Maren
Thraae
optræder i fattigprotokollen i kun
fem år: årene
1765 - 1769. Hun
er utvivlsomt identisk med den Maren Lauridsdatter, som på anetræet er
angivet som
ægtefælle til Anders Christens Traad (1687 - 1753)
og som
mor til børnene Christen, Niels og Laurids. Hendes
mand Anders dør i 1753
som 66-årig. Selv er
hun da
73 og sikkert allerede skrøbelig, og 12 år senere
dukker hun
så op i fattigprotokollen, hvor hun i februar 1765 bliver en
af
de heldige modtagere af 1 mark, der uventet er tildelt
fattigvæsenet i Nors-Tved efter et bødeforlæg.
At
hun virkelig er skrøbelig, fremgår af, at
hun året
efter i december 1766 får tildelt en årlig almisse
på
13 skp 2½ fjk rug, 15 skp byg og 8 mark i penge. Almissen
tilvejebringes
ved at påligne 37 indbyggere i Hinding og Nors by en årlig ydelse,
afstemt efter deres ydeevne.
Hvordan
logistikken omkring indsamlingen af almissen er
foregået,
fortælles der desværre ikke i protokollen, men
Maren Thraae
har givetvis ikke selv, fire gange om året, som protokollen
foreskriver, kunnet gå rundt til de 37 ydere. Sandsynligheden
taler for, at bidragyderne har skullet aflevere deres ydelse -
måske i præstegården, hvor Maren Thraae
eller hendes
pårørende så har kunnet hente den.
I 1769 dør Maren Thraae. Kirkebogsnotatet siger i al sin enkelhed: 'd 12te Martij...Blev begraven Maren Traae almisse Lem udj Sit alders 89de aar'. Hendes død er ikke omtalt i fattigprotokollen.
|