Efter
de overmåde
fyldige referater af forholdene i fattigdistriktet i året
1804 svinder referaterne voldsomt ind i 1805. Kun kortfattede
bemærkninger i årets tre første
kvartaler viser, at en ny referatpraksis har indfundet sig.
Almisselemmerne Karen Traad og Lam
Maren dør allerede i sept. - okt. 1804, og Anders
Jensen og hans hustru dør og begraves samme dag, den 27. januar
1805, (Se kirkebogssiden med de fire nævntes dødsnotater) Deres almisseportioner
overføres til nyantagne almisselem Christen
Søeborg og hans skrøbelige hustru og til nu afdøde Anders
Jensens
'halvtossede daatter Maren Andersdttr'. I løbet
af 1805 dør også Apelone, hvilket mærkværdigvis ikke ses af kirkebogen, og Berthel
Pedersøn (Se kirkebogsnotatet), og 'deris
Almisse portioner bleve uddelte til de trængende, som hafde
deris Almisse hos Parcellisterne i Kaastrup og af Søegrd'. En kortfattet
regnskabsoversigt fortæller, at
udgifterne for året beløber sig til:
|
RUG: 9td 4skp
|
BYG: 66td 5skp
|
PENGE:
46Rd 75s som her vist: ca. 23 speciedaler |
Af
regskabet ses
desuden, at der nu må kalkuleres med yderligere
ekstraudgifter:
'Jens Mariagers Dttr og Ch: Esdahl til Klæder,
...Syns-Mændene fra Kaastrup, ....for Laas til Mar: Traads
Dør, ... Maren Høegh', ...
ialt en
pengeudgift på godt 3Rd, - en overskridelse af
regnskabet, som sognepræsten må lægge ud
af egne
penge. |
1804 |
1806 |