1804

Med indførelsen af det nye fattigreglement i 1803 sker der en voldsom ændring af fattigforholdene i Nors-Tved fattigdistrikt. Fattiglemmernes antal stiger fra 8 til 36, og fattigbyrden, som pålignes sognenes beboere stiger fra 1803's beskedne 8td 2skp 3fjk mel, 3td 5skp 1fjk malt, 2td 2skp 3fjk gryn og 6Rd 4m penge til det herunder viste niveau:

RUG: 9td 4skp



BYG: 70td 1skp




PENGE:

43Rd 56s





som her vist:  ca. 23 speciedaler

Som det kan ses, ændrer almissen også beskaffenhed, idet mel, malt, gryn og penge ændres til rug, byg og penge; og som sådan uddeles almissen i resten af fattigprotokollens tid.
I det regnskab, som opstilles her den første gang efter Fattigreglementets indførelse, ses for første gang en indtægt, der givetvis også har eksisteret før det nye fattigreglement, nemlig begrebet 'Tavlepenge', der udtrykker, hvad der er inkommet i kirken, når den lille 'tavle' med et skaft blev båret omkring ved gudstjenesten og rakt ind mellem bænkerækkerne for at indsamle frivillige pengegaver. Af regnskabet ses, at disse tavlepenge for år 1804 beøber sig til 11Rd 12s, og at der er blevet fratrukket 1Rd 92s til Helsingør Hospital (se herom i 'forkortelser og fremmedord i fattigvæsens-protokollen' øverst på siden). Desuden ses en indtægt fra 'Lam Marens Efterladenskab' på 1Rd 39s,  der givetvis er opnået på baggrund af Fattigreglementets §24, samt en udgift til medicin til 'den Elendige Berthel' på 5Rd 48s. Som det kan ses af regnskabet giver regnskabsåret 1804 et lille overskud på 1skp byg og 2Rd 27s.

Regnskabet for året 1804 er således udtryk for en voldsom udgiftstigning for fattigvæsenet, og forøgelsen må for sognenes beboere have været voldsom. Alene påligningen af penge 7-dobles. Det er lidt vanskeligere at præcisere forøgelsen af naturalie-beskatningen, da den skifter beskaffenhed fra mel, malt og gryn til rug og byg, men opgjort i tøndemål alene sker der godt og vel en femdobling af udgiften.


oversigt

1796-1803

1805