Lars Jensen fødes i 1769 i Kløv i Hundstrup Sogn som det tredje barn af Jens Jensen og Else Christensdatter. Om hans opvækst i Kløv og hans liv i det hele taget vides intet ud over at han som 9-årig mister sin mor. I 1814 bliver han i Tved udlagt som barnefader til et uægte født drengebarn, der kaldes Jens. På det tidspunkt fortæller kirkebogsnotatet, at Lars - nu 45 år gammel - er 'Soldat udcommanderet ved Kystmilicen'. Barnets moder er Mette Marie Nielsdatter, der 'opholder sig hos sin Moder, Enke i et Huus paa Skjelsbjerg. Moderen har født eengang tilforn udenfor Ægteskabet'. Tre måneder efter barnets fødsel gifter de to forældre sig i Tved Kirke. Gult markerede
årstal i anetræet linker til originale dokumenter
 Parret får året efter deres førstefødte endnu et barn, der er dødt ved fødselen. Syv år senere, i 1822, dør Mette Marie Nielsdatter og året efter, i 1823, rejser Lars Kløv til Hundstrup, hvor han i sin tid kom fra, sikkert for at arbejde som tjenestekarl. Hvad der bliver af sønnen Jens, der på det tidspunkt en 9 år, vides ikke. I 1828 vender Lars Kløv tilbage til Tved og gifter sig her for anden gang. Denne gang med den 32-årige Ane Christensdatter. Selv er han nu 58 år gammel. Med Ane Christensdatter får Lars Kløv to børn: i 1833 datteren Ingeborg .......
Ved det første barns fødsel får Lars Kløv for første gang en understøttelse af fattigvæsenet, som betaler 'Søren Larsen for Mælk lev: til Lars Klovs Barn 5m' Og igen ved det sidste barns fødsel får Lars Kløv bistand fra fattigvæsenet, idet fødselen bliver så vanskelig, at den må ske 'ved Instrumenter'. Lars Kløv har tilsyneladende ikke råd til at betale for den lægelige bistand, for i fattigprotokollens notater om fattig-udgifter for året 1835 noteres det:
Udover denne
hjælp giver fattigvæsenet 'Indsidder Lars
Kløv, en Hjelp til hans Hust. i hendes
Svagh.Tilst - - 2skp byg',
og derudover ser det ud til, at fattigvæsenet er
behjælpelig med at skaffe Lars Kløv en
ekstraindtægt, idet det betaler ham 4 skilling i 10 dage for
at
passe Anders Kallerup, der er 'svag paa Forstanden'.
Fra 1836 ser det ud til, at fattighjælpen bliver konstant, idet et fattigbogsnotat beskriver, at '...For Kommissionen meldte sig Lars Kløv beboende et Huus, som han selv har opbygget og ejer, paa Christen Larsens Grund i Nørbye, med Begjering om fremtidig Understøttelse – som blev tilstaaet 4skpr Byg for July Qvrtal - foruden hvad han tilforn har nydt'.. ...og i 1837 nævnes det direkte i fattigprotokollen, at 'Lars Kløv, Kone og Børn af Nørbye...', er '...antaget f. A. som ordentlige Almisselemmer'. Fra 1836 gives fattighjælpen til familien som beskrevet herunder:
Den 25. december 1844 dør Lars Jensen Kløv, 75 år gammel. Fattigvæsenet betaler for hans begravelse og noterer i den forbindelse i fattigprotokollen:
 Fattigprotokol II, som har været kilde til ovenstående oplysninger afløses i 1856 af fattigprotokol III og fra 1842 findes desuden oplysninger i Sogneforstanderskabets protokol. Med disse kilder kan nedenstående oplysning om Ane Christensdatters fortsatte almisse godtgøres:
Datteren Ingeborg,
som i 1845 endnu bor hjemme hos sin mor bliver i 1847, som
nævnt i skemaet herunder, konfirmeret. Af notater i
kirkebogen ses det, at hun efter konfirmationen kommer i tjeneste hos
gårdmand og sognefoged Jens Jensen i Sønderby.
Utvivlsomt får hun her et godt forhold til
gårdmandsparret, for året efter, i 1848, ses hun
som fadder
til parrets søn Martin. Måske er hun blevet i
denne tjeneste, for igen i 1851 ses hun som fadder, nu
for parrets søn Erik.
I 1853 ses i
sogneforstanderskabets protokol et par notitser, som må
få afgørende indflydelse på Ane
Christensdatters liv. Det første notat, som er nedskrevet
den 10. marts lyder således:
'Det bestemtes, at det Huus, som hidtil har været beboet af L.Kløvs Enke, skulde sælges paa Auction til Nedbrydelse – den blev bestemt at skulde afholdes paa Søndag 8te Dage tilligemed en Kakkelovn mod Betaling til førstkommende 11te Juni'. Og det næste notat, der som en opfølgning af det første sker den 20. marts, lyder således: 'Aar 1853 d. 20de Marts lod Sogneforstanderskabet ved Auction bortsælge det Huus i Nørbye som hidtil har været beboet af Almisselemmet Lars Kløvs Enke, til Nedbrydelse; Huuset blev solgt til Huusmand Niels Mikkelsen i Nørbye for 14 Rbdl – ligeledes solgtes En hende tilhørende Kakkelovn for 8Rbdl til Sognefoged Jens Bang, hvilket alt betales i forestaaende Juni Termin til Stedets Sognepræst.' - Efterfølgende
må Ane Christensdatter jo være flyttet, og
folketællingen, der kommer to år efter
godtgør, at hun nu er blevet fattiglem i fattighuset i
Hinding i Nors.
Efter
året 1867
indtræffer en lakune i fattigprotokol III indtil år
1886. Eneste kilde til yderligere oplysninger om almissen er
derfor sogeforstanderskabets protokol, der imidlertid er meget
mangelfuld efter at pastor Prior i 1864 er ophørt med at
være formand for sogneforstanderskabet. De eneste oplysninger
om
Ane Christendatters almisse som kan uddrages er derfor at hun i
årene 1871 - 1873 hvert år får 3 Bul
tørv a
100 snese.
Derefter er der kun folketællingslisterne, som kan bibringe en anelse om hendes sidste år:
Således
kan
opsætningen af folketællingslisten for 1870
fortælle
os,
at Ane Christensdatter på den tid deler værelse i
fattighuset med et
andet fattiglem, Maren Kirstine Sunesen. Hvor længe det
står på, vides ikke. Ej heller vides det, hvor
længe
Ane Christensdatter opholder sig i fattighuset, men i den
næste
folketælling, 10 år senere, ses hun at
være flyttet
tilbage til Tved, hvor hun bor i et hus hos Ole Larsen Nielsen og
dennes hustru og svigermoder.
Formentlig
er Ane
Christensdatter 'hentinget' af fattigvæsenet, der betaler for
hendes ophold.
Ane Christensdatter bliver meget gammel og dør først som 92-årig i 1885. I kirkebogen opføres hun som 'Fattiglem af Tved', så hun har sikkert været almisselem til sin død.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
