Denne
Maren er den anden Maren, som optræder i fattigprotokollen
med
tilnavnet Traa / Thraa / Traae / Traad. Den første Maren var
hendes svigermor,
Maren
Lauridsdatter (o. 1680 - 1769). Begge kom de til at nyde den
tvivlsomme ære at blive almisselemmer og begge blev de meget
gamle, - henholdsvis 91 og 94 år.
Om denne Maren ved vi, at hun bliver gift med Lars Thraae i 1754 og at ægteparret kun får et barn: Bodil i 1755. Hvor de bor i deres første år sammen ved vi ikke, men måske bor de allerede da på et husmandssted i Hindings vestligste del sammen med Lars' bror Niels, som er fæster af stedet. I 1774 køber Lars det pågældende, beskedne sted for 42Rdl 1 Crone. Hartkornsansættelsen er på kun 1skp 2fjk 1alb. Se stedet her, som den sydligste parcel af de viste. I 1780 får Bodil, som 25-årig et barn, Peder Christian, udenfor ægteskab. Det er sandsynligt, at hun derefter bor ammen med forældrene på stedet sammen med sin søn. I 1783 bliver hun gift med Elias Joh: Bileman, og det må formodes at hun og hendes søn flytter sammen med ham, men det vides ikke hvor. Det bliver imidlertid ikke noget langvarrigt ægteskab, for i 1787 ses det i den første folketælling, at Bodil nu igen bor sammen med sine forældre i Hinding; nu som enke.
I 1789 sælger Lars Thraae ejendommen til Bodil for 199Rdl og året efter, den 11. december 1790 indgår Bodil sit andet ægteskab med Ole Flade Smid. To måneder før ægteskabets indgåelse har hun født endnu et barn, datteren Karen Marie. I 1792 dør hendes far, Lars Thraae, og året efter sælger Bodil husmandsstedet til Peder Andersen i Vang. I tiden indtil den næste folketælling i 1801 har Bodil mistet sin anden mand, for i folketællingen fra dette år ses nu kun mor, datter og de to børn at bo sammen et sted i Hinding Bye, nu i et hus med nummeret 15 uden jordtilliggende; desuden betegnes Bodil nu som Enke efter 2det ægteskab.
Meget tyder på, at det sted, som de herefter bebor, er et hus, som sognets beboere på et ukendt tidspunkt har ladet opføre til Maren Traad. Se herom senere. Næste gang der findes optegnelser om mor og datter er i fattigprotokollens notat om Maren Traad umiddelbart efter den nye fattiglovs ikrafttræden i december 1803. Et stort antal fattiglemmer oplistes og placeres i tre forskellige klasser. Maren Traad ses her i klasse 1 - blandt gruppen af de hårdest trængende almisselemmer, hvilken ses tydeligt af det prædikat, hun her får ved sin indtræden i fattigvæsenet: 'Maren Traad i Hinding 80 Aar meget affældig'. Hun tildeles da også straks en betydelig hjælp bestående af ... I de næst følgende år, er protokollen mangelfuld, men alt tyder på, at Maren Traad i disse år hvert år får den ovennævnte almisse, en almisse, der i hendes sidste to leveår forøges...
- en almisse der
sikker også kommer hendes datter og
børnebørn til gavn.
I november måned 1805 ses et bemærkelsesværdigt notat i fattigprotokollen, idet fattigkommissionen er samlet for at forholde sig til en klage, som Marens datter Bodil har indsendt til Amtmanden i Thisted. Notatet siger i al korthed, at ... 'Dend 12 nov: var Commissionen samlet for at afgive deris erklæring paa en af Bodild Traad ingivet Klage til Amtmanden over det Huus, som af Sognets Beboere er opbygt til hendis Moder dend gl: Almisse Lem Maren Traad - Erklæringen blev, at i Klagen vare mange u-sandheder og Huuset er i beboelig Stand'. Det er mærkeligt, at det intet sted tidligere i fattigprotokollen er noteret, at der er blevet bygget et hus 'af Sognets Beboere' til Maren Traad. Og det er vel også bemærkelsesværdigt, at datteren Bodil fremfører en klage. Hvad er det mon for forhold der gør, at Maren Traad får stillet et hus til rådighed? Om stedet og ejerforholdene kan et par andre arkivalier give nogle oplysninger: - på kortet med navnet Nors Klitfælled fra 1813 finder vi Maren Traads og Bodil Traads navne på en lille beboet lod, nr. 27, i den østligste del af Hinding. - i Sogneprotokollen fra begyndelsen af 1800-tallet finder vi samme lod beskrevet som ejet af Nors Sogns Fattigvæsen, og som bruger af stedet er angivet Bodil Traad. Se stedet her, som den nordligste af de angivne lodder. Maren Traad dør i maj 1811. - Af fattigprotokollens notater får vi et indtryk af, hvilke fattige og elendige forhold hun og hendes datter lever under, Fattigvæsenet må således betale hendes begravelsesomkostninger på 14 rdl. og skriver efterfølgende '....Hendes yderst usle Efterladenskaber bleve ligeledes ......auktionerede.- og beløb sig ialt til 5m 6s men begravelses Omkostningerne til 14rd' Det ser ud til, at det hus, som blev bygget af beboere i Nors Sogn til Maren Traad engang før 1805, efter hendes død i 1811, og måske også før, er blevet beboet af datteren Bodil. Og at fattigvæsenet føler sig forpligtet på huset ses af, at det både i 1832 og i 1840 bekoster reparation på huset. I folketællingen fra 1834 finder vi Bodil Traa boende i Hinding By i hus nr 27 - (nummeret refererer sikkert til matrikelnummeret) som inderste, der lever af 'Spind og Bind'. Begrebet 'inderste' betyder 'lejer', og således ser det ud til, at Bodil nu, ligesom sin mor var det, uden dog at være registreret som almisselem, er lejer hos fattigvæsenet. I samme hus ses i 1834 desuden et andet almisselem og hans familie: Poul Jensen Havre.
I folketællingen fra 1840, bor hun, som det kan ses, sammen sted, nu fejlagtigt beskrevet som 88-årig. Hun er da 85 år gammel:
Af
folketællingerne ser vi,
at Bodil Traa ernærer sig ved 'Spind og Bind'. Hun har
altså kunnet opretholde livet ved håndarbejde. Har
uden
tvivl haft såvel rok som strikkepinde og måske
væv
til rådighed. Og på den måde har hun
på trods
af hårde livsforhold kunnet holde sig i live. Sådan
må vi tror, at det har været, for i
fattigvæsenets
plan for optagelse af nye fattiglemmer optræder hun
først
i 1841 med protokolnotatet:
'...Den
meget gl: og skrøbelige Bodil Thraae i Hinding,
der
først til dette Aar har forlangt Understøttelse'.
Hun er da 86 år gammel og får
som sin første almisse tildelt 2 td byg.
Samme år får hun desuden 2rdl 1m 1s
til tørv og som vederlag for 'Oppasning', og fra
endnu et protokolnotat ses det, at '...ved
Sogneforstanderskabets Møde d. 9de Mai.... 1842 androg......
Thomas Kliim (medlem af sogneforstanderskabet), at han ikke syntes om, at Tved
boerne skulde [bære] Mad til Bodil Thraae for den lange
Afstands Skyld;'. Der er altså tale om, at der
er etableret en madordning, hvor beboere i Tved har skullet bringe den
gamle Bodil Traae mad.
Det er interessant at sammenholde den jordlod, gl matrikel nr 75, ny
matrikel nr 27, som bærer både mor Marens og datter
Bodils navne med et 70 år senere (1883)
målebordsblad, hvorpå et fattighus er angivet. Ved
at kopiere matrikellodderne (med de sorte rette linjer) ind
på målebordsbladet
ses det, at fattighuset ligger/lå på Maren- og
Bodil Traads jordlod. At Bodil Traae har været meget dårlig viser det videre forløb, idet hendes svigersøn, husmand Jens Larsen Cortsen fra Hjardemaal, dagen efter '....d. 10 Mai 1842, ... møder op hos Fattigvæsenet og tilbyder - for betaling - at tage sig af sin svage svigermor. Jens Larsen Cortsen er murer og har på det tidspunkt været gift med Bodils datter Karen Marie i omkring 20 år. Sammen har de tvillingerne Claus og Mariane. Sogneforstanderskabet i Nors accepterer tilbudet, og således går det til, at Bodil Traae kommer til at leve sine sidste år hos sin datter og svigersøn i Hjardemaal. At Bodil Traaes nye opholdssted måske ikke bliver lutter idyl for hendes datter og svigersøn antydes ved et notat, som påførtes fattigprotokollen i december 1841 - et halvt år før aftalen med svigersønnen. Da tildelte man Bodil Traae en meget stor almisse på 6td byg og 10rdl og foretog så en 'vedtegning' der forklarede almissens størrelse: 'Ansættes derfor- man maae [søge Accord] med Nogen som hende. Ingen [kand have] hende for hendes Uvennligheds Skyld.' Måske har Bodil Traae været en strid person. Til gengæld for Jens Larsen Cortsens tilbud om at tage sig af sin svigermor har Fattigvæsenet betinget sig, at det må overtage 'med fuld Eiendoms Ret, det Huus med tilhørende Klitskifter og Ager'...., som Bodil Traae har beboet i Hinding. .
Bodil Traae
når at bo hos
sin datter og svigersøn i Hjardemaal i syv år
før
hun dør den 8. april 1849 - 94 år gammel
(Kirkebogen siger
fejlagtigt 98 år). Gennem disse år får
hun med jævne mellemrum den aftalte
almisse fra Nors-Tved Fattigvæsen bragt til Hjardemaal.
Efter at Bodil Traae er begravet, opstår der mellem sognene Hjardemaal og Nors-Tved en konflikt, der måske er udsprunget af det forhold, at et almisselem fra ét sogn opholder sig i et andet. Konflikten opstår, da der til Fattigvæsenet i Nors-Tved fremsendes en regning på gravkastning, ringning, synsmænd, kirkesangere, ligvogn og ligbærere ved Bodil Traaes begravelse. Regningen lyder på ialt 2rdl 5m 4sk. Pastor Prior, sogneforstanderskabets og dermed fattigvæsenets formand reagerer ved at sende en klage til Amtet i Thisted. Resultatet bliver, at Nors-Tved Fattigvæsen ikke kan pålægges at betale de nævnte udgifter, hvilket reducerer fattigvæsenets udgifter til 4rdl.
|