Vi møder Ane Kirstine første gang i 1805, hvor det i kirkebogens notat for den 18. august står, at da blev hendes uægte datter Ellen Kirstins*) dåb konfirmeret. Vi får ikke at vide, hvem der er far til barnet eller hvor gammel Ane Kirstine er ved denne fødsel, og må så blot konstatere, at der er tale om endnu en af de mange uægteskabelige fødsler i 1800-tallets begyndelse (se evt. artiklen om de uægte børn).

*) Barnets navn: Ellen Kirstin er sikkert forkert, - en fejlskrivning fordi moderen hedder (Ane) Kirstine, for da barnet vaccineres som 7-årig hedder hun Ellen Maria, og med  det navn konfirmeres hun som 14-årig (KB Nors 1819 – opsl 118), og med samme navn føder hun et uægte barn, Søren Peter, i 1827 (KB Nors 1827 – opsl 21). Mærkværdigvis kaldes hun i Fattigprotokollen for Ellen Kirstine 2 gange (i 1827), men herefter forbliver hun benævnt ved sit (formentlig) rette navn ’Ellen Maria’.

Men da barnet er fire år gammel, dukker hun og hendes mor op igen, nu i fattigprotokollen, hvor det foreslås, at moderen Ane Kirstine optages som almisselem af 3. klasse for året 1810, da 'Qvinden Ane Kirstine, … af Nors, 29 Aar gl, med et uægte Pigebarn 4½ aar, neppe kan bjerge for sig og barnet uden Understøttelse' -
Man kan jo gætte på, at Ane Kirstine er kommet til Nors som tjenestepige engang før 1805, er blevet gravid, har født og derved gjort sig uegnet som tjenestepige, da tjenesteforhold ikke lod sig gøre med et barn.
Fattigvæsenet tildeler hende 1 tønde byg ’til 1 barn’ for året 1810, den mindste portion i dette års regnskab, men i 1811 får hun desuden 2 Rd til husleje. I 1812 må hun nøjes med den ene tønde byg. Der udbetales ingen husleje; måske er Ane Kirstine flyttet sammen med Niels Pedersen, så der ikke er brug for husleje, for i kirkebogen finder vi for året 1812 en vaccinationsliste, hvor hendes datter Ellen Maria ’uægte Barn' bliver vaccineret som 7-årig. Og som forældre optegnes ’Niels Pedersen og Ane Kirstine Pedersdatter’. Der er i listen ingen oplysninger om, hvem Niels Pedersen er.
Alting tyder på, at Ane Kirstine og hendes datter er flyttet væk fra Niels Pedersen året efter, for da får hun i almisse den sædvanlige tønde byg og derudover 4 Rd til husleje. De 4 Rd til husleje ophører imidlertid allerede i 1814. Måske har Ane Kirstine da fundet sig en ny mand, for året efter, den 15. sptember 1815, ser vi i kirkebogen, at  den 15. september døde ’Kristiane – Uægte barn af Ane Kirstine Pedersdatter og Kjeld Wuust Husmand i Rhær. Moderen Indsider i Nors. – 3M(åneder) 5d(age)’.   Den mand, som Ane Kirstine får sit andet uægte barn med, ses iøvrig også som almisselem i Nors, og det kan vel ikke undre, om de to fattiglemmer har søgt sammen i fælles elendighed. Formentlig er også forholdet til Kjeld Wuust gået i stykker, for i 1815 får Ane Kirstine i almisse 1 td byg og 3 rigsdaler til husleje og til hjelp til et barns begravelse. Men allerede i 1816 må hun igen nøjes med den ene tønde byg.

Fra år 1817 får vi, på grund af præstens private notater om almisseuddelingen fra dette år, at vide, at Ane Kirstine får sin ene tønde byg udbetalt i 4 kvartaler med 2 skæpper pr. kvartal. De første to kvartaler får hun sin byg hos Christen Hule, i tredje kvartal må hun hente den hos Niels Bosen og den sidste kvartalsportion får hun hos Niels Møller, alle gårdmænd i Nors By.
I 1818 får hun al sin byg hos gårdmand Christen Wiilsbøll. Præsten har i sine notater påført posten et ’NB 1 Td gl’, hvilket sikkert fortæller at bygportionen dette år er et overskud fra sidste års almissekorn – og altså er et år gammelt korn. 
I 1819 er der fem forskellige om at yde den ene tønde byg: N[iels] Chræn, J[ens] Hyldgaard, Th[omas] Christensen, Møll[er] Bavn og F[rant]z Smed.
I 1820 får Ane Kirstine byggen udbetalt med 4 skæpper hos Jens Smed, 1 skæppe hos Frands Smed og 3 skæpper hos Christen Hule.
I 1821 får hun 5 skæpper hos Jens Smed og 3 skæpper hos Christen Hule. Læg mærke til, at sognepræsten i sine notater med en overstregning først har fjernet Frans Smed som bidragyder hos Ane Kirstine og dernæst henvist (sig selv) til almisselem nr 14 ('vid No 14'), hvor han også sletter Frans Smed som bidragyder. Udstregninger og henvisninger af denne slags er ofte forekommende i de private notater og er givetvis et udtryk for den overmåde store logistiske udfordring, som præsten har med at få alle sognets bidragydere til at yde deres almisse nogenlunde retfærdigt.
Se herunder Ane Kirstines almisse fordelt på bidragydere i de fem ovenfor nævnte år: 1817-1821:

	=
1 tønde = 8 skæpper

1817

1818

1819

1820

1821

jan.kv

apr kv

juli kv

okt kv

jan kv

apr kv

jul kv

okt kv

Chr.Hule

Niels Bosen

Niels Møller

Chr. Wilsbøll

N.Chræn

Th.Christensen

Møller Bavn

Frantz Smed

Jens Smed

Fra og med 1822 ophører Ane Kirstine med at få almisse. Hendes portion på 1 tønde byg overgår til Jens og Birthe Mariager. Vi ved ikke, hvad der er sket. Er hun rejst udensogns? Eller er hun død på trods af, at der ikke findes noget dødsnotat i kirkebogen?

Hvis hun er død,  lever hun alligevel, på sin specielle vis, videre i fattigprotokollen, idet hendes datter Ellen Maria, der oprindelig var årsag til at hendes mor Ane Kirstine blev almisselem, her dukker op i december 1825. Hun er da 20 år gammel, og tildeles 1 Rd, 1 mark , 8 skilling til ’Medicamenter i sin Sygdom Slag’. Samme år ser vi i præstens notater, at ’Christen Hule blev sidst i Dcmbr tilstaaet for at beholde Ane Kirstines Datter til Maj 1826 - sin Almisse ½ skp Rug og 4 skpr Byg og 1rd desuden 1 Td 4 skpr Byg og 3 Rbd’, hvilket sikkert betyder, at Ellen Maria har fået ophold hos gårdmand Christen Hule. Måske er der en særlig forbindelse til Christen Hule, der gentagne gange var blandt de almisseydere, som Ellen Marias mor kunne hente sin byg hos.
Et notat fra den første fattigprotokols sidste år (1827) fortæller, at ’Ane Kirstines Datter, Ellen Kirstine (fejl for ’Ellen Maria’) af Nors, … i besovet Tilstand mangler Huslye, Ophold Tilsyn og Pleje efter Omstændighederne’. Vi ser således, hvordan Ellen Maria fører den sociale arv, som hendes mor grundlagde i 1805, videre. Kirkebogen i Nors fortæller, at Ellen Maria den 12. marts 1827 har født en ’uægte’ dreng, som får navnet Søren Peter. Som barnefader udlægges ’Skomagersvend Nicolai Andersen af Thisted’. Vi kan gennem præstens private notater følge Ellen Maria en anelse længere: I april kvartal betaler fattigvæsenet 4Rd 1m 12s og en pot brændevin til Mette Konge for Ellen Marias ophold hos hende i 103 dage. Det er vel sandsynligt, at det ophold har fundet sted i forbindelse med hendes fødsel af den lille Søren Peter. I 1828 betaler fattigvæsenet 3 Rbd for ’Ellen Marias b: hs Jac Bøjs: 1 Qv:’, hvilket vel betyder at Jacob Bøjsen har haft Ellen Marias barn i pleje i et kvartal. Vi ser her et eksempel på det faktum, at det for en ugift kvinde ikke var muligt at have et barn hos sig og samtidig have arbejde som tyende, så fattigvæsenet må træde til, - her ved at formidle og ved at betale for, at den lille Søren Peter kommer i pleje.
Da han er tre år gammel - i 1830 - ved vi fra et sørgeligt kirkebogsnotat, at hans mor Ellen Maria får tjeneste hos Stephen  Nielsen i Skaarupgaard,...


...og teksten fortæller desuden, at den 18. april 1830 har hun '...hængt sig i Husbondens Lade, begravet efter Amtsresolution af 15 April, om Aftenen i det S:V: Hjørne af Kirkegaarden'.

Det er således usandsynligt, at Søren Peter kommer til at kunne huske sin mor. De første ti år af sit liv kommer han til at tilbringe hos hus- og tømmermand Jacob Bøjesen, hans kone Ingeborg Andersdatter og deres søn Anders Christian. Hos familien kommer på et tidspunkt endnu et plejebarn, Ane Bodille, som er to år yngre end Søren Peter. De to næsten jævnaldrende plejebørn må have følt sig som søskende. I alle årene betaler fattigvæsenet for opholdet med et beløb på 13rbd stigende til 16rbd 2m, - Klæder iberegnet.

FT 1834 - Nors Sogn 42) et Huus Jacob Boiesen Ingeborg Andersdatter Anders Christian Maren Christensdatter Søren Peter Ane Polette Jensdatter 54 54 14 81 7} 5} Gift Gift ugift Enke ugifte Huus- og Tømmermand hans Kone deres Søn Aftægtskone paa Huset } }indtinget i Kost og Op- dragelse af Fattigvæsenet

Her ses han i folketællingslisten fra 1834, hvor han sammen med Ane Polette Jensdatter, der i en senere folketælling kaldes Ane Bodille, er 'indtinget i Kost og Opdragelse af Fattigvæsenet'. Ordningen med at kunne have plejebørn, hvis ophold var betalt af fattigvæsenet, har utvivlsomt været en mulighed for mindrebemidlede familier for at få en ekstraindkomst. En mulighed, som sikkert ikke altid har været til gavn for plejebørnene.

I 1837 flyttes Søren Peter imidlertid, uvist af hvilken grund, væk fra sin plejefamilie og kommer i et år til at bo hos Christen Stephensen i Hinding,  og efter et år her sættes han i 1838 i pleje på Skibstedgård i Vorring hos Poul Bunch. Også her er han i kun et år, hvorefter han må flytte, nu til Lars Frøkjær i Nors. Og her bor han, da han den 18. april 1841 bliver konfirmeret. I kirkebogsnotaterne står der i rubrikken 'Dom angaaende Kundskab og Opførsel: Meget gode Kundskaber og Opførsel', så Søren Peter har sikkert været en velbegavet dreng.

I 1859 bliver Søren Peter som 32-årig gift i Vester Vandet med 30-årige Else Marie Christensdatter, datter af Christen Jensen og Mariane Michelsdatter. Navne og årstal indikerer, at de to mødtes allerede 14 år tidligere i Nors.
Parret kommer til at bo hos Else Maries forældre i Bleghule ved Vandet Sø. Her ses de i folketællingen 1860.  Den 3. februar 1860 fødes deres datter Mariane Nicolaisen, der dør før hun kommer i kirke, men allerede i december samme år fødes en datter, der kaldes  op efter sin søster.
Den 14. febr. 1862 fødes endnu en datter, som kaldes Ane Kirstine (som Søren Peters mormor).
En måned senere dør Else Marie, 33 år gammel og efterlader Søren Peter med to små piger: den ene nyfødt og den anden 14 måneder gammel. Og  derudover et aldrende svigerforældre-par. 
Året efter, den 28. oktober dør også Søren Peter, 36 år gammel.
Ved den næste folketælling – 7 år senere,  i 1870 – finder vi Søren Peters svigerforældre boende alene i et hus i Wilsbøl i Vester Vandet. Søren Peters ældste datter, Mariane Nicolaisen, ses som barn hos Jørgen Salmonsen og hans kone Else Jensen i et hus i Bleghule, og den yngste af Søren Peters døtre, Ane Kirstine er sikkert den Ane Kirstine, som er opført som et af børnene i fattighuset i Vester Vandet. Hun kommer således til at føre Søren Peters familie tilbage til fattigvæsenet. Dér hvorfra hans mormor, hans mor og han selv kom og hvorfra det skulle se ud til, at han kunne vriste sig fri. Men sådan gik det ikke.