To nøgterne kirkebogsnotater fra Tved fortæller om en hjerteskærende tragedie, da Henriche fødes.
Det ene fra den 18.maj 1782.
Det andet fra den samme kirkebog 22 dage senere, den 9. juni.
Som det kan ses, er der tale om, at Henriches far dør 3 uger før hendes fødsel, 38 år gammel. Og utvivlsomt bliver hun med den usædvanlige feminin-form af drengenavnet Henrich døbt Henricha, og dermed opkaldt efter sin far. Senere staves navnet oftest Henriche.
Fem år senere, i folketællingen i 1787, finder vi Henriche, som nu er fem år gammel, boende sammen med sin 61-årige mormor, der er enke, sin mor på 34, der ligeledes er enke og en storesøster på 11 år.
I 1789 får hendes mor, Ane Christensdatter,  der nu benævnes 'Ane Svensk' et uægte barn, som navngives  Birgithe Marie, men som i sin voksentilværelse benævnes Birthe Sørensdatter.
Hidtil har familien boet i Tved, men i år 1800 gifter Henriches mor sig med enkemanden Jens Christensen Mariager og familien flytter til Hinding i Nors, hvor vi  i folketællingen i 1801 finder familien, de to 47-årige nyligt viede, Jens Christensen, kaldet Mariager og Ane Christensdatter, kaldet Svensk med deres sammenbragte børn. Han med sin 5-årige datter Inger Kirstine, kaldet Stine og hun med sine to døtre, den 18-årige Henriche og den 12-årige Birgithe Marie. I optegnelsen er det angivet, at Jens Christensen er 'Huus Mand uden Jord', men i et senere matrikelkort over 'Hinding Bye' finder vi Jens Mariager på en ejendom beskrevet som 'En bebygget Lod i Sognets Klitfælled norden for Byen' på 33010 kvadratalen med boniteten 2 (af 24 mulige!) samt to andre klitlodder langt vesterude i sognets klitfælled med boniteterne ½ eller 0. En yderst beskeden ejendom, som sikkert ikke kan give familien et livsgrundlag.
Stedet, som de kommer til at bebo i mange år, ligger en halv kilometer syd for Tved Kirke. Af den har vi en tegning fra 1875 - altså et halvt århundrede efter at Jens Mariager og hans familie flytter dertil.

Kirken er placeret med tårnet mod vest. Lad blikket gå hen over kirkens tag. Omtrent en kilometer bag kirken i denne retning ligger Jens Mariagers klitlod. Af den har han og familien skullet leve, hvilket har været umuligt, og derfor finder vi Jens Mariager og hans i højeste grad nødlidende familie mange gange i fattigprotokollen. Klik her for at se matrikelkortet med Jens Mariagers klitlodder

Vi ved ikke hvor længe Henriche bliver boende her, for folketællingerne genoptages først i 1834, men vi ved, at...

Tirsdag den 20. september 1814 begærer 'Ungkarl Søren Kristian Pedersen af Sønderbye i Tved Sogn  Tillysning af Prædikestolen for at kunne indtræde i Ægteskab med Pigen Henrike Maria Henriksdatter af Hinding', og den 13. november vies de i Nors Kirke. Hun er 32 og han kun 17 år gammel. Som det kan ses af kirkebogsnotatet er Jens Mariager blandt forloverne. Henriche har altså stadigvæk et nært forhold til sin plejefar.

Den meget unge Søren Kristian, som Henriche gifter sig med, er en ofte nævnt person i fattigprotokollen. Første gang han optræder her er i 1805. Han er da syv år gammel og en af tre søskende, som hans far Peder Friderichsøn fra Ballerum i Tved sogn søger og får fattig-almisse til. Hans mor, Maren Mortensdatter, kaldes i fattigprotokollen 'Maren Skrolle' og han selv 'Skrolledrengen' (se 'forkortelser og fremmedord i fattigvæsens-protokollen'øverst på siden). Af specielle årsager, hvis nærmere omstændigheder ikke kendes, fratages familien i 1807 almissen, men Søren Kristian og hans bror får tilkendt 'omgang i sognerne'  for at de kan 'nyde Skolegang'. Denne omgang kommer imidlertid til at volde problemer og enkelte af beboerne nægter simpelthen at modtage de to drenge, som måske har været så adfærdsforstyrrede, at man ikke har kunnet tolerere dem. Fattigvæsenet fortsætter imidlertid sin støtte til Søren Kristian med såvel tildeling af retten til omgang som med kontante bidrag til klæder. Sidste gang vi ser ham i fattigprotokollen er i 1812. Da er han tjenestedreng hos Kristen Wandet i Hillerslev, men vi finder ham i 1814 - et halvt år før han troloves med Henriche - også i kirkebogen i Tved, hvor han udlægges som far til et 'uægte' barn - vel at mærke ikke Henriches barn. Barnets mor, Johanne Madsdatter Pyt, må kort efter nedkomsten henvende sig om hjælp i fattigvæsenet. Om Søren Kristian iøvrigt: se her

Det er (jvf. den indrammede tekst ovenfor) en speciel person, Henriche gifter sig med i november 1814.
Parret får i de følgende år tre børn: I sommeren 1815 fødes datteren Maren Kristine og to år senere, i oktober 1817 fødes sønnen Jens Christian.
Med ansvar for to børn ser det ud til, at familiens mulighed for at forsørge sig selv bliver problematiske, for 'Søren Christians Kone Henriche af Hinding - i jordløs Huus med 2 smaa Børn' henvender sig til fattigkommissionen om hjælp og får for det kommende år, 1818, tildelt en tønde byg. Samme portion tildeles hun i 1819. I 1820 føder hun parrets tredje barn, en søn, der kaldes Peder Henricsen. Dette barn dør kun halvandet år gammel.
Vi kender ikke omstændighederne omkring familiens problemer i detaljer, - og dog; nogle få fakta giver næring til forestillingen om, hvordan omstændighederne har været.

For den første: indtil 1821 omtales Henriche i fattigprotokollen som 'Henriche v: Søren Kristian', altså 'Henriche v(ed) / hos Søren Kristian', eller som det i 1820 står i præstens notater:  'Søren Christ: v: Henriche' ,men fra år 1822 nævnes Søren Kristian ikke længere. En væsentlig grund kan være omstændighederne omkring nogle kirkebogsnotater fra 1823, der fortæller, at Søren Kristian har fået barn med en anden kvinde end Henriche:

- Et notat fra 30.januar, der drejer sig om et uægte barn, Poveline. Notatet siger: 'Moderen Mette Maria Povelsdatter Christensdatter opholdende sig hos Indsidder  Christen Hove i Hinding. Udlagt Barnefader Søren Christian Pedersen, Skrolle kaldet for nærværende i Arrest i Thisted'.
- Et notat fra 24. maj samme år, der fortæller, at barnet dør kun fire måneder gammelt.

- Dernæst et kirkebogsnotat fra 1831, der omhandler datteren Maren Kirstines konfirmation: 'Forældre: Søren Christian Pedersen, nys hjemkommen fra Rasphuset, separeret tilforn fra Moderen Henriche'.
Dommen, der sætter Søren Kristian i Rasphuset fortæller, at han har opholdt sig her i fire år, men den fortæller også, at han i to andre tilfælde forud for fængslingen i Rasphuset har været fængslet i Viborg Tugt- og Forbedringshus; første gang i ét og anden gang i to år. I 1831 har Søren Kristian altså ialt i syv år opholdt sig i fængsel, og det passer vel med, at han i begyndelsen af 1820'erne er gledet  ud af Henriches liv.

Måske er det de problematiske forhold i Henriches og Søren Kristians ægteskab, måske er det fattigkommissionens erfaringer med Søren Kristian selv og med den familie, han kommer fra eller måske er det fortvivlende forhold i al almindelighed omkring Henricke, der gør det. I al fald vidner optegnelserne i fattigprotokollen om, at Henriche tilgodeses med en almisse, der er blandt de rigeligste i sognet. Se herunder: