Ved folketællingen i 1787 befinder såvel Niels som Kirsten sig i Nors. Niels som tjenestekarl og nationalsoldat på en gård og Kirsten som hjemmeboende hos sine forældre:
Vi ved ikke, om Niels og Kirsten kender hinanden på dette tidspunkt, men otte år senere, - måske et åremål, hvori Niels har gjort tjeneste ved et regiment -, bliver de gift i Nors Kirke. Og i løbet af de følgende seksten år får de syv børn, to sønner og fem døtre. For især Niels må den voksende familie have været et under, for i modsætning til den familie, som han selv kom fra, så får han og Kirsten den lykke, at alle deres børn overlever.  Niels Thon og
Kirsten Simonsdatters tredje barn,
Antonette, er født i Ræhr. Familien må
altså i et ikke kendt tidsrum mellem 1797 og 1801 have
befundet sig der.
I folketællingen 1801 finder vi familien boende til leje hos husmand Niels Pedersen i Nors Bye:
Takket være Sogneprotokollen, som er udarbejdet i begyndelsen af 1800-tallet har det været muligt at finde det sted, som familien har boet på, da folketællingen fandt sted. I sogneprotokollen er nemlig anført (s.47), at Niels Pedersens husmandsbrug var ejet af Peder Kudsk og bestod af tre dele: En meget lille lod på kun 890 kvadratalen med hus og have beliggende i Nors By, en agerlod og en hedelod. Hus- og havelodden lader sig identificere ved hjælp af matrikelkortet fra 1813 og kan derfor udpeges på det detaljerede sognekort, opmålt i 1787. Se kortet længere nede på siden. I 1803 - året for indførelsen af et nyt fattigreglement - dukker Niels Thon og hans børn op i fattigprotokollen og bliver her antaget som almisselemmer af klasse 3. I reglementets beskrivelse af denne klasse står der: 'Til 3die Classe henhøre saadanne Familier eller enkelte Personer, som formedelst Svagelighed, mange Børn, tiltagende Alder, eller andre saadanne Aarsager, ikke ere i Stand til at fortiene saa meget, som behøves til deres, eller deres Børns, nødtørftige Underholdning.' Fattigprotokollens notat lyder således: 'Niels Thon boer i leye-huus har 4 smaa Børn, som ere trængende til Føden.' Hermed bliver familien et af flere eksempler på, at fattigforsorgen i langt højere grad end tidligere er opmærksom på de fattige familiers børn og den omsorg, som de har behov. Se herom her. Som følge af familiens godkendelse som almisse-modtager får den i de næste otte år en årlig almisse på 3td byg 1rdl. I 1811 ændres almissen til 1td rug, 2td byg, 1rdl, hvilket må betragtes som en forøgelse af almisse. Samme år tildeles ekstraordinært 'Kirsten Thon til børnenes linned og i hindes sygdom 4rd - 3m -', og året efter, i 1812, ses blandt fattigkommissionens 'Extraordinaire Udgivter: ...et Skjørt til Niels Thons Maren 4rd 67s' . Men med 1813, året hvor statsbankerotten sker, ændres almissen til kun at andrage 4skp rug og 1td byg. Kirsten henvender sig dog til fattigkommissionen 'Med begjering om noget Tillæg og Hjælp i denne Tiders Dyrhed...' og får ekstraordinært 4skp byg i både april og juli kvartal. Samme almisse ses i 1814. I 1815 sker der noget, som familien må have følt som en katastrofe. Hændelsen beskrives i fattigprotokollens referat af et kommissionsmøde i juni måned på denne måde: '..da Niels Thon og Hustrue, formedelst Skolehusets nye Indretning, bleve husvilde, magede Kommissionen at Børnene, Karen Maria 8 aar gl, antages paa 4 Aar, fra dette Aar 1 Maj at regne, af Gaardmand Kristen Hule i Nors til anstændig og forsvarlig Pleje, Føde Klæde og Skolegang for 40 rbd, skriver fyrgetiyve Rixbankdalers Betaling aarligen i Navneværdie - og det andet Pigebarn Maria 4 Aar gl, antages iligemaade paa 5 Aar af Husmand Niels Stefensen Møller ogsaa i Nors, imod at han ligeledes aarligen faaer i Godtgjørelse og Betaling af Fattigkassen 50 rbd - skriver et halvt Hundrede Rixbankdaler - Navne Værdie . - Forældrene Niels Thon og Hustrue, som hidtil havde nydt Almisse til bemeldte Børn have for fremtiden at forsørge sig selv ved Arbejde og Tjeneste.' Der er altså tale om, at familien bliver husvilde og må rykke ud af et hus, der skal indrettes som skole. Fra den tidligere omtalte sogneprotokol ved vi, hvor Degn og skolelærer Niels Chr. Stæhr fra 1816 kommer til at bo og virke. Det er dermed sandsynliggjort, hvor familien Thon boede, da katastrofen ramte dem i 1815. Se udsnittet herunder af sognekortet, opmålt i 1787, hvor også er markeret, hvor familien boede i 1801 og hvor de to små piger blev sat i pleje i 1815.  De fire lokatiteter, som er vist på det utroligt detaljerede gamle sognekort herover, kan findes på Google Earth ved hjælp af disse koordinater:
Som følge af de beslutninger, der bliver truffet omkring de to pigers plejeanbringelse, udbetales der herefter ikke nogen almisse til familien, og vi ved ikke hvor Niels Thon og hans kone Kirsten kommer til at bo herefter. I fattigprotokollens udgifter for året 1815 ses en post, som det indtil videre ikke har været mulig at gøre rede for: Extraordinaire Udgivter: a., Farvematerialier til Niels Thons Børn 1rd. Rigsarkivar Martin Sejer Danielsen formoder, på forespørgsel, at der er tale om materiale til indfarvning af tekstil. Maria, den yngste af de to piger, som er blevet anbragt i privat pleje af fattigvæsenet, kommer imidlertid ikke til at opholde sig hos sin plejefamilie den planlagte periode ud, for på et fattigkommisionsmøde i december 1818 noteres det under punktet: '..... Forandringer: - I Henseende til Forandring befindes Niels Thon at have bygt Huus - og mener Commissionen ham da at være pligtig til selv at antage til Nye Aar det mindste af sine 2 Børn, som hidtil havde været paa Fattigkassens Regning i Kost m.v: hos Niels Møller ' Vi får her at vide, at Niels Thon har bygget sig et hus. Desværre ved vi intet om, hvordan han, der ellers var almisselem, har været istand til at bygge hus, ej heller hvor huset er opført, men på en eller anden måde må lykken have tilsmilet ham, og udover den, - mærkværdigvis - ikke specificerede udgift på 13rd 32s, som fattigvæsenet for sidste gang betaler for hans datter Karen Marie i 1819, ses det ikke, at han belaster fattigvæsenet yderligere. I sogneprotokollen, som er nævt ovenfor, findes endnu et notat om Niels Thon, nemlig at han sammen med Poul Smed er ejer af en meget lille englod i Tved Sogn. Det er svært at forestille sig, at denne englod har noget at gøre med stedet, hvor han bygger hus, men måske er den udtryk for, at hans livssituation som sådan er blevet forbedret, og en englod i Tved, hvor lille den end måtte være, har måske kunnet give hø til vinterfoder til en ko. Signaturen på kortet kunne også tyde på, at det her har været muligt at grave tørv. Stedet kan ses her. I folketællingen, i 1834 ses Niels Thon og hans kone at bo i en hytte. Måske er hytten det hus, han byggede. Der har sikker været grænser for hans formåen:
Et halvt år efter folketællingen dør Niels Thon. Kirkebogen fortæller i korthed: 'død 13 juli – begr 20 Juli – Niels Anthonisen – Husindsidder i Nors – 71 -' Hans kone, Kirsten, lever i endnu 16 år. I 1836 får hun helbredsproblemer, for i fattigprotokollen ses det, at hun i 35 dage plejes i 35 dage med 'Søbemad', og samme år ses benbrudslægen Niels Kudsk at have fået 4rd i anledning af 'Kirsten Thons Armbrud'. De næste 7 år ses Kirsten slet ikke i fattigprotokollen, men i folketællingen i 1840 ses hun at bo alene i Nors By. Sikkert sammen sted som tidligere; formentlig i det hus som hendes mand byggede og som i 1834 blev kaldt en hytte:
I 1844
optræder hun igen i fattigprotokollen. Hun får da
1td 2skp byg, 2Rd og 1½ Bul Tørv i almisse, og i
den følgende folketælling,
i 1845, ses hendes
forhold at være uændrede:
Umiddelbart efter folketællingen, i marts måned 1845, afholdes et fattigkommissionsmøde, som måske bringer en smule klarhed over huset, som Kirsten nu bor i. Fra mødet refereres der: '...Jeppe Nielsen tillod i dette Sogneforstanderskabsmøde, at Kirsten Thons Huus maatte blive staaende til hendes Død og derefter være Fattigvæsenets Eiendom, imod at det aarligt af Fattigvæsenet skulde holdes vedlige og allene være hendes Bolig.' Referatet kan måske tolkes på den måde, at Jeppe Nielsen er ejer at den jordlod, hvorpå Niels Thon i sin tid byggede et hus eller en hytte, som familien efterfølgende beboede og som hans enke stadigvæk bebor. Nu træffes der så aftale med fattigvæsenet om, at Kirsten sikres ret til at bebo huset til sin død, og fattigvæsenet lover at forestå vedligeholdelse af huset indtil det sker. Kirsten kommer dog næppe til at bo i huset sin tid ud, for i 1849 ses det, at hun bor hos P: Smed, en ordning, som fattigvæsenet utvivlsomt har foranlediget på grund af hendes svaghed. I hendes sidste år, fra 1846 og til hendes død i 1850 får hun en årlig almisse på 4td byg og 5Rd. Om
datteren Maren
Niels Thon og Kirsten
Simonsdatters fjerde barn, Maren, født i 1801,
følger i
forældrenes fodspor som almisselem.
I 1829 ses hun for første gang i fattigprotokollen, hvor '...Jens Christian Bonnerup af Brunn mødte med Forlangende om nogen Godtgjørelse, for Tilgodehavende hidtil for det hos ham antagne Maren Thons Drengebarn - Kommissionen tilstod og betalede ham for dette Aar 2rbd, hvormed han fandtes tilfreds til Aarets Udgang- For tilstundende Aar 1830 tilstod Kommissionen ham 2rbd Tillæg til hvad han faar hos Barnefaderen Jens Sørensen i Torp, 6rbd og Moderen Maren Thon for nærværende tjenende i Øsløs Prstgrd, som hendes Hosbonde svarer 4rd af hendes Løn '. Maren Thon har altså en søn, og af de følgende notater i fattigprotokollen ses det, at hun også har en datter. Begge børn er såkaldt uægte børn, født udenfor ægteskab efter Marens forhold til to forskellige mænd. At de uægteskabelige børn ikke var et usædvanligt fænomen, i særdeleshed i de fattigste familier, ses i dette tilfælde af, at Marens søster Antonette også får to uægteskabelige børn. De to søstre har utvivlsomt støttet hinanden i forbindelse med børnenes fødsler, da de optræder som fadder for hinandens børn ved de respektive børns dådshandlinger. For søsteren Antonette ser det ud til, at en tragedie udspiller sig, idet hun får de to uægte børn med den samme mand, - som derefter gifter sig med en anden kvinde, som han stifter familie med. Maren derimod gifter sig otte år efter sit sidstfødste uægte barn med Peder Christian Poulsen Tranum, som hun har mødt, mens hun er i tjeneste som tjenestepige i Øsløs Præstegård, og med ham skaber hun sig en familie i Øsløs med fem børn, hvoraf de to undgår en tidlig død. I 1843 den 30. marts flytter familien til Thisted, hvor den i folketællingen fra 1845 ses boende i Baggaden. Videre er det ikke lykkedes af følge familien. De to søstres anetræer kan ses længere oppe på siden. Som fattigbogscitatet herover fortæller, er Maren Thons søn, Søren Christian, i 1829 sat i pleje af fattigvæsenet hos Jens Christian Bonnerup i Brunn. Drengen er på det tidspunkt 5 år år gammel, og her bliver han til og med 1833. Da er han blevet 9 år. I 1834 flyttes han til en familie i Lild, hvilken vides ikke. I Lild opholder han sig indtil 1837, hvor han flyttes til sin mor og hendes mand i Øsløs, og her bliver han indtil han i 1839 konfirmeres i Øsløs Kirke den 1. søndag efter Påske 1839. Herefter er det ikke lykkedes at finde spor af ham. Marens datter, som også bærer navnet Maren, er ved sin opdukken i fattigprotokollen 9 år gammel og er i pleje hos Poul Smed, men flyttes umiddelbart efter til Niels Stephensen i Hinding, hvor hun stadigvæk ses i folketællingen i 1834, året hvor hendes mor Maren indgår ægteskab i Øsløs. De lidt uoverskuelige forhold kan sammefattes således: I årene såvel før som efter Maren Thons ægteskab i Øsløs varetager fattigvæsenet i Nors-Tved plejen af hendes to uægte børn. I fattigprotokollen ses udgiften for de to børn at være:
**) sidste fattigbogsnotat for Søren Christian - som ligeledes er blevet konfirmeret - i Øsløs.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
