Ane Marie daab 1812
Poul Christian Jensøn Havre, hans kone Birthe Maria Sørensdatter og hendes datter Ane Marie Andersdatter

Poul Christian Havre bliver født i 1793 som det tredje barn af Jens Poulsøn Havre og Zidsel Nielsdatter og vokser op i den nordligste del af Hinding i et af de små tætliggende husmandsbrug, der alle huser fattiglemmer. Se stedet her.
I 1808 bliver han som 15-årig konfirmeret, men andet ved vi ikke om hans opvækst.
I 1816 bliver han som 23-årig gift med den fire år ældre Birgitte Marie, kaldet Birthe, datter af Ane Christensdatter Svensk. Der kan ikke være tvivl om, at Poul og Birthe har kendt hinanden fra barnsben, for Birthes mor blev gift med og flyttede hen til nabohusmanden Jens Mariager i år 1800. Da var Birthe 11 og Poul Chr 7år. I de 16 år, der derefter går, får Birthe i 1812 et uægteskabeligt barn Ane Marie (Andersdatter) og i 1815, året før giftermålet med Poul Chr. får de sammen sønnen Henrik Peter. I de følgende år får de yderligere otte børn:  



Som det kan ses, er familien med især de sidste fem børns dødsfald ramt af den elendighed og de ulykker, som fattigdommen uvægerligt fører med sig, men allerede i 1819 er livet tilsyneladende blevet så belastende, at Poul Christian henvender sig til fattigvæsenet. I protokollen beskrives det således:
'Med Begjering om Almisse anmeldte sig ....saa og Povl Havre, Inderste i Hinding med 2 smaa Børn...'.
De '...to smaa Børn' er Ane Cecilie og Jens Christian, vist som parrets barn nr to og tre herover, idet det vides, at Ane Marie, Birthe Maries uægteskabelige barn, på det tidspunkt bor hos Jens Mariager, Birthe Maries stedfar.
Fattigvæsenets notat om 'de to smaa Børn' er et af flere eksempler på, at fattigforsorgen er blevet opmærksom på børns vilkår i almindelighed i de fattige familier i disse år. Og Poul Havre får da også, fra sin henvendelse og indtil fattigprotokollen ophører, en temmelig fast og med tiden stigende årlig almisse, begyndende med...

                                           
...1td 2skp byg i 1819............................sluttende med  4skp rug og 2td byg i 1832

Kun undtagelsesvist får familien støtte ud over dette. Undtagelserne er i 1823, hvor fattigvæsenet ekstraordinært betaler ...

                                                                 
...2m 5s til Poul Havres Barns Medicamenter.......og senere 4m 4s for en ligkiste....

...... og i 1827, hvor fattigvæsenet giver....
                                                           
'Povl Havre Hjelp for hans Moder til en Særk og til hans Datter hos Jens Mariager til en Konfirmationskjole'

Om almissen fremover, se længere nede på siden.

I 1828 indleder Poul Havre et fireårigt forløb som fattigfoged for Tved Sogn. Opgaven som fattigfoged overtager han fra sin nabo og svoger Jeppe Brix, der er gift med hans søster Bodild Marie. Og det ser ud til, at arbejdet som fattigfoged lykkes for ham, for samme år, som han ansættes, skriver pastor Høyer i sine fattigbogs-notater: '... -  Fattigfoged for Nors for 3 Tigg: Optag  -   -  48sk', hvilket kun kan tolkes på den måde, at Poul Havre ('Fattigfoged for Nors') har opbragt tre tiggere og overgivet dem til myndighederne, hvorefter han har fået udbetalt sin fattigfoged-løn, der er 1m pr opbragt tigger; ialt 3m=48sk.
Ud over den bonus, som opbringningen af tiggere giver, får Poul Havre for sit fattigfogedarbejde årligt ekstraordinært 1 td byg.
Der ses dog kun notater om Poul Havres fattigfoged-arbejde fra årene 1828-1832, hvilket kunne tyde på, at ordningen kun har haft denne begrænsede udstrækning.

I fattigfoged-årene får Poul Havre og Birthe Maria i april 1829 et dødfødt barn, i februar 1833 får de datteren Maren, der dør knap to måneder senere, og juledag 1834 drukner sønnen Morten i Vorring Sø, 8½ år gammel. To måneder senere dør deres treårige datter Kirsten Maria.

Den 18. februar 1834 er der folketælling. Den fortæller om familien:
27) et Huus Povl Jensen
Bergitte Sørensdatter
Jens
Søren
Morten
Kirsten
Bodel Larsdatter
46
49
16
13
8
4
82
gift
gift
}
}
}ugift
}
Enke
Indsidder og dagleier
hans Kone


hans børn

Inderste Lever af Spind og Bind
Som det kan ses, er folketællingen foretaget, mens børnene Morten og Kirsten (Maria) endnu levede. Sønnerne Jens (Chr.) og Søren er endnu hjemmeboende, mens døtrene Ane Marie og Ane Cecilie er flyttet hjemmefra.
I 1837 får den ældste datter Ane Marie sit første af tre uægteskabelige børn. Af kirkebogsnotatet ses det, at hun i den anledning flytter hjem til sine forældre. Her bliver hun dog ikke boende, men det gør hendes søn Morten. Situationen er givetvis den, at Ane Marie ikke kan have et barn med på arbejde, så hendes forældre må træde til. Vi ser således den treårige Morten hos sine bedsteforældre i den følgende folketælling:

Povl Havre Jensen
Berthe Maria Sørensdatter
Morten Larsen
Bodel Larsdatter
47
52
3
88
gift
gift
ugift
enke
Dagleier og Huusindsidder
Hans Kone
Pleiebarn ved hjelp af Faderen
Fattigvæsenet
Huusenke, lever af sin Haandvirkning


Førend den næste folketælling sker får datteren Ane Marie endnu et uægteskabeligt barn, sønnen Peder Christian, og endnu en gang flytter hun hjem til forældrene. Barnet dør dog som kun godt 1-årig.

Ved den næste folketælling, i 1845, bor Morten stadigvæk hos sine bedsteforældre, der, som det ses, også har fået almisselem Christen Hove og hans kone Inger Maria som logerende:
24, et Huus Christen Hove
Inger Maria
Poul Havre
Birthe Maria
Morten Larsen
65
70
53
57
8
gift
gift
gift
gift
ugift
Almisselem
Hans Kone
Huusmand
Hans Kone
Pleiesøn

Året efter, i november 1846, får Ane Marie sit tredje uægteskabelige barn, sønnen Niels Christian. Og igen må bedsteforældrene træde til. Omstændighederne betyder formentlig at Christen Hove og hans kone må flytte til fordel for datteren Ane Marie og hendes nu to børn, for den næste folketælling, i 1850, ser således ud:

25 et Huus Poul Jensen
Birgith Marie Sørensen
Ane Marie Poulsen
Morten Larsen
Niels Christian Nielsen
58
64
38
13
4
gift
gift
ugift
   -
   -
Arbejdsmand, Huusfader
Hans Kone
Inderste, Arbejder
}
}Hendes Børn; forsørges af Sognet

Som det kan ses er Ane Marie nu flyttet hjem til forældrene, hvor hun bor med begge sine børn, der nu 'forsørges af Sognet'. Og her bor hun også ved folketællingen fem år senere, dog nu kun med sin yngste søn Niels Christian:

Folketælling 1855 - Nors
28 et Huus Poul Christian Jensen
Berthe Maria Sørensen
Ane Maria Andersen
Niels Christian Nielsen
65
70
45
9
gift
gift
ugift
ugift
her i Sognet
her i Sognet
her i Sognet
her i Sognet
Huusmand
hans Kone
hans Steddatter
hans Pleiesøn

I årene fra 1827 og til 1842 får Poul Havre og hans familie næsten uden undtagelse en årlig almisse bestående af:


4skp rug og 1td byg
Undtagelserne er fattigfoged-årene fra 1828-1832, hvor der ekstraordinært gives 1td byg årligt, år 1834, hvor fattigvæsenet betaler for ligkisterne til sønnen Morten, der druknede på Vorring Sø, og for dattern Maren, der dør som 3-årig, i 1836, hvor familien får en ekstra tønde byg 'i Konens Sygdom' , i 1837, hvor der gives '2skp byg til Sæd' og i 1839, hvor der betales 1rd 2m for en 'Apothekerregning for Poul Haures Søn'.
Fra 1843 ses rug ikke længere som almisse. Den erstattes af en almisse bestående kun af byg. Således får Poul Havre herefter en årlig almisse på 1td 6skp byg, som  - sådan ser det ud i fattigprotokollens notater - fra 1847 ikke længere gives til Poul Havre, men til hans Datter og dennes søn, som jo bor hos ham. Således får 'Poul Haures Datter', som kun kan være datteren Ane Marie, og 'Poul Haures Datterbarn', som kun kan være datteren Ane Marie søn, Niels Christian, hver for sig en almisse i årene 1847, 1849 og 1851 bestående af tørv, byg, træsko og penge.

I 1852 ophører fattigprotokol II. Der ses derfor ikke yderligere om almissen til Poul Haure, hans datter og dennes søn, men kirkebogsnotater og folketællingen i 1860 og 1870 fortæller os:
- at Poul Haures kone Birthe Marie Sørensdatter dør i 1857.
- at Poul Haure i 1858 gifter sig påny. Nu med Valborg Nielsen med hvem han ses at bo alene med i såvel 1860 som 1870.
- at Poul Haure dør i 1871 som 'indsidder i Hinding' og
- at Valborg Nielsen dør i 1876 som 'Almisselem. Enke efter Poul Chr. Jensen i Hinding'

Alt tyder på, at stedet, hvor Poul Havre og hans familie boede er husmandsstedet, hvor han var født. Pouls far Jens Havre dør i april 1819. Måske er Poul og familien på det tidspunkt flyttet ind og har boet der sammen med Pouls mor Zidsel indtil dennes død.
En Sogneprotokol, som desværre ikke er forsynet med årstal, fortæller desuden, at matr. nr 26 i Hinding,- hvilket er parcellen, som på det gamle matrikelkort er forsynet med Poul Havres fars Jens' navn: 'Jens Haver' - ejes af Fattigvæsenet og bebos af Poul Havre. Det fortæller, at Fattigvæsenet på et tidspunkt har overtaget huset og parcellen. Men nøjagtig viden om stedet og ejerforholdene haves ikke. Et notat i Fattigprotokol II bidrager til forvirringen om stedet. Her siges det i 1845:

'Ved Forstanderskabets Møde d. 25 Novbr 1845 frasagde Poul Havre sig al Ret til Jeppe Brixs Huus, som han før har bygget, imod at Han og hans Kone for deres Levetid overdrager Huset, hvori de sidde, ..; forhen Jens Havres Huus i Hinding, som tilhører Fattigvæsenet, men vedligeholdes af ham uden Bekostning for Fattigvæsenet - For at Christen Hauges Deel kan blive staaende har han idag ved Past. Dreyer indbetalt 1 Rbd i Fattigcassen.'
 



Til Projekt Nors forside
Til Fattigprotokol 1

Til Fattigprotokol 2
 Til almisselemmerne, grafisk opstillet
Til almisselemmerne, alfabetisk opstillet