Det er højst usikkert, hvem Karen Traad var, men to muligheder ses: - den ene er, at hun var gift med Jacob Traae (1728-1777), som fik sine børn med en Karen Nielsdatter, der i kirkebogen kaldes Karen Traad af Nors. - den anden er, at hun er samme Jacob Traaes ældre søster, Karen. Der er i kirkebogen imidlertid ikke indført noget dåbsnotat for en sådan søster, som så skulle være født nogle år før forældrenes giftermål, men et folketællingsnotat fra den første folketælling i 1787 gør gætteriet sandsynligt. Notatet lyder således:
Mærkværdigvis ses hun ikke i den næste folketælling fra 1801, hverken i Nors eller Tved. Men i 1802 optræder hun første gang i fattigprotokollen, hvor hun tildeles '5skp 3fjk Meel, 4skp Malt, 5fk gryn og 64 s'. Hun når således netop at være med i den 'gamle' almisseordning med almissen i form af mel, malt, gryn og penge, som hun må erhverve sig ved at hente almissen hos 11 nærmere definerede personer i sognet. Året efter, da den nye fattiglov er trådt i kraft og da almissen så også har ændret form, bliver hun klassificeret som almisselem af klasse 1 og får sammen med Else Traad tildelt fattigvæsenets største portion. Det forhold, at de to knyttes sammen i tildelingen af almisse, peger på, at de både er samboende og søstre.
Den store
almisse-portion ses Else og Karen Traad at få i
årene 1804
og 1808, men der er
sikkert tale om, at de får den hvert år, selv om
det ikke er nøjere protokolleret.
I 1809 får fattigvæsenet en 'Extraordinær Udgift' da Karen Traad dør: 2 Rd til en ligkiste.
|