Anne
Boersdatter blir født omkring 1875. Hvor vides ikke. Men i
folketællingen fra 1787 ses hun og hendes forældre
og
søskende at bo i Hillerslev:
Tre år senere, i 1808, fødes deres anden barn, en søn der får navner Boer Christian, - Boer efter sin morfar. Denne gang sker fødslen i Tved, som parret må være flyttet til, og her kommer resten af deres tilværelse til at udspille sig. Den lille Boer Christian dør kun seks uger gammel, men året efter, i 1809, kommer endnu en søn til verden, og han får sin døde brors og sin morfars navn, Boer. I 1812 fødes endnu et drengebarn, som kaldes Gregers efter sin farfar, i 1815 datteren som kaldes Maren efter sin mormor og i 1819 deres sidste barn, sønnen Christen, der dog dør 7 måneder efter. Ved de sidst fødte børns dåb kaldes Mads Gregersen hver gang for 'Huusmand', hvilket jo ikke kan betvivles, men i 1833 ses et interessant kirkebogsnotat, der beretter om en anden beboer i Tved, nemlig Huusmand Poul Michelsen Aggerholm og hustru Karen Marien Jensdatter, som får et barn døbt. I dette barns dåbsnotat står der, at barnet var blevet 'Hjemmedøbt ... 'af forrige Skolelærer Huusmand Mads Grægersen paa Ballerum da Barnet ansaaes at være meget sygt'. Mads Gregersen har tilsyneladende haft mere end husmands-evner og har altså på et tidspunkt fungeret som lærer i Ballerum i Tved og som vikar for præsten ved en hjemmedåb. I 1834 ses familien i folketællingen:
Fire år efter, i 1838, dør Mads Gregersen, 63 år gammel. Øjensynligt forbliver Ane Boersdatter, nu enke, på husmandsstedet i Ballerum i Tved, for her finder vi hende sammen med datteren Maren i den næste folketælling, i 1840:
Livet for mor og
datter har formentlig været så hårdt, at
Ane har været nødt til at afhænde
husmandsstedet, og øjensynligt med ret til at blive boende
og forsørget af køberen, for ved den
følgende folketælling i 1845 ses både
mor og datter samme sted, men nu med en anden ejer af stedet:
Den 9. april 1849 gifter Ane Boersdatters 34-årige datter Maren sig med den kun 23-årige skolelærer Christen Pedersen Kobberøe. Samme år, den 12. august 1849 bliver Ane Boersdatters søn 44-årige Peder gift med 31-årige Kirsten Marie Christensen. Vielsen foregår i Hillerslev Kirke, for her, i Kjjelstrup i Hillerslev sogn har Peder boet sammen med sin nu afdøde kone, og her fortsætter han sin tilværelse med sin nye kone. Utvivlsomt flytter datteren Maren sammen med sin mand til Ballerum Skole, hvor han har fået ansættelse. For Ane Boesdatter ser det ud til at være et savn ikke længere at være sammen med datteren, for ved den næste folketælling, i 1850, ses hun nu igen at bo sammen med datteren og hendes nyskabte familie, nu i Ballerum Skole:
Det vides ikke hvor længe Ane Boersdatter bor hos sin datter og svigersøn, men det ser ud til, at svigersønnens ansættelse som lærer i Ballerum bliver særdeles kortvarigt. I et notat fra Sogneforstanderskabets protokol fra den 19. september 1850 lyder det: '3) oplæstes en Skrivelse fra Amtsskoledirectionen, som deri tilkjendegiver, at Kobberøe ikke længere kan betragtes som Skolelærer paa Ballerum',..., men af fattigprotokollen ses det, at Ane Boersdatter fra år 1851 figurerer som almissemodtager. I sidste halvår 1851 og første halvår 1852 ses hun således at have modtaget 4Rbdl og for sidste halvår 1852 2Rbdl, og i forsørgelsesplanen for 1853 agter fattigvæsenet at tildele 'Kobberøes Svigermoder 4Tdr Byg og 4Rbdl', hvilket jo kunne tyde på, at hun på det tidspunkt stadigvæk er sammen med sin datter og svigersøn. Men den 15. april 1853 lyder det i sogneforstanderskabets protokol, at '...Huusmand Peder Madsen i Kjelstrup anholdte om at faae et Tillæg af 4rdl for Ane Boesdatters Underholdning, aarlig. Sogneforstanderskabet vedtog, at en af Sogneforstanderne leilighedsvis skulde undersøge hendes Tilstand forinden nogen Bestemmelse i saa Henseende blev taget.'. Huusmand Peder Madsen i Kjeldstrup er jo Ane Boesdatters søn, så hun må være flyttet fra sin datter til sin søn på et tidspunkt i begyndelsen af 1850'erne og her ses hun også at opholde sig ved folketællingen i februar 1855. I hvert af årene forud har hun af fattigvæsenet fået tildelt 4Tdr Byg og 4 Rbdl - stigende til 4Tdr Byg og 8Rbdl i 1855.
Ane Boersdatters situation ændres imidlertid drastisk senere på året 1855, da det i sogneforstanderskabets protokol den 27. October 1855 noteres:
Måske er
den drastiske ændring i Ane Boersdatters tilværelse
et udtryk for de vanskeligheder, der kan opstå i forbindelse
med nærtrelaterede familiemedlemmers inddragelse i
ældre familiemedlemmers pasning og pleje. Måske har
Ane Boesdatter ikke været et særligt nemt
familelem. Måske har der været problemer forbundet
med varetagelsen af hende hos både hendes datter og hendes
søn. Hvem ved?
Men i hvert fald tager fattigvæsen og sogneforstanderskab nu hånd om såvel hendes almisse, der er identisk med Ole Christian Jeppesens betaling for hendes forsørgelse, som med hendes befordring fra Kjeldstrup til Ballerum. De offentlige udgifter i forbindelse med flytningen af Ane Boersdatter er optegnet i fattigprotokollen:
Dramatikken omkring Ane Boersdatter er imidlertid endnu ikke slut, og igen kender vi ingen detaljer, men vi ser endnu et notat i sogneforstanderskabsprotokollen, der utvivlsomt er en følge af datteren Marens oplevelser af de beslutninger der er blevet foretaget omkring hendes mors pleje og især hendes flytning bort fra broderen i Kjelstrup. Notatet nedfældes i nævnte protokol den 28. Maj 1856. Altså godt og vel et halvt år efter at fattigvæsenet har foranlediget hendes flytning tilbage til Ballerum hos Ole Christian Jeppesen. Notatet lyder:
For anden gang indenfor kort tid foranstalter fattigvæsen og sogneforstanderskab altså en flytning af den gamle Ane Boersdatter. Der kan ikke være tvivl om, at såvel fattigvæsen som stedets præst, Andreas Peter Prior, har behandlet Ane Boersdatter med en omsorg, som ellers sjældent ses i de officielle protokolnotater. Her er det, som det ses i ovenstående notat, markeret, at pastor Prior har haft en væsentlig samtale med Ane Boersdatter om hendes ønsker. Og hendes flytning til datteren og svigersønnen, som nu befinder sig i Vixø er jo overmåde omsorgsfuld, udtrykt i betalingen til Ole Christians kone, hos hvem Ane Boersdatter nu har boet et halvt års tid '... for at levere den gamle Kone et anstændigt Skjørt og forøvrig eftersee hendes Klæder og aflevere hende heel og reen'. Og her slutter så beretningen om Ane Boersdatter og hendes tilknytning til fattigvæsenet i Nors-Tved. Om hendes sidste tid vides næsten intet. Kun at hendes datters familie ikke forbliver i Vixøe men på et tidspunkt flytter til Vroue Sogn i Viborg Amt, hvor svigersønnen bliver Skolelærer. Og her, i Vroue dør Ane Boersdatter den 8. juli 1859. I kirkebogen noteres det: '..Enke efter Huusmand Mads Gregersen - 84 ¼ Aar.' |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
 Til Projekt Nors forside |
Til
Sogneforstanderskabets protokol |
Til
almisselemmerne, grafisk opstillet |
| Til
almisselemmerne, alfabetisk opstillet |