Vi ved ikke hvorfra Niels Nielsøn får sit kaldenavn 'Boesøn', der et enkelt sted i arkiverne benævnes 'Baarsøn', men som Niels Boesøn må han have været kendt.
Om hans liv ved vi, at han er født ca. 1722, og på et tidspunkt omkring midten af 1700-tallet er han blevet gift med Ane Nielsdatter med hvem han i 1750'erne får datteren Else, i 1757 sønnen Niels, i 1760 sønnen Peder og i 1763 datteren Anna Marie. I 1779 får datteren Else et uægte barn, der dør 8 måneder gammel.
Anetræet herunder viser hvordan familien vokser i tiden op til omkring århundredskiftet. Gult markerede årstal linker til de originale dokumenter.

 

En præcisering af stedets beliggenhed kan ses på det senere matrikelkort fra 1816:

Se hvordan stedet ser ud idag: kopier koordinaterne herunder og sæt dem ind i søgefeltet på Google Earth. 57 02 20,57N  08 39 17,16E

I 1795 mister han sin kone Ane Christensdatter og 10 år senere, i 1805, ses han så i fattigprotokollen, hvor han tildeles en almisse på 2rd (udgiften til Hospitalstavlen er 1rd 92s). Efter alt at dømme bor han på det tidspunkt stadigvæk, som anført i folketællingen fra 1801, hos datteren Ane Marie og hendes mand, Jacob Jensøn.
Året efter, i 1806, finder vi endnu et fattigprotokol-notat. Det afslører, at der er store problemer med og for Niels Boesøn. Hvilke, afslører protokollatet med ubønhørlig klarhed:

'1806 d 8 January var Commissionen samlet i Nors-Præstgrd og da fremkom dend ældgamle Niels Boesøn nu 84 Aar og beklagede sig for Ophold i hands Høye Alderdom. Commission fandt det billigt, at hand skal nyde Forsørgelse i Sognerne, men da ingen af hands egne Børn ville andtage ham efter Tilbud af fuld Almisse til hands Ophold, Saa bestemmede Commissionen, at hand skal nyde samme ved Omgang hos Sognernis Beboere saaledis, at dend Mand, som haver 4 Bester giver ham Kost og Ophold i 8te dage, dend som holder 2de Bester i 4 dage og de store Huus-Mænd hver 2de dage. Omgangen begynder i Ørgaard d: 8 february og siden efter touren.
Niels Boesøns Kiste og Klæder bliver indsatt i Præstegaarden og ved dets Indkomst skal blive registeret, og da intet meere blev andmældt blev commissionen sluttet'.

Nærlæsning fortæller om en familiestrid, som må være bitter: Ingen af Niels Boesens børn vil have ham boende, end ikke selv om fattigvæsenet forsyner ham med 'fuld Almisse', og som det ses, bliver resultatet af den 84-årige oldings henvendelse til fattigvæsenet, at han får ret til at gå på omgang i sognet og på skift få ophold og kost på  forskellige gårde. For at få retten til almisse må han lade alt hvad han ejer administrere af fattigvæsenet, og derfor bliver hans jordiske gods i form af hans dragkiste og hans tøj taget i forvaring og 'indsatt i Præstegaarden'.
Som det kan ses af notatet er en omgangsrækkefølge, 'touren', besluttet, og ifølge den skal omgangen begynde på Ørgaard, som kan ses på kortets sydvestligste hjørne. Desværre er det i fattigprotokollen ikke noteret, hvilke steder der indgår i omgangen.

Det er almindeligt kendt, at forholdene generationerne imellem ofte gav anledning til uoverensstemmelser, hvilket ofte ses i udformningen af aftægtbestemmelser, når forældregenerationen måtte overlade hus og drift af jorden til en yngre generation. Og vi ved ikke hvilken person Niels Boesen var. Han kan jo have været utålelig. Det er alligevel svært at forstå, at de fire børn har kunnet bære at se en oldgammel far så fornedret, at han, med deres afvisning af ham, har været tvunget til at gå på omgang hos de bedrebemidlede sogneboere. Og hvad har de ni overlevende børnebørn i alderen fra spæd til 18 år mon tænkt og følt ved bevidstheden om, at deres bedstefar måtte vandre fornedret omkring for at få føde og husly.
Niels Boesen klarer ikke omgangstilværelsen ret længe. Allerede i august dør han, 84 år gammel. Og - måske i anstændighedens navn - arrangeres begravelsen af familien og ikke af fattigvæsenet.