Jens Christensen
Mariager
fødes i 1754 som det fjerde barn i sin
fars ægteskab med Inger Nielsdatter Ugeldam. Af
fattigprotokollen
ses det, at faderen Christen Christensen Mariager er husmand, som i
årene 1756 og
1758, som husmand
i Hinding pålignes en speciel husmands-almisse. Efter hans
død ses hans enke i 1771
at være pålignet en tilsvarende almisse.
Da Jens Christensen Mariager er eneste søn i familien kan vi vel gå ud fra, at han på et tidspunkt efter sin far død har overtaget husmandsstedet i Hinding, og her får han med sin første kone, Mette Jacobsdatter Traae sine syv børn. Vi finder dem i den første folketælling fra den 1. juli 1787 i hus nr 13 i Hinding:
** Jens Poulsøn Havre Stedet som de bor på, matr. 25, ses her Som matrikelkortet viser, er det en yderst beskeden jordlod, de bebor. Desto vanskeligere er det at forstå, at stedet kan huse ikke blot ægteparret Jens og Mette og deres tre børn, men også Jens' mor, Jens' søster Maren og hendes lille Anders foruden et jævnaldrende ægtepar Jens og Zidsel og deres nyfødte Niels,* * ..hvis navn sikkert er en fejlskrivning. Kirkebogen fortæller, at Jens og Zidsels barn hedder Jens Christian.
På et
tidspunkt bliver Jens Mariagers
kone, Mette, syg. Det ses af et
notat i fattigprotokollen
fra januar måned 1800, hvor det bemærkes, at 'Jens Mariagers sengeliggende
Hustrue får' tildelt '5½ skp mel,
men
NB: ikke længere indtil Deris Vilkaar
forandris'. Vilkårene
forandres temmelig hurtigt, for allerede i begyndelsen af februar
dør Mette.
Ni måneder senere gifter Jens Mariager sig som 44-årig med den jævnaldrende Ane Christensdatter, kaldet Svensk. Af folketællingslisten som opregner folketallet d 1. februar 1801, kun tre måneder efter giftermålet, ses det, at Ane Svensk bringer døtrene Henriche på 18 og Birgitte Marie på 12 med sig og at Jens hos sig har den 5-årige datter Inger Kirstine, kaldet Stine. Folketælling
1801 - Hinding
Jens' 11-årige søn Jacob Christen må være den tjenestedreng, der i folketællingen står opført som 'dreng' hos gårdmand Niels Jensen et andet sted i Hinding, og på en gård i Nors ses søsteren Ingeborg Cathrine, der fejlagtigt er opført som 25-årig, skønt hun kun er 15. Også de to ældste af Jens' børn, Christen og Ane Marie kan findes i foketællingen som tjenestefolk i sognet. Den yngste datter, Maren, som er født i 1796, ses intetsteds i kirkebøgerne eller folketællingen. Hun er måske død som spæd uden at være registreret. Stedet, som Jens Mariager og hans sammenbragte familie bebor er i folketællingen anført som et husmandssted uden jord. Der er dog jord, eller måske burde man betegne det som sand på stedet, som ligger på et af de mest sandflugt-plagede områder i landet. Så ufrugtbart altså, at det i folketællingslisten betegnes som et husmandssted uden jord. Om
døtrene - især Ingeborg Cathrine
At familien lever under kummerlige forhold ses af, at en af Jens
Mariagers døtre i årene fra 1813 omfattes af
fattigkommissionens tildeling af almisse 'ved omgang'.
Men allerede i 1803
ses det at en af Jens Mariagers døtre bor hos Christen
Hammer, i 1805 får en datter penge til klæder,
og i 1807 ses det at 'Christen Knachergrd i Nors
vilde modtage J: Mariagers Dttr til Forsørgelse imod at hand
ingen Almisse betaler.' I 1808
får en af Jens Mariagers døtre igen penge til
Klæder, og i 1809 får Jens Mariagers Datter Stine 4rd til Klæde.Vi ved ikke, hvilken af Jens Mariagers døtre, der får omgangs-almisse og penge til klæder og hvem af dem det er, der kommer i pleje hos Christen Hammer og Christen Knachergaard. Måske er det datteren Ingeborg Cathrine, som 20 år senere, i 1827, 'syg og ofte sengeliggende' dukker op blandt fattiglemmerne, får '2td byg', '16s til Enebær' og i september yderligere '4skp byg og 2rd' før præsten må betale '4rd 30s' for hendes ligkiste og '12 s' for at få hende lagt i kiste. At fattigvæsenet formidler, at hun får enebær, er måske en indikation af, hvilken sygdom hun har lidt af, idet enebær blandt andet har været anvendt som medicin mod væskeansamlinger i kroppen og mod psoriasis. Om
plejedatteren Birgithe Marie / Birthe
I 1812 sætter elendigheden endnu et aftryk på den
sammenbragte
familie i klitten i Hinding: Jens Mariagers plejebarn, Birthe, nu 23
år, nedkommer med et såkaldt uægte barn,
der den 19. august døbes Ane Marie. To år
senere, i
marts 1814, henvender Birthe sig til fattigvæsenet med
begæring om hjælp og får tildelt 1td byg. Af
sognepræstens bemærkning,
at 'Den vist nok
fattige Birthe Mariager af Hinding...'
havde henvendt sig, forstår man, at fattigkommissionen
stiller sig
tvivlende overfor hendes trang. Senere på året
får hun dog
ekstraordinært 5rd,
men i begyndelsen af 1815 anses for hendes 'Forsørgelse 1 td byg
at være fornødent'.
Den 10. oktober samme år
nedkommer Birthe med sit andet uægteskabelige barn, Henrik
Peter.
Blot fire måneder senere, i februar 1816, bliver hun
imidlertid
gift med barnets far, Poul Christian Jensen Havre, søn af en
anden almisse-familie i Hinding. Fattigprotokollens notater tyder
på, at det unge ægtepar har fået bolig
hos Jens
Mariager i Hinding. Hvis det er rigtigt, bliver det også her,
at
familien den 3. januar 1818 må opleve, at den
2-årige
Henrik Peter dør, og at en anden søn, som bliver
kaldt
Jens Christian fødes i september.Fra 1820 ser det ud til, at Birthe og hendes mand er flyttet til et andet sted i Hinding (se skemaet herunder, hvor Birthe udgår af fattigprotokollen), og her får de i de kommende år resten af en børneflok; i 1821 sønnen Søren, i 1826 sønnen Morten og i 1830 en datter, som kaldes Kirsten. I 1834 finder vi dem i folketællingen i 'et huus' i Hinding. .....fortsat
om Jens Mariager
En af fadderne ved parrets første barn Henrik Peters
dåb i 1815 er 'Husmd.
Søren Kristian Pedersen af Hinding'.
Benævnelsen 'Husmand'
antyder måske, at Søren Kristian, der var blevet
gift med Ane
Svensk's datter Henriche i november året før,
måske ved
den lejlighed har overtaget husmandsstedet i klitten i Hinding, hvor
den sammenbragte
familie bor. Et detaljekort kan ses her. En antydning af, at Jens Mariager har haft behov for at overdrage stedet til en yngre generation, får man, da han i marts 1816 henvender sig ved fattigkommissionens kvartalsmøde med 'Begjering om nogen Understøttelse i hans Afmægtighed og trængende Forfatning'. Denne begæring imødekommes i et omfang, så vi finder Jens Mariager som almissenyder i alle årene indtil hans død. I mange af notaterne ses iøvrigt det bemærkelsesværdige, at Jens Mariagers almisse knyttes sammen med hans plejedatter Birthes almisse eller med en almisse, som tildeles hendes barn, Ane Marie. Specielt fordi plejedatteren Birthe i 1816 bliver gift med Poul Christian, søn af nabohusmanden Jens Havre og må formenes at været flyttet sammen med ham. Almisselisten viser, at plejedatteren Birthes uægteskabelige barn, Ane Marie, er blevet boende hos Jens Mariager, men det fremgår mærkværdigvis først af almissen fra 1820. Se herunder, hvordan fattigprotokollen hvert år beskriver Jens Mariager i protokollens liste over 'Forslag til Almisselemmer', og se hvilken almisse, der gives: |
År |
Fattigprotokollens tekst | Almissens naturalier | Almissens penge | Andet | |
1817 | Jens og Birthe Mariager |
2 td byg |
|||
1818 | Jens og Birthe Mariager |
3td byg |
|||
1819 | Jens og Birthe Mariager |
3 td byg |
|||
Fattigprotokollens
udeladelse af Birthe Mariager som almissenyder i årene
herefter kunne tyde på,
at Birthe har fundet et blivende bosted sammen med Poul Chr. Havre, som
hun blev gift med i 1816. Og
notatet fra folketællingen i 1834 tyder på, at det
sted har befundet sig tæt på
Jens Mariagers jordlod. Birthes datter, Ane Marie, er dog, som det ses
af de
følgende optegnelser, blevet boende hos Jens Mariager. |
|||||
1820 | Jens
Mariager med hans Datter Birthe Mariagers Barn |
4 td byg |
2 rbd |
||
1821 | Jens Mariager med Birthes Barn |
4 td byg |
2rbd |
||
1822 | Jens
Mariager med sin datters, Birthes Barn |
5td byg |
4rbd |
||
1823 | Jens Mariager og Birthes Barn |
5td byg |
4rbd |
||
1824 | Jens
Mariager og Birthe Mariagers Barn |
1 td rug 3 td 4skp byg |
4rbd |
||
1825 | Jens Mariager og Birthes Barn |
1 td rug 3 td 4skp byg |
4rbd |
'Til et Vindue og huses Reparat:' 1rbd 4m 8s |
|
1826 | Jens Mariager og Birthes Barn |
1 td rug 3 td 4skp byg |
4rbd |
Yderligere til hus-rep: 3rbd |
|
1827 | Jens Mariager og Birthes Barn | 1td rug 2 td byg 5 Al Hverkgrn a 3m: 2rbd 3m |
4rbd |
1 Bul Tørv - 1 konf.-kjole |
Huus repareret 4Rd 4m 5s |
1828 | Jens Mariager | 1 td rug 2 td byg |
4rbd |
1 Bul Tørv |
|
1829 | Jens Mariager |
1td rug
2td
byg
Begravelsesomkost. til Jens Mariagers kone: 5rbd 2m |
4rbd |
1 Bul Tørv |
Kjol og Buxer til Jens Mariager: 1rd 2m 9s |
Der kan vel ikke
være tvivl om, at Jens og Birthe Mariager
udgør en 'almisseenhed'. Man ser, at Birthe i 1820 kaldes
for
Jens Mariagers datter og benævnes med efternavnet 'Mariager',
selv om hun kun er hans plejedatter. Og fra 1820 ser det ud
til at
almisseenheden nu udgøres af Jens Mariager og Birthes datter
Ane
Marie, der således kommer til at bo med sin pleje-bedstefar
fra
hun er 8 til hun er 15 år gammel. Det sidste år
dette
arrangement kan erkendes ud fra de mange notater er året
1827, og
dette år ses det, at Birthes stedfar, Poul Havre,
af fattigvæsenet får tildelt
hjælp til
en konfirmationskjole '...til
hans Datter hos Jens Mariager'. Derefter ses Birthes barn
ikke længere hos Jens Mariager. Hun er vel, som vanligt,
kommet ud at tjene et sted efter sin konfirmation.
I 1829 dør
Ane
Svensk og i 1831 gifter
Jens Mariager sig for tredje og sidste gang.
Han er nu 77 år og hans tredje kone, Ane Poulsdatter Kiil kun
40.
Hvad
bringer mon den 77-årige Jens Mariager og den
40-årige Ane
Poulsdatter Kiil sammen? Forud for deres ægteskab har Ane i
1821
født datteren Ane Kirstine og i 1825 sønnen Jens.
Begge
børn født udenfor ægteskab med Jens
Jensen Klov,
der har været ansat som tjenestekarl og tærsker i
nærheden af Anes opholdssteder. Der kan ikke være
tvivl om,
at Ane og Jens har haft et forhold så nært, at det
har
medført fødslen af de to børn. Men
hvad har brudt
forholdet mellem dem? Hvilken ukendt tragedie har mon fundet sted? Og
hvad har ført til det aldersmæssigt umage
parforhold i
1831?
Jens Mariager lever i endnu 16 år. På samme sted. Med samme tilknytning til fattigvæsenet. Se herunder almissen til og med 1834: |
1830 |
1td rug 2td byg |
4rbd |
1 Bul Tørv |
|
1831 |
1td rug 3td byg |
4rbd |
1 Bul Tørv |
Klæder paa P.
Søegaards Auction 2rd 1m 14s |
1832 |
1td rug 3td byg |
4rbd |
1 Bul Tørv |
|
1833 | 1td rug 3td byg |
5rbd 4m |
1 Bul Tørv |
|
1834 |
1td rug 3td 2skp byg |
4rbd |
1 Bul Tørv |
Tømme, Fjelle,
Søm og Arbeidsløn på Jens Mariagers Huus 2rd 2m 8sk |
Af
folketællingen
i 1834 ses det, ... ...at Jens Mariager da bor i 'et Huus', nr 26 (sikkert matr. 25), sammen med sin nye kone og hendes to børn, der begge noteres som 'hans børn' . Der foruden bor også familien Jeppe Sørensen (Brix) og Bodel Maria Jensdatter (Havre) med fire hjemmeboende børn. Jens Mariagers plejedatter Birthe (her kaldt Bergitte) og hendes familie bor som nærmeste nabo, i 'et Huus', nr 27, og hans nu afdøde kone, Ane Svensk's datter Henriche ses at bo alene i 'et Huus', nr 28. Alting tyder på, at familierne har holdt sammen her i den sandede del af Hinding. Herunder
ses notaterne fra folketællingslisten fra år 1834.
Husene med numrene
26, 27 og 28 ligger som naboparceller. Alle familierne er
almisselemmer. Det gælder også for familien i nr
27, selv om det ikke
fremgår af skemaet. Ved at se på aneskemaet
øverst på siden, vil man
kunne se, hvordan de forskellige personers familieforhold er
vævet ind i
hinanden.
|
|
|
|
1835 |
1td rug 3td byg |
4rbd |
1 Bul Tørv |
Klædesfornødenheder
efter Auctionsregning: 1Rd 4s |
1836 | 1td rug 3td 2skp byg Brød og Kartofler 4m | 4rbd Tillæg: 1Rd 5m |
2 Bul Tørv |
Jens Mariagers Kone til en Dyne, som hun selv lovede at forarbejde 15m |
1837 |
1td rug 3td byg, 4m til Brød, 1rd til Kartofler, - en Hjelp til Jens Mariager i hans Sygdom |
4rbd |
2 Bul Tørv |
en Hjelp til [Bend] - Lys |
1838 |
1td rug, 3td byg, 1rd til Brød og Kartofler |
4rbd |
Til forskellige fornødenheder (formodentlig til tørv og andet): 6rd 3m 4s |
Til Jens Mariager en Skjorte og Buxer til hans søn. |
1839 | 4rbd |
2 Bul Tørv |
Extraordinaire Udgivter: Jens Mariager: Janv: Qvart: til Føde 5½m og i Julii dto 1rd og et pr Træskoe 20s |
|
1840 | 4rbd |
til tørv 15m |
til Lys 2m til Buxer 1rd |
|
I 1840 noteres det i fattigprotokollen: Den gl: Jens Mariager, omtr: 90 Aar, har Slagsyge, pleies af sin Hustrue, som ei er gl: | ||||
1841 |
1td rug 3td 1skp byg |
6rbd 3m |
til tørv 2rd 3m |
|
1842 | 4td 4skp byg |
6rbd 3m |
2 Bul Skudtørv |
|
1843 | 4td 4skp byg |
4rbd |
||
1844 | 4td 4skp byg |
4Rbd i Sygdom: 4Rbd 2m |
2 Bul Tørv |
Til
Husreparation: 4 Stolper og 4 løsholter 3Stk 9al. Fjel 30Stk 3/tom Søm 6 Do 4/tom Søm - 18 Kjærve Tag 20 3/tom Søm Simer Lægter Ialt: 3rd 1m 5s |
1845 | 3td 3skp byg |
6Rbd |
||
Jens Christensen Mariager dør den 3. juli 1845 og begraves den 6. juli. I kirkebogen opført som 'Almisselem af Hinding'. Der ses dog ikke opført nogen udgift i fattigprotokollen for Jens Mariagers begravelse. |
Til Projekt Nors forside |
Til almisselemmerne, grafisk opstillet | |
Til almisselemmerne, alfabetisk opstillet |