Maren L Thraae dod1769 MarenChrT dod1811 AndersTraaedod1753 gift 1713 ingeborgfod ingeborgdod nielsmuurmdod jacobfod1728 jacobdoed1777 karentraadod1804 karenNtraadod1808 annenielsdatfod1732 annenielsdatdod1755 elsenielsdfod1736 elsenielsddod1812 christentraafod1716 christentraadod1790 chrbergift1750 marenchrdtrdod1811 larsmarengift1754 larsfod1725 larsdod1792 bodilfod1755 nielsfod1719 nielsdod1786 nielsmarengift1751 marenfodt1751 marendod1756 pederfod1753 pederdod1762 marenfod1755 marengift1799 marenkirstinefod1757 jensdod1795 marenfod1752 marendod1773 kierstenfod1756 zidselfod1758 mettefod1754 mette dod 1800 jchrmariagerfod1754 jensmettegift1777 nielsfod1756 nielsdod1756 annefod1757 nielsfod1758 nielsgift1781 annekirstinefod1761 andersfod1765 andersdod1765 willadsfod1767 dorethedod1802 folketaelling1801 larstraa marenchristensdtr marenchristensdtr bodil chrogberethe nielsogdorethe jacob1782 ane1783 elsecathrine1786 jacobchr1791 peder1793 annemarg1794 dorethemarie1803 hans1805 andersfod1810 andersdod1810 nielshelene1802 marenlauridsdatterthraae karennielsdtrtraae marenchrdtrtraad bodiltraad elsenielsdtrtraad nielsjactraad
Navnet Traa
Personer med navnet 'Traa',  'Traae' , 'Thrae', 'Thraa', 'Thraae' og 'Traad' optræder flere steder i såvel kirkebøgerne som i fattigprotokollen.

Det har ikke været muligt at finde frem til navnets oprindelse, men det er formodentlig, ligesom med navnet 'Bunch', udsprunget af en stedbetegnelse, som nu er forsvundet fra Nors-Tved Sogne. Tilbage er dog vejen 'Traabakken', der løber fra Nors Kirke og sydpå, men om denne vej har forbindelse til navnets oprindelses-sted vides ikke. At der har været tale om en stedbetegnelse kan underbygges med det forhold, at navnene flere steder følges af et '...paa Traa' eller '...paa Traaet'. Flere steder ses det, at betegnelsen 'Traa' føjes til et almindeligt patronym, hvilket indikerer, at navnet har været et kaldenavn, der klargjorde, hvilken person man havde med at gøre. Således kan eksempelvis Anders Christensen Traad kendes fra Anders Christensen Gaad og Anders Christensen Smed.
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab har oprettet en database, hvor ordet ’trå’ kædes sammen med det oldnordiske  ’trǫð’,som er et „indhegnet Jordstykke, hvori man samler Kvæget, og som optrædes af dette; indhegnet Vej ved Gaarden; til Dyrkning indhegnet Jordstykke“.
De personer, som i kirkebøgerne og i fattigprotokollen bærer navnet, ser ud til fortrinsvis at have været bosiddende i Hinding; ét sted med den mere præcise betegnelse 'Mel(lem) Hinding'. Således ses det af fattigprotokollen, at de tre brødre Christen, Niels og Laurids, alle sønner af Anders Christensen Traad og Maren Lauridsdatter, er  husmænd og bosiddende i Hinding. Og Jacob, søn af Ingeborg og Niels Muurmester, ses i fattigprotokollen som husmand Jacob Traae i Nors by.
Niels Jacobsen, der fødes i Hinding i 1758, flytter til Tved, sikkert i forbindelse med sit ægteskab med Dorethe Marie Christensdatter. At han fører Traad-navnet med sig, kan ses i flere kirkebogsnotater fra Tved.

I Fattigpotokollen, der dækker årene 1757-1834, optræder der fem almisselemmer med navnet:
Maren Lauridsdatter Thraae  - ses i fattigprotokollen 1765-1769
Karen Nielsdatter Traad  - ses i fattigprotokollen 1802-1809
Maren
Christensdatter Traad  - ses i fattigprotokollen 1804-1811
Else
Nielsdatter Traad  - ses i fattigprotokollen 1804-1812
Niels Jacobsen Traad - ses i fattigprotokollen 1803-1814
I den følgende Fattigprotokol, der dækker årene 1827-1852 ses desuden:
Bodil Larsdatter Traae, datter af den herover nævnte Maren Christensdatter Traad.
Ved brug af Nors-Tved Sognes kirkebøger og folketællinger har det været muligt, at lave en anetavle, hvor de seks almisselemmers familiemæssige tilhørsforhold med nogenlunde sikkerhed kan opstilles.

Gult markerede årstal linker til de originale dokumenter.
De med grønt markerede navne er de fem personer, som optræder i fattigprotokollen. Klik i det grønne felt for biografier.