Beretningen om Peder Friederichsen og hans familie begynder et ukendt sted  omkring år 1753. Da fødes Peder Friederichsen, men hvor han fødes vides ikke, og hvad der sker i hans første 30 år vides heller ikke. Men han er formentlig kommet til Nors som landarbejder engang i 1780'erne, for her ses han i 1786 som far til et dødfødt barn. Og det samme ses i 1788, hvor hans søn Niels døbes. Hvem hans kone og mor til børnene er vides heller ikke umiddelbart, da den kirkebogsførende præst, Anders Eriksen Hvass, ikke noterer moderens navn i sine dåbsnotater.

Mærkværdigvis ses Peder Friederichsen et år efter det dødfødte barn opført for sig selv i folketællingen fra den 1. juli 1787 som tjenestekarl hos Christen Jensøn på en gård i Nors bye.

...mens hans kone på grund af det manglende navn ikke kan findes, men det er vel sandsynligt, at hun er tjenestegørende et andet sted i sognet. Således ses i samme folketælling i et hus i Nors bye.....

Det er ikke bevist, men højst sandsynligt, at Inger Pedersdatter er Peder Friederichsens kone, som, sammen med sine to små drenge, har 'til huse' hos Ane Jepsdatter i Nors, mens hendes mand er tjenstgørende hos Christen Jensøn. Hvis denne antagelse holder, har parret fået to børn, Peder og Friederich før de slog sig ned i Nors. Disse to børn er derfor sammen med hustruens navn medtaget på anetræet øverst på siden.

At vi befinder os i et udpræget patriarkalsk samfund ses ultimativt, da Peder Friederichsens kone som kun 40-årig i 1789  dør, idet hun da betegnes som 'Ped: Friederichs: hustrue' - end ikke i døden gives hun en identitet.
Umiddelbart efter at Peder Friederichsen har mistet sin kone indtræder han i 1790 i et nyt ægteskab, nemlig med 26-årige Maren Mortensdatter, der er tjenstgørende i Hillerslev. Af senere folketællinger fremgår det, at Maren Mortensdatter er født i Taars Sogn i Hjørring Amt, og her ses hendes dåbsnotat i kirkebogen i 1764, den 7. oct: 'Morten Larsens og Ane Tygesdatters Barn af Skrold, Maren'.
At Maren nu som voksen har taget arbejde i Hillerslev fortæller måske om en mobilitet blandt landarbejdere, som man ikke havde ventet i slutningen af 1700-tallet.
Parret slår sig kortvarrigt ned i Hillerslev og her får de deres første barn, Ane Elisabeth, men da det næste barn, Niels Christian, fødes, er de flyttet til Tved Sogn, og her får de resten af deres 10 børn.
Oversigten over Peder Friederichsens børn markerer en tragisk tendens for en stor del af den fattigste landbefolkning i den tid, vi her befinder os i: af de 12 oplistede børn i anetavlen herover dør de 7 ved fødselen eller indenfor de allerførste leveår, - en tendens, som går igen og igen blandt den del af befolkningen, der som i dette projekt har tæt tilknytning til fattigvæsenet.
Elleve år efter Peders og Marens giftermål ser vi familien i folketællingens allersidste opslag fra 1801, hvilket måske fortæller om et bosted alleryderst ude i Ballerum:

Som det ses af denne folketælling er Peder Friderichsen betegnet som 'Huusmand uden Jord'. På et ukendt tidspunkt derefter må han imidlertid være kommet i besiddelse af et meget lille husmandssted, for i sogneprotokollen for Tved Sogn - en sogneprotokol, der må være oprettet i de første årtier af 1800-tallet - ses han som ejer af Ny matricul nr 16, et sted, der netop ligger i den alleryderste del af Ballerum i Tved Sogn.  Se en beskrivelse af stedet her.

Om Peder Friderichsen og hans familie allerede bor på det ovenfor omtalte sted i Ballerum i tiden umiddelbart efter folketællingen i 1801 vides ikke, men netop årene fra 1802 og frem må have været tumultariske for familien. I april 1802 føder Maren Mortensdatter en dødfødt datter, det forårsager hendes femte spædbarnsdødsfald, og måske er det årsag til, at familien i 1803, - det år hvor et nyt fattigreglement med optag af en overvældende stor mængde af nye fattiglemmer introduceres - anerkendes som trængende. I fattigprotokollen optages 'Peder Friderichsøn til 3 Børns Føde' som fattiglem af klasse 3 i Ballerum og tildeles på årsbasis 3td byg. De tre børn må være Ane Elisabeth på 11, Niels Christian på 10 og Søren Christian på 6 år.
Fattighjælpen må utvivlsomt have været kærkommen, ikke mindst på baggrund af de fortsatte elendigheder i familien: i marts måned 1804 nedkommer Maren med datteren Maren Kirstine, der kun blir 8 uger gammel, og året efter føder hun sit sidste barn, sønnen Jens Christian, som klarer at leve i to år, før også han dør.

Sidstfødte Jens Christian dør i marts måned 1807, og i december måned samme år holder fattigkommissionen årets sidste kvartalsmøde, hvor en usædvanlig melding fremsættes: 'Dend 14 Dec: var Commissionen samlet i Nors-Præstgaard, og da blev andmældt, at Peder Friderichsøn, hvis Hustrue har giort sig uværdig til at oppebære dend tillagte Almisse til Børnenis Opfødelse, Hands 2de Sønner Niels Christian og Søren Christian skulle for værende Tiid og i Vinteren for at nyde Skolegang have Omgang i Sognerne, dend Forældrene tillagte Almise bliver i tilkommende January uddeelt til andre trængende'.

Det præciseres i fattigprotokollen ikke, hvad der er grunden til, at Peder Friderichsøns '...Hustrue har giort sig uværdig til at oppebære dend tillagte Almisse', - men et referat i Hillerslev Hundborg Herreders Domprotokol fortæller, at hun den 24. juli 1807 bliver idømt en fængselsstraf på to måneder i Viborg Tugthus for simpel Tyveri. Læs om tyveriet og om sagens behandling i Herredsretten.

Resultatet af Maren Skrolles tyveri bliver altså, at familien som sådan fratages Fattigvæsenets almisse, mens de to drenge på henholdsvis 10 og 15 år tildeles 'Omgang i Sognet', en ordning, som, sagernes forløb taget i betragtning, allerede har fungeret i nogen tid.
Beslutningen om at lade de to brødre, Niels Christian og Søren Christian, '...for værende Tid og i Vinteren have Omgang i Sognerne', hvilket vil sige, at de efter en nærmere angivet rækkefølge må møde op hos forskellige bønder og dér få kost - og måske også logi - viser sig dog at have konsekvenser for fattigvæsenet, for allerede i januar 1808, '...andmældte Sognefogden Jens Sand, at Jens Høeg i Nørbye nægtede......., saa og at ikke ville modtage Peder Friederichsøns Børn til Ophold i dend korte Tiid ham det var paalagt; nogle af Commissionen andmældte og at Christen Gade i Nors ville ikke heller modtage ommældte til ophold i dend korte Tiid ham det var paalagt; Commissionen bestemte, at disse 2de modtvillige Mænd skulle vidnesfast enten fragaae eller tilstaae deris Paastand at Commissionen saa derefter kunne bestemme, hvad derved skulle foretagis'.

Der må jo være en grund til at Jens Høeg og Christen Gade ikke vil tage imod de to drenge. Var de mon så utilregnelige, så umulige at have med at gøre, at bønderne, allerede før omgangen startede, undslog sig for at få dem indenfor?
Årsagen til den problematiske situation viser sig om aftenen den  17. august 1808, for da arresteres den nu elleveårige Søren Christian og indsættes i arresten i Thisted og dagen efter nedsættes der på Thisted Tingstue en ekstraret, der behandler sagen imod ham for adskillige tyverier på de gårde, hvor han havde fået sin kost på omgangen. Arrestationen af Søren Christian bliver den første af en stribe arrestationer, der kommer til at præge Søren Christians liv. Læs om dette liv her.
I forbindelse med de her nævnte arrestationer ses både mor og søn benævnt  med tilnavnet 'skrolle'. Moderen som Maren Skrolle og sønnen som Skrolledrengen eller Søren Skrolle. Det er derfor nærliggende at tro, at 'skrolle' har været et øgenavn, som de to fik på grund af deres opførsel og kriminelle meriter. Og det kan sagtens være tilfældet, selv om navnet har sin oprindelse i Marens fødested Skrold, som nævnt ovenfor.
Navnet Skrold følger dem begge langt op i alderdommen ligesom Søren Christians søster Ane Elisabeth og hans søn søn Jens ses opført med navnet Skrolle.

Iøvrigt ser det ud til, at Peder Friederichsen, Maren Skrolles ægtemand i en meget stor del af deres ægteskab opholder sig de steder, hvor han har haft mulighed for tjeneste. Således ved vi, at han i 1808 er ansat hos Peder Tang i Kielstrup og i 1812 hos Christen Wandet i Hillerslev. Hvor han iøvrigt har haft tjeneste vides ikke, men konstruktionen med at familiefaderen har haft tjeneste forskellige steder, også udensogns, mens familiemoderen har stået for dagligdagen hjemme, har formentlig været almindeligt forekommende.

Om Peder Friderichsen og Maren Skrolle er iøvrigt at bemærke, at de samtidig med at fattigvæsenet forsøger at hjælpe Søren Kristian også selv i en årrække, - og på trods af at fattigvæsenet fratog dem almissen i december 1807,- bliver understøttet. Se herunder:

I betragtning af den rigelighed, hvormed det aldrende ægtepar, - de er nu blevet henholdsvis 74 og 61 år -, hidtil er blevet forsynet med naturalier og penge, er det svært at forstå den reduktion, der sker fra 1826 til 1827. 
1828 bliver det sidste år, parret får almisse. I oktober 1828 dør Peder Frederiksen. Kirkebogsnotatet siger:

'1828, 2. Octob (død) - 12. Octob (begr) - Peder Frederichsen - Almisselem af Ballerum - 84 (alder) -'


Hans kone Maren Mortensdatter/Skrolle kommer til at leve i endnu 30 år, - og sikkert på det samme ydmyge sted i Ballerum som forhen. Men efter sin mands død i 1828 dukker hun først op i fattigprotokollen  i 1831, og da i en speciel anledning. I protokolnotatet siges det:

'Søren Christian Pedersen Skrolle, kom efter udstanden Rasphuusstraf tilbage her til Districtet i Foraaret, syg og fast nøgen - for Hans Ophold og Pleie hos Moderen paa Ballerum indtil Han fik Tieneste, hende betalt    1rbd 3m.  Og til Al slags Klædesfornødenheder, anført paa foran fremlagte Bilag under Litr A No 1 for   8rbd 5m 12s'.

Der er tale om, at sønnen Søren Christian nu har udstået sin straf i Rasphuset i København (se herom i Søren Christians biografi), og nu er vendt tilbage til Ballerum i en elendig tilstand, hvorefter fattigvæsenet træder til.
Øjensynligt forbliver Søren Christian, der er separeret fra sin kone Henriche, ind til videre hos sin mor i Ballerum, for her ses han i folketællingen, der genoptages i 1834 efter 33 års fravær.
I samme folketælling ses det, at også Søren Christians ældre søster Ane Elisabeth (fejlagtigt angivet som 39-årig; hun er retteligt 44år) og hendes datter Maren Cathrine bor hos Maren Skrolle. Maren Cathrine er i 1828 blevet født som såkaldt 'Slegfredbarn' to måneder før Peder Frederichsens død. Kirkebogsnotatet fortæller, at Ane Elisabeth allerede ved fødselen bor hos forældrene på Ballerum, og her bliver hun og datteren boende mange år fremover. Se de følgende folketællinger.

Samme år som folketællingen etableres ses det af kirkebogens afgangsliste, at Søren Christian flytter til Hillerslev, hvor han opholder sig i to år. I 1836 flytter han tilbage til Tved Sogn, men formentlig ikke tilbage til sin mor, der nu igen begynder at modtage almisse

Det er mærkeligt, at Maren Skrolle her er noteret som 'Husinderst' dvs. lejer, ligesom det er mærkeligt, at hun i den foregående folketælling noteres som 'Jordløshuusbeboer'. Af et senere notat fra fattigprotokollen fra 1848 ses hun nemlig i listen over 'Kontribuenter', ydere af fattigskat på ejendom. Her er hun opført som ejer af den samme jordlod i Ballerum som tidligere hendes mand ejede, nemlig matr. nr 16 med et hartkorn på 0 - 0 - 0 - 2¾ alb. Ganske vist er matriklen så lille og ubetydelig, at hun der 'forbigaaes' i henseende til beskatning, men inderst er hun jo ikke. Alt tyder derfor på, at Maren Skrolle er blevet boende på den fattige jordlod yderst i Ballerum til sin død.