Thøger
Christensen, som uvist af hvilken grund får kaldenavnet
'Kløjgaard', bliver i 1782, i Skinnerup viet til Sophia
Kirstina Andersdatter. I vielsesnotatet siges det, at han er af
Øster Vandet, men han er ikke fundet
døbt her. Om Sophia, derimod, vides det, at hun er
født og
døbt i Skinnerup i 1759.
Parret får
i Skinnerup deres første barn,Christen,
i 1782, men det næste, Niels, er født og kort
efter død i Tved, så den lille familie
må være flyttet til Tved mellem de to
første børns fødsel, og her lever de
størsteparten af deres liv.
I folketællingen i 1787 ses familien at opholde sig et sted i Nørby i Tved,...
..., men 14 år senere, ved den næste folketælling ses de, efter en afstikker til Hjardemaal, hvor datteren Zidsel Marie fødes, at være flyttet tilbage til Tved, denne gang til Ballerum.
Og her ses det ved indførelsen af det nye fattigreglement i 1803, at Thøger Christensen anerkendes som almissetrængende. I den første store oplistning af almisselemmer nævnes '..Thøger Christensøn til 2 smaae børns Føde' og efterfølgende tildeles familien en almisseportion på 2td byg.
Som det er beskrevet ovenfor ophører Thøger Christensen med at få almisse fra 1807, hvor han skifter status fra 'Husmand uden Jord' til 'Husmand med Jord'. Imidlertid ændres hans situation endnu en gang, denne gang i 1812, altså fem år efter købet af stedet på Ballerum, for da sælger han sit sted til sin kommende svigersøn Poul Andersen Kaastrup. Denne gang er salgssummen 500rdl. Der er altså sket en femdobling af prisen på det lille husmandssted på fem år. Ser vi her endnu et eksempel på Thøger Christensens personlighed? I hvert fald fører salget ikke til nogen lykke for svigersønnen, der må lade stedet gå på tvangsauktion i 1826 og derefter dør som kun 48-årig. Se biografien for svigersønnen Poul Andersen Kaastrup her. I 1819 får Thøgers datter Zidsel en uægte søn, Christen, og tre år senere, i 1822, dør Zidsel. Den lille tre-årige, nu forældreløse, Christen kommer måske allerede da i pleje hos bedsteforældrene Thøger og hans kone Sophia Kirstina. I hvert fald ses det, at '...Thøger Kløjgaard, indsidder i Ballerum' i 1831 oplistes i fattigprotokollen som potentiel almissemodtager '...til hans afdøde Datters Søn, som har Ophold hos ham', og senere i protokollen samme år ses det, at 'Thøger Kløjgaard for det mindste Pigebarns Pleje og Ophold fra 16 Janv: til 1 April' får udbetalt 4Rd 4m 2s, og i det samme protokolnotat siges det, at '..Med bemeldte Thøger blev accorderet at beholde samme Barn til Aarets Udgang for 3rd 24s pr Qvartal - hvorfor Barnet ogsaa forsynes med anstændig Klæde.' I det sidste citat er der utvivlsomt tale om datteren Maries på det tidspunkt mindste barn Sidsel Marie, der bliver ilde stedt, da hendes mor bliver dømt for tyveri. Læs om Maries omtumlede liv her. Thøger og hans kone - og fattigvæsenet - ses dermed som en væsentlig støtte for de uægteskabelige børn af deres to døtre. I 1832 ser det imidlertid ud til, at bedsteforældrenes pleje af de to døtres børn må ophøre på trods af fattigvæsenets store støtte. I fattigprotokollen skrives der i december 1832: 'Forandringer: Ingen. - dog bemærkes en dræng, en Dattersøn af Thøger Kløigaard paa Ballerum, hvis ingen anden Leilighed falder maae sættes paa Omgang, da han ikke bliver hos Thøger længere, som han hidtil har været. - og Ligeledes den Pige af hands datters Maries der og har været hos Thøger'. Måske er Thøger og hans kone Sophia simpelthen blevet for gamle til at tage sig af børnene. De er nu henholdsvis 77 og 73 år gamle og de beder nu i 1833 fattigvæsenet om selv igen at blive erkendt som almisselemmer. Anmodningen imødekommes med 4skp rug og 1td 4skp byg i året 1833 og dertil et tillæg på 3m i hvert af årets sidste kvartaler. I 1834 få de 4skp rug, 1td 4skp byg og 2rbd. I 1835 får de det samme samt et tillæg på 1rbd, 1rbd 3m til Klæder og 50 snese tørv. I begyndelsen af 1836 dør Thøgers kone Sophia Kirstina, hvilket kommer til at ændre Thøgers tilværelse radikalt. I fattigprotokollen står der: 'Dødsfald - Thøger Kløjgaards Hustrue, som døde d 8 Janv: hendes Efterladenskaber bleve ved Auction solgte tillige andet mere Tilhørende, - undtagen nogle Tømmerredskaber, som Manden beholdt, da han derpaa flyttede til sin Søn Niels Thøgersen i Hillerslev - hvor Thøger, som er saa gammel og skrøbelig, at han ikke selv kan pleje sig, nyder Ophold og Pleje mv imod at hans Søn N: Thøgersen beholder for Aar 1836 den fulde Forældrene tillagte Almisse 2 Td Rug 2 Td Byg og 4rbd. Huset i hvilket Thøger og Hustrue hidtil boede, stod paa en Grund tilhørende Lars Bisgaard i Kaastrup - Bisgaard angav at have 24rbd tilgode hos Thøger for Hjelp til Husets Opførelse og adskillig Understøttelse, Korn m m i de forløbne Aar - og da Ingen ved Auctionen eller derefter bød mere for bemeldte Huus, overlades L.Bisgaard Samme som betaling for hans Tilgodehavende.' Hos sønnen Niels, der er sognefoged i Hillerslev lever Thøger i endnu fem år, - alle årene understøttet af fattigvæsenet i Nors-Tved med den aftalte almisse. Den 25. febr. 1841 dør han, 85 år gammel. Foruden de ovenfor omtalte almisselemmer kan tilføjes, at Thøgers sidstfødte barn, sønnen Christian, også i en periode må konsultere fattigvæsenet. Se evt. Christians biografi her.
|