I folketællingen 1801 ses der i Kaastrup en 21-årig tjenestekarl ved navn Poul Andersen, som sikkert er den person, der på et tidspunkt kommer  til Tved, og her, i Tved, betegnes han i de syv børns dåbsnotater som husmand, indsidder, plovdriver og en enkelt gang som gårdmand. Den sidste betegnelse er sikkert en fejl, for Poul Kaastrups og Marie Thøgersdatters tilværelse kommer til at udspille sig på samfundets bund, - fra 1819 som modtagere af almisse.
Titlen husmand må være den rette, for et dokument i skøde- og panteprotokollen fra 1812 viser, at Pouls senere svigerfader, Thøger Christensen, den 13. august  dette år har solgt ham 'sit iboende' husmandssted i Ballerum for 500 rdl. Et halvt år senere gifter han sig så med datteren Marie, hvis far på dette tidspunkt er 57 år gammel. Det er sandsynligt, at husmandsstedet, som ligger alleryderst i Ballerum, på grænsen til Kaastrup, derefter i en periode har været bosted for begge generationer. Se stedet her.

Det har heller ikke på den tid været uproblematisk med to generationer under samme tag, men det problem ser ud til at være løst, for i et senere dokument ses det, at Thøger Christensen lader opføre endnu et hus på husmandsstedets matrikel. Og her bor han så sammen med sin kone.

Den første gang familien optræder i fattigprotokollen sker efter en, - sådan ser det ud - typpisk anmodning, idet ikke Poul Kaastrup, som man vel kunne forvente i et patriarkalsk samfund, men hans kone Marie i juni 1819 henvender sig til fattigkommissionen. Har der mon været en forventning om, at kommissionen lettere lod sig overtale af en kvinde end af en mand? Antallet af kvindelige henvendelser i fattigprotokollen kunne tyde på det.
I protokollen formuleres det således: '... . Kun indfandt sig for Commissionen Husmd Povl Kaastrups Hustrue af Ballerum med Begjering om nogen Understøttelse for Tiden til sine 4 smaa Børn...'
Fattigkommissionen besvarer anmodningen med ekstraordinært at give familien 1skp rug og 1skp byg. 1skp svarer til 12-13 kg, så det har været begrænset, hvor stor gavn familien har haft af dette tilskud. Desuden må det bemærkes, at hjælpen er ekstraordinær. Familien bliver altså ikke antaget som regulære almisselemmer. Vi ser da også, at familien først tre år senere, i 1822, igen optræder i fattigprotokollen. Denne gang får de en noget større almisse, nemlig 1skp rug og 3skp byg, og denne gang begrundet i, at hjælpen skal ses som en understøttelse til børnenes skolegang. Den ene skæppe rug og de tre skæpper byg ser ud til at blive gentaget i 1823, hvor de ses i præstens private notater, men besynderligt nok ikke findes i det officielle regnskab.

Poul Andersen Kaastrup må dog have haft dybtliggende problemer med at klare omkostningerne ved købet af stedet, for i foråret 1826 sættes det på tvangsauktion, hvor det sælges for 60 rigsbankdaler. Sammenlignet med prisen på 500 rdl 14 år tidligere ser købsprisen på nu kun 60 rbdl umiddelbart forkert ud. Ved auktionen bliver Anders Christian Christensen Troldborg højstbydende og det ser ud til, at den nu husvilde familie flytter ind hos Maries forældre i det hus, som hendes far havde ladet bygge på grunden. Men da dette hus nu også tilhører Anders Christian Christensen Troldborg, må der nu betales husleje til ham - 5rdl årligt, ses det af det følgende..

Vi ved ikke, om den økonomisk håbløse situation for familien har betydning for, hvad der videre sker, men det er vel ikke usandsynligt, for den 20. august 1826, et halvt år efter tvangsauktionen, og kun fire måneder efter det sidste barns fødsel, dør Poul Andersen, 48 år gammel.


Marie bliver altså alene med sine nu syv børn, den fire måneder gamle Sidsel Marie, den 2-årige Jens, den 5-årige Else Magrethe, den 7-årige Anders Christian, den 9-årige Thøger Christian, den 11-årige Christen Thøgersen og den 13-årige Maren.
At familien er mere end almindelig hårdt ramt ses af fattigkommissionens ekstraordinære udgifter omkring dødsfaldet, - end ikke udgiften til en ligkiste klarer de.

Povl Kaastrup Fjelle til Ligkiste  15m  og hans Enke i hendes Sygdom og siden  3rd - ialt 5rd 48s

Efter Poul Kaastrups død er der ikke længere problemer for familien med at blive anerkendt som almisselemmer. På det første møde i fattigkommissionen i begyndelsen af 1827 noteres det, at '......Med begjering om Understøttelse for Aaret 1827 have anmeldt sig følgende:...Povl Kaastrups Enke af Ballerum med 7 børn.' Og efterfølgende optages hun som almisselem i 3. klasse og hendes behov for almisse skønnes at være 4skp rug og 2td byg på årsbasis. Men udover denne almisse optages også hendes to ældste børn i fattigvæsenetes klasse 2, idet de tilkendes ret til at gå på omgang i sognet.
Udover denne hjælp viser det sig, at fattigvæsenet også tager sig af familien ved at få etableret en garanti for at familien kan blive boende i det hus på grunden, som de efter Pouls død flyttede ind i. I fattigprotokollen hedder det på det første kommissionmøde i året 1827:

'...Ved Kommissionen mødte Gaardbruger Anders Christian Christesen Troldborg af Ballerum - med hvilken Kommissionen indgik den Accord, efter Aftale tilforn: at afg: Povl Kaastrups Enke beholder og forbliver i det ham forhen tilhørende og af hende og børn hidtil beboede Huus i 10 skriver ti Aar - imod at som idag, foruden de 5 rbd, som ham tilforn ere af Husets beboere betalte, faar 10 rbd Sedler skriver ti Rixbankdaler Sedler - da Huset imidlertid bliver Fattigkassen tilhørende fra Dato up[aa...]ket af dets hidtil værende og enhver anden mueligen kommende Jordens Ejer, som forhen hørte til bemeldte Huus. -
Skulde efter 10 Aars Forløb, nemlig 1837 Huset af Jordens daværende Ejer forlanges bortflyttet da accorderes paa nye derom, ifald Kommissionen skulde ønske det forblivende paa Grunden. Husbygningen bliver allenfals Fattigvæsenet tilhørende.'

Af den lidt knudrede fremstilling må man kunne uddrage, at fattigvæsenet i 10 år vil betale Marie Thøgersdatters husleje for det hus, hun bor i og at ejerskabet af huset nu overgår til fattigvæsenet.
Der er altså tale om, at fattigvæsenet på flere måder tager hånd om familien.
I 1828 ser det ud til, at den ældste datter, Maren, i stedet for at 'gå på Omgang i Sognet' kommer i tjeneste. I Fattigprotokollen hedder det: 'Povl Kaastrups Enke til Børnene hjemme 1rd hendes Datter Maren for 2 Qvart: hos Hind: Skolelærer 1Td Rug og 4skp Byg - siden hos Chr: Glarmester for iaar 1½skp Byg og 4skp Rug saa og til Klædesfornødenheder 2rd 4m 9s  ......'.

I 1829 er Marie Thøgersdatters almisse steget til 1td rug, 2td byg og 4Rd, og dette år får hendes søn Christian desuden 11Rd, formentlig til tøj.

Samme niveau har almissen i 1830, men der er alvorlig grund til at tro, at livsvilkårene for familien yderst i Ballerum alligevel er mere end kritiske, for den 21. december, altså 3 dage før jul, sker der ting, som får tilværelsen for familien til at styrte sammen. Marie Thøgersdatter  fortæller selv, at hun denne dags aften '...imellem klokken 11 og 12 gik fra hindes Hiem hen til Jens Gasbergs Gaard paa Ballerum, der er hendes iboende Huus kun en meget kort Stykke fraliggende, og af hans Faarestie forstial et hvidt Faar som hun bragte hiem til sit Huus og der slagtede det samme Aften eller Nat.'

Familiens livsvilkår er altså blevet så kritiske, at Marie begår et simpelt tyveri. Tyveriet bliver opdaget, da hun i løbet af julen sælger skindet til en bekendt i Vorring og Marie bliver bragt for Herredsretten, i hvis forhørsprotokol det beskrives, at hun tilstår tyveriet og fortæller, 'at der ikke var nogen anden Årsag til tyveriet end hendes Fattigdom'.
En lidt mangelfuld transskribering af Herredsrettens forhør og den efterfølgende dom på 6 gange 5 dages fængsel på vand og brød i Thisted arrest kan ses her.

Et umiddelbart spørgsmål ovenpå Maries fængselsdom må være: Hvad med børnene? Vil de kunne klare sig alene på deres kummerlige jordlod på Ballerum, mens deres mor på skiftende tidspunkter må tage ophold i arresten i Thisted?
Notaterne i fattigprotokollen viser, at fattigvæsenet har stillet sig det samme spørgsmål, for nu tages der hånd om børnene, og en intensiv hjælp sættes i værk. Et notat i fattigprotokollen fra den tid fortæller således, at : '....Poul Kaastrups Enkes 5 mindste Børn paa 13, 11, 9, og 5 Aar, som ved Moderens Arrestering i Begyndelsen af Aaaret, befandtes Hyldestløse og nøgne, bleve strax forskaffede Ophold, Pleie og Klædesfornødenheder...'
Desuden afsættes der penge til klæder, strømper, lærred, syløn og træsko - ialt 54 Rd 7sk. Og Almissen til børnenes mor, Marie Thøgersdatter på 1td rug, 2td byg og 4Rd bibeholdes.
Notatet glemmer at nævne den næstyngste dreng, Jens, på 6 år.

Af de omfattende notater om den umiddelbare omsorg, som Fattigvæsenet viser de 'Hyldestløse og nøgne' børn i ulykkesåret 1831, kan det uddrages:
- at den ældste datter, 18-årige Maren, forsørges ved at gå på omgang i Sognet.
- at sønnen, 16-årige Christen Thøgersen, kommer i tjeneste hos skolelærer Schmedt i Tved og desuden får almisse til Klæder.
- at sønnen, 14-årige Thøger kommer i tjeneste og pleje hos Peder Wilsbøll i Langgaard.  I 1832 må gå på omgang. I 1833 og 1834 i pleje hos Anders Dahl - og i disse år forsynes med  klæder for ialt 27rd.
- at sønnen 12-årige Anders, sammen med datteren, 10-årige Else Magrethe, kommer i tjeneste og pleje i Grobgaard, der ejes af skolelærer Schmedt.
- at sønnen 6-årige Jens kommer i pleje hos gårdejer Jens Brandi, og
- at datteren 4-årige Sidsel Marie kommer i pleje hos bedsteforældrene Thøger Kløjgaard og Sophia Kristina Andersdatter i Ballerum, hvor der i forvejen er en 11-årig fætter til Sidsel Marie 'indtinget' på fattigvæsenets regning for 1td byg..

Og så sker der sidst på året 1831 den 7. december endnu en skelsættende begivenhed i Maries og dermed hendes families liv: hun føder endnu et barn - hendes ottende. I kirkebogen står der:

7 Dec – Kirsten Marie uægte – Moderen Poul Kaastrups Enke Marie Thøgersdatter af Ball. og udlagt Barnefader Lars Hansen Skovsted, separeret fra Mette Kirstine Christensdatter i Hundborg tjenende Peder Tunge i Kaastrup – Ingen af dem vides at have begaaet Leiermaal tilforn. – NB. Om Barnets Fader er siden sagt, at han skal have begaaet 1 eller 2 Gange Leiermaal forhen –Daab: I Kirken d 29de Janv. – Faddere: Indsidder Ane Elsebeth Christensdatter Skrolle og Tjenestepige Maren Poulsdatter begge af Ballerum, Gaardmand Christen Brandi af Ballerum Møllegaard, Ungkarl Poul Jensen af Mølle... og Huusmand Christen Nielsen Degn af Kaastrup. -

Hvis Marie har været gravid i de sædvanlige ni måneder før barnefødslen, er hun blevet besvangret i begyndelsen af marts måned 1831. Kort efter Herredstingets behandling af hendes sag.

3år senere, ved folketællingen i 1834 må straffen være udstået og Marie bor nu alene sammen med sine forældre og sit yngste barn, den nu 3-årige datter, Kirsten Marie, sikkert på Ballerum i huset, som Fattigvæsenet garanterede hende i ti år.

FT - 1834 - Tved Sogn - Ballerum Bye
12 et Huus	Thøger Christensen Sophia Kirstine Andersdatt: Maria Thøgers Datter Kirsten Maria Larsdatter	79 77 47 3	gift gift Enke ugift	Huusmand } Jordeløs huusmand hans Kone  } nyder Almisse Inderste hendes Datter

Samme år ses hendes tre børn Christen, Anders og Else Magrethe stadigvæk at bo på Grobgaard, der ejes af Skolelærer Schmedt. Af disse får Anders og Else Magrethe deres egen almisseportion på 1td rug, 4td byg og 10 Rd. (..og notatet, som er fra præstens private notater, fortæller endog hvem der yder almissen).Da der ikke er andre optegnede beboere på Grobgaard, kunne det tyde på, at degnen faktisk driver gården udelukkende ved hjælp af de tre søskende:

FT 1834 - Tved Sogn - Nørbye
29. Skolehuset	Skolelærer C. Schmedt Maren Christensdatter Kirsten Christensdatter	46 58 22	givt   - ugivt	Skolelærer og Kirkesanger hans Kone Tjenestepige
30. Grobgaard NB eies af degnen	Christen Poulsen Anders Poulsen Else Magrethe Poulsdatter	19 15 13	ugivt   -   -	Tjenestekarl  - dito dræng }  - dito Pige     } der nyder almisse

Sønnen Thøger er blevet tjenestedreng hos gårdejer Anders Dahl:

FT 1834 - Tved Sogn - Ballerum
48 - en Gaard                     1                              2Tvillin	Anders Christensen Dahl Kirsten Pedersdatter Christen Andersen Dahl Søren Christian Andersen Else Marie Andersdatter ger 1.Peder C 2.Jeppe Andersønner Thøger Poulsen	37 41 9 7 5 2 16	givt  - } } }ugivte }  -	Gaardmand hans Kone deres børn Tjenestedreng, som nyder lidt almisse

Sønnen Jens ses som tjenestedreng hos Gårdmand Christen Larsen i Nørby:

FT 1834 - Tved Sogn - Nørby
34. en Gaard	Christen Larsen Ane Pedersdatter Ane Magrethe Larsdatter Anders Michelsen Bach Jens Pedersen Bisgaard	40 81 37 17 10	Enkem Enke ugivt  -  -	Gaardmand hans Moder, som af ham forsørges hans Søster, Huusholder Tjenestekarl dito dreng - nyder almisse

Og den 8-årige Sidsel Marie ses sammen med et andet  barn anbragt af fattigvæsenet hos husmand Willads Jacobsen og hans kone:


I 1836 mister Marie sin mor og året efter, i 1837, kommer hun igen i konflikt med loven og myndighederne, idet hun for anden gang begår tyveri. Hvad sagen denne gang drejer sig om kan ses her.
Marie Thøgersdatter har altså ikke lært af sin første dom og må nu sone for sin forbrydelse med 3 års års tugthusophold. I fattigprotokollen ses det, at også nu tager fattigvæsenet sig af hendes børn
Og det sker ved at understøtte dem indtil deres konfirmation. Herefter ses de ikke længere i fattigvæsenets protokol. Det sidste protokollat overhovedet om familien angår et notat fra 1841. Da er den yngste datter Kirsten Marie 11 år gammel og den næstyngste, Sidsel Marie, 14 år gammel.. Notatet lyder: 'd,  Poul Kaastrups Enkes Datter Kirsten 11 Aar, som har været paa Tungen, har Moderen nu selv forlangt, og er hende tilstaaet foruden 5rbd til Klæder, som Commis: leverer Barnet 4skp rug, 4td 4skp byg, 5Rd.
e,  do Datter Sidsel Marie i Grobgaard, 14 Aar, gaar til Confirm:   til Klæder    -     3Rd'.

At  Marie her forlanger at få sin 11-årige datter Kirsten hjem, må betyde, at hun på det tidspunkt har overstået sit tugthusophold, der strakte sig fra 10. juni 1837 til 10. juni 1840.  Hun ser således ud til at ville etablere sig, måske sammen med sin nu aldrende far og datteren Kirsten i Ballerum. Og måske lykkes det. Men hvis det lykkes, bliver det kun for en stakket stund, for i marts 1842 begår Marie sit tredje tyveri, som udløser endnu et tugthusophold. Denne gang på fire år. Sagens akter kan ses her.

Efter fire års fængsel løslades Marie den 19. august 1846  fra Viborg Tugt- og Forbedringshus. Hun er da 58 år gammel, og hun vender hjem til Ballerum, hvor hun kommer til at bo sammen med sin datter Maren, sikker på det gammelkendte husmandssted. At hun bor der med Maren, ved vi fra et kirkebogsnotat fra året efter. Da gifter Maren sig med Ungkarl Anders Christian Nielsen.
Parret får året efter deres første barn, Niels. Af kirkebogsnotatet ses, at tre af Marens søskende er faddere ved dåben. Det må have glædet Marie.

 I 1850-folketællingen ses Marie stadigvæk at bo hos datteren Maren og hendes familie

FT 1850 - Tved Sogn - Ballerum
22, et Huus	1	Anders Poulsen*) Maren Poulsen Niels Andersen Marie Thøgersen	27 37 2 62	gift gift - Enke	Hillerslev Sogn her i Sognet Dto Dto	Huusfader, Huusmand hans Kone deres Barn hans Svigermoder, der af ham forsørges

I 1851 dør Marie Thøgersdatter. Kirkebogsnotatet lyder: Død d 7 Novbr. Marie Thøgersdatter. Enke efter Afg. Husmd. Poul Andersen Kaastrup. Almisselem paa Ballerum. - Selv om hun her betegnes som almisselem, så figurerer hun ikke som sådan i fattigprotokollen på det tidspunkt.