Som det ses af denne folketælling er Søren Christians far betegnet som 'Huusmand uden Jord'. På et ukendt tidspunkt derefter må han imidlertid være kommet i besiddelse af et meget lille husmandssted, for i sogneprotokollen for Tved Sogn - en sogneprotokol, der må være oprettet i de første årtier af 1800-tallet - ses han som ejer af Ny matricul nr 16, et sted, der netop ligger i den alleryderste del af Ballerum i Tved Sogn.  Se en beskrivelse af stedet her.

Årene fra 1802 og frem må have været tumultariske for Søren Christians forældre. I april 1802 føder hans mor en dødfødt datter, hvilket bliver hendes femte spædbarnsdødsfald, og måske er det årsag til, at familien i 1803, - det år hvor et nyt fattigreglement med optag af en overvældende stor mængde af nye fattiglemmer introduceres - anerkendes som trængende. I fattigprotokollen optages 'Peder Friderichsøn til 3 Børns Føde' som fattiglem af klasse 3 i Ballerum og tildeles på årsbasis 3td byg. 
Fattighjælpen må utvivlsomt have været kærkommen, ikke mindst på baggrund af de fortsatte elendigheder i familien: i marts måned 1804 får Søren Christian en lillesøster, Maren Kirstine, der kun blir 8 uger gammel, og året efter en lillebror, Jens Christian, som klarer at leve i to år, før også han dør.

Der må jo være en grund til at Jens Høeg og Christen Gade ikke vil tage imod de to drenge; en situation der iøvrigt, som det ses af det ovenstående citat fra fattigprotokollen, giver fattigkommissionen problemer. Årsagen til den problematiske situation viser sig om aftenen den  17. august 1808, for da arresteres den nu elleveårige Søren Christian og indsættes i arresten i Thisted og dagen efter nedsættes der på Thisted Tingstue en ekstraret, der behandler sagen imod ham for adskillige tyverier på de gårde, hvor han havde fået sin kost på omgang. Under sagens behandling viser det sig, at Søren Christian hos Christen Glarmester har stjålet en æske med 7 skillinger og nogle knappenåle, hos Poul Søe 1mark fra en dragkiste, hos Jens Skaarup et ukendt pengebeløb, som var blevet tilbageleveret, hos Christen Hinding i Ørgård 8 skilling og en foldekniv. Desuden havde han hos Jens Skaarup ved en fejltagelse slået en kalv ihjel. Søren Christian tilstår under forhøret alle tyverierne, men fortæller,  '..at hans Moder Maren Skrolle har lært ham at stiæle og truet ham med Hug om han ikke stial noget.' Hele retsreferatet kan læses her.
Helt i overensstemmelse med tyveriforordningens bestemmelse idømmes Søren Christian for første gang begået tyveri for en dreng mellem 10 og 15 år straffen 'Riis ved Slutteren under Fogdens opsigt', hvilket vil sige, at han sikkert allerede umiddelbart efter domsafsigelsen af arrestforvareren (Slutteren) har fået et antal slag (10 -18) i bagdelen med et ris.

De to brødres fælles omgang kommer sikkert kun til at ske i de første måneder af 1808, for herefter ses den ældste af de to, Niels Christian, ikke mere i fattigprotokollen. Det gør derimod Søren Christian, der i notaterne i fattigprotokollen nu for første gang benævnes 'Skrolledrengen', hvilket må betyde, at han som sådan har været kendt i sognet. Og som sådan eller som Søren Skrold benævnes han oftest i de mange sammenhænge hvori han ses i resten af livet. Af disse sammenhænge er det tydeligt, at navnet opfattes som et kaldenavn eller ligefrem et øgenavn. Oprindelsen til navnet findes imidlertid hos Søren Christians mor, Maren Mortensdatter, der blev døbt i Hjørring Amt, Tårs Sogn, som 'Morten Larsens og Anne Thygesdatters Barn af Skrold'

Ud over at fattigkommissionen nu ser ud til at skaffe ham arbejde forskellige steder, - i 1811 ses han som 14-årig at arbejde på Skjelsgaard i Tved og i 1812 hos Kristen Wandet i Hillerslev - så tildeles han også støtte af et omfang, så man forstår, at fattigkommissionen faktisk ønsker ham den bedst mulige start på et voksenliv . Se opstillingen herunder:

1809, dec.	Peder Fridrksens Søn Søren Kristian til Klæder  2rdl       -med videre til samme Dreng        2rdl	I de her opstillede år - i Søren Christians 12. og 13. år -  ved vi fra senere arkiver, at han først i ½ år er i tjeneste hos Christen Kier i Kjelstrup, derefter i et år hos Peder Kolkier på Skjelsgård i Tved, derefter i blot 8 dage hos Peder Tunge i Kjelstrup, hvorfra han kommer til Anders Westergaard  i Skovsted.
1810	Peder Frederiksens Søren Kristian forsynes som tilforn med Kost ved Omgang efter Ligning , indtil en Tjeneste kan skaffes ham
1810, april	Peder Frederiksens Søn Søren Kristian atter til Klæde -   3rd
1810, juli	Skrolledrengen, Søren Kristian til Skjorte og Buxer 4rdl
1810, sept.	Skrolledrengen til Træskoe  5½m
1810, dec.	Søren Kristian til Linnet     2rdl  -  4m
1811, marts	til Klæder   3rdl  -  5m
1811, sept.	Ped: Freder: Søn Søren Xstian til Linned og Klæder 10 rdl
1811, dec.	Søren Kristian 4 1/4 al Vadmel a 2rd   - 8rd-3m
1812,	Til Almisselemmer af 2den Klasse foreslaaes:Peder Fridrkss Søren Kristian hos Kristen Wandet i Hill:

Man må sige, at hvis fattigvæsenet med sin almisse har haft en forhåbning om at kunne give Søren Christian en blot nogenlunge normal og acceptabel opvækst, så brister denne forhåbning sikkert i 1812, da Søren Christian, nu næsten 14 år gammel og i tjeneste hos gårdmand Anders Westergaard i Skovsted, endnu en gang gør sig skyldig i tyveri.
Omstændighederne omkring dette tyveri er den, at Søren Christian i Skovsted beder sin husbonde, Anders Westergaard om lov til at besøge sin far, der er tjenestekarl hos Kristen Wandet i Hillerslev Havreland. På turen dertil kommer han i Hillerslev forbi et hus, som han går ind i for at høre hvad klokken er. Mens han er i huset, hvor der ligger en syg, gammel kone, der har besøg af sin voksne datter, ser han, at der i vinduet ligger nogle penge. Dem lister han til sig, uden at det opdages. Derefter fortsætter han sin tur til faderen, som han dog ikke finder. På vejen hjem går han i Hillerslev ind i en gård, hvor han beder om at måtte få en af sine stjålne pengesedler vekslet. Han er imidlertid på  vej ind i gården blevet opdaget af den bestjålne kones datter, der med hjælp af et par karle konfronterer ham med tyveriet, som han straks vedkender sig. Karlene tager ham med til sognefogden, der foranlediger ham arresteret og bragt til arresten i Thisted. Og i Thisted bliver sagen bragt for retten allerede dagen efter, hvor en lang og omstændelig retsbehandling følger.
Over fem retsdage gennemgås sagen med afhøring af den syge kones datter, Maren Andersdatter, ungkarl Peder Christensen, der har hjulpet med pågribelsen af Søren Christian, ungkarl Niels Christian, der ligeledes har hjulpet med pågribelsen, gaardmand Peder Jensby, som Søren Christian har bedt om at veksle en pengeseddel, Søren Christians mor Maren Skrolle, Husmand Christen Roer, som har arbejdet sammen med Søren Christian på Skjelsgård, Skjelsgårds ejer Peder Kolkier, gårdejer Peder Tang, i hvis gård, viser det sig under retssagen, Søren Christian engang havde forsøgt at stjæle 1/4 skæppe byg til sine duer.
I retsforløbet viser det sig, at nogle indkaldte vidner, nemlig Søren Christians far, den syge, bestjålne kvinde samt Søren Christians husbonde Anders Westergaard i Skovsted, ikke kan møde op i retten, da de er ramt af koldfeber. Retten beslutter derfor, at de syge skal opsøges af retten, hvilket sker den 10. april 1812. Retten og hele retsapparatet med dommer, skriver, anklager og forsvarer møder op først hos Søren Christians syge far, der må formodes at ligge syg i sit karlekammer på gården i Hillerslev, dernæst hos den syge bestjålne kone og til sidst hos Anders Westergaard i Skovsted.
Dommen, der skærpes af det forhold, at tyveriet er et gentaget tyveri, bliver et års arbejde i Viborg Tugthus, som påbegyndes den 18. maj 1812 og afsluttes præcis et år senere. Da er Søren Christian i tugthuset blevet konfirmeret og blevet 16 år gammel. Retssagens behandling og dommen kan ses her.

Søren Christian løslades fra Viborg Tugthus den 18. maj 1813. Ni måneder og tre uger efter, den 8. marts 1814, lige før hans 17års fødselsdag, indføres dette kirkebogsnotat i Tved Kirkebog:
'Marts d 8de  atter et uægte Pigebarn hjemmedøbt og kaldet: Johanne Marie.  Moderen Karen Madsdatter, som hidtil tjente i Ballerum Mølle – Udlagt Barnefader Søren Kristian Pedersen – Skrolledrengen – almindeligen kaldet –som for nærværende tjener i Skjelsgaard – Moderen har engang tilforn født uden Ægteskab.- Daab konfirm: 2.Pintsedag d 30 Maj Faddere: Maren Madsdatter fra Thisted. Ane Elsebeth Pedersdatter. Jens Møller og Søn Kristen Brandi og Anders Kristian Jensen – alle af Ballerum.-'
Det er svært at vurdere, hvordan fødslen af det uægteskabelige barn har påvirket Søren Christian og hans familie, men et halvt år efter ses endnu et kirkebogsnotat, denne gang i kirkebogen i Nors:
'Tirsdag d 20 Septbt 1814 begjerede Ungkarl Søren Kristian Pedersen af Sønderbye i Tved Sogn Tillysning af Prædikestolen for at kunne indtræde i Ægteskab med Pigen Henrike Maria Henriksdatter af Hinding. Undertegnede vare tilstæde med sædvanlig Forsikkring  som Forlovere. Nors Præstgd Dat: ut supra:
     med paaholdt Pen   Jens Mariager    J W Rosenfelt
            ægteviede d 13 November 1814
                                       i Nors Kirke'

17-årige Søren Christian og 32-årige Henriche gifter sig altså. Og får i de følgende år tre børn: I sommeren 1815  datteren Maren Kristine og to år senere, i oktober 1817  sønnen Jens Christian.

Ved datteren Maren Kristines dåb betegnes Søren Christian som 'Husmand af Hinding' og ved sønnen Jens Christians dåb betegnes ægteparret  som 'Husfolk i Hinding'. Det viser sig således, at Søren Christian er kommet til at bo i Hinding, og sikkert på det husmandssted, som Henriche har beboet, siden hun som 18-årige flyttede dertil med sin mor.
Hvordan ejerforholdene på husmandsstedet i Hinding har været, er det endnu ikke lykkedes at udrede, men på et tidspunkt må Søren Christian have fået ejerskab over stedet, for i en Sogneprotokol fra begyndelsen af 1800-tallet er han opført som ejer af stedet, der har matrikel nr 25, og på det første matrikelkort fra Nors Sogn, tegnet 1787, er der på et senere tidspunkt noteret såvel Søren Christians navn som den tidligere ejer Jens Mariagers navn. Se stedet her.

Med ansvar for to børn ser det ud til, at familiens mulighed for at forsørge sig selv bliver problematiske, for 'Søren Christians Kone Henriche af Hinding - i jordløs Huus med 2 smaa Børn' henvender sig til fattigkommissionen om hjælp og får for det kommende år, 1818, tildelt en tønde byg. Samme portion tildeles hun i 1819. I 1820 føder hun parrets tredje barn, en søn, der kaldes Peder Henricsen. Dette barn dør kun halvandet år gammel.
Vi kender ikke omstændighederne omkring familiens problemer i detaljer, - og dog; nogle få fakta giver næring til forestillingen om, hvordan omstændighederne har været.

For den første: indtil 1821 omtales Henriche i fattigprotokollen som 'Henriche v: Søren Kristian', altså 'Henriche v(ed) / hos Søren Christian', eller som det i 1820 står i præstens notater:  'Søren Christ: v: Henriche', men fra år 1822 nævnes Søren Christian ikke længere. 

For det andet: et notat, som er fra 30.januar 1823, drejer sig om dåben af endnu et uægte barn, Poveline. Notatet siger: 'Moderen Mette Maria Povelsdatter Christensdatter opholdende sig hos Indsidder Christen Hove i Hinding. Udlagt Barnefader Søren Christian Pedersen, Skrolle kaldet for nærværende i Arrest i Thisted'.
Et notat fra 24. maj samme år fortæller, at barnet dør kun fire måneder gammelt.

Søren Christian har altså fået endnu et uægteskabeligt barn og befinder sig igen arresteret, og vi ved fra senere arkiver, at Søren Christian og Henriche er blevet separeret i sommeren 1822. Sandsynligvis på baggrund af det uægteskabeligt fødte barn.

Den nye arrestation medfører et meget langt retsforløb. Ikke mindre end 15 møder må afholdes i retten på rådhuset i Thisted før en dom kan afsiges. Det første retsmøde sker den 13, januar 1823 og dommen afsiges den 15. juli. I dette halve år sidder Søren Christian i arresten, hvorfra han 'hidbringes', som det hedder i adskillige af retsnotaterne '....for løs og ledig for retten af afgive sin forklaring' .
Den nye sag er et sammensurium af adskillige tyveri-forseelser, som alle ser ud til at være sket i efteråret 1822, hvor Søren Christian efter separationen fra Henriche øjensynligt har opholdt sig i Thisted. Her har han stjålet en violin, byttet den bort for brændevin, stjålet sølv-øreringe og penge hos en bekendt, stjålet en hat fra en hattemagerbod, samt fra en vogn på gaden stjålet en dunk med brændevin og et stemplet papir. Og under rettens behandling dukker det op, at han 14 år tidligere har stjålet en messingsaks hos købmand Holst i Thisted. Dommen bliver en fordobling af den tildligere straf, hvilket vil sige, at han nu idømmes 2 års arbejde i Viborg Tugt- og Forbedringshus. Rettens omfattende behandling af sagen kan ses her.
Fra den 7.august 1823 til den 7. august 1825 sidder Søren Christian i Viborg Tugt- og Forbedringshus.

Der ses ikke optegnelser over, hvad Søren Christian umiddelbart herefter foretager sig, men omstændighederne fortæller, at han på et tidspunkt i efteråret 1826, altså godt et år efter sin løsladelse fra tugthuset i Viborg, befinder sig i Randers, for her arresteres han og stilles nu for fjerde gang for retten, denne gang for tyveri af et sølv-lommeur. Omstændighederne omkring dette tyveri er ikke bekrevet med samme detaljerigdom, som de tidligere retssager, men de tilgængelige notater kan ses her.
Dommen bliver med matematisk nøjagtighed efter tyveriforordningen af 20. februar 1789 fordoblet i forhold til sidste dom og bliver således 4 års fængsel. Denne gang i Rasp- og Forbedringshuset i København.
Mens Søren Christian sidder fængslet i København, dør hans 75-årige far i oktober 1828 hjemme i Ballerum.

I december 1830 løslades han, øjensynligt i en temmelig dårlig forfatning, for i fattigprotokollen skrives det i det allerførste notat fra 1831, at '...Søren Christian Pedersen Skrolle, kom efter udstanden Rasphuusstraf tilbage her til Districtet i Foraaret, syg og fast nøgen...' , hvorefter det tilføjes, at Fattigvæsenet for hans pleje og ophold hos moderen i Ballerum udbetaler 1rd 3m samt  til '...Alslags Klædesfornødenheder,..' 8rd 5m 12s.
Et kirkebogsnotat fra 1831 omhandler datteren Maren Kirstines konfirmation: 'Forældre: Søren Christian Pedersen, nys hjemkommen fra Rasphuset, separeret tilforn fra Moderen Henriche', - og et tilsvarende konfirmationsnotat  for  sønnen Jens Christian fra 1833.
I februar1834 er der, efter 33 års pause, igen folketælling. I den finder vi Søren Christian sammen med søsteren Ane Elisabeth og hendes lille datter boende hos deres mor på Ballerum:
I årene efter fængslingen i Rasphuset får Søren Christian flere forskellige arbejdsforhold: hos Chr. Krogh i Hillerslev, hvor han er i 1½ år, hos Christen Kjøbmand i Vixø i 1 år, ligeledes 1 år hos Thomas Klit i Skjelsgård og hos Christen Tange i Brond i 1½ år. Ind imellem får han, som i 1834, ophold hos moderen i Ballerum, men hun er i stigende grad syg, og i flere perioder må han på fattigvæsenets foranledning gå på omgang i sognet.

Således forløber 10 år - så arresteres han for femte gang - igen for tyveri.
Arrestationen sker på Lille Torv i Thisted om eftermiddagen den 27. februar 1840, hvor Jens Skinnerup, der her har et lille udsalg af træsko og landbrugsredskaber pågriber Søren Christian, der forsøger at løbe bort, efter at han inde i Jens Skinnerups lejlighed har stjålet en salmebog og en karaffel med brændevin. Tyveriets detaljer og de efterfølgende retshandlinger kan ses her.
Dommen for det beskedne tyveri - for sådan kan det vel godt beskrives - bliver på 8 års fæstningsarbejde på Kronborg Fæstning. Den hårde dom skal dog ses i lyset af de tidligere domme og kan i den forbindelse måske betegnes som en mild dom, idet  den forordning, som Søren Christian dømmes efter i alle fem tyverisager - Forordningen af 20. febr. 1789 - siger, at 'Tredie Gang (der begås tyveri) straffes de Skyldige med Fæstnings- eller Tugthuus-arbeide paa Livstid'.
Søren Christian slipper altså med 8 års fæstnngsarbejde.
Den 19. juni 1840 indsættes han i Stokhuset i København og herfra overføres han den 4. juli til Kronborg Fæstning, der på den tid fungerer som fængsel.
Fra Stokhuset er der overleveret en såkaldt Signalementprotokol, og heri ses Søren Christian beskrevet. Der er således her en beskrivelse, der gør det muligt at forestille sig hvordan Søren Christian så ud:


Mens Søren Christians sidder fængslet, dør hans fraskilte hustru Henriche, og da han i sommeren 1848 løslades fra Kronborg Fæstning må fattigkommissionen i Nors-Tved endnu en gang træde hjælpende til. I Fattigprotokollen hedder det: 'For S:Skrolles Hjembringelse fra Kronborg Fæstning   5 rd'. Herefter ses han kun en enkelt gang i fattigprotokollen.
Derimod kan hans liv følges glimtvis af de næste folketællinger. Således i folketællingen i 1850, hvor han ses at have tjeneste i Grobgård, .....


Men den 10. april 1856 finder vi ham et andet sted. Et sted, der må være ham alt for kendt: Arresten i Thisted.

121

6

Søren Christian Petersen Skrold, fød i Ballerum, Tved Sogn er Fattiglem

59 Aar

65 Tommer Høi blaae af Øjne Graa Haar noget Skaldet oven i Hovedet meget Tung høret men Hører Bedst med den Venstre Øre Stærk af Legems bygning Taler Jydsk.

d. 10de April 1856

Politi mester Gaf

for Tyveri 6te Gang

Hjemmerets dom af 17de Maj 1856 til 12 Aars Tugthuus Arbeide

d 1ste Juni 1856

42 dage

37 Rbd 10s                 7 Rbd 3m 10sk Betalt P:C:Andersen

For sjette gang er Søren Christian anklaget for tyveri. Denne gang drejer det sig om, at han på sin vej  forbi forskellige huse og gårde, hvor der var hængt tøj til tørre, har stjålet tre skørter og to skjorter. I retsreferaterne beskrives det eksempelvis,
'...at Bemeldte Søren Christian Pedersen Ballerum almindelig kaldet Søren Skrolle....vedgik ... at have stjaalet det her i Retten tilstædeværende Skjørt hos Bertel Jepsens Enke i Tveds Sogn i Søndags Eftermiddag Kl 5 da han kommende fra Ballerum gik til sit Hjem i Agerholm. Skjørtet hang udenfor Huset paa nogle Stikkelsbærriis, han kan ikke angive hvad han ville bruge det til...'.
Imidlertid afsløres det i retsreferatet, at Søren Christian har solgt skørtet til sin datter Maren Kirstine og fortalt hende, at han havde købt det på en auktion.
Retsreferatets hele  indhold tyder på, at vi har med en stakkel at gøre. Og en stakkel, som de frastjålne har ondt af. Flere af dem frasiger sig erstatning eller ved måske, at en sådan ikke vil være mulig, og de vidner, der kender ham er helt på det rene med, at han er tyvagtig. Se hele retsreferatet her.
Dommen bliver hård og tager ikke hensyn til det beskedne tyveri. Ej heller til, at det er en stakkel, man har med at gøre. 12 års tugthusarbejde kommer den til at lyde på.
Og dog. Den tyveriparagraf, som han utvivlsomt dømmes efter - den originale dom ser desværre ud til at være forsvundet - og som også har været straffegrundlaget i de foregående fem tyverisager, er at finde i Tyveriforordningen af 20. februar 1789, hvor der blandt andet står:

1.) Alt simpelt Tyverie skal herefter første Gang straffes med Tugthuus:Arbeide fra 2 Maaneder indtil 2 Aar; i hvilken Henseende Forbryderens Alder, Opdragelse, foregaaende Levnet, iværende Forfatning, Gierningens Anledning, det Stiaalnes Værdie, især med Hensigt til den Forurettedes Vilkaar, og endelig om Forbryderen under samme Sag findes at have giort sig skyldig i flere Tyverier, eller han har bestiaalet den, hos hvilken han tiener, ere de Omstændigheder, der fornemmelig bør komme i Betragtning, til at bestemme den fornævnte Strafs Grad. 2.) Befinds nogen, som er dømt for simpelt Tyverie, anden Gang i samme Forbrydelse, da straffes han (efter de i 1§ benævnte Omstændigheder) med Rasphuus- eller Fæstnings-Arbeide fra 3 til 5 Aar, og, om det er Qvindesperson, med Tugthuus-Arbeide i ligesaa land Tid. 3) Tredie Gang straffes de Skyldige med Fæstnings- eller Tugthuus-Arbeide paa Livstid. ... 6.) Børn, som ere over 10 og under 15 Aar, straffes første Gang, for Tyverie, med Riis, ved Slutteren, under Fogdens Opsyn ...

Og ser vi på Søren Christians nu seks pådømte tyverier, så når han ikke op på den livstidsstraf, som forordningen ellers  påbyder efter tredje gangs tyveri. Hver gang han er blevet dømt har der været formildende omstændigheder: først og fremmest hans altid hurtige tilståelser. Han må have været en troskyldig og naiv person, og hans omgangskreds har sikkert opfattet ham som 'æn sølle kjøn jæn'. Men selv om der har været formildende omstændigheder at finde ved alle rettergangene, så når han alligevel op på at måtte tilbringe 27 år af sit liv i forskellige fængsler.
Denne den sidst gang afsones straffen i Horsens Tugthus. I 1858, mens Søren Christian er fængslet i Horsens, dør Søren Christians mor, 93 år gammel.
Det tyder på, at Søren Christian har opført sig eksemplarisk i dette hans sidste fængselsophold, for den 1. november 1869, syv måneder før de tolv års fængsel er gået, løslades han - ifølge kongelig resolution af 25. Octbr.

Hvad sker der mon i den 70årige Søren Christians hoved da han står med ryggen til den rigtige side af fængslet store port. Udenfor. Fri. Gør han sig det bevidst, at han nu har tilbragt tæt på halvdelen af sit liv i forskellige fængsler og arresthuse? Formentlig er hans første tanker rettet mod problemet med at komme hjem. Hjem til Ballerum. Og mod problemet med at opretholde livet. Hvem kan bruge en halvfjerdsårig tidligere tugthusfange?
Sandsynligvis er hans helbredstilstand heller ikke for god, for hjemme igen ses det i sogneprotokollen, der ser ud til at have overtaget fattigprotokollens notater, at ’Søren Skrolle blev bortacorderet til Niels Andersen Ballerum paa følgende Vilkor 1m4s Daglig fra den 1 Januar til den 1 Mai 1868, men i Tilfælde han ikke kan arbeide tillægges ham 2s daglig’.
Han bliver altså af fattigvæsenet ’bortacorderet’, hvilket vil sige, at Niels Andersen modtager Søren Christian til ophold, kost og pleje, for hvilket han får de nævnte 1m 4s om dagen og ifølge sogneprotokollen blir der taget hånd om Søren Christian på denne måde ad flere omgange. Således ses han i 1869 at bo hos Peder Gasberg, og i folketællingen fra februar 1870 ses han ’bortakorderet i Kost og Pleie hos Gårdmand Søren Christian Andersen i Vester Ballerum’.

Folketælling 1870 - Tved Sogn, Vester Ballerum
en Gaard	Søren Christian Andersen Maren Bjerregaard Nielsen Anders Christian Sørensen Nicolai Sørensen Anders Peter Sørensen Søren Christian Pedersen	42 43 9 7 2 72	G G U U U E	Tved Kaastrup Tved Do Do Do	Huusfader Gaardbruger Huusmoder deres Barn deres Barn deres Barn Bort Akorderet  i Kost og Pleie Almisselem     døv

Men med indgangen til 1871 sker der en ændring. I sogneprotokollen noteres det kortfattet:
’..., det vedtoges at Søren Skrold skal paa arbeidsanstalten fra 1 Janv 1871’.

Arbejdsanstalten er den tvangsarbejdsanstalt, som, oprettet i amtsregi i 1862, lå på Frederikstorv i Thisted i 17 år. Indsatte i anstalten var dels tvangsanbragte lovbrydere, der opholdt sig her som i et fængsel, dels fattige, der ikke kunne forsørge sig selv. Og til denne sidstnævnte kategori må Søren Christian have hørt, men han må utvivlsomt have følt sig som i endnu et fængsel, forholdene på arbejdsanstalten taget i betragning. Om disse forhold er der levende beskrevet af Svend Sørensen i bogværket ’Thisted Købstads Historie, Bind I.’

I en ’Arbeidsjournal for Thisted Amts Fattigarbeidsanstalt’ finder vi ham ’indkommen 3 Januar’ og ser, at han i denne første måned på anstalten har ’løst  10 ʉ værk a 3s ʉ’. Arbejdet har været at optrevle klude, hvoraf der har kunnet produceres tjæret værk, der blev brugt til bl.a. kalfatring af skibe. Søren Christian har altså ved at optrevle 10 pund klude kunnet tjene 30 skilling i løbet af sin første måned på stedet. Hvad han har brugt sin sparsomme indtjening til, det ved vi naturligvis ikke, men han har for sine 30 skilling kunnet købe 1½ pot brændevin, og det har han nok gjort.
I de følgende to måneder har han foruden at ’løse værk’ også ’rebet Fjær’. Hvad dette sidste betyder er ikke klarlagt, men udtrykket ’rebet’ er måske retteligt ’ribbet’, hvilket så kan forklares med at han har plukket fjer af slagtet fjerkræ.
Opholdet på arbejdsanstalten bliver ikke langt. I stedets oversigt over arbejdet i april måned noteres han syg. Det samme sker i begyndelsen af maj måned og den 20. maj 1871 noteres han død.
Efterfølgende kan man i Thisted Sogns kirkebog se dette notat:


... og konstatere, at Søren Christian formentlig har set ældre ud end han var. Han er ikke 80, men 74 år gammel, da han dør.
Vi ved ikke hvor han er begravet. Det sandsynligste er vel, at han er begravet på den i 1871 nyanlagte Assistenskirkegård, der lå ganske tæt på Arbejdsanstalten. Men muligheden for at han er bragt til Tved kirkegård er vel også til stede.