Lars Larsen
også kaldet
Frendsen optræder kun en forholdsvis kort
årrække,
fra 1838-1846, som almisselem i Nors-Tved, og da under
usædvanlige forhold, idet han og hans familie i disse
år
befinder sig i Hunstrup.
Forhistorien er denne: Lars Larsen fødes i januar 1800 på gården Tungen på Ballerum som søn af Lars Larsen/Fransen og Karen Poulsdatter. I 1818 dør hans far og Lars arver stedet, som ligger langt ude i den østligste del af Ballerum Omkring 1825 bliver han gift med Ane Marie Andersdatter og parret får i de følgende år fem børn, hvoraf de fire overlever barndommen: I 1826 fødes deres datter Karen, i 1828 tvillingpigerne Ane og Ane Cathrine, hvoraf sidstnævnte kun lever i 3 måneder, i 1832 sønnen Lars Christian og i 1834 datteren Karen Marie. I kirkebogsnotaterne i forbindelse med børnenes dåb ses Lars benævn som først 'Gaardmand', dernæst som 'Boelsmand' og 'Halvboelsmand'. Men i folketællingen 1834 kaldes han 'Huusmand...' der '..lever af sin Jordlod'.
Hunstrup Sogn støder op til Tved Sogn, så det er sandsynligt, at familien er flyttet et begrænset stykke væk fra deres tidligere bopæl på gården Tange. Men et bevis for flytningen fås i kirkebogens Afgangsliste i året 1836. I 1838 vender Lars Larsen dog - kortvarigt - tilbage til Nors-Tved. Ikke for at slå sig ned der, men for at konsultere fattigkommissionen. I fattigprotokollen står der:
Forklaringen på, at en nødvendig hjælp kommer til at ske via Nors-Tved Fattigvæsen er sikkert den formulering, som Fattigvæsenets Reglement II,6 udtrykker:
Så på trods af Lars Larsen og hans families bopæl i Hunstrup kommer fattigvæsenet i Nors-Tved til at yde familien almisse i de næstfølgende år. Se herunder almissens størrelse og art:
*) fejlskrivning for
'Andersdatter'
I 1844 får
Lars Larsen problemer med autoriteterne i Hunstrup Sogn, der
mener, at han skal pålignes en fattigskat og en
skoleskat af sit
husmandssted af det bekedne hartkorn 0-1-3-0. Han klager sin
nød til
sognepræsten i Nors-Tved, der i fattigprotokollen noterer:
Det vides ikke,
hvordan problemet løses.
I
fattigvæsenets regnskab for 1847 ses denne indtægtspost:
Desværre
står der i
notatet intet om, hvem der har indbetalt de 40Rd, men der kan vist ikke
være tvivl om, at pengene er indbetalt af Lars Larsen selv og
at
beløbet skal dække udgiften til de 15
tønder korn,
som han i årene fra 1839 til 1846 har modtaget som almisse.
Ved
at betale pengene, frikøber han således den
'almisse-gæld', som han har oparbejdet i sin tid som
almisse-nyder - en gæld, der med fattigvæsenets
panteret i det hus i Hunstrup, som han erhvervede i 1836, ellers kunne
have gældbundet ham resten af hans dage. Den tønde
byg, som han får som almisse i 1846, bliver da også
den sidste almisse, han modtager. Og med frikøbet ser det ud
til, at det lykkes ham at vriste sig fri af fattigdom og
-væsen.
I 1848 mister Lars Larsen sin hustru Ane Marie Andersdatter, der dør som kun 45-årig. I 1850 ses han at bo som 'Enkemand' sammen med sine to ugifte døtre 23-årige Karen og 21-årige Ane i Hunstrup. Ved den næste folketælling, i 1855, er han stadigvæk i Hunstrup, nu som 56-årig enkemand, der 'lever af sin Jordlod' og sammen med datteren Karen, der nu er blevet gift med Tømrer, Poul Christian Christensen og deres lille 1-årige søn Lars Christian. Året efter, i 1856, figurerer datter Karen og hendes mand i Hundborg-kirkebogens afgangsliste, hvor det noteres, at de flytter til 'Kjeldstrup ..... i Klitten' . Lars Larsen er ikke nævnt, men da han ikke ses i den næstfølgende folketælling i Hunstrup, er det sandsynligt, at han er fulgt med datteren og svigersønnen. Ingen af dem ses dog i folketællingen fra 1860 i Kjeldstrup. Hvor familien er flyttet hen efter opholdet i Kjeldstrup, vides ikke. |