-a:c: - 'anno currente' (latin), ’indeværende år’.
-accordere - 'træffe aftale'.
-a:p: - ses side 9a - er formentlig en forkortelse for det latinske 'a priori': 'fra det   tidligere'.
-ad pios usus (latin i lovtekst) – ’til brug for godgørenhed’.
-afg: - ’afgangne, afdøde’.
-al - ’alen’. Længdemål, formentlig en ’dansk alen’, ca 60 cm.
-aliter (latin) - ’anderledes’ eller ’på en anden måde’.
-anl: - ’anledning’.
-annotation – ’optegnelse’.
-approbere - ’godkende’.

-belangende - 'vedrørende'.
-bester - 'heste'.
-brndw - ’brændevin’.
-brystdug - ’mands-undertrøje uden ærmer; en slags vest’.
-bul - Fattigprotokollens gennemgående ’mængdemål for tørv’. Betegnelsen har ikke kunnet findes andre steder end i dette dokument, og kendes ikke af Institut for Jysk Sprog- og Kulturforskning (Jysk Ordbog). Heller ikke Rigsarkivet har kunnet oplyse om dette mængdemål. Det vides derfor ikke, hvor stor en ;mængde, der er tale om. Enkelte andre steder i dokumentet omtales et ’læs’ tørv.

-communicere - 'meddele'.
-contribuere - 'bidrage'.

 -D.C. - ’Dansk Courant’ se: penge
-d:A: - ’dette Aar’.
-dat: eller datum - ’dato’.
-dat: et loc: (latin) - ’dato og sted’.
-decision - ’afgørelse, bestemmelse’.
-deficit - ’underskud’.
-delinkvent - 'forbryder'
-delinkventkassen -'den kasse i amtet eller stiftet, hvorfra der i forbindelse med   retsforfølgelse kunne betales nødvendige udgifter'
-Dom. Lætare - '4. søndag i fasten'.

-egomet (latin) – ’jeg (med særlig betoning: mig selv)’.
-et (latin) - ’og’.
-execution -'fuldbyrdelse af dom'.
-exseqvere - 'fuldbyrde, dømme'.

-f:A: - ’forrige Aar’.
-f:h:A: - ’for hele Aaret’.
-fidimere - 'attestere'.
-f:M: - 'forrige måned'.
-fjelle - ’brædder’.
-fjk, fk - 'fjerdingkar' se: kornmål.
-fol: - 'folio' (latin) , 'ark', 'side'.
-forvidende - i Fattigprotokollen side 25: 'nysgerrig'
-Frsml - 'Forsamling'.

-geworben soldat - 'hvervet soldat'.
-gjordemoder - ’jordemoder’.

-h: eller hs: - ’hans’ eller ’hendes’.
-h:a: - hoc anno (latin), ‘i dette år’.
-hartkorn - mål for et jordstykkes bonitet og dermed beregningsgrundlag for  beskatning. 1 Td hartkorn = 8 skpr (skæpper) = 32 fjk (fjerdingkar) = 96 album. Det  vil  sige, at 1td = 8skpr; 1skæppe = 4 fjk; 1 fjk = 3 album.
-Helsingørstavlen eller Hels:T: - 'et begreb der dækker over en indsamling i landets kirker til støtte for Helsingør Hospital.'
Det kan synes mærkeligt, at der i Nors-Tved fattigvæsens  regnskaber figurerer en udgift til Helsingør Hospital. Forklaringen er, at da de  skaanske provinser blev afstaaet til Sverrig ved Freden i Roskilde i 1659,  mistede  Helsingør Hospital størstedelen af sine indtægter, der bestod af  skaanske  kongetiender fra over 100 sogne. For at bøde derpaa gav regeringen  i året 1661  tilladelse til, at der i alle danske og norske kirker maatte ombæres  en tavle (skuffe paa et skaft, hvorpaa menigheden under gudstjenesten lagde offerpengene) til fordel  for Helsingør Hospital. Senere blev det fastsat, hvor meget hver kirke skulle yde om  året. For Nors-Tved sognedistrikt blev udgiften fastsat til 1rd  92s årligt'.  
 -Herredskassepenge - se her .
-Hsl - 'husleje'
-hvrkgrn eller hvjrgrn - ’hverkgarn’ eller ’hvergarn’ eller ’værkgarn’ er stof af  hørgarn og  uld.
-hørsomhed -'lydighed'.

-ibid (latin: ibidem) - ’sammesteds’.
-ildning eller ilding - 'brændsel'.
-ita (latin) – ’således’.
-item eller itm eller it. (latin) - ’ligeledes’.

-kd - 'kand;  nudansk:  kan'
-K:T: - ’Kongens tjeneste’ eller ’Kapitelstakst’- se herunder.
-Kap:T: eller Kap:Taxt: eller K:T: -'Kapitelstakst'. Fra Den Store Danske: 'Kapitelstakster kan føres tilbage til  1600-t. og   har været brugt til omregning af afgifter, der var fastsat i naturalier,  men skulle betales   i penge. Kapitelstaksterne har især haft betydning for ydelser  til kirken, fx   tiendebetalinger'.
-Kongekjørsel med gevæhr: - 'Tvangskørsel i  krigsøjemed'.  'Udtrykket findes  kun én  gang i fattigprotokollen og vedrører den første søndag efter Hellig Tre  Konger 1765,  hvor et antal sognemænd nægter at deltage. Udtrykket dækker  uden tvivl over en  militærmanøvre, der afholdes nævnte dag i Østrild på grund af  den spænding, som er opstået mellem Rusland og Danmark omkring Ruslands aggressive holdning til Danmarks gottorpske besiddelser. Hændelsen afspejler  sikkert også den modvilje, som den udskrevne mandlige landbefolkning i al almindelighed nærede overfor  militærdeltagelse.
-Kong:T: - 'Kongetiende' Ordbog over det Danske Sprog siger om Kongetiende: 1/3 af tienden, der efter reformationen, som afløsning af den middelalderlige  bispetiende,  ydedes kongen (staten), men senere ofte overgik på private  hænder.
-kornmål - rug og byg samt malt, mel og gryn opregnes i tønder; en tønde á  100kg / 139 liter, der indeholder 8 skæpper (skp. eller skpr.) á 12,5 kg / 17,4  liter, som hver indeholder 4 fjerdingkar (fjk.) á 3 kg / 4,5 liter, som hver indeholdt  3 album á 1kg / 1,5l.  Samme måleenheder, nu med betegnelsen ’hartkorn’  bruges også som mål for et jordareals bonitet og dermed som enheder, der  fortæller om en gårds størrelse, målt  på udbytte. Se: hartkorn.
-Kpr - ses i notaterne 1827, side 62a - sikkert forkortelsen for 'knipper' (af  tagrør).
-kærv (kjærv) - se 'Trave'
-L:D: - (latin) laudate deus - ‘Gud være lovet’.
-lat: eller latr eller lateris latin - gen. af latus (side) - ’ 'Summa lateris' betyder således 'sidens sum', altså summen af de på en side i et regnskab opførte poster, som skal overføres på næste side’.
-ligning - 'skatteligning', 'afgift'
-lµ - 'lispund - vægtenhed (7940g), der i transskriberingen angives som lµ'. Se  også 'pund'.
-loc eller loco af latin: locus - ’sted’; enkelte steder i betydn, 'i stedet for'.
-Lysning - '?' - Ordet forekommer i 1810, side 164b, hvor Fattigvæsenet bevilger Johanne  Andersdatter Pyt 1 mark til 'Lysning'. Ordet må ikke forveksles med den kirkelige 'lysning' i forbindelse med en vielse. Måske er der slet og  ret tale om et (tælle)lys.

-matriculs hartkorn - gårdens (matriklens) hartkornsangivelse, der oplyser om dens afgrødemæssige ydeevne og dermed om dens beskatningsgrundlag.
-mulct eller mulkt - ’bøde’. Se herom i regnskabsåret 1820.

-neg - se: 'Trave'
-N.V. - 'navneværdi, normalværdi' - se penge
-N.B. eller NB - ’Nørby’ i Tved' . Ses også som 'nota bene' (latin): 'bemærk'. -næstafvigte - 'forrige'.

-ordenlig - ’foreskreven’, ’forskriftsmæssig’.
-overordenlig el. overordentlig - ’ekstraordinær’.

-P – ’pot’ ca. 1 liter.
-P.H. –  '?' nævnes side 73a.
-P.M. - '?' nævnes side 173b.
-p:m: - '?' - nævnes side 181b: 'efter Cancelliets p:m: af 23 febr:'  Der må være  tale om  en meddelelse eller afgørelse truffet af cancelliet.
-pr - ´par’.
-pro parte virili - (latin) 'med den yderste formåen'
-provisorisk - 'foreløbig', 'midlertidig'.
-pund - µ - 'vægtenhed, der bruges i fattigprotokollens sidste år og angives med pundtegnet, som tilnærmelsesvist ser således ud: µ (et u med en streg over). Pundet (496,25g) er 1/16 af et lispund (7940g fra 1839 8000g).

-Qv, Qw: eller Qvrt: - ’kvartal’.
-Qv: Kours: - ’Kvartalskursen’. En kvartalsvis fastansat kurs for danske  pengesedler,  brugt ml. 1818-41.

-Rasphuset - 'Rasphuset lå langs kanalen til Sankt Annægade i København, og her blev nogle af de groveste mandlige forbrydere fra hele landet indsat til  strafarbejde. Fangerne raspede – dvs. filede – farvetræ fra Vestindien til pulver, som efterfølgende blev brugt til farvning af uniformer og klæder til flådens  officerer og øvrige mandskab,  det såkaldte holmensklæde.' 
-Rbd, Rgbd, Rbdlr eller Rgsbd - ’rigsbankdaler’. 
-Rbp, Rgsbp eller Rgbp - 'rigsbankpenge'.
-Rbm - 'rigsbankmark' -  se: penge
-Rd, Rdl - 'rigsdaler'.
-rede og regnskab - ’redegørelse’.
-remedering - 'afhjælpning'.
-resolvere - 'beslutte'.
-retrovid (latin) - ’se tidligere’.

-s, sk eller skl - ’skilling’ - se: penge
-skp eller skpr eller skpp   -'skæppe/skæpper' - se: kornmål.
-saltflod - Herom siger Ordbog over det danske Sprog: 'Salt-flaad, et. (foræld.) kronisk, stærkt vædskende eksem'.
-s: A: - 'samme Anledning'
-S og T – ’Sedler og Tegn’. se: penge
-s. Qv. - ’samme kvartal’.
-S.B. eller SB - ’Sønderby’ i Tved.
-S:T: - salve titulo (latin) ’med forbehold for titlens rigtighed’.
-scl / sc - latin: scilicet- ’nemlig, underforstået’.
-sime - ’bånd af snoet halm til fastbinding af tækkemateriale’.  
-skrolle - Ordbog over det Danske Sprog: 'en skrolle eller en skrulle er en person,  som  ikke er rigtig klog, er hidsig, ustyrlig, fuld af griller eller bærer sig tåbeligt ad'
-Sl - 'salig' dvs. død
-Sldrl - 'sletdaler' se: penge.
-Specie – se: penge
-supra (latin) - ’ovenfor’.

-tater - 'sigøjner'.
-tavle - 'lille træplade, skuffe paa et skaft, hvorpaa menigheden under gudstjenesten lagde offerpengene til kirkens funktionærer ell. en skærv til  indsamlinger for fattige og  nødlidende; også om lille pose, klingbøjtel til samme  brug'. (fra Ordbog over det danske sprog)
-tavlepenge - se: tavle.
-taxation - 'vurdering'.
-Td - ’tønde’ (se: kornmål)
-Tegn - se: penge
-tilforn - 'førhen', 'tidligere'.
-tinge - 'træffe aftale'.
-toe - 'vaske'.
-Tr: - '?', nævnes i forb. m. reparation af tag. Der er formentlig tale om
        mængdemålet 'trave'. Se dette herunder.
-trave - Om dette begreb siger Den Store Danske: "Trave, gammel dansk enhed for optælling af neg, som efter høst af korn, langhalm eller tækkerør var stillet op i hobe på marken. Der blev normalt talt 2-3 neg på en kærv og 20 kærve på en trave;..."
-TungMænd - 'begrebet nævnes fra 1812  flere gange, altid sidst i listen over pålignede ydelser af beboere i Ballerum i Tved. I notaterne, der dækker tiden fra 1817 til 1834 er begrebet 'Tung' eller 'Tungen' desuden nævnt adskillige gange.   Alt tyder på, at 'Tungmænd', der ét sted skrives 'TangMænd', betegner de to    ejere af den største lod beliggende på den østligste selvstændige  matrikel-gruppe, benævnt 'Tanggaarden, matr. 1' i Tved sogn : Peder  Christensen Oddershede og Laurs Frendsen. (kilde: Sogneprototol, Tved sogn  1831 og Hartkornsextract, Tved Sogn)

-ut - (latin) - ’ligesom’.
-ut prius  - (latin) - ‘som tidligere’.
-ut supra  - (latin) - ’som ovenfor’.

-v. eller v: eller vd - forkortelsen af det latinske 'vocito' : 'benævnes, kaldes', eller af det latinske 'vulgo dict' med samme betydning, som sognepræsten Bent Curtz bruger  i kirkebøgerne. Ses f.eks. side 173a: Anders Jacobsen v. Kallerup;  'Anders Jacobsen kaldet Kallerup'. Ses også i forbindelse med omregningen fra de nye Rigsbankdaler til de  tidligere Rigsdaler. Ses  desuden mange steder i betydningen 'ved'.
-vacant - 'fri', 'ubesat'.
-vanfør - 'defekt', 'deform', 'vanskabt'.
-ve - 'ses ofte som afslutning på et årstal, f.eks: 1770ve -  sytten hundrede og halvfjerdsindstyve
-venerisk sygdom - 'kønssygdom'.
-verte - (latin) - ’vend’.
-vid in fine - (latin) – ’se til slut’.
-vide el. vid. - (latin) -’se’  -
-vid: Lib. Dat. Pag 131 - 'Se Liber Daticus side 131'. Refererer utvivlsomt til den Liber  Daticus, som findes på Rigsarkivet fra Nors-Tved Pastorat.
-vist - ’bestemt’ eller ’fastlagt’.
 
-Xt: eller Xst: - ’Christian’.
 
-Øghøved - 'Hest'  jvf. Torsten Balle, der citerer Knud Aagaard: 'Øghøved er det almindelige Navn paa heste' i Historisk Årbog for Thy og Mors 1970.