Som det ses
på anetræet bliver Poul Chrestensøn Kiil
og Ane Kierstine Jensdatter gift i 1787, samme år som den
første folketælling fandt sted. I denne figurerer
de imidlertid ikke, sikkert fordi folketællingen skete den 1.
juli, og Poul og Ane Kierstine blev først gift den 2.
december 1787. Men på det gamle udskiftningskort fra Nors,
opmålt netop i 1787, finder vi 'Paul Kiel' med
nummeret 9 i listen over lodsejere.
Der er dog, i
modsætning til de fleste lodsejere, for Poul Kiils
vedkommende ingen hartkornsopgørelse, som kunne
fortælle noget om størrelsen på det
sted, som han
formodes at drive, så han er sikkert husmand uden jord.
Og 14 år senere, ved folketællingen i 1801,
ser vi
ham netop omtalt som 'Jordløs
Huusmand'.
FT 1801
- Nors Sogn - Nors Bye |
23de |
Poul Christensøn
Ane Kirstine
JensDaatter
Christen Pouelsøn
Jens
Ane
Karen Pouelsd: |
Mand
Hands Kone
}
}
} Deris Børn
} |
57
47
12
7
9
2 |
i 1ste
Egteskab |
Jordløs
Huusmand |
Da han i år 1800 dukker op i fattigprotokollen er hans og
familiens livssituation meget dårlig, så
dårlig at
fattigkommissionen af egen drift, ser det ud til, giver ham en
hjælp på 5skp mel fra et opstået almisse-overskud.
Sognepræsten udtrykker i protokollen, at hjælpen
skal gives til ' Poul
Kiil til hands mange Børn', som
er den 11-årige Christen, den 8-årige Ane, den
6-årige Jens og den kun 6 måneder gamle Karen. Og i
fattigprotokollen oplistes der 9
steder, hvor Poul Kiil kan hente sine 5 skp mel.
Det er sandsynligt, at Poul Kiil og hans
børn også i 1801 får en almisseportion,
der ligner den, de fik i år 1800, men den 7. februar 1802
udfærdiges en ny ligning, hvor Poul Kiil ikke er
nævnt. Det er derfor sandsynligt, at familien
først i 1803 og efter indførelsen af det nye
reglement for fattigvæsenet, igen kommer i betragtning
som værdigt trængende almisselemmer, og
her udtrykkes
det, i overensstemmelse med en klar holdningsændring overfor
fattige børnefamilier, at 'Poul
Kiil huus-Mand har 2 smaa
Børn til hvis Opfødning hand behøver
understøttelse', og familien tildeles
på årsbasis 4td
byg og 2rd.
Og nu ser det ud til at Poul Kiil og hans familie også i de
følgende år modtager denne almisse, og den 22.
januar 1807
suppleres den endog med med endnu en overskuds-almisse.
Poul Kiel selv når dog ikke at få nogen
væsentlig
udbytte af den større almisse, for midt i maj
måned samme
år dør han og begraves med fattigvæsenets
hjælp
den 23. maj 1807.
Til gavn for den nu ekstra nødstedte
familie
reagerer fattigvæsenets kommission allerede den 6. juni, hvor
det
blev '...andmældt og vedtaget,
at dend Poul Kiil, som døde i
May, og hvis Jordefærd Provsten bestyrede med 4rd
udlæg,
tillagte Almisse, beholder hands Enke som dend meeste Tiid ligger i
Sengen af en besynderlig Svaghed'.
Ved den lejlighed får vi så
endnu et indtryk
af den elendighed som karakteriserer familien, hvor det nu beskrives,
at enken Ane Kierstine er syg og for det meste sengeliggende.
På
det tidspunkt er børnene heldigvis blevet større.
Christen er nu blevet 20, Ane 17, Jens 14 og Karen 9 år
gammel,
og det må formodes, at de tre ældste
børn er i
tjeneste på steder udenfor hjemmet.
Selv om det sikkert forholder sig sådan for de
ældste
børns vedkommende, bliver der taget hånd om enken
Ane
Kierstine, for i året 1809 tildeles
hun 5skp rug, 4td 6skp byg og
2rd, desuden 5rd til 'adskillige Fornødenheder'
og 3rd til 'bemeldte
Enkes 2de Døttre til linned', og det
følgende år, i 1810,
optages hun som almisselem af
klasse 1,
hvilket fortæller, at hun er særdeles
hårdt ramt,
så hårdt at også hendes yngste datter
Karen optages
som almisselem, dog af klasse 2.
At Ane Kierstine er så hårdt ramt, at hun ikke
på
nogen måde kan tage sig af sin yngste datter, viser endnu et
tiltag, nemlig dette, at Karen får lov til
'Kost ved Omgang'
indtil man kan skaffe hende et arbejde, en
hjælpeforanstaltning,
som hun tildeles sammen med en anden yngre person, Søren
Kristian, ofte omtalt som 'Skrolledrengen'.
Og de får begge arbejde allerede i foråret 1810.
Den 10-årige Karen hos præsten i Vester Vandet, Hr.
Birk, og selv mens hun
gør tjeneste der, og senere da hun kommer i tjeneste i Nors
Præstegård, forsyner fattigvæsenet hende
med
træsko og med klæder, en hjælp der
fortsætter
indtil hendes konfirmation i 1815.
Det ser således ud til, at der fra fattigvæsenets
side
iværksættes en betydelig hjælp til den
utvivlsomme
stakkel Ane Kierstine og hendes yngste datter. Se herunder en
opstilling af hjælpen:
1808 |
|
|
|
|
4skp rug,
4td
byg,
2rd |
1809 |
|
|
|
5skp rug
4td
6skp byg
2rd
5rd
til adsk:
Fornødenheder
3rd til linned til 2de
døttre |
1810 |
|
|
|
|
2td
rug |
4td
byg |
24rd |
Povel Kiils Karen til
Linned 2rd 32s |
1811 |
|
|
|
|
Povel Kiils Enke til
Føde, Husleye og Pleje 2td rug, 4td byg, 24rd. |
|
1812 |
|
|
|
|
Povl Kiils Enke til Ophold og Pleje
f: h: A:2td rug, 4td byg, 24rd |
|
1813 |
|
|
|
|
|
Poul Kiils Enke for hele Aaret 2td
rug, 4td byg, 24rd |
Povl
Kiils Enkes Kuur og Medikamenter 36rd |
Karen
Kiils til Linned og 1 Tørklæde 15rd |
1814 |
|
|
|
|
Povl Kiils Enke til Ophold og Pleje
f:h:Aaaret 2td rug, 4td byg, 24rd |
1815 |
|
|
|
|
Povl Kiils Enke for hele
Aaret: 2td rug, 4td byg, 24rd |
Karen Kiils
Konfirmationsklæder 21rd 24s |
1816 |
|
|
|
Povl Kiils Enke for hele
Aaret 2td rug, 4td byg, 24rd |
1817 |
|
|
|
Povl Kiils Enke for hele
Aaret 2td rug, 4td byg, 24rd |
Ane Kierstine når ikke at få glæde af
hele 1817-almissen for 'den
3. Mai døde Ane Kierstine Jensdatter, Almisselem
Poul Kiils Enke af Vorring'.
I fattigprotokollen noteredes: '...Forandringer
og Dødsfald vare i afvigte Qvartal ike
indfaldne -
uden Povl Kiils Enkes Dødsfald -Hun døde i
forrige Maj
Maaned og blev begravet den 11 i samme Maaned - hendes ringe og
ubetydelige Efterladenskaber bleve overladte den Afdødes
Søstersøn Jens Thon i Vorring, hos hvilken hun i
de 2
sidste Aar havde havt stadigt Ophold og god og
kjærlig
Pleje - imod at bemeldte Jens Thon paatog sig
Begravelsesomkostningerne'
Mærkværdigvis ses der i
kirkebøgerne ikke noget notat om Ane Kierstines
død.
Om Poul og Ane Kierstines børn:
Christen
Om Christen vides, at han i 1821 i et kirkebogsnotat, hvor han er
fadder til søsteren Anes datters dåb, beskrives
som 'Tjenestekarl af
Schinnerup'.
I 1822 vies han i Vigsø til Maren Kirstine Christensdatter
Krog, datter af Christian Levisen Krogh. Parret får to
børn: i 1822 sønnen Lars Peter, der
dør
som 5-årig og i 1824 datteren Ane Christine. Ved begge
børnenes dåb noteres det, at parret bor i Bjerre i
Vigsø Sogn.
I 1826 benævnes han ved søsteren Anes
andet barns dåb som 'Ungkarl
Christen Poulsen Kiil af Hjardemaal'.
Benævnelsen 'Ungkarl' er jo på det tidspunkt
forkert, og muligvis er stedbetegnelsen Hjardemaal det også.
I 1834 ses familien i folketællingen i Vigsø, hvor
den på det tidspunkt 49-årige Christen beskrives
som 'Dagleier og
Husmand med Jordlod'. Hos sig har parret den
nu 9-årige datter og Marens 78-årige far, '..der af dem
forsørges'.
I de næstfølgende folketællinger ses
ingen af dem i Vigsø. Hvor de befinder sig vides ikke.
I en folketælling langt senere - i 1860 - Nors Sogn - ses en
person, hvis navn og alder svarer til Christens. Denne person opholder
sig i sognets fattighus, er 63 år, født i Nors og
er enkemand. Måske er det Christen Poulsen Kiil. Yderligere
oplysninger har det ikke været muligt at finde.
|
Ane
Ud over, at det i fattigprotokollen nævnes, at Ane som
18-årig i 1809 sammen med sin søster Karen
får fattigvæsenets hjælp
bestående af 3rd til linned, så ved vi intet om
Anes liv før hun i 1821 nedkommer med en uægte
datter, som kaldes Ane Kirstine, utvivlsomt efter Anes mor.
Kirkebogsnotatet i forbindelse med dåben lyder:
‘d:
18 November – Ane Kirstine uægte barn –
Moderen Ane Povelsdatter Kiil opholdende sig hos Husmand
Søren Kjær i Vorring og udlagt Barnefader Ungkarl
Jens Jensen Klov Tjenende Gaardmand Christen Pedersen i Vorring. Ingen
af disse har begaaet Leiermaal tilforn. -Daab: Hjemme d: 18 November i
Kirke d: 16 December – Faddere: Pigerne Karen Povelsdatter
Kiil tjenende Udflytter Gaardmand Jens Knudsen og Ane Elsebeth
Sørensdatter tjenende Gaardmand Jens Pedersen af Vorring,
Tjenestekarlene Christen og Jens Poul[sen] Kiils Sønner af
Schinnerup og Kaastrup’.
I 1826 gentager historien sig. Ane
får endnu et uægteskabeligt barn:
’14
Januar – Jens uægte – Moderen Ane
Poulsdatter Kiil opholdende sig hos Gaardmand Peder Clemmensen i
Vorring, udlagt barnefader Jens Jensen Klov, Tærsker i
Hinding, begge have en gang tilforn begaaet Leiermaal sammen.
–Daab: Hjemme d: 14 Januar i Kirke d: 24 Marti
Langfredag – Faddere: Pigerne Mettecoline Christensdatter af
Nors og Karen Poulsdatter af Aasberggaard, Hytteboer Jens Poulsen Kiil
af Ballerum og Ungkarl Christen Poulsen Kiil af af Hjardemaal. -
Efter to børnefødsler
med den samme far, - ungkarlen Jens Jensen Klov - ville det vel have
været naturligt, om Ane var blevet gift med
børnenes far. Sådan går det ikke, og
på grund af manglende oplysninger får vi ikke at
vide hvorfor.
I stedet gifter Ane sig i 1831 med den 77-årige Jens Christensen Mariager.
Selv er hun 40 år.
Eften 13 års ægteskab dør hendes mand i
1845.
Fem år efter, ved folketællingen i 1850, ses Ane at
bo i
fattighuset i Nors, men ved den følgende
folketælling, i
1860, bor hun hos sin søn, husmand Jens Jensen og hans
familie.
Ti år senere bor hun samme sted, kaldes nu Enke og
almisselem. I
1868, den 15. maj, dør hun. Kirkebogsnotatet lyder:
’(død)
15de Mai –
(begr. ) 21 Mai – Ane Poulsen – Almisselem og Enke
efter
Jens Christian Mariager Almisselem i Hinding – 83
Aar’ |
Jens
Se biografien om Jens og hans familie her
|
Karen
Der er allerede her ovenfor gjort rede for den store almisse, der
bliver datteren Karen til del i årene 1810-1815. Hendes
sidste
almisse ser ud til at være tøjet til hendes
konfirmation.
Fra det tidspunkt er der imidlertid et forløb på
20
år, hvorom vi intet ved, men det sandsynligste er, at hun har
haft tjeneste forskellige steder indensogns og udensogns. I 1835 dukker
hun imidlertid igen op, nemlig i Hillerslev kirkebog, hvor
følgende notat kan læses i listen over vielser:
’Huusmand
og
Enkemand Anders Michelsen 36 Aar af Hillerslev har havt de naturlige
Kopper – Pige Karen Poulsdatter 37 Aar af Hillerslev har havt
de
naturlige Kopper – Som Forlovere underskriver Peder
Sørensen, Christen Jensen [Nygd] -Viet i Kirken d: 29de
November
1835 – Lyst 1ste Gang d: 15de November 1835.’
Fra et tidligere ægteskab har Anders den 7-årige
søn
Michel Christian og den 4-årige Ane Margrethe og sammen
får
de i de følgende år børnene Johan
(1836), Peder
Christian (1839) og Dorthe Marie (1842), alle født i
Hillerslev.
I 1840 ses familien i folketællingen:
FT 1840 -
Hillerslev Sogn |
34 , t Huus |
Anders Michelsen
Karen Poulsen
Michel Christian Andersen
Ane Margrethe Andersen
Johan Andersen
Peder Christian Andersen |
40
40
12
9
4
1 |
gift
gift
ugift
ugift
ugift
ugift |
Huusmand og Dagleier
Hans Kone
}
}
} deres Børn
} |
På et ukendt tidspunkt efter datteren Dorthe Maries
fødsel
i 1842 må familie være flyttet til Sennels, hvorfra
Anders
oprindelig kom, og her ses de i folketællingerne 1845, 1850,
1855
og 1860. I næsten alle folketællingerne
benævnes
Anders som 'Huusmand og
Dagleier', men i 1855 kaldes han 'Grdmand og Husfader og dagleier',
for i 1860 at få betegnelsen 'Huusfader og Huusmand'.
Er han mon en kort overgang steget op i den sociale
rangfølge og
blevet gårdmand for derefter at falde tilbage til
den lidet
misundelsesværdige husmandsstatus? Et kirkebogsnotat med en
tragisk vedføjelse fra
listen
'Døde
Mænd' fra 1862 kunne tyde på det:
|
1 |
14 Februar |
23 Februar |
Anders
Mikkelsen [.......] |
Huusmand af Sennels
Faderen afd:
Mikkel Larsen af Senn |
61½ |
6
- 92 |
Hængte
sig |
Hvad der efter Anders' død blev af Karen Poulsdatter vides
ikke. |
Til Projekt Nors forside |
Til
Fattigprotokol 1
Til
Fattigprotokol 2
|
Til
almisselemmerne, grafisk opstillet |
Til
almisselemmerne, alfabetisk opstillet |
|