FT 1787 -Tved Sogn - Nørby
10	Jens Larsøn Dorethe Bertelsd: Johane Jensdtr: Mette Larsdtr: Maren Larsdtr:	Mand hands Kone deris daatter Mandens Moder hands Syster	33. 37. 1. 65. 36 -	i 1 ægteskab   -    -    -    - Enke af 1 ægt ugift	huusmand   -    -    -    -   -    -    -    - Inderste

..., og her bor de to søstre sikkert indtil 1806, hvor søsteren bliver gift med Mads Horn og flytter til Tingstrup ved Thisted.
Året før søsteren Kirsten bliver gift, i 1805, ser vi for første gang Maren Høeg i fattigprotokollen, hvor hun i fattigvæsenets regnskab figurerer som modtager af en almisse på 1rd 40s. Men først året efter ses det beskrevet, hvorfor hun nu modtager almisse. Det sker i forbindelse med at et andet almisselem, Niels Boesen, på tragisk vis må afstå en almisse, som Maren Høeg får tildelt. Tildelingen af almissen beskrives således:

'1806 d 8 January var Commissionen samlet i Nors-Præstgrd og da fremkom dend ældgamle Niels Boesøn nu 84 Aar og beklagede sig for Ophold i hands Høye Alderdom. Commission fandt det billigt, at hand skal nyde Forsørgelse i Sognerne, men da ingen af hands egne Børn ville andtage ham efter Tilbud af fuld Almisse til hands Ophold, Saa bestemmede Commissionen, at hand skal nyde samme ved Omgang hos Sognernis Beboere saaledis, at dend Mand, som haver 4 Bester giver ham Kost og Ophold i 8te dage, dend som holder 2de Bester i 4 dage og de store Huus-Mænd hver 2de dage. Omgangen begynder i Ørgaard d: 8 february og siden efter touren. det Ager-Land hand hafde i Fæste blev overdraget Eyeren Berthel Christian i Hinding, da hand derfor igien afgiver aarlig 1td Byg hvilken blev tildeelt dend trængende og døve Maren Høeg i Tved-Sogn.'

Her ser vi altså, at Maren Høeg beskrives som 'trængende og døv', - en situation, hun måske har befundet sig i hele livet. Om Niels Boesen, der fratages almissen, kan læses nærmere her.

Allerede samme år gentager situationen sig. Denne gang er det et andet almisselem, Jens Olesen, som er død. Hans almisseportion bliver derfor ledig og gives til andre trængende, heriblandt Maren Høeg. Læs om Jens Olesøn her.

'AlmisseLemmen d: gl: Jens Olesøn døde sidst i May, hands Jordefærd besørgede hands Børn og altsaa blev intet til Indtægt eller udgift for Cassen; dend halve Almisse hand efterlod, nemlig 4skp Rug - 1td byg og 48s blev tillagt Maren Jellesdttr, Maren Høeg og Jens Bunch, efter Ligning'.

Og igen i 1807 er det ledige almisseportioner, der kommer Maren Høeg til gode.
Men fra 1808 og nogle år frem ser det ud til, at Maren Høeg er optaget som 'fast' almisselem, og hun får nu en jævnt stigende almisseportion:

i 1808
	1td 4skp byg
i 1809
	4 3/4 skp rug                                   1td 2 skp byg
i 1810
	4 skp rug                                1td 4skp byg
i 1811
	4 skp rug                             1td byg    1rd    ekstraord. 1td byg       2rd til vinduer
i 1812
	1td rug                    2td byg                   4rd

Maren Høeg når ikke at bruge sin sidst tildelte almisse, for hun dør i begyndelsen af maj måned 1812 og begraves den 7. maj på Tved kirkegård, 61 år og 3 måneder gammel, som der med et enkelt fejlagtigt år står i kirkebogen.

På det kvartalsmøde, som fattigkommissionen afholder en måned efter Maren Høegs død, noteres det i fattigprotokollen:

'Ogsaa er Almisselem Maren Høg ved Døden afgangen - for hendes Efterladenskaber og begravelsesomkostninger skal Regnskab vorde aflagt - Hvorved imidlertid bemerkes: at hendes efterlevende nærværende broder Jens Høg idag erklærede at han for sin Part ingen Fordring gjør paa sin Søsters Efterladenskaber, naar Omkostningerne ved begravelsen, som han forestod, billigen godtgjøres ham - Mads Horn i Tinstrup, som er gift med den afdødes Søster, mødte ike idag ved Kommissionen efter Tilvarsel, - En broder som ej tilvisse vides hvor han er, er indkaldet i Aviserne -'

Når Maren Høegs bror, Jens, meddeleler fattigkommissionen, at han '...ingen Fordring gjør paa sin Søsters Efterladenskaber' må det bero på, at han ikke mener, at hans afdøde søsters efterladenskaber er af nogen værdi. Men måske er han også bange for, at han ved at gøre fordring på hendes efterladenskaber kan risikere, at fattigvæsenet vil kræve den almisse, som i årenes løb er blevet givet til Maren Høeg, tilbagebetalt. Den bekymring kan han have gode grunde til at have, for i fattigreglementets §24 står der:
'Udbringes den Afdødes Efterladenskaber til mere, end paa ham af Fattigkassen er anvendt, da tilfalder Overskuddet Districtets Fattigvæsen, saafremt hans Arvinger enten ikke kan, eller ikke vil, erstatte, hvad af Fattigvæsenet til hans Forsørgelse er bleven udgivet.'
Måske spiller tidernes økonomiske ugunst også ind. Netop i år 1812 nåede inflationen i Danmark så store højder, at kornpriserne eksploderede, nogle steder i landet til det tyve-dobbelte af prisniveauet kort forinden, og man kan forestille sig Jens Høegs forestilling om med 1812-priserne på korn, at skulle tilbagebetale den almisse som hans søster havde fået siden 1806.
Og svogeren Mads Horn er, må vi gå ud fra, af samme mening, da han end ikke reagerer på kommissionens to henvendelser.

Fattigkommissionen må derfor ved årets slutning konkludere: 'Auktionsbeløbet af hendes Efterladenskaber ansees derfor Fattigkassen tilfaldne.- da og ganske vist intet kan blive tilovers og tilfalde Arvinger ved lovformelig Skiftebehandling -'

Om fattigkommissionen har ret i, at der intet ville være blevet tilbage til Maren Høegs arvinger, hvis de havde 'vedgået arv og gæld', som man ville have udtrykt sig idag, er måske tvivlsomt, for det efterfølgende regnskab efter den auktion, der blev afholdt over hendes efterladenskaber viser et overraskende stort overskud på 308rd, 4m, 6s.
Desværre er det ikke lykkedes at finde andre beskrivelser fra auktionen end det regnskab, som noteres i fattigprotokollen, men at der overhovedet er noget overskud efter et almisselems død ses kun ganske få gange i fattigprotokollens 75 års notater.