Som det kan ses, ændrer almissen også beskaffenhed, idet mel, malt, gryn og penge ændres til rug, byg og penge; og som sådan uddeles almissen i resten af fattigprotokollens tid.
I det regnskab, som opstilles her den første gang efter Fattigreglementets indførelse, ses for første gang en indtægt, der givetvis også har eksisteret før det nye fattigreglement, nemlig begrebet 'Tavlepenge', der udtrykker, hvad der er inkommet i kirken, når den lille 'tavle' med et skaft blev båret omkring ved gudstjenesten og rakt ind mellem bænkerækkerne for at indsamle frivillige pengegaver. Af regnskabet ses, at disse tavlepenge for år 1804 beøber sig til 11Rd 12s, og at der er blevet fratrukket 1Rd 92s til Helsingør Hospital (se herom i 'forkortelser og fremmedord i fattigvæsens-protokollen' øverst på siden). Desuden ses en indtægt fra 'Lam Marens Efterladenskab' på 1Rd 39s,  der givetvis er opnået på baggrund af Fattigreglementets §24, samt en udgift til medicin til 'den Elendige Berthel' på 5Rd 48s. Som det kan ses af regnskabet giver regnskabsåret 1804 et lille overskud på 1skp byg og 2Rd 27s.

Regnskabet for året 1804 er således udtryk for en voldsom udgiftstigning for fattigvæsenet, og forøgelsen må for sognenes beboere have været voldsom. Alene påligningen af penge 7-dobles. Det er lidt vanskeligere at præcisere forøgelsen af naturalie-beskatningen, da den skifter beskaffenhed fra mel, malt og gryn til rug og byg, men opgjort i tøndemål alene sker der godt og vel en femdobling af udgiften.