| Året
1810 bliver et af de dyreste år for Fattigdistrikt Nors-Tved,
da
der den 30. juni til Amtskommissionen kommer en skrivelse fra
Cancelliet, der påbyder fattigvæsenet i Nors at
påtage sig opfostringen af to pigebørn,
døtre af
Sidsel Rolandsdatter, der er
født i Nors, som 'en Betlerskes barn'. Der er i fattigprotokollen ikke noget referat af Cancelliets henvendelse, men sognepræsten skriver, at det sker 'paa Grund af, at disse børns Moder... er bleven født og døbt ( i Nors)'. Den begrundelse kan synes mærkelig, da det i Reglementet fra 1803 i §6 er beskrevet, at det 'påligger ... ethvert sognedistrikt at forsørge alle dem, der er født og opvokset i distriktet', hvilket ikke er tilfældet for de to børn, - men for deres mor. Men påbudet må have været indiskutabelt, for sognepræsten efterkommer straks - og tilsyneladende uden at behandle sagen i fattigkommissionen - det tilbud, som følger med påbuddet, nemlig at et ægtepar i Sæby vil tage sig af de to pigebørn, indtil de fylder 12 år - 'for 8s dagligen hvert barn'. Otte skilling dagligt for to børn, altså 16 skilling = 1 mark pr dag bliver på et år til 365 mark: ca. 61 Rd - hvilket vil sige, at de to piger alene de næste 6-9 år hvert år kommer til at koste fattigdistriktet det samme som et helt års pengebeskatning. Påbuddet og sognepræstens absolutte accept må have affødt protester i sognet, selv om der i fattigprotokollen ikke ses antydning af modvilje mod de forhøjede udgifter, men også hos sognepræsten må der have indfundet sig et mere end almindeligt ubehag, da der allerede i september, kun to måneder efter præstens accept, indfinder sig en regning for de to pigebørn med tilbagevirkende kraft fra oktober 1807! En regning på 201 Rd, der ud over de nævnte kostpenge også indbefatter udgift til 'Klæder og Linned m.m.' Betalingen af det usædvanligt høje beløb, som de to pigers opfostring med ét slag påfører sognene, klares ved at Amtsdirektionen bevilger 100 Rd som en hjælp, men sognepræsten og fattigkommissionen bliver nødt til før årets udløb at udfærdige en ekstraordinær fattigbeskatning, der forhøjer indtægterne med godt 115Rd. Resultatet bliver, at fattigvæsenets udgifter for 1810 vokser fra sidste års udgift på 65Rd til dette års 342Rd. Se årets samlede udgifter her. Men måske har sognepræsten forstået at klare udfordringen godt. Ved at sammenligne ligningen før Sidsel Rolandsdatters piger kom på fattigvæsenets regnskab med den ekstraordinære ligning, som deres tilstedeværelse afstedkom, ses det, at opkrævningen af de mange ekstra penge sker ved at udvide antallet af pengeydere fra 32 til 89. De nye pengebeskattede personer kommer således til kun at yde et mindre beløb, typisk 1Rd. De samlede udgifter for året 1810 bliver så: |
RUG: 14td
  |
BYG: 67td 4skp
  |
PENGE:
342 Rd 48 sk    omtrent som her vist med 300Rd i sedler og 20 speciedaler |
| a., Peder Frideriksens
søn, Søren Kristian til Klæder b., Kristen Danielsens Hustrue til Husleye c., Niels Kold til Hjelp at bygge en Hytte d., Anders Skomager i sin Sygdom - e., Jens Havre til sit Huses Reparation - f., Søren Konges børn til Klæder - g., Peder Andersens Tilgodehav: fra forr: Aaringer h., Omkostninger ved Maren Jellesdatters begrav: i., Povel Kiils Karen til Linned - k., til Sidsel Rolandsdatters 2 børn i Sæbye l., Gunis Kones Husleye - - - m., Johanne Andersdatter til Lysning - n., Maren Konges Husleje - o., Medikamenter, Salve og Smørelse til adskillige blandt Almisselemmerne |
Se de originale notater her |
 oversigt |
1809 |
 1811 |