| Christen
Andersen, der oftest blev kaldt Christen Danielsen og hans kone Maren
Andersdatter, der altid (næsten) blev kaldt Maren Esdahl er
typpiske eksempler på to almindelige navnetraditioner i
1700-tallet, nemlig patronymerne og kaldenavnene. Om Christen Andersen ved vi, at han kom til at hedde sådan, fordi han var døbt Christen og fordi hans far var Anders Pedersen, der iøvrigt boede i Tømmerby. Men når vi læser diverse notater om ham i for eksempel kirkebøgerne, ser vi ham oftest benævnt Christen Danielsen. Hans kaldenavn var altså Danielsen, måske fordi der i sognet boede en anden Christen Andersen, som man ikke ønskede at forveksle ham med. Hvor benævnelsen Danielsen stammer fra vides ikke, men at det kunne volde problemer at identificere ham tyder præstens notatpraksis i fattigprotokollen på, for her benævnes han ofte 'Christen Andersen v. Danielsen', hvor v'et betyder vocito=kaldes. Om Maren Andersdatters kaldenavn, Esdahl, ved vi derimod, at det kommer fra hendes fødested i Hjardemål, hvor hendes far iøvrigt havde det samme kaldenavn, Anders Esdahl, og at navnet hidrører fra et sted i Hjardemål ses af det kirkebogsnotat fra 1773, der fortæller om hendes tvillingesøstres dåb, der skete '...i Esdahl'. På et tidspunkt omkring århundredskiftet finder Christen Danielsen fra Tømmerby og Maren Esdahl fra Hjardemål hinanden og bliver gift. Vi ved ikke hvor, men fra senere folketællinger og kirkebogsnotater ved vi, at af deres fire børn, Maren (1805), Karen (aug.1811), Anders Christian (nov.1814) og Christine (nov.1818) bliver de tre yngste født i Tved, hvor familien kommer til at bo. Allerede i juni 1809 bliver 'Christen Danielsens Hustrue' af fattigvæsenet 'forstrakt til Husleje' med 3rd, som af en eller anden grund ikke straks udbetales hende. Hun får først pengene i oktober, hvor endnu en huslejehjælp tilkendes hende, og af fattigvæsenets årsregnskab kan vi se, at hun ud over huslejehjælpen også får tildelt 3/4skp rug og 6skp byg. Det kan synes mærkeligt, at hjælpen tildeles Christen Danielsens Hustrue og ikke ham selv. Forklaringen herpå ses året efter, i 1810, hvor der i april kvartal er blevet en almisseportion tilovers efter almisselem Maren Kløws død. I den forbindelse noteres det, at '...Det øvrige '1 skp Rug og 2 skp Byg blev tillagt Kristen Danielsens Hustrue i Mandens Fraværelse'. Christen Danielsen opholder sig altså ikke hjemme hos sin familie. Hvor han befinder sig vides ikke, men det mest nærliggende er at antage, at han har arbejde et andet sted. Desværre vides intet herom, hverken arbejdets art eller hvor det finder sted. Men at det må forholde sig sådan i lang tid herefter ses af, at den årlige fattighjælp til familien først fra 1822 konsekvent tildeles Christen Danielsen, mens den i de mellemliggende halve snes år udbetales til Maren Esdal. Selv om Christen Danielsen ikke bor hjemme, så må han i perioder have opholdt sig der, for i 1811 nedkommer Maren som allerede nævnt med deres andet barn, Karen, i 1814 med deres tredje barn, Anders Christian og i 1818 med deres sidste barn, datteren Christina. Fra 1809 og til fattigprotokollens ophør ses familien som almissenydere hvert år. En af de almisser, som går igen i de elleve første år under fattigvæsenet er hjælpen til husleje, som herunder er oplistet sammen med naturalie-almissen for hvert enkelt år:
Af notaterne ses det, at i hvert fald en del af årene bor familien til leje på Ballerum Mølle i Tved Sogn. For eksempel siges det i kirkebogsnotatet ved Anders Christians dåb i 1818, at barnets forældre er:'Christen Andersen, Indsidder i Ballerum Mølle og Hustrue Maren Andersdatter Esdal,' og blandt fadderne ses: 'Ann Cathrine Dragsbæk, Husholderske i Ballerum Mølle, Jens Møller ibidem'. Jens Møller er ejer af Ballerum Mølle, der også kaldes Gasbjerg Græsmølle, som her i 1800-tallets begyndelse er under afvikling.
Fra 1822 tildeles almissen Christen Danielsen og ikke hans kone som tidligere. Dette tyder vel på, at Christen nu er flyttet blivende hjem. Og fem år senere, i 1827 ses det i fattigprotokollens notater, at Christen Danielsen engageres af fattigvæsenet som fattigfoget. I protokollen udtrykkes det således: 'Mandagen d 29 Janv: 1827 var Kommissionen ifølge Amtets Skrivelse af 9de d: M forsamlet i Nors Skole for at overlægge og bestemme hvad efter Sammes Lydende og bydende maatte kunne udrettes til Fattigvæsenets bedste. Som Fattigfoged antog altsaa Kommissionen Fattiglem Jeppe Brix af Hinding for Nors Sogn imod at han erholder 2skpr byg for hver Qvartal saalænge han findes at være fornøden og han gjør sin Pligt - og ligeledes antoges for Tved Sogn Almisselem Christen Danielsen af Sønderbye, som skjøndt ikke personligen tilstede formeentes at ville antage bestillingen paa samme Vilkaar, som Jeppe Brix'. Fattigfogden, der nogle steder blev kaldt 'stodderkongen' var ansat for at opspore og anmelde betlere, der på ulovlig vis forefandtes i sognet. Tiggeriet, som siden reformationen havde grebet voldsomt om sig, havde fået det enevældige styre til at indføre adskillige lovbestemmelser, som imidlertid ikke havde haft nogen dæmpende effekt på problemet. En af grundene hertil synes at være, at befolkningen havde et langt mildere syn på betleriet end embedsvældet, og der er flere eksempler på, at civilbefolkningen på trods af et forbud herom husede og hjalp 'de omløbende betlere'. Et eksempel ses også i denne fattigprotokol. Som det kan ses engageres Christen Danielsen som fattigfoged i Tved sammen med Jeppe Brix fra Nors i januar 1827. Aftalen bekræftes i den følgende april kvartal , og igen i juni for juli kvartal. De gentagne aftaler kunne tyde på, at fattigkommissionen med sognepræsten i spidsen er usikre på rimeligheden i at engagere de to fattigfogder, men et cirkulære, som modtages den 30. september 1827 lader til at forsikre kommissionen om at deres beslutning er holdbar. I protokollatet lyder det: 'Den 30 Septber indløb Cirkul.Skr fra Amtet af 14 f: M: af følgende Indhold - at bekendtgjøres fra Prædikestolen: Da ingen Mangel eller Hungersnød nu synes at maatte befrygtes, saasom Høsten var god - ophører fra Novmbr Maaneds begyndelse Amtets Resollution af 9 Janv: og forholdes herefter stricte efter Reglen af 5 July 1803 og Placaten af 14 Dcmbr 1810 - Kommissionerne have derfor at paasee, at enhver Trængende tildeles det Fornødne - for ej at nødes til at betle. - Fattigfogden beholdes og antages som saare fornøden og passende til betleres Anholdelse og betleriets Standsning og Afskaffelse - Præsterne opfordres og anmodes hertil at bidrage pro parte virili osv'. Den fremhævede tekst kan tænkes at være fattigkommissionens motivation for at beholde fattigfoged-ordningen. Jeppe Brix afløses dog hurtigt af en anden, Poul Havre, og herefter ses de to fattigfogder nævnt indtil og med 1832, hvor Christen Danielsen for sidste gang nævnes som fattigfoged. Se yderligere om fattigfogderne her. Mens Christen Danielsen er fattigfoged indtræffer en af de hændelser, som ser ud til at have plaget især den fattigste del af befolkningen: hans datter Maren bliver gravid uden at være gift og føder i 1831 en lille dreng, som kaldes Poul. Og som det også ofte ses, så tager Marens forældre sig af såvel datter som barnebarn, og i de næste mange år finder vi dem boende sammen et sted i Sønderby. De må altså på et tidspunkt have forladt Ballerum Mølle. Fra og med 1834 finder vi folketællingerne med jævne 5-års mellemrum. Og det betyder, at vi er istand til at følge Christen og Marens familie på nærmere hold: Folketællingen
d. 18. febr. 1834 - 12. et Huus -
Sønderbye - Tved:
Folketællingen
d. 1. febr. 1840 - 12. et Huus -
Sønderbye - Tved.
Den 20. december dør den ældste datter, Pouls mor, Maren. Dødsårsagen kendes ikke. Folketællingen
d. 1. febr. 1845 - 8. et Huus -
Sønderbye - Tved.
Datteren Karen er fejlagtigt blevet kaldt Andersdatter. Året efter, d. 18. februar 1846 dør Christen Danielsen, 68 år gammel. Folketællingen
d. 1. febr. 1850 - 19. et Huus -
Sønderbye - Tved
Sønnen Anders Christian er blevet gift og hans kone, Dorthe Marie, flyttet ind hos familien i Sønderbye Folketællingen
d. 1. febr. 1855.
Familien ses ikke i folketællingen dette
år. Af
kirkebogens afgangsliste ses det dog, at Anders Christian og Dorthe
Marie i 1851 flytter til Ræhr. Hvad der bliver af Maren,
vides
ikke, men i den følgende folketælling, ses hun
igen i
Tved, og igen sammen med datteren Christine.I 1856 ses dette notat i sogeforstanderskabets protokol: '6) Det Huus, der beboes af Almisselemmet Chr. Danielsens Enke, maa efter Forlangende tilhøre hendes Datter Karen Christensdatter, naar Moderen ved Døden afgaar, imod at hun for egen Regning istandsætter og vedligeholder bemeldte Huus og ikke nogensinde afhænder Huuset til Nogen uden Sogneforstanderskabets Samtykke. –' Folketællingen
d. 1. febr. 1860 - 28. et Huus -
Sønderbye - Tved.
Den 18. September 1860 dør Maren Andersdatter Esdahl, 86 år gammel. Almisselem i over 50 år.
|
