Beretningen om
Peder
Friederichsen og hans familie begynder et ukendt sted omkring
år 1753. Da fødes Peder Friederichsen, men hvor
han
fødes vides ikke, og hvad der sker i hans første
30
år vides heller ikke. Men han er formentlig kommet til Nors
som
landarbejder engang i 1780'erne, for her ses han i 1786 som
far
til et
dødfødt barn. Og det samme ses i 1788, hvor hans
søn Niels døbes. Hvem hans kone og mor til
børnene
er vides heller ikke umiddelbart, da den kirkebogsførende
præst, Anders Eriksen Hvass, ikke noterer moderens navn i
sine dåbsnotater.
Mærkværdigvis ses Peder Friederichsen et år efter det dødfødte barn opført for sig selv i folketællingen fra den 1. juli 1787 som tjenestekarl på en gård i Nors bye, ...
...mens hans kone på grund af det manglende navn ikke kan findes, men det er vel sandsynligt, at hun er tjenestegørende på en anden gård i sognet. Således ses i samme folketælling i et hus i Nors bye.....
Det er ikke bevist, men højst sandsynligt, at Inger Pedersdatter er Peder Friederichsens kone, som, sammen med sine to små drenge, har 'til huse' hos Ane Jepsdatter i Nors, mens hendes mand er tjenstgørende hos Christen Jensøn. Hvis denne antagelse holder, har parret fået to børn, Peder og Friederich før de slog sig ned i Nors. Disse to børn er derfor sammen med hustruens navn medtaget på anetræet øverst på siden. At vi befinder os i et udpræget patriarkalsk samfund ses ultimativt, da Peder Friederichsens kone som kun 40-årig i 1789 dør, idet hun da betegnes som 'Ped: Friederichs: hustrue' - end ikke i døden gives hun en identitet. Umiddelbart efter at Peder Friederichsen har mistet sin kone indgår han i 1790 i et nyt ægteskab, nemlig med 28-årige Maren Mortensdatter, der er tjensgørende i Hillerslev. Af senere folketællinger fremgår det, at Maren Mortensdatter er født i Taars Sogn i Hjørring Amt, og at hun nu som voksen har taget arbejde i Hillerslev fortæller måske om en mobilitet blandt landarbejdere, som man ikke havde ventet i slutningen af 1700-tallet. Parret slår sig kortvarrigt ned i Hillerslev og her får de deres første barn, Ane Elisabeth, men da det næste barn, Niels Christian, fødes, er de flyttet til Tved Sogn, og her får de resten af deres 10 børn. Oversigten over Peder Friederichsens børn markerer en tragisk tendens for en stor del af den fattigste landbefolkning i den tid, vi her befinder os i: af de 12 oplistede børn i anetavlen herover dør de 7 ved fødselen eller indenfor de allerførste leveår, - en tendens, som går igen og igen blandt den del af befolkningen, der som i dette projekt har tæt tilknytning til fattigvæsenet. Elleve år efter Peders og Marens giftermål ser vi familien i folketællingens allersidste opslag fra 1801, hvilket måske fortæller om et bosted alleryderst ude i Ballerum: Folketælling 1801 - Tved - Ballerum Bye:
Som det ses af
denne folketælling er Peder
Friderichsen betegnet som 'Huusmand
uden Jord'. På et ukendt
tidspunkt derefter må han imidlertid være kommet i
besiddelse af et meget lille husmandssted, for i sogneprotokollen for
Tved Sogn - en sogneprotokol, der må være oprettet
i de første årtier af 1800-tallet - ses han som
ejer af Ny matricul nr 16, et
sted, der netop ligger i den alleryderste del af Ballerum i Tved
Sogn. Se
en beskrivelse af stedet her.
Om Peder Friderichsen og hans familie allerede bor på det ovenfor omtalte sted i Ballerum i tiden umiddelbart efter folketællingen i 1801 vides ikke, men netop årene fra 1802 og frem må have været tumultariske for familien. I april 1802 føder Maren Mortensdatter en dødfødt datter, det bliver hendes femte spædbarnsdødsfald, og måske er det årsag til, at familien i 1803, - det år hvor et nyt fattigreglement med optag af en overvældende stor mængde af nye fattiglemmer introduceres - anerkendes som trængende. I fattigprotokollen optages 'Peder Friderichsøn til 3 Børns Føde' som fattiglem af klasse 3 i Ballerum og tildeles på årsbasis 3td byg. De tre børn må være Ane Elisabeth på 11, Niels Christian på 10 og Søren Christian på 6 år. Fattighjælpen må utvivlsomt have været kærkommen, ikke mindst på baggrund af de fortsatte elendigheder i familien: i marts måned 1804 nedkommer Maren med datteren Maren Kirstine, der kun blir 8 uger gammel, og året efter føder hun sit sidste barn, sønnen Jens Christian, som klarer at leve i to år før også han dør. Sidstfødte
Jens
Christian dør i marts måned 1807, og i december
måned samme år holder fattigkommissionen
årets sidste
kvartalsmøde, hvor en usædvanlig melding
fremsættes: 'Dend 14 Dec:
var Commissionen samlet i Nors-Præstgaard, og da blev
andmældt, at Peder Friderichsøn, hvis Hustrue har
giort
sig uværdig til at oppebære dend tillagte Almisse
til
Børnenis Opfødelse, Hands 2de Sønner
Niels
Christian og Søren Christian skulle for værende
Tiid og i
Vinteren for at nyde Skolegang have Omgang i Sognerne, dend
Forældrene tillagte Almise bliver i tilkommende January
uddeelt
til andre trængende'.
Desværre
præciseres det ikke, hvad der er grunden
til, at Peder Friderichsøns '...Hustrue har giort sig
uværdig til at oppebære dend tillagte Almisse', -
men måske har vi her oprindelsen til, at hun fra 1812 bliver
benævnt som Maren Skrolle. Ordbog over det Danske Sprog
angiver,
at ordet skrolle/skrulle kan betegne en forrykt person, som har nykker,
griller eller ondt lune eller om noget, der tager sig større
ud,
end det egentlig er. Denne forklaring bringer os imidlertid ikke
nærmere på, hvad det er, der har gjort 'Maren Skrolle' og
hendes familie uværdig til at få udbetalt en
almisse, som
de må formodes at have fået i nu fire år.
Kan hun
have prostitueret sig?
Resultatet af fattigkommissionens beslutning er, at '...Dend Almisse portion 3td byg, ... blev uddeelt saaledis. Ane Troldborg 1td: Søren Konge 1td: og And: Frøekier efter lodkastning 1td til Klæders Andskaffelse'. Beslutningen om at lade de to brødre, Niels Christian og Søren Christian, '...for værende Tid og i Vinteren have Omgang i Sognerne', hvilket vil sige, at de efter en nærmere angivet rækkefølge må møde op hos forskellige bønder og dér få kost - og måske også logi - viser sig dog at have konsekvenser for fattigvæsenet, for allerede før omgangen kan have været sat i værk, ved kommissionsmødet i januar 1808, '...andmældte Sognefogden Jens Sand, at Jens Høeg i Nørbye nægtede......., saa og at ikke ville modtage Peder Friederichsøns Børn til Ophold i dend korte Tiid ham det var paalagt; nogle af Commissionen andmældte og at Christen Gade i Nors ville ikke heller modtage ommældte til ophold i dend korte Tiid ham det var paalagt; Commissionen bestemte, at disse 2de modtvillige Mænd skulle vidnesfast enten fragaae eller tilstaae deris Paastand at Commissionen saa derefter kunne bestemme, hvad derved skulle foretagis'. Der må
jo være en
grund til at Jens Høeg og Christen Gade ikke vil tage imod
de to
drenge. Var de mon så utilregnelige, så umulige at
have med
at gøre, at bønderne, allerede før
omgangen
startede, undslog sig for at få dem indenfor?
Vi kender ingen detaljer udover de her gengivne, men vi kan af fattigprotokollens videre notater se, at også Søren Kristian, ligesom sin mor, får knyttet betegnelsen 'skrolle' til sig: 'Skrolledrengen' kaldes han herefter næsten konsekvent, og i nogle af de notater, hvori han figurerer som voksen, ser det ud til, at han har fået betegnelsen som fast kaldenavn. De to drenges fælles omgang kommer sikkert kun til at ske i de første måneder af 1808, og herefter ses Niels Christian ikke mere i fattigprotokollen. Det gør derimod Søren Kristian, Skrolledrengen. Ud over at fattigkommissionen ser ud til at skaffe ham arbejde forskellige steder, - i 1811 ses han arbejde på Skjelsgaard i Tved og i 1812 hos Kristen Wandet i Hillerslev - så tildeles han også støtte af et omfang, så man forstår, at fattigkommissionen faktisk ønsker ham den bedst mulige start på et voksenliv . Se opstillingen herunder:
Man må sige, at hvis fattigvæsenet med sin almisse har haft en forhåbning om at kunne give Søren Kristian en blot nogenlunge normal og acceptabel tilværelse, så brister denne forhåbning hurtigt. I 1814 ses dette kirkebogsnotat fra Tved Kirke: 'Marts d 8de atter et uægte Pigebarn hjemmedøbt og kaldet: Johanne Marie Moderen Karen Madsdatter, som hidtil tjente i Ballerum Mølle – Udlagt Barnefader Søren Kristian Pedersen – Skrolledrengen – almindeligen kaldet –som for nærværende tjener i Skjelsgaard – Moderen har engang tilforn født uden Ægteskab.- Daab konfirm: 2.Pintsedag d 30 Maj Faddere: Maren Madsdatter fra Thisted. Ane Elsebeth Pedersdatter. Jens Møller og Søn Kristen Brandi og Anders Kristian Jensen – alle af Ballerum.-' Det er svært at vurdere, hvordan fødslen af det 'uægte barn' har påvirket Søren Kristian og hans familie, men et halvt år efter ses endnu et kirkebogsnotat, denne gang i kirkebogen i Nors: 'Tirsdag d 20 Septbt 1814 begjerede Ungkarl Søren Kristian Pedersen af Sønderbye i Tved Sogn Tillysning af Prædikestolen for at kunne indtræde i Ægteskab med Pigen Henrike Maria Henriksdatter af Hinding. Undertegnede vare tilstæde med sædvanlig Forsikkring som Forlovere. Nors Præstgd Dat: ut supra: med paaholdt Pen Jens Mariager J W Rosenfelt ægteviede d 13 November 1814 i Nors Kirke' Med giftermålet med Henrike indleder 17-årige Søren Kristian givetvis et nyt kapitel i sit liv. Se i hans kone Henrikes biografi beskrivelsen af dette nye liv. Men
Søren Kristians
tilværelse sammen med Henrike kommer ikke til at vare livet
ud. Samlivet er sikkert ophørt allerede
engang i 1820'erne. Som det er beskrevet i Henrikes biografi sidder han
i 1820'erne
fængslet ialt i syv år heraf årene
1826-1830 i Tugt- Rasp- og
Forbedringshuset i København, og i et konfirmationsnotat i
forbindelse med deres datter Maren Kirstines konfirmation i1831
nævnes det, at han da er '..separeret
tilforn fra Moderen Henriche'.
I 1834 ses han i folketællingen at bo til leje hos sin mor Maren Skrolle, som da er blevet enke,...
Mærkværdigvis
er der i denne og følgende optegnelser flere noteringsfejl:
Marens korrekte navn er Maren Mortensdatter og Ane Elisabeth har
efternavnet
Pedersdatter (jvf. anetavlen)
Søren Kristians mange forskellige opholdssteder stemmer dårligt med den oplysning, som kan læses i hans kone Henriettes biografi, at han faktisk har været ejer af en husmandslod i Nors Sogns klitfælled. Ejerskabet kan ses i Nors Sogns Sogneprotokol, der engang i begyndelsen af 1800-tallet blev udfærdiget til brug for den nye matrikulering. Nærmere oplysninger om Søren Kristians erhvervelse af stedet kendes ikke. Se beskrivelsen af denne husmandslod her. Et sidste folketællingsnotet fra 1850 nævner en 'Tjenestekarl, Søren Christensen Skrolle, 53 år, fraskilt' blandt andre tjenestefolk på gården Grobgård i Nørby i Tved. Trods navnefejlen 'Christensen' kan der ikke være tvivl om, at vi her ser det sidste notat om Skrolledrengen, Søren Kristian Pedersen. Oplysninger om resten af hans liv er det ikke lykkedes at finde. Om Søren Kristians forældre resterer at berette, at de samtidig med at fattigvæsenet forsøger at hjælpe Søren Kristian også selv i en årrække understøttes. Se herunder:
I betragtning af den rigelighed, hvormed det aldrende ægtepar, - de er nu blevet henholdsvis 74 og 61 år -, hidtil er blevet forsynet med naturalier og penge, er det svært at forstå den reduktion, der sker fra 1826 til 1827. Ydermere bliver 1827 det sidste år, parret får almisse. I oktober 1828 dør Peder Frederiksen. Kirkebogsnotatet siger: '1828, 20 Octob (død) - 12 Octob (begr) - Peder Frederichsen - Almisselem af Ballerum - 84 (alder) -' Hans kone Maren Mortensdatter/Skrolle kommer til at leve i endnu 30 år. Vi kan følge hende ved hjælp af folketællingerne, der nu kommer med intervaller på kun fem år. Læg mærke til, at hun fra 1840 igen kommer til at nyde hjælp fra fattigvæsenet. Folketælling
1834 - Tved - Ballerum
Folketælling 1840 - Tved
Folketælling 1845 - Tved
Folketælling
1850 - Tved
Folketælling
1855
Det er interessant at se, hvor unøjagtig eller ligefrem fejlagtig aldersangivelsen ofte er i folketællingerne. Folk har givetvis meget ofte været ude af stand til at fortælle, hvor gamle de var. Derudover er det i ovenstående optegnelser mærkeligt, at efternavnene ofte er fejlagtige. Maren er i både 1834 og 1840 fejlagtigt kaldt Sørensdatter og datteren Ane Elisabeth er først i den sidste folketælling benævnt med det rette efternavn Pedersdatter. Den 19.september 1858 dør Maren Mortensdatter, formentlig over 90 år gammel. Tved Kirkebog 1858:
'19
September (død) - d 26 September (begr) - Maren Kirstine
Mortensdatter - Almisselem og Enke efter Huusmand Peder Frederiksen af
Ballerum'
|