I februar 1798 bliver sønnen Christen begravet i Tved.  Og da datteren Mariane fødes i 1799 sker det i Nors. På et tidspunkt imellem de to begivenheder i 1798 og 1799 må familien være flyttet til Nors, og her finder vi dem fremover. I folketællingen fra 1801 ser vi således Søren Kong (her kaldes han for Søren Christensen) oplistet i Nors Bye som jordløs husmand).

Søren Kong nævnes første gang i fattigprotokollen umiddelbart efter indførelsen af den nye fattiglov i 1803, hvor han placeres i klasse 3. Her  får han 'til  fire Børns Føde'  tildelt 2td byg.
Selv om det ikke nævnes direkte, må man gå ud fra at de to tønder byg er en årlig tildeling, som må have været et umådelig kærkomment bidrag til familiens forsørgelse. Det forhindrer dog ikke, at datteren Mariane, opkaldt efter sin afdøde søster, selv dør i september 1806, som det kan ses af anetræet herover, og måske er det anledningen til, at fattigkommissionen i januar 1807 igen lader Søren Konge få del i de almisseportioner, som er blevet til rådighed efter andre almisselemmers død. Vi kender ikke almissens størrelse, men endnu engang må tildelingen have været kærkommen, især i betragtning af at endnu et barn, datteren Karen Marie, kommer til verden i februar 1807.
I januar 1808 gentager historien om 'den enes død - den andens brød' sig, da 'Dend Almisse portion 3td byg, som var tildeelt Ped: Friderichs: børn, der nu har ophold i Sognerne, blev uddeelt saaledis. Ane Troldborg 1td: Søren Konge 1td: og And: Frøekier efter lodkastning 1td til Klæders Andskaffelse' - Det er jo ikke umiddelbart forståeligt, at tønderne indeholdende byg kan bruges til 'Klæders Andskaffelse', men måske har der været tale om, at fattigkommissionen har solgt byggen og derefter givet de tildelte personer mulighed for 'Klæders Andskaffelse'.
Familiens glæde over fattighjælpen varer sikkert kun kort, for i april dør endnu et barn: den tredje, kun 8 uger gamle datter med navnet Mariane.
I november 1809 fødes familiens niende barn, Peder, og måske er det begrundelsen for, at almissen  dette år bliver på...

Det må tjene fattigvæsenet til ros, at børnenes kår i den utvivlsomt fattige husmandsfamilie bliver den faktor, som udløser almissen. Det er vel sandsynligt, at de fire børns tidlige død har med elendige ernæringsforhold at gøre. Søren Konge og hans familie er således utvivlsomt et eksempel på de lidet ønskværdige kår, som var jordløse husmænd og deres familier til del i hine tider, og fattigvæsenets almisse har givetvis været mere end velkommen.
Fattigvæsenets omsorg, for anderledes kan det vel næppe betragtes, fortsætter, da kommissionen i juli kvartal 1810 tildeler 'Søren Konge en hjælp til sine Børns Klæder  2Rd'.
                                                             I 1811 øges almissen igen, til  

1td rug	2td byg	4rdl

                                                                                                                                                                                          Og denne almisse gentages i 1812 til trods for, at sognepræsten har glemt at opføre Søren Konge og hans børn på listen over trængende for dette år.

Men i januar 1813 rammer skæbnen for alvor hårdt ned i den fattige husmandsfamilie. I slutningen af året bliver Søren Konge syg, så syg at fattigvæsenet engagerer Ane Frantsdatter til at pleje ham, men nytårsaften 1813 dør han, 48 år og 10 måneder gammel.
Han efterlader sig sin gravide kone Mette, sin 18-årige søn Sune Christian, sin 16-årige søn Niels, sin 11-årige Søn Christen, sin 5-årige datter Karen Marie og sin 3-årige søn Peder. Og selv om det må formodes, at de tre ældste børn er borte fra hjemmet i tjeneste et eller andet sted, så må det have været et næsten ubærligt hårdt slag for den stakkels Mette. Tre måneder senere nedkommer hun med datteren Maren, og samme år blir Sune Christian konfirmeret.

Midt i sorgen over tabet af mand og far må det have været en trøst for den ildestedte familie, at fattigvæsenet optager Mette Konge, nu enke, som almisselem i samme klasse og med samme almisse som nu afdøde Søren Konge, ligesom det må have været en betydelig hjælp, at fattigvæsenet ekstraordinært afholder udgiften, 21rd 1m 8s til Sørens begravelse. Derudover får hun ekstraordinært i september kvartal 4 skp byg. Almissen bliver  så for året...

1813
	1td rug	2td  4skp byg	4rdl

I de følgende godt 15 år modtager Mette Konge, som hun herefter konsekvent kaldes, hvert år en almisse. Størrelsen af almissen varierer, formentlig af flere forskellige grunde: økonomisk hårde tider efter statsbankerotten i 1813 og børnenes faldende behov i takt med, at de bliver ældre og utvivlsomt flytter hjemmefra for at tjene på gårdene i sognet. Se herunder almissens størrelse i det omfang den er beskrevet i fattigprotokollen

1814
	1td rug        3td byg        4Rbd			30 Rd til Ilding	5rbd  1td byg extraordinært til husleie og ilding

1817
	1td rug                    4td byg                    4Rbd			5 Rbd til Ilding	Til hjælp til Ilding og husleje, linned til sønnen Christian og træsko til børnene: 1 td byg, 12 Rbd

I notaterne fra1817 får vi at vide, at Mette Konge hidtil har boet i 'et Præsten tilhørende Huus'. Man kan jo gætte på, at indflytningen i dette hus er sket i forbindelse med Sørens død, men vi ved det ikke. Imidlertid sker der en boligmæssig ændring i 1817. Fattigprotokollens notat fra den 16. juli lyder:

'Søren Hyldgaard meldte for Commissionen: at han ej vilde have Maren Mariager længere end til Nyeaar 1818 i det sit Hus, hvori hun hidtil nød Husleye - Mette Konge, som hidtil havde nydt Husleye i et Præsten tilhørende Huus, forlangte at maatte flytte fra dette til hint Søren Hyldgaard tilhørende - hvilket hverken Præsten i særdeleshed eller Commissionen i almindelighed havde noget imod - ligesom og Søren Hyldgaard var villig til at give bemeldte Mette Konge Huslye i sit Huus for næste Aar 1818 paa samme Vilkaar, som Maren Mariager dette Aar havde havt det: neml: Fritagelse for Ansættelse til Ordenlig Almisse for det Aar'.

Alting tyder således på, at Mette Konge og hendes børn er flyttet hen til det hus, som ejes af Søren Hyldgaard. Beliggenheden i Nors af de to nævnte huse kendes ikke, ej heller vides det, hvorfor Søren Hyldgaard foretrækker Mette Konge frem for Maren Mariager som inderste i sit hus.

Fattighælpen har, som det kan ses af det ovenstående, været stadigt stigende i de fem år efter Søren Konges død, men nu ændrer det sig, måske fordi børnene er blevet større og i stigende grad har været i stand til at tage arbejde. Ved indgangen til 1818 har hun sandsynligvis kun Maren på 4 år og Peder på 8 år boende hjemme hos sig. Almissen for året 1818 ser således ud:

1818
	1td rug                    4td byg                    4Rbd			2 Rbd til Ilding

Et notat i sognepræst, Knud Christian Højers private optegnelser, viser måske, at det forholder sig som formodet. Her ses det, at en evt. almisse til et par træsko til Mette Konges børn bliver streget over. Har Knud Christian Højer i de økonomisk trange tider tænkt: "... nej, her må der skæres i budgettet" ?

1819
	1td rug                 2td byg                 4Rbd			2 Rbd til Ilding

1820
	1td rug                 2td byg                 4Rbd			2 Rbd til Ilding
I sognepræstens private notater for 1820 er der en kryptisk optegnelse, idet der på sidens tredjesidste linje står: 'Mette Konge 2rd=4rd' Hvad er mon betydningen af dette notat?

1821
	4skp rug                 2td byg                 4Rbd			1 Rbd til Ilding

1822
	4skp rug                 2td byg                 4Rbd

1823
	4skp rug                 2td byg                 4Rbd

1824
	2td byg               4Rbd			2rd til husleje

1825
	2td byg                4Rbd

1826
		2td by                4Rbd

I 1827 indtræffer der en hændelse, som får betydning for Mette Konge, sikkert på et såvel menneskeligt som på et økonomisk plan. I fattigprotokollen beskrives hændelsen således:
'Med begjering om Understøttelse for Aaret 1827 have anmeldt sig følgende:... Ane Kirstines Datter Ellen Kirstine* af Nors, som i besovet Tilstand mangler Huslye, Ophold Tilsyn og Pleje efter Omstændighederne'.                                                   * fejlskrivning for Ellen Maria

Der kan ikke være tvivl om, at både Ane Kirstine og hendes datter Ellen Maria er gode bekendte af Mette Konge. Ud over at bo i samme sogn er Ane Kirstine og Mette Konge begge almisselemmer. Det viser sig da også, at da Ellen Marias uægte søn, Søren Peter, den 12. marts 1827 bliver døbt i Nors Kirke, er Mette Konge blandt fadderne. Og måske er det denne tilknytning, der får fattigvæsenet til kort efter  barnedåben at 'accordere' med Mette Konge om hjælp til Ellen Kirstine (igen fejlskrivning) for 1rd .Vi ved ikke hvad tilsynet og plejen går ud på, men i lyset af den skæbne, som bliver Ellen Maria til del, har vi vel lov til at antage, at Ellen Maria i et eller andet omfang er alvorligt syg, hvilket allerede tidligere, i december måned 1825 har givet fattigvæsenet anledning til at betale for Ellen Marias medicin for 'Sygdommen Slag'. Se beskrivelsen af Ellen Marias skæbne her.

1827			Dette år betales Mette Konge for pleje af Ellen Maria i 103 dage á 4s: 3rd 2m 12s samt 1m for ½ pægl brændevin.
		1td byg   2Rbd

1828			Dette år betales Mette Konge for pleje af Ellen Maria i hvert kvartal 1rd 48s. Ialt for hele året: 6rd.
		1td byg 1Rbd

Samme år - 1828 - ses det, at Mette Konge får endnu en plejeopgave, idet fattigprotokollen oplister pleje hos såvel 'Anders Tøftings Enke' som hos 'Datteren Ane',- en plejeopgave, der med diverse tillægsbidrag giver Mette Konge et uhørt stort bidrag på 15rbd 16s.
Mette Konge har sikkert haft sans og evne for pleje af syge. Og Fattigvæsenet har sikkert set en fordel i, at ét almisselem kunne yde støtte til et andet. I hvert fald ses Mette Konge også året efter at pleje Anders Tøftings Enke i januar kvartal. Og langt senere, i 1843, får hun  endnu en gang en plejeopgave, - hos Maren Wuust.

I de næste mange år tildeles Mette Konge hvert år en næsten enslydende almisse, der består af husleje og tørv.

I folketællingen 1834 ses det, at hun da som 69-årig enke og almisselem (benævnt: Mette Sonedatter) bor til leje et sted i Nors sammen med sin 20-årige datter Maren, og af den samme folketælling ses hendes 33-årige søn Christen at være ugift tjenestekarl hos Christen Andersen Hule, den samme gårdmand, som tidligere husede den syge Ellen Maria.
I folketællingen i 1840 er Mette Konge stadigvæk almisselem og inderste, der sammen med de to ugifte døtre, 34-årige Karen Marie og 26-årige Maren bor hos husmand, Niels Christensen Bjerregaard og hans familie i Nors.
Og i folketællingen 1845 -  ser vi hende boende hos den nu gifte datter Maren og hendes mand, husmand og daglejer Christen Jensen Boie et sted i Nors. På det tidspunkt er Mette Konge 83 år.
Året efter - 1846 - ses et notat i kirkebogens Afgangsliste:


Der er givetvis anført en forkert alder på Mette Konge, som på det tidspunkt nærmere er 82 end 65 år, men notatet forklarer, at Mette Konge er flyttet med sin datter og svigersøn bort fra Nors. Hvor de flytter hen er imidlertid gådefuldt, for de er ikke anført i Tilsted Sogns Kirkebog som tilflyttere. Og flytningen kan ikke have været en succes for Mette Konge, for i 1853 ses hun igen i fattigprotokollen fra Nors-Tved, hvor hun tildeles 5Tdr Byg og 5 Rbdl.
Samme år, 1853, tildeles hun to  gange en 'extraordinair Understøttelse' på 3m, men samme år, den 14. november, dør hun som 'almisselem paa Ballerum, 88 Aar.

Til Projekt Nors forside	Til Fattigprotokol 1 Til Fattigprotokol 2 Til Fattigprotokol 3	Til almisselemmerne, grafisk opstillet
		Til almisselemmerne, alfabetisk opstillet