Vi møder Peder Jensøn, der næsten altid kaldes Peder Smed, første gang i fattigprotokollen i 1820. På det tidspunkt er han midt i halvfjerdserne, gift med sin tredje kone og har et langt liv bag sig. Om det liv ved vi kun ganske lidt. Om hans første ægteskab slet intet. I 1787 optræder han i den første folketælling i sognet. Da er han gift med sin anden kone Ane Jacobsdatter og bor i Sønderby med deres to børn Kirsten og Jens:

FT 1787 - Tved Sogn - Sønderbye
13 -	Peder Jensøn Ane Jacobsd: Jens Pedersøn Kirsten   -   -	Mand hands Kone } deris børn }  -   -   -   -	41. 45. 6. 8.	gift 2 gang i 1 ægteskab   -    -    -    -	huusmand og smid   -    -    -    -

..., blot får vi her at vide, at Peder Jensen er smed og husmand med Jord. Han optræder dog ikke som sådan i Sogneprotokollen fra århundredets begyndelse, så det har ikke været muligt at finde ud af, hvor i Sønderby han boede. Elleve år senere, i 1812, mister han sin kone Ane Jacobsdatter, og året efter i 1813, gifter han sig for tredje gang. Hans brud er denne gang den 37-årige Kirsten Marie Kristensdatter. Selv er han 68. Det aldersmæssigt umage par får i 1817 en datter, der kaldes Ane Kirstine og i 1820 endnu en datter, der får navnet Ane Magrethe.

Den 22. juni 1820, efter syv års ægteskab med Kirsten Marie og i en alder af 75 år ser vi, at han henvender sig i fattigkommissionen. Måske sker  henvendelsen  på  bagrund af, at Kirsten Marie nu er i niende måned med den datter, som fødes kort efter. Protokolnotatet lyder:
'Gl Peder Smed af Tved anmeldte sig som trængende til nogen Understøttelse i Korn og blev ham tilstaaet 4 skpr Byg i indeværende og 4 skp do i Octbr Qvrt: -'

Man kan forestille sig, at vinteren mellem 1820 og 1821 er hård, for i marts måned 1821 henvender Peder Smed sig igen '...med Beklagende at han i Mangel af Fortjeneste og Arbejde befandt sig i Mangel for Fødekorn og andre Livets Fornødenheder ..'. Henvendelsen resulterer i, at han får tildelt 2td byg allerede i den følgende måned, og da det ved kommissionsmødet i juni viser sig, at Michel Horboe er død og at der af hans almisse endnu er en tønde byg tilovers, tildeles Peders Smed desuden denne tønde byg fordelt med 4 skp i juli kvartal og 4 skp i oktober kvartal.

Fra 1822 ser vi Peder Smed som regulært almisselem i klasse 3, og hans årsportion fastsættes til 3td byg. Allerede i marts måned beder han dog om, at almissen må suppleres med 4skp rug, hvilket bevilges.
Denne portion, 4skp rug og 3td byg forbliver hans almisse i årene 1823, 1824, 1825, 1826 og 1827. I 1828 forøges den til 4skp rug 3½td byg. Herudover får han i december måned 1825 'en Hjelp på 5m' , i 1826 en Skjorte til 3m 5s og et Vindue til 2m, i 1827 3m til '15 K[pr] Rør til  Tægning' og i 1828 72s til 4½ alen Lærred.

I 1829 når Peder Smed at få tildelt sin sidste almisse, men han når ikke at bruge den, for allerede den 23. januar dør han, 84 år gammel.

Peder Smeds 45-årige enke, Kirsten Marie Christensdatter, der ved Peder Smeds død bliver alene med deres 11-årige Ane Kirstine og 8-årige  Ane Magrethe, får god hjælp af fattigvæsenet, som dels betaler den nødvendige ligkiste med 80s, dels får Anders Kjærgaard til at levere den efterladte mor og hendes børn tørv, og iøvrigt beslutter, at Kirsten Marie beholder Almissen indtil videre.
I 1830 ses det af protokollen, at Kirsten Marie, nu konsekvent kaldt 'Peder Smeds Enke' er optaget som almisselem af klasse 3. Hendes årlige almisse beløber sig til 4skp rug og 3td byg.

I begyndelsen af 1831 sker der det usædvanlige, at Kirsten Marie frasiger sig sin almisse.
I protokollen er det udtrykt således i afsnittet 'Optegnelse paa og Forslag til Almisselemmer 1831: Peder Smeds Enke erklærede vel for Kommissionen: at hun ey længere forlangte eller behøvede Almisse til sig og hendes 2 Børn, men før hun godtgjør Fattigkassen det forhen oppebaarne, kan hendes hidtil nydte Understøttelse nok ophøre - men hun ikke at betragtes som Almisselem til videre.'
Hvad der er sket, som har gjort det muligt for Kirsten Marie at undvære almisse, vides ikke. Og hvordan Kirsten Marie har været istand til at tilbagebetale den almisse hun hidtil har fået - for tilbagebetaling var et krav - det vides heller ikke. Fattigprotokollen indeholder ingen oplysninger om  tilbagebetalte beløb fra Peder Smeds enke.

Herefter ses Kirsten Marie ikke yderligere i fattigprotokollen.
Resten af livet ser hun ud til at klare sig uden almisse. I folketællingen fra 1834 ses hun og hendes nu 13-årige datter at bo til leje hos husmand Peder Christensen i Sønderby, men i den næste folketælling i 1840 er hun alene, bor til leje hos Jens Jensen Frost i Sønderby og lever af at være dagleier eller af håndarbejde. Og den situation fortsætter til hendes død i 1856.