Denne Maren er den anden Maren, som optræder i fattigprotokollen med tilnavnet Traa(d). Den første Maren var hendes svigermor, Maren Lauridsdatter (o. 1680 - 1769). Begge kom de til at nyde den tvivlsomme ære at blive almisselemmer og begge blev de meget gamle, - henholdsvis 89 og 91 år.
Om denne Maren ved vi, at hun bliver gift med Lars Traa i 1754 og at ægteparret kun får et barn: Bodil i 1755.
Men i modsætning til de fleste almisselemmer ved vi en smule om, hvor de boede. For på det ældst kendte detaljekort over Nors finder vi stednavnet 'Lars Traaes Toft' på en lille jordlod med et hus i den vestre ende af Hinding. Fra skøde- og panteprotokollen ved vi, at Lars Traa har købt stedet i 1774 for 42Rd 1Crone, og vi ved også, at på købstidspunktet bor hans bror Niels der som fæster og at stedet beskattes af kun 2skp 2fjk 1alb. Der er altså tale om et særdeles beskedent sted. I 1786 dør broderen Niels og tre år senere sælger Lars Traa ejendommen til sin eneste datter Bodil for 199Rd. Bodil er på det tidspunkt formentlig enke efter sit første ægteskab og alene med to drenge, - den 8-årige Peder, som hun har fået udenfor ægteskab og den 4-årige Peder Christian. Om Lars Traa, hans kone Maren og deres datter nogensinde har beboet stedet vides ikke med sikkerhed, men mon ikke, taget i betragtning, at stedet påføres betegnelsen 'Lars Traaes Toft', da kortet tegnes i 1787. Samme år som kortet tegnes, ses det i den første folketælling fra samme år, at Bodil og hendes søn Peder bor sammen med hendes to forældre et sted i Hinding,..

25

Lars Andersøn Maren Christensd: Bodil Larsdtr: Peder Pedersøn

Mand hands Kone deris daatter hendis uægte Søn

65 63 32 - 8 .

i 1 ægteskab Enke af 1 ægt   -    -    -    -

huusmand   -    -    -    -   -    -    -    -

...men om det er på 'Lars Traaes Toft' vides ikke. Den 11. december 1790 indgår Bodil sit andet ægteskab, hvilket vel må betyde, at hun flytter fra sine forældre og hen til sin mand, Ole Flade Smid. To måneder før ægteskabets indgåelse har hun født endnu et barn, datteren Karen Marie.  I 1792 dør hendes far, Lars Traa, og året efter sælger Bodil stedet til Peder Andersen i Vang. Se stedet her, som den sydligste af de viste lodder.
I tiden indtil den næste folketælling i 1801 må Bodil have mistet sin anden mand og igen være flyttet sammen med sin mor, for i den nye folketælling ses mor, datter og de to yngste børn at bo sammen et sted i Hinding Bye.

15de

Bodild Larsdaatter Peder Christian Karen Marie Maren Christensdaatter

Madmoder } } hendis børn Moderen

47 16 10 76

Enke efter 2de Egt ugift Enke efter 1ste Egt

Huus Kone uden Jord

Alt tyder på, at det sted, som de herefter bebor, er et hus, som fattigvæsenet har ladet opføre og som senere tages i brug som et egentligt fattighus. Se nærmere i det følgende.
Næste gang der findes optegnelser om mor og datter er i fattigprotokollens notat om Maren Traa umiddelbart efter den nye fattiglovs ikrafttræden i december 1803. Et stort antal fattiglemmer oplistes og placeres i tre forskellige klasser. Maren Traad ses her i klasse 1 - blandt gruppen af de hårdest trængende almisselemmer, hvilken ses tydeligt af det prædikat hun her får ved sin indtræden i fattigvæsenet: 'Maren Traad i Hinding 80 Aar meget affældig'. Hun tildeles da også straks en betydelig hjælp bestående af 1td rug, 2td byg og 2Rdl
I november måned 1805 ses et bemærkelsesværdigt notat i fattigprotokollen, idet fattigkommissionen er samlet for at forholde sig til en klage, som Marens datter Bodil har indsendt til Amtmanden i Thisted. Notatet siger i al korthed, at ... 'Dend 12 nov: var Commissionen samlet for at afgive deris erklæring paa en af Bodild Traad ingivet  Klage til Amtmanden over det Huus, som af Sognets Beboere er opbygt til hendis Moder dend gl: Almisse Lem Maren Traad - Erklæringen blev, at i Klagen vare mange u-sandheder og Huuset er i beboelig Stand'.
Det er mærkeligt, at det intet sted tidligere i protokollen er noteret, at der er blevet bygget et hus 'af Sognets Beboere' til Maren Traad. Og det er vel også bemærkelsesværdigt, at datteren Bodil fremfører en klage. Hvad er det mon for forhold der gør, at Maren Traad får stillet et hus til rådighed?
To forhold kan kaste en smule lys over forholdene:
Det ene er, at på kortet med navnet Nors Klitfælled fra 1813 finder vi Maren Traads og Bodil Traads navne på en lille beboet lod i den østligste del af Hinding.
Det andet er at i Sogneprotokollen fra begyndelsen af 1800-tallet finder vi samme lod beskrevet som ejet af Nors Sogns Fattigvæsen, og som bruger af stedet er angivet Bodil Traad. Se stedet her,  som den nordligste af de angivne lodder.
Konklusionen af dette må være, at det hus, som blev bygget af beboere i Nors Sogn til Maren Traad engang før 1805 efter Maren Traads død i 1812, og måske også før, er blevet beboet eller overtaget af datteren Bodil. Bodil selv optræder kun én gang i fattigprotokollen og da kun i den uofficielle del bestående af præstens egne notater fra 1820, hvor hun får tildelt 1skp byg. I folketællingen fra 1834 finder vi hende boende i Hinding By som inderste, der lever af 'Spind og Bind'. Det samme gør sig gældende i folketællingen fra 1840, hvor hun er 88 år gammel. Men præcist hvor hun bor, vides ikke. Hendes dødsnotat er ikke fundet.
Det er interessant at sammenholde den jordlod, gl matrikel nr 75, ny matrikel nr 27, som bærer både mor Marens og datter Bodils navne med et 70 år senere (1883) målebordsblad, hvorpå et fattighus er angivet. Ved at kopiere matrikellodderne (med de sorte rette linjer) ind på målebordsbladet ses det, at fattighuset ligger/lå på Maren- og Bodil Traads jordlod. Der kan vist ikke være tvivl om, at det var her de begge boede, men hvor længe er tvivlsomt.

	Årlig tildeling af rug	Årlig tildeling af Byg	Årlig tildeling af penge
1803-1809			2Rdl
1810			3Rdl
1811			4Rdl

Til Projekt Nors forside	Til Fattigprotokollen	Til almisselemmerne, grafisk opstillet
		Til almisselemmerne, alfabetisk opstillet