Karen Bendixdatter
Karen Bendixdatter dukker op i fattigprotokollen første gang i 1804, hvor vi får at vide, at hun er døvstum og henved 60 år gammel, og gennem kirkebøgerne kan vi se, at hun fødes i 1746 og døbes 3. juledag i Tved kirke som datter af Bendix Edwardsen. Blandt fadderne er hendes bror Peder. I 1752 konfirmeres Edvard Bendixsøn, som utvivlsomt også er hendes bror. Hun har således mindst to ældre søskende, brødrene Peder og Edwardt. Sidstnævnte bliver i 1766 gift med Anna Andersdatter og får i årene derefter sønnerne Jørgen og Bertel og datteren Mette. I 1768, som 22-årig, mister Karen sin far og i 1772 sin mor.

Næste gang vi hører om Karen Bendixdatter er i folketællingen i 1787.:

FT 1787 - Tved Sogn - Nørbye
4 - Edvard Bendixen
Ane Andersd:
Jørgen  -   -
Mette   -   -
Karen Bendixdtr:
Mette Andersd:		 hosbonde
Madmoder
}  deris børn
}  -   -   -   -
Mandens Syster
Konens Moder		 53.
59.
20.
14
44.
79 -		 i 1 ægteskab

}ugifte
}  -    -   -
}  -  -    -
Enke af 1 ægt		 Gaardbeb:


   -    -    -    -
  dum    -
  -    -    -    -

På det tidspunkt er hun 44 år og bor hos sin 53-årige bror Edwardt og hans familie i Nørby i Tved: hans kone Anna, børnene Jørgen og Mette på henholdsvis 20 og 14 år og broderen Edwardts svigermor på 79 år. I denne folketælling berettes der første gang om Karen Bendixdatter. Der står at hun er ’Dum’, - et ord, som med den tids sprogbrug betyder, at hun er ’stum’. Den stumme Karen bor altså hos sin bror Edwardt, der betegnes som ’gaardbeboer’.

Ved den næste folketælling 14 år senere, i 1801, ...

FT 1801 - Tved Sogn - Nørbye
11te Jens Larsen
Mette Edwartsdaatter
Edwart Bendixsen
Ane Andersdaatter
Karen Bendixdaatter
Berthel Edwartsen		 Hosbonde
Hands Kone
}
} konens Forældre
Faster
Konens Broder		 33
28
65
65
55
32		 i 1ste Eg-
teskab
i 1ste Eg-
teskab		 Huus Mand
med Jord

...er Karens bror Edwardt og hans familie imidlertid ikke længere at finde på en gård, men bor hos Edwardts datter Mette og hendes mand Jens Larsen, der betegnes som ’husmand med jord’ i Nørby i Tved, og hos dem bor nu også Karen og hendes nevø Bertel. Vi ved ikke, hvorfor bror Edwardt ikke længere er gårdbeboer. Han er nu 67 år og er vel blevet aftægtsmand, og det naturligste havde været, om han og familien på en eller anden måde stadigvæk havde boet på den gård, som de tidligere beboede. Noget må være sket. Hvad der er sket, ved vi ikke, men resultatet har været en social nedgang fra gårdmandsfamilie til husmandsfamilie.

Tre år senere, i 1804, det år hvor almisselemmernes antal stiger drastisk, finder vi så, som nævnt ovenfor, Karen Bendixdatter optaget som en af de kun tre almisselemmer i klasse 1 i Tved, og som sådan får hun af fattigkommissionen bevilget 1 tønde rug, 2 tønder byg og 2 rigsdaler som almisse for året 1805.
Det er tidligere beskrevet, at Karen Bendixdatter i 1787 opholder sig hos sin bror Edwardt på en gård i Nørby og at hun senere er flyttet med  sin nevø Bertel til et husmandssted, der bestyres af bror Edwardts datter Mette og hendes mand Jens Larsen et andet sted i Nørby. Hendes bror Edwardt dør imidlertid i 1812, og det er måske grunden til, at Karen samme år ses opholde sig hos Jens Sand i Nørby. Jens Sand flytter imidlertid i 1815 til Østerild og Karen Bendixdatter følger med. Det samme gør hendes almisse fra Nors-Tved fattigkommission. Men ti år senere, i 1825, sker der et eller andet, der får fattigkommissionen til at reagere. I protokollen er der i december 1825 noteret:

’Almisselem, døvstumme Karen Bendixdatter som hidtil havde havt Ophold hos Jens Sand i Abild[....], fandt Kommissionen fornødent at forflytte derfra til Husmand Niels Horboe i Nørbye, som vil modtage hende paa samme Vilkaar og Almisse, som hun hidtil har nydt’.

Og sådan kommer Karen Bendixdatter i sin høje alder til at vende tilbage til sin fødeegn, Nørby, hvor hun hos husmand Niels Horboe kommer til at leve sine fire sidste år. Et notat fra 1826 tyder på, at hun da er blevet så skrøbelig, at hun må holde sengen og at Niels Horboe af medmenneskelig omsorg eller måske på grund af fattigkommissionens vederlag yder hende en nødvendig pleje.

Den almisse, som Karen Bendixdatter får udbetalt fra hun i 1805 bliver optaget som almisselem og til sin død i 1828 følger et helt regulært skema med kun få udsving og stigende gennem årene fra den ene tønde rug, to tønder byg og to Rd i 1805 til en tønde rug, fem tønder byg og 12 Rbd (se billedet herunder, og se almisseyderne i præstens private notater). Kun i 1812 sker der et tillæg på grund af sygdom, idet hun da får et tillæg på fire Rd. I alle årene betegnes hun som almisselem i klasse 1 – den hårdest belastede gruppe.




Karen Bendixdatters almisse 1805 - 1829
   Rug                  Byg Penge  Andet    
1805: 2Rd
1806}: For disse år er der ingen notater i fattigprotokollen vedr. Karen  Bendixdatter. Der er dog grund til at tro, at almissen har været den }samme som i 1805
1807}:
1808}:
1809:
4Rd
1810:
4Rd
1811:
4Rd
1812:
8Rd
1813:
4Rd
1814:
10Rbd
1815:
10Rbd
1816:
10Rbd
1817:
10Rbd
1818:
10Rbd
1819:
10Rbd
1820:
10Rbd
1821:
10Rbd
1822:

12Rbd
1823

12Rbd
1824:

12Rbd
1825:

12Rbd
1826:

12Rbd
se notatet
1827:

12Rbd
1828:

12Rbd
1829:

12Rbd

Takket være sognepræsten, K.K.Høyer, der fra 1817 har nedskrevet sine private almissenotater i fattigprotokollen, er vi i stand til at se, hvem der er Karen Bendixdatters almisse-ydere fra 1817 og til hendes død i 1829. Og det viser sig, at almissen ydes af et forbløffende stort antal beboere. I årene fra 1817 til hendes død af ikke mindre end 42 forskellige. Alene i hendes sidste år 1829 af 26 forskellige.
Man kan undre sig over, hvad der har været grunden til at etablere et så indviklet almissesystem, men årsagen skal nok findes i det forhold, at det har været væsentligt, at alle i sognet efter evne ydede deres del af hjælpen til de fattige, men for præsten og hans medhjælpere, der har skullet administrere almisse-påligningen og vel også i omfattende grad indsamling og udlevering af almissen, må systemet have været næsten uoverskueligt. Ikke underligt, at præsten har måttet etablere sit eget notatsystem. Se her, hvordan hans notater for Karen Bendixdatters almisse ser ud i 1829.

Den 9. maj 1829 ses det i præstens notater, at fattigkommissionen har betalt 3Rd og 23sk for Karen Bendixdatters ligkiste. I kirkebogen står der: 'Dødsdag 27 Maii. Begravelsesdag 8 Junii. Karen Bendixdatter. Døvstum Almisselem opholdende s paa Ballerum. 82 Aar 5M'.





Til Projekt Nors
forside
Til Fattigprotokollen		  Til almisselemmerne, grafisk opstillet
Til almisselemmerne, alfabetisk opstillet