I første halvdel af 1800-tallet ses i fattigprotokollen tre personer, der alle bære efternavnet Wuust. I fattigprotokollen ses de ikke at have nogen forbindelse med hinanden, men det viser sig, at de er søskende og at de bærer deres efternavn, som retteligt er et tilnavn, efter det sted, de kommer fra: Vust sogn. Med kirkebogen i Vust som hjælperedskab kan dette anetræ opstilles:


De tre søskende er markeret med farve på anetræet, men udover at de er søskende, så ses det i fattigprotokollen ikke, at de i Nors har nogen relation til hinanden, og de optræder desuden i fattigprotokollen på forskellige tidspunkter. Just mellem 1806 og 1826, hvor han dør, Kield mellem 1810 og 1814, hvorefter han ikke kan følges yderligere i Nors og Maren mellem 1837 og 1849, hvor hun dør. Men det er vel usandsynligt, at de to brødre ikke har haft kontakt med hinanden. Søsteren Maren optræder derimod først i Nors fra 1837 til 1849, hvilket jo er længe efter at de to brødre er døde og borte.


Just Jensøn Wuust dukker op i fattigprotokollen som 42-årig, da det i fattigprotokollen i 1806 noteres, at 'I July-qvartal d: 23de var Commissionen samlet i Nors-Præstegrd, hvor da blev foreviist og oplæst S:T: Hr Amtmandens Resolution andgaaende dend svagelige Just Jensøns Forsørgelse, hvilken blev paalagt Nors og Tveds Beboere, og skal samme blive ham andviist til næste Michaelis'.

En nærlæsning af kirkebogen i Vust viser, at Just Jensen er det fjerde barn af en søskendeflok på 13. Det femte barn er broderen Kield, som også ses i fattigprotokollen.  De to brødre kan så have fulgtes til Nors i søgen efter arbejde, og i folketællingen 1801 ses de da også begge som tjenestekarle på den samme gård.
Mærkværdigvis omtales de begge som svagelige, Just i fattigprotokollens notat, som der er link til herover, og Kield i det første fattigbogsnotat hvori han nævnes, hvor han i  1810 foreslås som almisselem fordi '...han  i et jordløs Huus her i Nors har været syg meste delen af Sommeren'.

Første gang Just Jensen Wuust omtales i fattigprotokollen er i forbindelse med påbuddet fra amtmand Faye. Påbuddet går ud på, at fattigvæsenet i Nors-Tved pålægges forpligtelsen til at tage sig af Just Jensen Wuust, og når der udstedes sådan et påbud, er det givetvis fordi fattigkommissionen i Nors-Tved har vægret sig ved udgiften til en udensogns-person. At fattigvæsenet prompte adlyder amtmandens påbud er et godt eksempel på det hierarki, som er så væsentlig en del af offentlighedens funktion i enevælden.

'..(Almissen).. skal  blive ham andviist til næste Michaelis'  skriver sognepræsten, hvilket vi sige i det næstfølgende kvartal, da Michaelis er den 29. september.
Vi ser dog i de næstfølgende notater ikke, hvad Just Wuust får i almisse, sikkert fordi sognepræsten, Anders Eriksen Hvass, er præget af sin fremskredne alder og ikke formår at protokollere fyldestgørende. Han dør da også før der igen gøres et notat om Just Wuust. Den efterfølgende sognepræst, Knud Kristian Høyer, ændrer radikalt på protokolleringen og kan de næste mange år fremvise en mønsterværdig samling af notater. Og i det næste notat om Just Wuust, tre år efter, i 1809, kan man læse, at '..... Med Kost ved Omgang efter Ligning ere af Distriktets beboere forsynede, som tilforn Just Jensen (Wuust)...'
Vi kan derfor slutte, at den almisse som Just Wuust har fået tilbudt i 1806 har været 'Omgangsalmissen', en almisse, der bestod i, at han et bestemt antal dage havde lov til at indfinde sig på forud bestemte steder og dér nyde kost og ophold. Præcis hvordan denne omgangsret har formet sig for Just Wuust ved vi ikke, men det er sandsynligt, at hans omgang har formet sig på samme måde, som det er beskrevet for et andet almisselem, Niels Boesen, om hvem det siges, '...at hand skal nyde fuld Almisse ved Omgang hos Sognernis Beboere saaledis, at dend Mand, som haver 4 Bester giver ham Kost og Ophold i 8te dage, dend som holder 2de Bester i 4 dage og de store Huus-Mænd hver 2de dage'.
Desværre kender vi ikke til, hvilke steder omgangen omfattede, og vi ved heller ikke, hvor mange dage om året en sådan almisse kunne dække her i begyndelsen af det nye århundrede, men vi ved, hvordan omgangen fra midten af 1700-tallet på forskellig vis har været praktiseret i Nors-Tved hos de 14 almisselemmer som i denne fattigprotokol har nydt omgang. Se nærmere herom her.
Notaterne viser, at Just Wuust i de næste mange år får en hjælpende hånd fra fattigvæsenet ved retten til omgangskost, men de viser også, at omgangsretten bortfalder i perioder, hvor han har arbejde. Således siges det i 1810, at '....Just Jensen.... ved Slutningen af Aaret blev forsynet med Kost efter Omgang,.....indtil (han) fik tjeneste...'. Og således må hans tilværelse formodes at skride frem, selv om næste tilsvarende notat først findes i protokollen i 1821, hvor udgiften til Just Wuust i opgørelsen for året beskrives således: '2 Klasse: Maren Mariager  givet Kost efter Omgang -hele Aaret - Just Wuust sommetider' .
Man bemærker, at Just Wuust nu er blevet placeret i 2. klasse, hvilket er besynderligt, da Reglementet for Fattigvæsenet forbeholder 2. klasse til hjælp for børn. Måske er der tale om en fejlskrivning, men placeringen kan vel også blot synliggøre, at Just Wuusts almentilstand er blevet forværret.
Forværringen giver sig også tilkende ved at Just Wuust i december 1823 tildeles 1rd til en skjorte, og samme år ses i fattigvæsenets regnskaber en 'Extraordinaire Udgivt' på 1rd 4m. I sognepræstens private notater ses det, at Jens Wuust har ligget syg i 10 dage hos Jens Marcusen, og for den ulejlighed betaler fattigvæsenet ham det nævnte beløb.
Det følgende år, 1824, forsynes han med skjorter og træsko og året efter finder vi ham igen syg.
Sidste gang Just Wuust får gavn af fattigvæsenet er i 1826, hvor han får et par 'buxer'. Bukserne når han sikkert ikke at slide op, for den 31. december dør han 65 år gammel, og den 4. januar 1827 begraves han på fattigvæsenets regning på kirkegården ved Nors Kirke.

Justs bror Kield ser vi, som ovenfor nævnt, første gang i fattigprotokollen i 1810, hvor han beskrives som syg i et jordløst hus i Nors. Fattigvæsenets reaktion bliver at forsyne ham med 2td byg. I 1811 ses han ikke i fattigprotokollen, men i 1812 understøttes han med 1td byg, som i løbet af året suppleres med 2skp. I 1813 får han 1td byg og ved indgangen til 1814 figurerer han i fattigvæsenets opstilling af 'Forslag til almisselemmer' med en almisse som de foregående år på 1td byg. Men ved årets slutning ses han ikke som modtager af almisse i opstillingen af årets udgifter. Kield Wuust kan være flyttet fra sognet.
Men året efter ses i Nors Kirkebog et notat:
'Kristiane – Uægte barn af Moderen Ane Kirstine Peders Datter, inderste i Nors, og udlagt barnefader, Husmand Kjeld Wuust i Fæbersted; Moderen har født eengang forhen udenfor Ægteskabet. – Hjemme den 16 Juni; i Kirken d: 23 Juni'.
De nærmere omstændigheder kendes ikke, ligesom det ikke er verificeret at dén Kjeld Wuust, der registreres som barnefader er den samme person som ses i fattigprotokollen.

Maren Wuust ses første gang i Nors i folketællingen i 1834. Hun er da, helt i overensstemmelse med hendes dåbsdata fra Vust sogn, optegnet som 59-årig. Hun er desuden beskrevet som ugift og som indsidder, der 'lever af sine Hænders Gjerning'.

FT 1834 - Nors Sogn - Nors Bye
34 et Huus	Maren Christensdatter Ane Pedersdatter Maren Ust*)	70 27 59	Enke ugift ugift	Huus Enke hendes Datter; er Væverpige Indsidder og lever af sine Hænders Gjerning

Til Fattigprotokol I

Til Fattigprotokol II