Niels Larsen SøeN
Niels Chr daab 1836 Marie daab 1842 Jens Chr daab 1846 Jens Chr dod 1846

Niels Larsen Søe
(o. 1790 - 1863)


Niels Larsen Søe dukker første gang op i fattigprotokollen i 1846, hvor en aftale indgås mellem Sogneforstanderskabet og Jacob Boysen, der lyder således: '...Jeg underskrevne Jacob Boyesen har hermed indgaaet med Pastor Dreyer paa Sogneforstanderskabets Vegne, at paa næst kommende Mandag modtager den siyge Niels Søe i Kost, Husleie, Pleie for 6 Maaneder fra nævnte Dag for en Godtgiørelse  af 3 Tdr Byg og 10 Rbd. samt 3m for Sengklæder hvilket tilstaaes med Underskrift; Denne Accord giælder i ligeviis, om Niels Søe skulde komme sig. Nors Præstegaard d. 14 Febr. 1846'.
       
Før dette notat er det svært at finde oplysninger om Niels Larsen Søe, der oftes blot omtales som Niels Søe.
Ganske vist ses det af senere folketællinger, at han skulle være født i Vorring engang i 1790'erne, men det er ikke lykkedes at finde troværdige oplysninger om ham og hans familie.
Han ses dog i folketællingerne 1834, 1840 og 1845 i henholdsvis Nors (på Søgård), Hinding og Tved (på Skjelsgård) og i 1850 i Hjardemaal. Se herunder:

Folketælling 1834 
Niels Søe 43 ugift Tjenestefolk paa Søegaard


Folketælling 1840
Niels Larsen Søe 50 ugift Tjenestekarl


Folketælling 1845
Niels Søe 54 ugift Vorring Tjenestefolk


Folketælling 1850 - Hjardemaal Sogn
Jens Boiesen
Maren Andreasdatter
Niels Larsen
68
67
60
gift
ugift
her i Sognet
Tved Sogn
Nors Sogn
Huusmand, lever af sin Jordlod, Huusfader
hans Kone
Fattiglem

Alt tyder således på, at Niels Søe har været ugift tjenestekarl med tjeneste på forskellige gårde hele sit liv, og fra 1846 løber han ind i problemer så store, at fattigvæsennet må tage over. I aftalen, som er indgået med Jacob Boysen lyder det som beskrevet herover, at  'Accorden' (aftalen) giælder i ligeviis, om Niels Søe skulde komme sig'.
Det ser efterfølgende ud til, at Niels Søe er kommet sig, for få linjer efter aftaleteksten ses, at  '...Da Niels Søe antages at være kommet sig, og det baade er hans og Forstanderskabets Ønske, at han skal  gaae om i Sognet, bestemmes, at Jacob Boyesen beholder ham til 8 Mai og erholder derfor ¼ Aars betaling i Korn og Penge.'
Ifølge de nedskrevne notater i fattigprotokollen har Niels Søe altså været i kost og pleje hos Jacob Boysen fra midt i februar til den 8. maj 1846 og derefter har han gået på omgang i sognet i det følgende halve år, måske med undtagelse af 11 dage, for et notat fra 1846 siger, at 'Christen Kjeldsen tilstaaes 2 S. Byg for Niels Søe for 11 Dage'. Udover dette ses fattigvæsenet i 1846 at have bekostet 1m 8s til Strømper til Niels Søe.

Det må imidlertid have været alvorligere end som så med Niels Søe, for i et notat, der er dateret den 13. januar 1847, - altså umiddelbart efter det halve års 'omgang i sognet' lyder det:
'Med jørgen Kappel sluttet Accord om at koste, huse pleie  Niels Søe, vaske om ham, og sye paa hans gamle Klæder, for en Betaling af 6 td Byg, 10 Rbd. at regne fra 13 Januar 1847 til 13 Jan. 1848, Imod at være fri for Omgangspengene i nævnte Tidsrum.  Seng lægger han til.'
Den herover beskrevne 'Accord' (aftale) med en af sognets beboere om at huse og pleje en anden ildestedt sognebeboer er særdeles almindelig her midt i 1800-tallet. At det også kan afstedkomme problemer for fattigvæsenet ses af et notat i fattigprotokollens regnskab over indtægter og udgifter for året 1847, hvor det sidst i regnskabet anføres: '.. men skylder for Niels Søe 1td 4skp Byg'. Hvad problemet med at betale Niels Søes vært, Jørgen Kappel, den aftalte betaling vides ikke. Måske er fattigvæsenet løbet tør for 'betalingskorn' og må afvente et nyt års avl.
Den svækkede Niels Søe opholder sig sikkert hos husmand Jørgen Kappel, hans kone Ane Cathrine Larsen og deres to børn, der i 1847 er 9 og 6 år indtil begyndelsen af 1849, altså i to år, hvorefter en ny 'hentingning' finder sted. I fattigprotokollen noteres det,:
'Niels Søe fra 13 Janv: 1849 til 13 Janv: 1850 for 30 Rbdl, til Jens Boiesen i Hjardemaal Klit, som forsyner ham, saavel med Gang som Senge-Klæder, og forøvrigt forsørger ham paa forsvarlig Maade'
Niels Søe flyttes altså til et andet sogn. Hvad grunden hertil er, kan vi jo kun gætte på. Mest sandsynligt er vel, at Jens Boisen i Hjardemaal Klit har givet fattigvæsenet et mere fordelagtigt tilbud end Jørgen Kappel i Nors, og så har det for Sogneforstanderskabet været af mindre betydning, at værten har været udensognsboende.

Efter de kortfattede notater at dømme forbliver Niels Søe hos Jens Boiesen og hans kone i både 1849, 1850 og 1851, hvorefter han i december 1851 for det følgende år bliver  'hentinget hos Jens Dommerbye (i Sønderby i Tved) 'for 30 Rbdl'.
Hvor længe Niels Søe er hos Jens Dommerby vides ikke, for den nøjere beskrivelse heraf for de følgende år er fraværende i både fattigprotokollen og i  sogneforstanderskabs-protokollen. Hvad vi ved er, at de årlige beløb for hans ophold og pleje  er 30 rbdl (1849) , 30 rbdl (1850), 30 rbdl (1851), 30 rbdl (1852), 34 rbdl (1853),  34 rbdl (1854), 50 rbdl (1855), 60 rbdl (1856), 60 rbdl (1857) og 1Td Byg og 60 rbdl (1858).
Det sidst nævnte år, 1858, nævner et fattigprotokol-notat, at  væsenet den 15. januar til Niels Søe har en 'Extraordinair Udgift i Penge' til på 2Rdl, og året efter, i 1859, noteres det i sogneforstanderskabets protokol, at '...Ellen Pedersdatter, hos hvem Niels Søe var i Underholdning indtil Udgangen af Aaret 1858, havde forlangt et passende Vederlag fordi hun havde forbedret hans Seng. Sogneforstanderskabet vedtog at tilstaae hende 1rdl'.
Af notatet kan så uddrages, at Niels Søe har været i pleje hos Ellen Pedersdatter i Tved i den sidste del af 1858. Ellen Pedersdatter forlader imidlertid sognet i august for at flytte til Hillerslev (se notatet herom  herunder i år 1858), og øjensynligt er Niels Søe fulgt med og har opholdt sig her nogle måneder, for i 1859, kortvarigt at blive indlogeret hos J.P.Simonsen.
Øjensynligt giver det sidstnævnte opholdssted problemer, for sogneforstanderskabs-protokollen skriver  den 29. october 1859:  '...Niels Søe /:som i Utide kom fra J:P:Simonsen:/forbliver hos Niels Henrichsen for 50Rdl fra 1Jan/1860 til 1Jan1861'. Niels Henrichsen, der også kaldes Niels Jensen, er bosiddende i Kaastrup, så hertil flyttes Niels Søe så for at bo her indtil 1. januar 1861.

Folketælling 1860 - Kaastrup Sogn
Niels Jensen
Kirsten Poulsdatter
Niels Larsen Søe
64
59
68
gift
gift
ugift
Vester Vandet
Her i Sognet
Huusmand, Dagleier, Huusfader
hans Kone
Almisselem, der forpleies for Betaling


En ny 'hentingning'fra 25. Oktober 1860 placerer derefter Niels Søe hos gårdmand Christen Larsen i Tved for 50Rdl og 3Td Byg, og her forbliver han indtil sin død den 8. april 1863, - de sidste to år for en betaling af 45 Rdl og 3Tdr Byg.


Herunder en opstilling af de steder, hvor Niels Larsen Søe ses 'hentinget' i sine 17 år som almisselem
I sidste kolonne tilgængelige oplysninger om plejefamilierne.


1846 - i kost og pleje hos Jacob Boysen (Husmand i Nors)
- 11 dage hos Christen Kjeldsen (Husmand i Vorring)
- omgang i sognet
Fra folketællingen 1845 i Nors:
Jacob Boiesen - 65 - Husmand
Ingeborg Andersen - 64 - Hans kone
Anders Christian Jacobsen - 25 - Deres Søn
Marie Pedersen - 2 - Almissebarn
1847 - huses og plejes hos Jørgen (Christensen) Kappel i Nors.
Fra folketællingen 1850i Nors:
Jørgen Christensen - 53 - (Tømmer og) Huusmand
Anne Cathrine Larsen - 49 - hans Kone
Christian Jørgensen - 11 - Deres Børn
Lars Christian Jørgensen - 8 - Deres Børn
1848 - formentlig samme sted som i 1847. I fattigprotokollen ses ingen notater for år 1848.
1849 -  hos Jørgen Cappel i 4 dage

- indtinget hos Jens Boisen i Hjardemaal Klit
1850 Fra folketællingen 1850 i Hjardemaal:
Jens Boiesen - 68 - Huusmand, lever af sin Jordlod
Maren Andreasdatter - 67 - hans Kone
Niels Larsen - 60 - Fattiglem
1851 Fra folketællingen 1850 i Tved:
Jens Jensen dommerby - 38 - Gaardmand, Huusfader
Else Marie Christensdatter - 48 - hans Kone
Peder Nielsen - 23 - deres Børn
Lars Christian Nielsen - 8 - deres Børn
Kirsten Marie Larsdatter - 19 - Tjenestepige
1852 - hentinget til Jens (Jensen) Dommerbye i Sønderby, Tved.
1853
1854
1855 Fra folketællingen 1855 i Tved:
Niels Henriksen - 59 - gift -Vandet Sogn - Inderste, dagleier, Husfader
Kirsten Poulsen - 54 - Kaastrup -  hans Kone
1856
1857
1858 - hos Ellen Pedersdatter Ellen Pedersdatter er som 33-årig i 1853 blevet gift med enkemand Ole Christian Jepsen. I 1854 får paret et dødfødt barn. I 1855 endnu et dødfødt barn. I 1857 får de et barn, der dør straks efter fødselen, og samme dag dør Ole Christian Jepsen. I januar 1858 gifter Ellen Pedersdatter sig med Bertel Nielsen og i august flytter parret til Hillerslev
1859 - hos J.P.Simonsen
1860 hos Niels Henrichsen i Kaastrup (som i folket. 1860/Kaastrup kaldes Niels Jensen)
Fra folketællingen 1860 i Kaastrup:
Niels Jensen - 64 - Vester Vandet - Huusmand, Dagleier, Husfader
Kirsten Poulsdatter - 59 - her i Sognet - hans Kone
Niels Larsen Søe - 68 - Almisselem, der forpleies af dem for Betaling
1861 - indtinget hos Chr. Larsen Fra folketællingen 1860 i Tved:
Christen Larsen - 66 - gift - her i Sognet - Gaardmand, Husfader
Dorthe Christensdatter - 49 - gift - Kaastrup - hans Kone
Christen Jensen - 25 - ugift - Ræhr - Tjenestekarl
Ane Kirstine Sørensen - ugift - Nors - Pleiedatter forsørges af
                                                    Fattigvæsenet i Nors
1862
1863








Til Projekt Nors
forside
Til Fattigprotokol I
Til Fattigprotokol II
Til Fattigprotokol III
Til Sogneforstanderskabets protokol
 Til almisselemmerne, grafisk opstillet
Til almisselemmerne, alfabetisk opstillet