Læsestof med tilknytning til Sydthy

minmorsmareridt 1

"Min mors mareridt"

Trine Høje Andersen: "Dette er en sand fortælling om min mors familie og de hændelser, der prægede hendes opvækst før og under 2. verdenskrig i Hundborg og siden i Hurup.

Historien omhandler i høj grad min morfar, Lars Peter Høje Kristensen, som i kølvandet på Danmarks besættelse blev kendt og berygtet for sin hovedrolle i en af datidens største bedragerisager. Han var på den ene side en karismatisk og foretagsom entreprenør, på den anden side ødelagde han min mormors liv gennem fysisk vold, utroskab, vanærelse som værnemager, økonomisk ruin og til sidst skilsmisse.

Vestervig Kirke web

Munkene og herremændene

Vældige granitsten fra klostertiden blev i graver Mads Møllers tid hejst op fra undergrunden ved Vestervig Kirke. Læs artiklen fra 1955, der også beskriver munkegravene og de balsamerede lig, som blev fundet inde i kirken.

 Abildgaard small

"Abildgaard" og dens historie

Abildgaard har været udflyttergård, adelig sædegård og len under Vestervig Kloster. Efter reformationen overgår jorden til staten og i 1907 oprettes en udstykningsforening, hvorefter jorden udstykkes til parceller og sælges til private. Artiklen blev bragt i Thisted Amtsavis 9. maj 1938.
 HOERDIMGLASKOLE

Virksom lærer fylder 60

Læs om lærer Chr. Larsen, der underviste på Hørdum Skole i 1918 og som forstod at gøre sine elever interesserede i at lære nyt og samtidig holdt aftenskole og kurser for unge og ældre.

Portrætartiklen blev bragt i Thisted Amtsavis 24. marts 1949.

 Todblikon

"Store Todbøl" og dens historie

Gården der i oldtiden beherskede færdselsvejen gennem Thy, og gennem tiderne har været en af landsdelens storgårde.

Artiklen blev bragt i Thisted Amtsavis 7. september 1939

Thyborncover

En historisk vandretur på Agger Tange 

Læs artiklen fra Thisted Amtsavis fra 10. juli 1930 om Agger-Thyborøn kyststrækning fra Knud den store i 1027 samlede sin flåde i den vestlige Limfjord og drog på togt til Norge og England.

Thyborn-By

Dengang der kun var syv huse tilbage i Thyborøn By

Læs om Thyborøn by, høfdebygning og boring efter ferskvand, der skulle sikre thyborønboerne gode levevilkår. Se billeder fra havne- og høfdebygningen i området, der indtil 1930 hørte til Vestervig - Agger kommune.

skibstedgrd

Skibstedgaard i Ydby

Gaarden som en ladeplads fra forhistorisk tid

Tæt ned mod Skibsted Fjord ligger den gamle hovedgård ”Skibstedgaard” som har haft sin plads der fra meget tidlig tid. Hvornår den første gård blev bygget, på den lave sumpfri grund, mellem bakkerne, vides ikke. Gården nævnes første gang i 1495, men den har sin oprindelse langt tidligere. 

Bro

Oddesundbroen i støbeformen

I 1930 tog man fat på de første seriøse drøftelser angående bygningen af en bro over Oddesund. Læs om de mange overvejelser, der blev gjort i den anledning i et referat fra et møde afholdt på Hotel Phønix i Thisted i august 1930.

Norgesfart

Norgesfarten til Agger

Der har gennem mange århundreder været forbindelse mellem Norge og Danmark via søvejen. Skibene fra Norge sejlede med tømmer og jern til Danmark og returnerede med korn. Læs i artiklen om sandskuderne, der kunne søsættes fra stranden og hente fragten ind fra de store norske sejlskibe og om de nordmænd, som ankom til Agger Strand i 1600 – 1700 tallet.

 Gl

Cykeltur - Vestervig - Lodbjerg - Lyngby

Læs om en cykeltur fra Vestervig Kirke, der strækker sig gennem området nordvest for Lodbjerg Fyr med mindestenen i Gammel Kirkegårds Mose, der fortæller om et gammelt bysamfund, før flyvesandet fordrev dyr og mennesker og til slut også Lodbjerg Kirke. Turen går videre til fiskerlejet i Lyngby og plantagen ved Store- og Lille Tyvbakke.

Lundhøj

Jættestuen Lundhøj 100 år

Læs artiklen om jættestuen Lundhøj, der blev opdaget af 2 drenge i 1837, da de kommer forbi udgravningen til et nyt teglværk. Se billeder af jættestuen og læs også om troldfolket, der holdt til i Lundhøj. Det fortælles, at der om natten var larm fra højen, og bonden kan fortælle, at et stykke længere mod nord, lå en sti, som troldfolkene brugte. Blev stien pløjet, lå den igen fasttrampet næste dag.

Tegning

Kvindernes Fredsliga

Læs artiklen om 11 drenge og 8 piger, der den 4. september 1939 ankommer til Mors, hvor der bliver taget imod dem af plejeforældre og Kvindernes Fredsliga. Børnene er tjekkiske jøder, som var gjort hjemløse efter Tyskland invaderede landet i 1938. Se et billede af Karl Vassel og de tegninger, som han lavede, da han boede og arbejdede på gården Vester Ulsted i Vestervig sogn.

Nr. 022. Thy Højspændingsværk set indefra. Bedsted

Strøm på Bedsted

Læs om elektricitetsmødet i Bedsted 1913, der bliver starten på andelselektricitetsværket i Bedsted. Værket kommer til at forsyne hele Syd- og Mellemthy, og det blev skabt som et samarbejde i mellem gårdejere med assistance af ingeniører. Der planlægges ialt at opføre 27 transformatorstationer i området. Se også billeder fra Bedsted Andelselektricitetsværk.

Beskrivelse over Thye

Beskrivelse af Thy

Læs en Beskrivelse over Thye, hvor det berettes, at Stikkelsbertornene havde Blade som Museøren, og at den såkaldte skadelige Vind Skaj gør, at Træernes Toppe er bøjede mod Østen. Læs også om Bondekonen, der farver Tøj og Garn med hjemmevoxende Farveplanter som Rødskrappe og Graariis.

newsky

Russisk fregat strandet

Læs om russiske orlogsfregat "Alexander Newsky", der er på vej hjem efter et års togt i Middelhavet. Efter et par dage på Nordsøen stopper maskinen, og fregatten strander med 730 mand på en revle ud for Harboøre i 1868. Det hænder endnu, at dykkere finder skjulte genstande fra vraget.

Brumletog

Togtur Struer-Thisted

Læs historien om turen med bumletog fra Struer til Thisted i 1935. Det lille tog standser lidt og tænker sig meget om ved hver lille station, inden det besinder sig på at lunte videre. Her er tid til at filosofere grundigere over tidens rørelse og tempoet er således meget ulig den moderne tids jag og stakåndethed.

Skt. Hans i Bedsted 

Båltale i Bedsted

Det er i foreningerne, vi lærer at være i dialog med hinanden, deltage i forhandlinger, sætter fælles mål og skaber resultater til fælles glæde. Læs båltalen i Bedsted fra 2011, der handler om, hvordan vi gennem dialog påvirker og udvikler hinanden og demokratiet.

Næssund 10

Brevsamlingsstedet i Næssund

Læs om brevsamlingsstedet i Næssund, hvor østsiden var underlagt Karby postekspedition og blev grundlagt i 1882, mens vestsiden var underlagt Thisted postkontor og blev grundlagt i 1857. Fordi skibsfart på Næssund kan føres tilbage til 1481, mener man også, at der længe inden åbningen af et brevsamlingssted har været vekslet post mellem Thy og Mors.
Heltborg postkort

Brevsamlingsstedet i Heltborg

Læs om brevsamlingsstedet i Heltborg, der oprettes i 1867 efter en underskriftsindsamling med 70 underskrifter fra lokalområdet året før. Brevsamler Ulsted ansættes, og i løbet af hans ansættelsestid klandres han for at benytte sine egne blanketter og uretmæssigt beholde gebyrer til betaling af anbefalede breve. Sagen falder til jorden. Brevsamlingsstedet nedlægges år 1882 i forbindelse med Thybanens åbning.
Visbybillede

Brevsamlingsstedet i Visby

Læs om brevsamlingsstedet i Visby, der for frimærkesamlere fortsat er ukendt, fordi det ikke har haft sit eget stempel. Visby brevsamlingssted blev grundlagt allerede i 1852, men lukkede ned igen i 1855 for først at åbne i 1866. I 1872-1873 blev der i kvartalet ekspederet ca. 780 breve til Thisted og ca. 300 breve til Struer. Brevsamlingsstedet i Visby blev nedlagt, da Thybanen åbnede i 1882.
Hvidbjerg Vesten Aa

Hvidbjerg Vesten Aa brevsamlingssted

Læs om brevsamlingsstedet i Hvidbjerg Vesten Aa, som grundlægges i 1883, og som ved retskrivningsreformen i 1948, hvor dobbelt a afløses af bolle-å, skifter navn til Hvidbjerg Vesten Å. Læs også om sagen om et manglende særskilt lokale til posten, der ender med, at den nye tilsynsmyndighed i Hurup bevilger et beløb til brevsamleren med tilbagevirkende kraft.
Morup Moelle

Brevsamlingsstedet i Morup Mølle

Læs om brevsamlingsstedet i Morup Mølle, der oprettes i 1889 med en enkelt landpostrute. I en kort periode på 2 måneder står der nederst på stemplet kun Bedsted, men det rettes til Bedsted Thy, da der eksisterer en by ved navn Bedsted i Sønderjylland. Brevsamlingsstedet nedlægges i 1964 i forbindelse med at landpostruterne motoriseres.
Koldbyfrimærke

Posten i Koldby

Læs fortsættelsen til artiklen om posten i Koldby. Selvom sognerådene i Nørhaa, Hvidbjerg-Ørum-Lodbjerg, Vestervig-Agger, Visby-Heltborg, Hassing-Villerslev, Skyum-Hørdum og Hassing-Staugstrup søger om dispensation, vil generaldirektoratet ikke acceptere, at kroejer og brevsamler er en og samme person. Posten omdøbes i 1908 til Koldby Thy.
Koldbybilledepostkort

Brevsamlingsstedet i Koldby

Læs om brevsamlingsstedet i Koldby, der blev oprettet i 1858 og var et knudepunkt for posten i Thy. Brevsamlingsstedet lå ved Koldby Kro, som lå på vejen mellem Thisted og Struer. Herfra var der også udveksling af post til Vestervig. Koldby Kro eksisterede som brevsamlingssted til åbningen af Thybanen i 1882.
Krikbillede

Brevsamlingsstedet i Krik

Læs om brevsamlingsstedet i Krik, som oprettes år 1888, og i 1908 får en kvindelig brevsamler ved navn frk. Petrine Erichsen. Petrine bliver i 1913 gift, men beholder sit eget navn, og generaldirektoratet forlanger derfor at se hendes vielsesattest, fordi hun ikke vil tage mandens navn. Efterfølgende skal alle officielle papirer rettes, idet det nu ikke er frk. Erichsen, men fru Erichsen.

RødbrunttfrimærkeAgger

Brevsamlingsstedet i Agger

Læs om brevsamlingsstedet i Agger, der ved sin grundlæggelse starter en underskriftsindsamling i sognet. Agger var indtil 1. april 1974 underlagt postkontoret i Vestervig. Herefter var brevsamlingsstedet i knap 6 år underlagt postkontoret i Hurup, men fra den 1. januar 1980 bliver brevsamlingsstedet underlagt Thisted Postkontor. Agger har i sine 80 år som brevsamlingssted haft 4 stempler.
Gjettrup

Brevsamlingsstedet i Gjettrup

Læs om brevsamlingsstedet i Gjettrup og den mindre krig, der opstår mellem Hurup og Vestervig i 1910 om postens tilknytning. Hidtil er postindkasseringer og postindbetalinger fra Gjettrup blevet sendt med postvognen til Vestervig, men Hurup postkontor anfører det uhensigtsmæssige i dette forhold, nu hvor Hurup er en stationsby.
Ydby

Brevsamlingsstedet i Ydby

Læs om brevsamlingsstedet i Ydby som i 1854 etableres ved Ydby Kro og i 1882 flytter til Ydby station ved jernbanens åbning. Læs også om den administrative brevgang ved anmodninger om lønforhøjelser, klager og de 6 stempler, som er blevet brugt frem til 1990. Se de forskellige stempeltyper, som blev brugt i Ydby på breve og postkort fra venner og slægtninge.

karetmager

Vejlovgivning

Læs om vejlovgivningen fra 1241, der bestemmer, hvordan veje skal vedligeholdes og den senere lovgivning, der bestemmer, hvordan veje skal bygges. Flere elementer har betydning for vejnettets udvikling. Dels topografi, administrativ inddeling, vejklassificering og jernbanetransport. Vejvedligeholdelsen i 1800 tallet blev pålagt bønderne, som skulle afsætte "spanddage", hvor de mødte med et spand heste eller okser, eller de afså "gangdage", hvor de skulle stille med muskelkraft alene.
Katrine Meier med Strikketøj

Jordemoder på Thyholm

Læs om Katrine Marie Mejer, som tager en jordmoderuddannelse i København og siden arbejder som distriktsjordmoder i Thyholm. Fra 1895 forlænges læretiden med 3 måneder til et helt år, og da det derfor bliver svært at skaffe uddannelsessøgende blandt gifte kvinder bosat andre steder i landet, ændres lovgivningen igen i 1899, så også ugifte og barnløse kan søge om optagelse. I 1910 var Rigshospitalets jordmoderskole det eneste sted i landet, hvor kvinder kunne tage en jordmoderuddannelse.

 VS 04.04.1951 da der blev taget kørekort lille

Vagner Skårup, Koldby

Læs Vagner Skårups erindringer og filminstruktør Jørgen Vestergaards indledning, hvor han bl.a. skriver:

'Da Vagner kom op i pensionistalderen i 1982, nedskrev han sine erindringer på en elektrisk skrivemaskine, som han fik i fødselsdagsgave. Det var han i stand til, fordi han havde ført dagbog, havde en god iagttagelsesevne og udpræget sans for at skrive og fortælle om sit liv i stort og småt. Erindringerne og slægtsoptegnelserne var tænkt til familien, men i forbindelse med en ny dokumentarfilm om spillemanden Karl Skaarup er de blevet ”opdaget”, og familien har givet tilladelse til, at de offentliggøres på Lokalhistorisk Arkivs hjemmeside.'

Thisted 1980. Skuespiller Carl Nielsen 1

Skuespiller Carl Nielsen fortæller om sin barndom på Koldbygård

Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler