Da
Jens Olufsøn i januar år 1800 'i Medhiælpernis
Overværelse andsees for at være Høysttrængende
til at nyde Almisse' er han en gammel mand på 76
år og har et langt liv bag sig. Om noget af dette liv kan
dette anetræ fortælle. Årstal markeret
med gult linker til de originale dokumenter. Det ser ud til, at ægteparret Jens Olufsøn Schindrup og Kirsten Poulsdatter Bunch allerede 16 år tidligere, og før Jens Olufsøn nu i år 1800 tildeles almisse, har haft kontakt med fattigforsorgen, nemlig på grund af datteren Anna Marie. Om den hændelse, se her. Ialt kommer den almisseportion, som Jens Olufsen tildeles i år 1800, til at udgøre:
Denne portion får Jens Olufsøn tildelt igen hvert af de næstfølgende år. Af folketællingen i 1801 ses det desuden, at Jens Olufsøn og Kirsten Poulsdatter nu bor hos den nu 46-årige datter Magrethe og hendes mand Christen Christensen, der betegnes som husmand med jord. Der kan vel ikke være tvivl om, at almissen til de to aldrende forældre er et kærkomment bidrag til et ellers sparsomt livsgrundlag for dem alle fire. At både Jens Olufsøn og hans kone er særdeles hårdt ramt i deres livssituation ses også ved overgangen til det nye fattigreglement i 1803, hvor de begge (og hvor hustruen Kirsten fejlagtig kaldes Maren) klassificeres som almisselemmer af 1. kl. Dette betyder, at almissen sættes op til:
Vi må gå ud fra, at denne portion er tildelt i de næstfølgende år, men i 1806 dør Jens Olufsøn, nu 80 år gammel, og det noteres i protokollen, at 'dend halve Almisse hand efterlod, nemlig 4skp Rug - 1td byg og 48s blev tillagt Maren Jellesdttr, Maren Høeg og Jens Bunch, efter Ligning'. Som det kan ses er Jens Olufsøns 'halve Almisse' ikke i overensstemmelse med hans faktiske almisse. Hvad denne uoverensstemmelse beror på vides ikke. Hvad vi derimod ved er, at hans enke bibeholder sin almissestilling og i året 1808 endog modtager en almisse der er lige så stor, som da hendes mand var levende. Men året efter, i april 1809 dør hun. 91 år gammel.
|
