Beretningen om Peder Friederichsen og hans familie begynder et ukendt sted  omkring år 1753. Da fødes Peder Friederichsen, men hvor han fødes vides ikke, og hvad der sker i hans første 30 år vides heller ikke. Men han er formentlig kommet til Nors som landarbejder engang i 1780'erne, for her ses han i 1786 som far til et dødfødt barn. Og det samme ses i 1788, hvor hans søn Niels døbes. Hvem hans kone og mor til børnene er vides heller ikke umiddelbart, da den kirkebogsførende præst, Anders Eriksen Hvass, ikke noterer moderens navn i sine dåbsnotater.
Mærkværdigvis ses Peder Friederichsen et år efter det dødfødte barn opført for sig selv i folketællingen fra den 1. juli 1787 som tjenestekarl hos Christen Jensøn på en gård i Nors bye.

21

Christen Jensøn Karen Andersdtr: Peder Fride- richsøn Birgitte Ste- phansdtr

hosbonde Madmoder } } -     -     -     - } Tieniste folk } -     -     -     -

29 30 38. 15.

i 1ste ægtesk gift 1ste gang ugift

Gaardbe- boer  -     -     -

...mens hans kone på grund af det manglende navn ikke kan findes, men det er vel sandsynligt, at hun er tjenestegørende et andet sted i sognet. Således ses i samme folketælling i et hus i Nors bye.....

49

Ane Jepsdtr Inger Pedersd: Peder Pedersøn Friederich   -

-     -     -     -   -     -     -     - }  -     -     -     - }  hendis børn

65 - 39 6 4.

ugift gift 1 gang   -     -     -

huus-fæsterske til huuse   -     -     -     -

Det er ikke bevist, men højst sandsynligt, at Inger Pedersdatter er Peder Friederichsens kone, som, sammen med sine to små drenge, har 'til huse' hos Ane Jepsdatter i Nors, mens hendes mand er tjenstgørende hos Christen Jensøn. Hvis denne antagelse holder, har parret fået to børn, Peder og Friederich før de slog sig ned i Nors. Disse to børn er derfor sammen med hustruens navn medtaget på anetræet øverst på siden.

At vi befinder os i et udpræget patriarkalsk samfund ses ultimativt, da Peder Friederichsens kone som kun 40-årig i 1789  dør, idet hun da betegnes som 'Ped: Friederichs: hustrue' - end ikke i døden gives hun en identitet.
Umiddelbart efter at Peder Friederichsen har mistet sin kone indtræder han i 1790 i et nyt ægteskab, nemlig med 26-årige Maren Mortensdatter, der er tjenstgørende i Hillerslev. Af senere folketællinger fremgår det, at Maren Mortensdatter er født i Taars Sogn i Hjørring Amt, og her ses hendes dåbsnotat i kirkebogen i 1764, den 7. oct: 'Morten Larsens og Ane Tygesdatters Barn af Skrold, Maren'.
At Maren nu som voksen har taget arbejde i Hillerslev fortæller måske om en mobilitet blandt landarbejdere, som man ikke havde ventet i slutningen af 1700-tallet.
Parret slår sig kortvarrigt ned i Hillerslev og her får de deres første barn, Ane Elisabeth, men da det næste barn, Niels Christian, fødes, er de flyttet til Tved Sogn, og her får de resten af deres 10 børn.
Oversigten over Peder Friederichsens børn markerer en tragisk tendens for en stor del af den fattigste landbefolkning i den tid, vi her befinder os i: af de 12 oplistede børn i anetavlen herover dør de 7 ved fødselen eller indenfor de allerførste leveår, - en tendens, som går igen og igen blandt den del af befolkningen, der som i dette projekt har tæt tilknytning til fattigvæsenet.
Elleve år efter Peders og Marens giftermål ser vi familien i folketællingens allersidste opslag fra 1801, hvilket måske fortæller om et bosted alleryderst ude i Ballerum:

Som det ses af denne folketælling er Peder Friderichsen betegnet som 'Huusmand uden Jord'. På et ukendt tidspunkt derefter må han imidlertid være kommet i besiddelse af et meget lille husmandssted, for i sogneprotokollen for Tved Sogn - en sogneprotokol, der må være oprettet i de første årtier af 1800-tallet - ses han som ejer af Ny matricul nr 16, et sted, der netop ligger i den alleryderste del af Ballerum i Tved Sogn.  Se en beskrivelse af stedet her.

Om Peder Friderichsen og hans familie allerede bor på det ovenfor omtalte sted i Ballerum i tiden umiddelbart efter folketællingen i 1801 vides ikke, men netop årene fra 1802 og frem må have været tumultariske for familien. I april 1802 føder Maren Mortensdatter en dødfødt datter, det forårsager hendes femte spædbarnsdødsfald, og måske er det årsag til, at familien i 1803, - det år hvor et nyt fattigreglement med optag af en overvældende stor mængde af nye fattiglemmer introduceres - anerkendes som trængende. I fattigprotokollen optages 'Peder Friderichsøn til 3 Børns Føde' som fattiglem af klasse 3 i Ballerum og tildeles på årsbasis 3td byg. De tre børn må være Ane Elisabeth på 11, Niels Christian på 10 og Søren Christian på 6 år.
Fattighjælpen må utvivlsomt have været kærkommen, ikke mindst på baggrund af de fortsatte elendigheder i familien: i marts måned 1804 nedkommer Maren med datteren Maren Kirstine, der kun blir 8 uger gammel, og året efter føder hun sit sidste barn, sønnen Jens Christian, som klarer at leve i to år, før også han dør.

Det præciseres i fattigprotokollen ikke, hvad der er grunden til, at Peder Friderichsøns '...Hustrue har giort sig uværdig til at oppebære dend tillagte Almisse', - men et referat i Hillerslev Hundborg Herreders Domprotokol fortæller, at hun den 24. juli 1807 bliver idømt en fængselsstraf på to måneder i Viborg Tugthus for simpel Tyveri. Læs om tyveriet og om sagens behandling i Herredsretten.

Resultatet af Maren Skrolles tyveri bliver altså, at familien som sådan fratages Fattigvæsenets almisse, mens de to drenge på henholdsvis 10 og 15 år tildeles 'Omgang i Sognet', en ordning, som, sagernes forløb taget i betragtning, allerede har fungeret i nogen tid.
Beslutningen om at lade de to brødre, Niels Christian og Søren Christian, '...for værende Tid og i Vinteren have Omgang i Sognerne', hvilket vil sige, at de efter en nærmere angivet rækkefølge må møde op hos forskellige bønder og dér få kost - og måske også logi - viser sig dog at have konsekvenser for fattigvæsenet, for allerede i januar 1808, '...andmældte Sognefogden Jens Sand, at Jens Høeg i Nørbye nægtede......., saa og at ikke ville modtage Peder Friederichsøns Børn til Ophold i dend korte Tiid ham det var paalagt; nogle af Commissionen andmældte og at Christen Gade i Nors ville ikke heller modtage ommældte til ophold i dend korte Tiid ham det var paalagt; Commissionen bestemte, at disse 2de modtvillige Mænd skulle vidnesfast enten fragaae eller tilstaae deris Paastand at Commissionen saa derefter kunne bestemme, hvad derved skulle foretagis'.

Der må jo være en grund til at Jens Høeg og Christen Gade ikke vil tage imod de to drenge. Var de mon så utilregnelige, så umulige at have med at gøre, at bønderne, allerede før omgangen startede, undslog sig for at få dem indenfor?
Årsagen til den problematiske situation viser sig om aftenen den  17. august 1808, for da arresteres den nu elleveårige Søren Christian og indsættes i arresten i Thisted og dagen efter nedsættes der på Thisted Tingstue en ekstraret, der behandler sagen imod ham for adskillige tyverier på de gårde, hvor han havde fået sin kost på omgangen. Arrestationen af Søren Christian bliver den første af en stribe arrestationer, der kommer til at præge Søren Christians liv. Læs om dette liv her.
I forbindelse med de her nævnte arrestationer ses både mor og søn benævnt  med tilnavnet 'skrolle'. Moderen som Maren Skrolle og sønnen som Skrolledrengen eller Søren Skrolle. Det er derfor nærliggende at tro, at 'skrolle' har været et øgenavn, som de to fik på grund af deres opførsel og kriminelle meriter. Og det kan sagtens være tilfældet, selv om navnet har sin oprindelse i Marens fødested Skrold, som nævnt ovenfor.
Navnet Skrold følger dem begge langt op i alderdommen ligesom Søren Christians søster Ane Elisabeth og hans søn søn Jens ses opført med navnet Skrolle.

Iøvrigt ser det ud til, at Peder Friederichsen, Maren Skrolles ægtemand i en meget stor del af deres ægteskab opholder sig de steder, hvor han har haft mulighed for tjeneste. Således ved vi, at han i 1808 er ansat hos Peder Tang i Kielstrup og i 1812 hos Christen Wandet i Hillerslev. Hvor han iøvrigt har haft tjeneste vides ikke, men konstruktionen med at familiefaderen har haft tjeneste forskellige steder, også udensogns, mens familiemoderen har stået for dagligdagen hjemme, har formentlig været almindeligt forekommende.

Om Peder Friderichsen og Maren Skrolle er iøvrigt at bemærke, at de samtidig med at fattigvæsenet forsøger at hjælpe Søren Kristian også selv i en årrække, - og på trods af at fattigvæsenet fratog dem almissen i december 1807,- bliver understøttet. Se herunder:

1810. jan	Peder Frederiksen for Jan: og April Qv..1td byg	udbetales ikke. Se herunder.
1810. april	- Den Peder Frederiksen bestemte Almisse for April Qvrt: 4skp Byg forbliver indestaaende hos Anders Frøkjær indtil videre, da Peder Frederiksen for Tiden tjener i Hoxer
1811. juli	Peder Frederiksens Kone i hendes Sygdom 4rdl
1812. juni	..ved hendes Mands Hjemk: fra K: T: For Kommissionen anmeldte sig Maren Skrolle med begjering om nogen Hjælp i hendes sygelige Tilstand - og blev hende tillagt fra næste July Qvartal 2skpr Byg og 3rd
1813	Mærkværdigvis optræder hverken Peder Friederichsen eller Maren Skrolle i dette års udgifter for fattigvæsenet.
1814	Med Begjering om Almisse for tilstundende Aar have ellers ingen anmeldt sig, uden Maren Skrolle af Ballerum - som siger sig at være afmægtig i den ene Arm saaledes at hun lidet eller intet kan fortjene ved Arbejde til Underhold.
1815	Maren Skrolle for Jan: og Apr: Qv 1td byg
1816	Til trods for at Maren Skrolle nævnes som almisselem for året 1816 ses hun ikke at have fået nogen almisse
1817	Peder Frideriksens Kone fra Ballerum meldte: at hendes Mand - 71 Aar gl - kom hjem i disse Dage - uden Tjeneste og - uden Udsigt til at bekomme nogen for Tiden - Commissionen formeente: at bemeldte Peder Frederiksen kunde have Omgang paa Kost m.v.i Districtet hvis han ike faaer Opholdssted ved Tjeneste -
1818. april	Kun fandtes fornødent og billigt, at ... og Peder Fridericsen, som nu er hjemme uden Tjeneste, (får) 1 Td Byg for næste April Qvartal.
1818. sept.	Saa tilstod Commissionen....og Peder Frederiksen hver 1 Td Korn af Reserven
1818. dec.	extraordinairt 7skp byg og 1skp rug
1819	Med Begjering om Almisse anmeldte sig de 2 ved Qvartalsforsaml: ommeldte : Peder Fredericsen og.... -anses fornøden...  Peder Fredericsen 4td byg
1820	Peder Fredericsen ... 1td rug, 3td byg, 4rd
1821	Peder Fredericsen ... 1td rug, 3td byg, 4rd
1822	Peder Fredericsen ... 1td rug, 3td byg, 4rd
1822. sept	Peder Fredericsen til Skjorte og Inderbuxer   2rbd 3m Extraordinaire Udgivter til et Vindue 1rbd
1823	Peder Fredericsen ... 1td rug, 3td byg, 4rd
1824	Peder Fredericsen ... 1td rug, 3td byg, 4rd
1825	Peder Fredericsen ... 1td rug, 3td byg, 4rd
1826	Peder Fredericsen ... 1td rug, 3td byg, 4rd
1827	Peder Fredericsen … 4skp rug, 2td byg, 2rbd
1828	Peder Fredericsen for 3 Qvrtlr - 3skp rug, 1td 7skp byg, 1rd 48 s.

I betragtning af den rigelighed, hvormed det aldrende ægtepar, - de er nu blevet henholdsvis 74 og 61 år -, hidtil er blevet forsynet med naturalier og penge, er det svært at forstå den reduktion, der sker fra 1826 til 1827.  1828 bliver det sidste år, parret får almisse. I oktober 1828 dør Peder Frederiksen. Kirkebogsnotatet siger:
'1828, 2. Octob (død) - 12. Octob (begr) - Peder Frederichsen - Almisselem af Ballerum - 84 (alder) -'

Hans kone Maren Mortensdatter/Skrolle kommer til at leve i endnu 30 år, - og sikkert på det samme ydmyge sted i Ballerum som forhen. Men efter sin mands død i 1828 dukker hun først op i fattigprotokollen  i 1831, og da i en speciel anledning. I protokolnotatet siges det:
'Søren Christian Pedersen Skrolle, kom efter udstanden Rasphuusstraf tilbage her til Districtet i Foraaret, syg og fast nøgen - for Hans Ophold og Pleie hos Moderen paa Ballerum indtil Han fik Tieneste, hende betalt    1rbd 3m.  Og til Al slags Klædesfornødenheder, anført paa foran fremlagte Bilag under Litr A No 1 for   8rbd 5m 12s'.
Der er tale om, at sønnen Søren Christian nu har udstået sin straf i Rasphuset i København (se herom i Søren Christians biografi), og nu er vendt tilbage til Ballerum i en elendig tilstand, hvorefter fattigvæsenet træder til.
Øjensynligt forbliver Søren Christian, der er separeret fra sin kone Henriche, ind til videre hos sin mor i Ballerum, for her ses han i folketællingen, der genoptages i 1834 efter 33 års fravær.
I samme folketælling ses det, at også Søren Christians ældre søster Ane Elisabeth (fejlagtigt angivet som 39-årig; hun er retteligt 44år) og hendes datter Maren Cathrine bor hos Maren Skrolle. Maren Cathrine er i 1828 blevet født som såkaldt 'Slegfredbarn' to måneder før Peder Frederichsens død. Kirkebogsnotatet fortæller, at Ane Elisabeth allerede ved fødselen bor hos forældrene på Ballerum, og her bliver hun og datteren boende mange år fremover. Se de følgende folketællinger.

Folketælling 1855

17 et Huus

Maren Mortensen Ane Elisabeth Pedersen

89 68

Enke ugift

Thaas Sogn, Hjørring Amt Hillerslev S. Thisted Amt

Huusmands Enke, Husmoder, Almisselem Husmoderens  Datter

Det er interessant at se, hvor unøjagtig eller ligefrem fejlagtig aldersangivelsen ofte er i folketællingerne. Folk har givetvis meget ofte været ude af stand til at fortælle, hvor gamle de var. Derudover er det i ovenstående optegnelser mærkeligt, at efternavnene ofte er fejlagtige. Maren er i både 1834 og 1840 fejlagtigt kaldt Sørensdatter og datteren Ane Elisabeth er først i den sidste folketælling benævnt med det rette patronym Pedersen.

Tved Kirkebog 1858: '19 September (død) - d 26 September (begr) - Maren Kirstine Mortensdatter - Almisselem og Enke efter Huusmand Peder Frederiksen af Ballerum'