Der er dog, i modsætning til de fleste lodsejere, for Poul Kiils vedkommende ingen hartkornsopgørelse, som kunne fortælle noget om størrelsen på det sted, som han formodes at drive, så han er sikkert husmand uden jord.
Og 14 år senere, ved folketællingen i 1801, ser vi ham netop omtalt som 'Jordløs Huusmand'.

FT 1801 - Nors Sogn - Nors Bye
23de	Poul Christensøn Ane Kirstine JensDaatter Christen Pouelsøn Jens Ane Karen Pouelsd:	Mand Hands Kone } } } Deris Børn }	57 47 12 7 9 2	i 1ste Egteskab	Jordløs Huusmand

Da han i år 1800 dukker op i fattigprotokollen er hans og familiens livssituation meget dårlig, så dårlig at fattigkommissionen af egen drift, ser det ud til, giver ham en hjælp på 5skp mel fra et opstået almisse-overskud. Sognepræsten udtrykker i protokollen, at hjælpen skal gives til 'Poul Kiil til hands mange Børn', som er den 11-årige Christen, den 8-årige Ane, den 6-årige Jens og den kun 6 måneder gamle Karen. Og i fattigprotokollen oplistes der 9 steder, hvor Poul Kiil kan hente sine 5 skp mel.

Det er sandsynligt, at Poul Kiil og hans børn også i 1801 får en almisseportion, der ligner den, de fik i år 1800, men den 7. februar 1802 udfærdiges en ny ligning, hvor Poul Kiil ikke er nævnt. Det er derfor sandsynligt, at familien først i 1803 og efter indførelsen af det nye reglement for fattigvæsenet, igen kommer i betragtning som værdigt trængende almisselemmer, og her udtrykkes det, i overensstemmelse med en klar holdningsændring overfor fattige børnefamilier, at 'Poul Kiil huus-Mand har 2 smaa Børn til hvis Opfødning hand behøver understøttelse', og familien tildeles på årsbasis 4td byg og 2rd. Og nu ser det ud til at Poul Kiil og hans familie også i de følgende år modtager denne almisse, og den 22. januar 1807 suppleres den endog med med endnu en overskuds-almisse.
Poul Kiel selv når dog ikke at få nogen væsentlig udbytte af den større almisse, for midt i maj måned samme år dør han og begraves med fattigvæsenets hjælp den 23. maj 1807.
Til gavn for den nu ekstra nødstedte familie reagerer fattigvæsenets kommission allerede den 6. juni, hvor det blev '...andmældt og vedtaget, at dend Poul Kiil, som døde i May, og hvis Jordefærd Provsten bestyrede med 4rd udlæg, tillagte Almisse, beholder hands Enke som dend meeste Tiid ligger i Sengen af en besynderlig Svaghed'.
Ved den lejlighed får vi så endnu et indtryk af den elendighed som karakteriserer familien, hvor det nu beskrives, at enken Ane Kierstine er syg og for det meste sengeliggende. På det tidspunkt er børnene heldigvis blevet større. Christen er nu blevet 20, Ane 17, Jens 14 og Karen 9 år gammel, og det må formodes, at de tre ældste børn er i tjeneste på steder udenfor hjemmet.
Selv om det sikkert forholder sig sådan for de ældste børns vedkommende, bliver der taget hånd om enken Ane Kierstine, for i året 1809 tildeles hun 5skp rug, 4td 6skp byg og 2rd, desuden 5rd til 'adskillige Fornødenheder' og 3rd til 'bemeldte Enkes 2de Døttre til linned', og det følgende år, i 1810, optages hun som almisselem af klasse 1, hvilket fortæller, at hun er særdeles hårdt ramt, så hårdt at også hendes yngste datter Karen optages som almisselem, dog af klasse 2.
At Ane Kierstine er så hårdt ramt, at hun ikke på nogen måde kan tage sig af sin yngste datter, viser endnu et tiltag, nemlig dette, at Karen får lov til 'Kost ved Omgang' indtil man kan skaffe hende et arbejde, en hjælpeforanstaltning, som hun tildeles sammen med en anden yngre person, Søren Kristian, ofte omtalt som 'Skrolledrengen'. Og de får begge arbejde allerede i foråret 1810. Den 10-årige Karen hos præsten i Vester Vandet, Hr. Birk, og selv mens hun gør tjeneste der, og senere da hun kommer i tjeneste i Nors Præstegård, forsyner fattigvæsenet hende med træsko og med klæder, en hjælp der fortsætter indtil hendes konfirmation i 1815.
Det ser således ud til, at der fra fattigvæsenets side iværksættes en betydelig hjælp til den utvivlsomme stakkel Ane Kierstine og hendes yngste datter. Se herunder en opstilling af hjælpen:

1808
	4skp rug,                                       4td byg,                                                 2rd
1809
	5skp rug                                 4td 6skp byg                                   2rd                                              5rd til adsk: Fornødenheder        3rd til linned til 2de døttre
1810
	2td rug	4td byg	24rd	Povel Kiils Karen til Linned  2rd 32s
1811
	Povel Kiils Enke til Føde, Husleye og Pleje 2td rug, 4td byg, 24rd.			Povl Kiils Karen til Lerred og Klæde 12rd 84s
1812
	Povl Kiils Enke til Ophold og Pleje f: h: A:2td rug, 4td byg, 24rd			Karen Kiil til Klæde Fornødenheder 13rd 80s
1813
	Poul Kiils Enke for hele Aaret 2td rug, 4td byg, 24rd			Povl Kiils Enkes Kuur og Medikamenter 36rd	Karen Kiils til Linned og 1 Tørklæde 15rd
1814
	Povl Kiils Enke til Ophold og Pleje f:h:Aaaret 2td rug, 4td byg, 24rd
1815
	Povl Kiils Enke for hele Aaret: 2td rug, 4td byg, 24rd			Karen Kiils Konfirmationsklæder 21rd 24s
1816
	Povl Kiils Enke for hele Aaret    2td rug, 4td byg, 24rd
1817
	Povl Kiils Enke for hele Aaret    2td rug, 4td byg, 24rd

Ane Kierstine når ikke at få glæde af hele 1817-almissen for 'den 3. Mai døde  Ane Kierstine Jensdatter, Almisselem Poul Kiils Enke af Vorring'. 
I fattigprotokollen noteredes: '...Forandringer og Dødsfald  vare i afvigte Qvartal ike indfaldne  - uden Povl Kiils Enkes Dødsfald -Hun døde i forrige Maj Maaned og blev begravet den 11 i samme Maaned - hendes ringe og ubetydelige Efterladenskaber bleve overladte den Afdødes Søstersøn Jens Thon i Vorring, hos hvilken hun i de 2 sidste Aar havde havt stadigt  Ophold og god og kjærlig Pleje - imod at bemeldte Jens Thon paatog sig Begravelsesomkostningerne' 

Mærkværdigvis ses der i kirkebøgerne ikke noget notat om Ane Kierstines død.

Christen Om Christen vides, at han i 1821 i et kirkebogsnotat, hvor han er fadder til søsteren Anes datters dåb, beskrives som 'Tjenestekarl af Schinnerup'. I 1822 vies han i Vigsø til Maren Kirstine Christensdatter Krog, datter af Christian Levisen Krogh. Parret får to børn: i 1822 sønnen Lars Peter, der dør som 5-årig og i 1824 datteren Ane Christine. Ved begge børnenes dåb noteres det, at parret bor i Bjerre i Vigsø Sogn. I 1826 benævnes han ved søsteren Anes andet barns dåb som 'Ungkarl Christen Poulsen Kiil af Hjardemaal'. Benævnelsen 'Ungkarl' er jo på det tidspunkt forkert, og muligvis er stedbetegnelsen Hjardemaal det også. I 1834 ses familien i folketællingen i Vigsø, hvor den på det tidspunkt 49-årige Christen beskrives som 'Dagleier og Husmand med Jordlod'. Hos sig har parret den nu 9-årige datter og Marens 78-årige far, '..der af dem forsørges'. I de næstfølgende folketællinger ses ingen af dem i Vigsø. Hvor de befinder sig vides ikke. I en folketælling langt senere - i 1860 - Nors Sogn - ses en person, hvis navn og alder svarer til Christens. Denne person opholder sig i sognets fattighus, er 63 år, født i Nors og er enkemand. Måske er det Christen Poulsen Kiil. Yderligere oplysninger har det ikke været muligt at finde.

Ane Ud over, at det i fattigprotokollen nævnes, at Ane som 18-årig i 1809 sammen med sin søster Karen får fattigvæsenets hjælp bestående af 3rd til linned, så ved vi intet om Anes liv før hun i 1821 nedkommer med en uægte datter, som kaldes Ane Kirstine, utvivlsomt efter Anes mor. Kirkebogsnotatet i forbindelse med dåben lyder: ‘d: 18 November – Ane Kirstine uægte barn – Moderen Ane Povelsdatter Kiil opholdende sig hos Husmand Søren Kjær i Vorring og udlagt Barnefader Ungkarl Jens Jensen Klov Tjenende Gaardmand Christen Pedersen i Vorring. Ingen af disse har begaaet Leiermaal tilforn. -Daab: Hjemme d: 18 November i Kirke d: 16 December – Faddere: Pigerne Karen Povelsdatter Kiil tjenende Udflytter Gaardmand Jens Knudsen og Ane Elsebeth Sørensdatter tjenende Gaardmand Jens Pedersen af Vorring, Tjenestekarlene Christen og Jens Poul[sen] Kiils Sønner af Schinnerup og Kaastrup’. I 1826 gentager historien sig. Ane får endnu et uægteskabeligt barn: ’14 Januar – Jens uægte – Moderen Ane Poulsdatter Kiil opholdende sig hos Gaardmand Peder Clemmensen i Vorring, udlagt barnefader Jens Jensen Klov, Tærsker i Hinding, begge have en gang tilforn begaaet Leiermaal sammen. –Daab:  Hjemme d: 14 Januar i Kirke d: 24 Marti Langfredag – Faddere: Pigerne Mettecoline Christensdatter af Nors og Karen Poulsdatter af Aasberggaard, Hytteboer Jens Poulsen Kiil af Ballerum og Ungkarl Christen Poulsen Kiil af af Hjardemaal. - Efter to børnefødsler med den samme far, - ungkarlen Jens Jensen Klov - ville det vel have været naturligt, om Ane var blevet gift med børnenes far. Sådan går det ikke, og på grund af manglende oplysninger får vi ikke at vide hvorfor. I stedet gifter Ane sig i julen 1831 med det 77-årige almisselem Jens Christensen Mariager. Selv er hun 40 år og har hos sig sine to børn Ane Kirstine på 10 år og Jens på næsten 5. Allerede ved giftermålet, må man formode, flytter Ane og hendes børn ind hos Jens Mariager, der bor i et af tre små, fattige husmandssteder i Hinding. Her bor i forvejen almisselem Jeppe Brix Sørensen med kone og tre børn, så der har været trængsel på stedet. Se stedet, matr. 25, her. Ved de følgende tre folketællinger ses de to familier, i 1834 forøget med endnu et barn, i 1840 formindsket med bortflyttede børn og i 1845 decimeret med flere bortflyttede børn og med endnu et tilflyttet almisselem: Folketællingen 1834: Se originalen her Folketællingen 1840: Se originalen her. 26) et Huus Jens Christensen Ane Poulsdatter Ane Kirstine Jens Jeppe Sørensen Bodel Maria Jensdatter Jens Lars Ane Marie Niels 81 45 13 9 56 56 14 11 7 1 gift gift } }ugift gift gift } } }ugift } Indsidder og almisselem hans Kone hans børn Indsidder og almisselem hans Kone hans børn  1 Huus Jens Christensen Marjager Ane Poulsdatter Jens Jensen Jeppe Brix Sørensen Bodel Maria Jensdatter Ane Marie Jeppesdatter Niels Christjan Jeppesen 95 50 15 62 42 13 7 gift gift ugift gift gift ugift ugift Almisselem Hans Kone Deres Søn Almisselem Hans Kone Deres Børn          - Folketællingen 1845: Se originalen her. Samme år som folketællingen sker, i 1840, noteres det i fattigprotokollen, at 'Jens Mariager, omtr: 90 Aar, har Slagsyge, pleies af sin Hustrue, som ei er gl:'  23)et Huus Jens Marjager Ane Poulsdatter Jeppe Brix  Bodel Maria  Niels Christjan Anders Boesgaard 99 56 67 46 12 49 gift gift gift gift Enkem Nors Sogn ibd Ræhr Sogn Nors Sogn ibd Ræhr Sogn Almisselem Hans Kone Almisselem Hans Kone Deres Søn Almisselem Folketællingen i 1845 sker i februar måned. Fem måneder senere, den 3. juli, eften 13 års ægteskab, dør hendes mand,  91 år gammel. Hun er da selv 56. Umiddelbart kunne man tænke, at Ane Poulsdatter Kiils livsvilkår har været trange med en så gammel mand, som tilfældet var, ikke mindst set i lyset af, at han i 1840 rammes af det ovenfor nævnte slagtilfælde. Sandsynligvis har han været ramt af det man idag ville kalde et 'stroke', og han har sikkert været meget handicappet i sine sidste fem år. Men det må sikkert også tages i betragtning, at Ane og hendes børn i mange år har profiteret af den almisse, som Jens Mariager har modtaget. En almisse, der er betydelig i sammenligning med den almisse, som fattigvæsenet iøvrigt har uddelt. Jens Mariagers almisse, i hvilken Ane iøvrigt er nævnt, fra 1830 og til hans død i 1845, kan ses her.  Det må derfor antages, at Ane livssituation har ændret sig til det værre efter hendes mands død. Optegnelser i fattigprotokollen viser imidlertid, at fattigvæsenet hjælper Ane på en måde, - sådan ser det ud ved nærlæsning af protokollen -, som såvel fattigvæsen som almissemodtagere kan profitere af. Nemlig ved at én almisseberettiget modtager hjælper en anden almisseberettiget for fattigvæsenets penge. I Anes tilfælde ses det, da hun den 23. April 1846 omtales således i fattigprotokollen:  'Ane Marie Bløde tillægges i hendes Sygdom, saalænge den varer, 4 Skp. Byg pr. qvartal; - Ane Kiil tillægges 3m ugentlig for at pleie hende i hendes Sygdom' - Den ene nødstedte, - her Ane Kiil - hjælper altså for fattigvæsenets betaling en anden nødstedt, her Ane Marie Bløde. Det nævnte forhold ses at vare ved, for senere ses det i fattigprotokollen, at det 'med Ane Kiil er accorderet om at koste og passe Ane Marie Bløde i hendes  Sygdom fra 10de Sept. 1846 for  1m daglig indtil videre. -indtil 16de September har hun 22m 8s tilgode for Oppasningen 7 Uger og 3 Dage'.  Samme år, 1846, ses det dog også at Ane Kiil på helt regulær facon får tildelt 1 Bul tørv som almisse.. Hvordan Ane Kiil klarer tilværelsen i 1847 og 1848 vides ikke. Der er detaljer i fattigprotokollens notater, der tyder på, at hun allerede i disse år er boboer i fattighuset, og i 1849 optræder hun som regulær almisselem af '3die Classe' i fattigprotokollen, hvor hun på årsbasis får tildelt 1Td 2skp Byg og 2Rdl. Samme portion tildeles hun året efter, i 1850, og her ses hun desuden i folketællingen i februar måned med sikkerhed at være beboer i fattighuset, 'Hospitalet' kaldet. På opslaget i folketællingen ser det ud til, at hun her, med navnet Ane Poulsen deler værelse med en person ved navn Else Marie Marcussen, der imidlertid dør den 9. marts, hvorefter hun øjensynligt kommer til at modtage 'Vuldborg' som ny værelsesfælle, da det i 1853 i sogneforstanderskabets protokol nævnes, at der tildeles tørv til 'Ane Kiil og Vuldborgs Stue'. I årene 1849 - 1853 optræder Ane Kiil regelmæssigt blandt fattigvæsenets almissemodtagere af 3. Klasse af 1Td 2skp Byg og 2Rdl årligt, men i 1854 ophører hendes tilstedeværelse blandt sognets almissemodtagere. I stedet ses et notat i sogneforstanderskabets protokol fra den 14. januar, hvor der står: 'Ane Kiil meldte sig og bad om Almisse, da hun ikke var indbefattet i Forsørgelses-Planen. Hun blev tillagt for hele Aaret 4Rbdl og 2Tdr Byg, og sørger da selv for Ildebrændsel.' Det vides ikke, hvad der er grunden til, at Ane Kiil ikke længere omfattes af fattigvæsenets hjælp, men i den følgende folketælling året efter, i februar1855, bor hun hos sin søn Jens og hans familie. Er det mon blevet muligt for sønnen, der nu er blevet gift og er husmand og daglejer, at forsørge sin mor og vriste hende ud af fattigvæsenet? Øjensynligt ikke, for fem år senere ses Ane Kiil  i folketællingen at bo hos en anden Jens: Jens Madsen, der også er husmand og daglejer. Men nu igen på foranledning af fattigvæsenet, der har 'indtinget' hende, - altså betalt for hendes ophold. At det forholder sig sådan ses af sogneforstanderskabets protokolnotat fra marts 1862 hvor der står: 'Det vedtoges, at Ane Kiil fra 1ste April indtil Aarets Udgang erholder sin Underholdning og Forpleining hos Jens Madsen i Hinding for 3Tdr Byg og 12Rdl, og derhos leveres hende en Dyne og 2 Vaar.' Måske er Ane Kiils helbred blevet meget værre end tidligere, for nu klassificeres hun af fattigvæsenet til 'Classe 1', og der betales nu i årene fra 1863 - 1867 årligt 4Tdr Byg og 16Rdl for hendes ophold hos Jens Madsen, men i 1868, den 15. maj, dør hun. Kirkebogsnotatet lyder: ’(død) 15de Mai – (begr. ) 21 Mai – Ane Poulsen – Almisselem og Enke efter Jens Christian Mariager Almisselem i Hinding – 83 Aar’