Vi
kender
stort set intet til Christen Christensen kaldet Gravesen før
han
i år 1800 som 42-årig gifter sig
med 45-årige
Magrethe Jensdatter, datter af Jens Olufsøn Schindrup og
Kiersten Poulsdatter. Kiersten Poulsdatters familie optræder derimod flere gange i fattigprotokollen. Kan ses her. Året efter giftermålet ser vi Christen og Magrethe som husmandspar i Vorring, og hos dem er Magrethes aldrende forældre. Alt tyder på, at Christen har overtaget husmandsstedet ved sit giftermål med Magrethe og at svigerforældrene nu bor hos dem på aftægt. De to tilgængelige folketællinger i henholdsvis 1787 og 1801 fortæller tydeligvis om dette forhold:
Folketælling
1787 - Wording
Folketælling
1801 - Wording Bye
Desværre er det ikke lykkedes at finde stedet i Vorring, hvor husmandsstedet lå. Dette til trods for at der på sognekortet, opmålt i 1787 og senere brugt som matrikelkort i 1813, i kortets oversigt over lodsejere ses en 'Jens Olesen' som lodsejer af nr 79 (uden hartkorn): Det er heller ikke muligt at sige, hvor længe Christen og Magrethe bor på stedet. I 1806 dør hendes far Jens Olufsøn og i 1809 hendes mor Kiersten Poulsdatter, og først i 1834, ved den næstfølgende folketælling får man en antydning af, at tilværelsen har været hård ved parret, for da noteres det, at parret er 'Hytboer', og nu ikke længere bor i Vorring men i Nors Bye Folketælling 1834 - Nors Bye
Men fem år før denne folketælling optræder de i fattigprotokollen. I notaterne se det, at parrets almisse kommer til at andrage: - 1829 - 1td rug, 2td byg - 1830 - 1td rug, 2td byg - 1831 - 1td rug, 3td byg, ½ Bul Tørv - 1832 - 1td rug, 3td byg, 2 Rdl - 1833 - 1td rug, 4td byg, 2 Bul Tørv, 4rdl - 1834 - 2td rug, 4td byg, 4rdl, Tørv for 3rdl 1m, samt Muursten til en Skorstenspibe 5m og til Mureren 3m - 1835 - 2td rug, 4td byg, 4rd samt 2 Baal Tørv a 9m er 3rd - 1836 - 2td rug, 2td byg, 4rd samt tillæg: 1rd 2baal Tørv (3rd), ialt 8rd I begyndelsen af 1838 bliver Magrethe Jensdatter syg og Christen Gravesen får af præsten 3m som 'en Hjelp i hans Kones Sygdom'. I maj måned 1837 dør Magrethe Jensdatter. Den samlede almisse for året 1837 bliver derfor 2td rug, 3td byg og 6 rdl (heri indberegnet tørv). I forbindelse med Maren Jensdatters død ses et usædvanlig langt protokolnotat, som vidner om omsorg og praktisk sans fra præst og fattigkommission I fattigprotokollen noteres: 'I Slutningen af May døde Christen Gravesens Hustrue - hvis Efterladenskaber blev ved Auction bortsolgte - hvorfor Regnskab i sin Tid aflægges, ligesom ogsaa Begravelsesomkostninger - Da den gamle, skrøbelige Enke-mand, Christen Gravesen ansaaes, ingenlunde Selv at kunde forsørge Sig Selv i Huset, hvor de hidtil havde Ophold accorderedes med Jens Bojesen, at modtage Christen Gravesen til Pleie og Forsørgelse m v. for 2 Tdr Rug og 2 Tdr Byg og 5rbd for et heelt Aar - at begynde med 1 July d:A: Sengeklæder følger med ham, og andet, som maatte være ham fornødent - Resten følger med det snareste'. Og senere: '..... og endelig (forlangte) Christian Christesen af Nors for hans Kones Umage med at pleie Christen Gravesen afg: Hustrue i hendes haarde Sygeleje et Vederlag af 4rd og tillige har Christian Christesen herefter Raadighed over det Huus, hvori Chr: Gravesen og Hustrue hidtil havde Bolig i hvilket alt leveres dem af Fattigkassen.' – Den gamle og skrøbelige Christen Gravesen lever ikke længe hos Jens Bojesen. Et år efter hans kones død dør han selv. I kirkebogen noteres der: 'Den 17. maj 1838 dør Christen. Kirkebogsnotatet siger: 17 Mai - 21 Mai - Christ: Christensen v: Gravsen - Almisselem af Vorring - 87½' |