Om
Niels Rasch
Niels Larsøn Rasch, som oftest blot benævnes Niels Rasch ses kun ganske få gange som almisselem i fattigprotokollen: i 1805, hvor han tildeles 1rd, i 1806 hvor det gentager sig og i 1807, hvor han får del i et almisse-overskud efter to almisselemmers død. I juni 1808 dør Niels Rasch, 81 år gammel, og efterlader sig sin kone Zidsel Kirstine Jensdatter, som da er 50 år og har tre voksne børn. Det er således først i en fremskreden alder, at Niels Rasch får kontakt med fattigvæsenet som fattiglem, en kontakt der er minimal. Af kirkebøgerne, folketællingerne i 1787 og 1801 og af forskellige sognekort og en sogneprotokol er det muligt at danne sig et billede af den tilværelse, der gik forud for Niels Rasch som almisselem. Således ses det af Nors Kirkebog i 1769, at Niels Rasch er kommet til Nors fra Kjelstrup. Og i Nors bliver han den 2. marts 1769 trolovet med Zidsel Kirstine Jensdatter og allerede den 27. marts bliver de viet. Det viser sig dog, at selv den hurtigt påfølgende vielse ikke er hurtig nok, for allerede i september fødes deres første barn, sønnen Laurids, hvilket medfører kirkens tugt i form af en 'ægteskabsbøde'. I 1774 fødes deres andet barn, datteren Anna Cathrine og i 1779 får de deres tredje og sidste barn, datteren Anna Elisabeth. Af det fremragende sognekort, som er opmålt i 1787, ser vi Niels Rasc figurere som husmand med en jordlod, der beskattets af hartkornet 0-1-0-0, og på samme kort ser vi hans beskedne husmandssted som naboejendom til den større gård, Skibstedgård. På kortet her er Niels Rasch's husmandssted markeret med rødt og lige syd for stedet ses den trelængede Skibstedgård, som ikke længere eksisterer. På Nors Sogns sogneprotokol fra engang i 1830'erne ses det, at husmandsstedet på det tidspunkt består af tre jordlodder. Den største, som er den på kortet viste, er på 19840 kvadratalen og består af jord med en bonitet på 17 (af 24 mulige). Ud over denne jordlod finder man i sognets klitfælled en lod på 16780 kvadratalen med boniteten 0 samt en mindre lod på blot 8010 kvadratalen med boniteten ½ beliggende et sted kaldet Baarkjær. Der kan ikke være tvivl om, at husmandsstedet har været et kummerligt sted at friste tilværelsen, og det er måske forklaringen på, at Niels Rasch må ende sine dage som almisselem. I folketællingen fra 1787, hvilket er 18 år efter Niels Rasch's ankomst til sognet, ser vi hele familien, ægteparret Niels Larsøn og Zidsel Jensdtr og deres tre børn Lars, Ane Cathrine og Ane Elizabeth samlet på stedet:
I den næste folketælling, i 1801, finder vi kun de to, nu gamle forældre:
Som nævnt ovenfor dør Niels Larsøn Rasch i 1808, og herefter ses familien ikke at have kontakt med fattigvæsenet de næste 15 år.
|
Om
Zidsel Kirstine Jensdatter / Rask I januar 1816 bliver der lyst til ægteskab for ungkarl Kristen Andersen af Synderby i Tved og Ane Elsebeth Nielsdatter, Niels Rasch' og Zidsel Jensdatters yngste datter, og i februar måned bliver de viet. På det rødtmarkerede husmandssted på kortet herover ses navnet Christen Andersen Klit, - formentlig skrevet, da udskiftningskortet i 1812 blev brugt som matrikelkort, og denne person er just den mand, som Ane Elsebeth bliver gift med. Zidsel Jensdatters svigersøn overtager altså husmandsstedet, hvor Zidsel formentlig kommer på aftægt. Hvor længe Kristen og Ane og Anes mor Zidsel bliver på husmandsstedet i Vorring er uvist, men sikkert er det, at familien på et tidspunkt flytter til Tved Sogn, for her ses de ved den næstfølgende folketælling i 1834. Men længe før denne folketælling ses Zidsel igen i fattigvæsenets protokol, hvor hun i 1823 efter 15 års fravær dukker op 'Med Bjegering...'. Som det ses resulterer begjeringen i, at hun får 1td byg, og denne portion - forøget og formindsket over de nærmeste år - får hun tildelt i hvert fald indtil 1830, hvorefter der ikke ses flere notater i protokollen.
Sidsel Rasks almisse er interessant ud fra det forhold, at man i sognepræstens 'notater til eget brug' kan se, hvem der år for år yder/pålægges den almisse, som hun tildeles. Man tilgår disse notater ved at klikke på almissemængden for hvert enkelt år herover. I 1834 finder vi igen familien noteret i folketællingen, men denne gang, som nævnt ovenfor ikke længere i Vorring men i Ballerum i Tved Sogn
Familien bebor nu 'et Huus' i
Ballerum, hvor vi finder Christen og Ane Elsebeth, deres to
børn Maren og Niels Christian og så den nu
90-årige mor og mormor Sidsel Christensdatter Rask. Ud over,
at kaldenavnene staves forskelligt fra arkiv til arkiv har man
så også givet Zidsel et forkert efternavn og er
kommet til at kalde hende 'Christensdatter'.
Men det ér den rigtige Zidsel, Poul Rasch's enke. Og som for
at understrege husmandsfamiliernes armod, har hun nu indtaget sin mands
position som almisselem, hvilket ses af folketællingens notat
om hende: 'Huusfaders
Kones Moder, der af ham forsørges som faaer 1rd aarlig af
Fattigkassen til Smør'.
Fra 1829 kunne det se ud til, at almissen, sådan som det blev udtrykt i folketællingnotatet herover, fastlægges til kun 1rd 'til Smør', - og sådan ses det i de følgende 10 år. Et sidste notat, et dødsnotat, findes i Tved sogns kirkebog fra 1839: '18 Janv – begr 20 Janv – Sidsel Kirstine Jensdatter Rasch – Almisselem, Indsidder, Enke af Ball – 94 ¼ aar'. |
Til Projekt Nors forside |
Til almisselemmerne, grafisk opstillet | |
Til almisselemmerne, alfabetisk opstillet |