Det
må formodes, at de økonomisle forhold i
sognefattigdistriktet er stærkt påvirket af
statsbankerotten og pengeombytningen i 1813. Det må
være en
udløber heraf, der forårsager, at
fattigvæsenet den
26. februar modtager en regning på 114Rbd 6s for Sidsel
Rolandsdatters børn (se evt herom i regnskabet
for 1810), langt
mere end de aftalte 60Rd årligt, skønt
pengedevalueringen
efter statsbankerotten kunne berettige til en forhøjelse.
Fattigkommissionen overvejer at forøge sogneboernes
fattigbeskatning, men beslutter så, at man ført
vil have regningens rigtighed
godtgjort, - sikkert hos amtsfattigkommissionen.
Det lader til at være en klog disposition, for i referatet
fra
juni kvartals møde i fattigkommissionen ses det, at en regning
på 87Rbd 68s er blevet betalt for de to pigers
forsørgelse. På regnskabsårets sidste side ses et eksempel på den udstrakte forpligtelse, der hviler på sognepræsten: sognets fattigvæsen har et underskud på næsten 22 Rd, og hvad gør man så? Jo, denne 'Deficit ... har Præsten forstrakt indtil muelig nogle Tdr Byg af beholdningen kunne sælges'. Dette eksempel er kun et af mange eksempler i fattigprotokollen på, at sognepræsten er økonomisk involveret i fattigvæsenet. Årets udgifter bliver: |
RUG: 11td 5skp
|
BYG: 47td 2skp
|
PENGE:
185Rbd 52s
(heri et underskud på 21Rbd 92 5/6Rbs) |
a.,
Maren Esdals Husleje b., Mette Konge til Ildning c., Birthe Mariager til sit uægte barn d., Povl Søegaards Pleje og Ophold hos Lars Westergaard i 4 Maaneder og 1 Uge vid Kommis: Forsaml: i Sptbr e., Jens Havre til Ildning f., Mette Konges Husleje |
Se de originale notater her |
1813 |
1815 |