| Anders
Baadsgaard og hans kone Ane Kirstine optræder i
fattigprotokollen fra 1830 og til 1848. Men da den sidstlevende af de
to, Anders, dør i 1853 kaldes han i kirkebogen for
'Almisselem i Hinding', så der må mangle notater om
ham i fattigprotokollen i hans sidste år. Da parret i 1830 dukker op i fattigprotokollen er de ukendte i den forstand, at de ikke tidligere er nævnt i kirkebøgerne eller i folketællingerne i Nors og Tved. De må derfor været indvandret til Nors fra et af de omliggende sogne. Hvilket vides ikke. Af de 19 års protokollater ses det, at parret i perioder må leve adskilt, da Anders på et tidspunkt arbejder som tjenestekarl i Brond, mens Ane Kirstine understøttes af fattigvæsenet med husleje og andet et sted i Nors. Parret ses ikke at have fået børn. Se herunder hvilken almisse fattigvæsenet har givet i årenes løb:
Fra år 1839 vælger fattigkommissionen at ændre Ane Kirstines almisse. I stedet for at tildele lys, tørv og penge til husleje som angivet i skemaet herover sættes hun på 'Omgang i Sognet', - sikkert for at begrænse fattigvæsenets udgifter. Alligevel skal Ane Kirstine jo have et sted at bo, og hun ses i 1840-folketællingen at have til huse hos Gårdmand Niels Larsen. Hvordan huslejeproblemet så klares, ses ikke af notaterne. Måske har den udgift skulle udredes af hendes mand.
Men selv om Ane Kirstine herefter og indtil sin død kommer til at leve som Omgangs-almisselem, og selv om hendes mand Anders har arbejde som tjenestekarl, så optræder de i de følgende år som almisse-nydende, således:
I 1842 antager fattigvæsenet, at Ane Kirstine får behov for hele 5 td byg, - hun når dog kun af få en mindre portion, som det ses i skemaet herover, for den 7. december 1842 dør hun. Fattigvæsenet kommer til at stå for hendes begravelse, der kommer til at andrage 5rd 4m 12s.
Efter Ane Kirstines død fortsætter Anders Baadsgaard, efter et års pause, som almisselem med denne almisse:
Den 11. oktober 1853 dør Anders Baadsgaard af 'Underlivs Svaghed', 69 år gammel. Kirkebogsnotatet fortæller, at han er 'Almisselem i Hinding' til trods for, at notaterne om ham i fattigprotokollen ophører allerede i 1848. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
