-a:c: - 'anno currente' (latin), ’indeværende år’.
-accordere - 'træffe aftale', 'beslutte'.
-accord - 'aftale'.
 -a:p: - ses side 9a - er formentlig en forkortelse for det latinske 'a priori': 'fra det   tidligere'.
-ad pios usus (latin i lovtekst) – ’til brug for godgørenhed’.
-afg: - ’afgangne, afdøde’.
-afhjemle - 'bekræfte'
 -al - ’alen’. Længdemål, formentlig en ’dansk alen’, ca 60 cm.
-aliter (latin) - ’anderledes’ eller ’på en anden måde’.
-anl: - ’anledning’.
-annotation – ’optegnelse’.
-Anstand - 'Udsættelse'
-anstundende - 'førstkommende'
-approbation - 'godkendelse',  -approbere - ’godkende’.
-avertere - 'berette'

-belangende - 'vedrørende'.
-bemeldt -'nævnt' eller 'omtalt'
 -bester - 'heste'.
-bevidst - 'velkendt' (ses i fattigprotokol 2 s.66a)
-blaarlærred - 'Lærred fremstillet af affald fra hørtilberedningen'. Jysk Ordbog: 'Blårlærred brugtes ikke alene til grove, dagligdags Håndklæder, Karklude, Forklæder o.s.v., men også til Lagener, Skjorter og Særke. Sålænge Blårlærredssærke og skjorter var nye, voldte de Brugerne mange Kvaler (pga. deres kradsen)'.
-brndw - ’brændevin’.
-brystdug - ’mands-undertrøje uden ærmer; en slags vest’.
-bt - 'betalt'
-bul - Den første fattigprotokols (1756-1827) gennemgående ’mængdemål for tørv’. Betegnelsen har ikke kunnet findes andre steder end i dette dokument, og kendes ikke af Institut for Jysk Sprog- og Kulturforskning (Jysk Ordbog). Heller ikke Rigsarkivet har kunnet oplyse om dette mængdemål. Det vides derfor ikke, hvor stor en mængde, der er tale om. Enkelte andre steder i den første fattigprotokol omtales et ’læs’ tørv.
I den anden fattigprotokol (1827-1852) opregnes tørvemængden fra 1831-1842 i mængdemålet 'Baal', men fra 1842 igen i mængemålet 'Bul'.
Ud over disse betegnelser ses tørvene enkelte steder opregnet i snese,- 20 stk.

-communicere - 'meddele'.
-communion - 'altergang'.
-Comp. el. Komparent - 'Person der afhøres som vidne'
-contrahent - 'person, der indgår en aftale'
-Contribuent - 'bidragyder'
 -contribuere - 'bidrage'.

 -D.C. - ’Dansk Courant’ se: penge
-d:A: - ’dette Aar’.
-dat: eller datum - ’dato’.
-dat: et loc: (latin) - ’dato og sted’.
-decennium - 'årti'
-decidere -  'godkende, afgøre'
 -decision - ’afgørelse, godkendelse, bestemmelse’.
-deduction - '(logisk) bevis'
 -deficit - ’underskud’.
-delictum - 'forbrydelse'
 -delinkvent eller delinkventinde - 'forbryder'  
-delinkventkassen -'den kasse i amtet eller stiftet, hvorfra der i forbindelse med   retsforfølgelse kunne betales nødvendige udgifter'
-demittere dss dimittere - 'sende bort'
-deponent (fork. dep) - 'Person, som afgiver forklaring for retten'.
 -Dom. Lætare - '4. søndag i fasten'.
-d: u: s: - fork. for  'datum ut supra : dato som ovenfor'
-egomet (latin) – ’jeg (med særlig betoning: mig selv)’.
-et (latin) - ’og’.
-execution -'fuldbyrdelse af dom'.
-exseqvere - 'fuldbyrde, dømme'.
-extraret - en ret, der holdes uden for det sædvanlige tingsted ell. uden for den                               sædvanlige tid. (Ordbog Over Det Danske Sprog)

 -f:A: - ’forrige Aar’.
-fejelse - 'fejeskarn'
 -f:h:A: - ’for hele Aaret’.
-fidimere - 'attestere'. 
-fjelle eller fjæl - ’brædder’.
-fjk, fk - 'fjerdingkar' se: -kornmål.
-fladtørv - 'græs- eller lyngafskrællede tørv' (se også -skudtørv)
-f:M: - 'forrige måned'.
-fol: - 'folio' (latin) , 'ark', 'side'.
-forbunden - 'forpligtet'SS
-forhandle - ordet bruges ved stort set alle fattigkommissionens møder i betydningen 'konferere, debattere, drøfteSide 67a '.
 -forleden - 'forrige; forgangne'.
-forskudt - ordet ses anvendt flere gange i forbindelse med fattigvæsenets regnskaber. F. eks: '...af Amtets Fattigkasse intet forskudt', hvorved forstås, at amtets fattigvæsen ikke 'som forskud'  har udlånt penge til sognets fattigvæsen.
 -forvidende - 'nysgerrig'
-Frsml - 'Forsamling'.

-geworben soldat - 'hvervet soldat'.
-gjordemoder - ’jordemoder’.

-h: eller hs: - ’hans’ eller ’hendes’.
-h:a: - hoc anno (latin), ‘dette år’.
-hartkorn - mål for et jordstykkes bonitet og dermed beregningsgrundlag for  beskatning. 1 Td hartkorn = 8 skpr (skæpper) = 32 fjk (fjerdingkar) = 96 album. Det  vil  sige, at 1td = 8skpr; 1skæppe = 4 fjk; 1 fjk = 3 album.
-Helsingørstavlen eller Hels:T: - 'et begreb der dækker over en indsamling i landets kirker til støtte for Helsingør Hospital.'
 Det kan synes mærkeligt, at der i Nors-Tved fattigvæsens  regnskaber figurerer en udgift til Helsingør Hospital. Forklaringen er, at da de  skaanske provinser blev afstaaet til Sverrig ved Freden i Roskilde i 1659,  mistede  Helsingør Hospital størstedelen af sine indtægter, der bestod af  skaanske  kongetiender fra over 100 sogne. For at bøde derpaa gav regeringen  i året 1661  tilladelse til, at der i alle danske og norske kirker maatte ombæres  en tavle (skuffe paa et skaft, hvorpaa menigheden under gudstjenesten lagde offerpengene) til fordel  for Helsingør Hospital. Senere blev det fastsat, hvor meget hver kirke skulle yde om  året. For Nors-Tved sognedistrikt blev udgiften fastsat til 1rd  92s årligt'.
-hentinge - 'indgå økonomisk aftale om'. Ofte det samme som -indtinge'
 -Herredskassepenge - se her .
-Hjemling - dss. Hjemmel - 'adkomst', 'ret til'
 -Hsl - 'husleje'
-hujus - (latin) 'dennes' eller 'denne måned'
-huusinderst - 'lejer'
 -hvrkgrn eller hvjrgrn - ’hverkgarn’ eller ’hvergarn’ eller ’værkgarn’ er stof af  hørgarn og  uld.
-hyldestløs - 'hjælpeløs'.
-hørsomhed -'lydighed'.

-ibid eller ibidem (latin: ibidem) - ’sammesteds’.
-igæld eller igjeld -'erstatning'
 -ildning eller ilding - 'brændsel'.
-imputere - 'anklage'
-indtinge - ' skaffe en ophold, kost og logi  mod et nærmere aftalt vederlag'.
-in duplo - (latin) - 'i to eksemplarer'
-in fidem - (latin) 'til stadfæstelse'
-in fidem copiæ - (latin) 'til bekræftelse af afskriftens rigtighed'.
-in flagrante Delicto -'på fersk gerning'
-inqvisit - 'anklaget, som underkastes forhør'.
-in simplo - (latin) - 'i et eksemplar'
-interim - 'midlertidig'
 -ita (latin) – ’således’. 
-item eller itm eller it. (latin) - ’ligeledes’.

-kd - 'kand',  nudansk:  kan.
-K:T: - ’Kongens tjeneste’ eller ’Kapitelstakst’- se herunder.
-Kap:T: eller Kap:Taxt: eller K:T: -'Kapitelstakst'. Fra Den Store Danske: 'Kapitelstakster kan føres tilbage til  1600-t. og   har været brugt til omregning af afgifter, der var fastsat i naturalier,  men skulle betales   i penge. Kapitelstaksterne har især haft betydning for ydelser  til kirken, fx   tiendebetalinger'.
-kildekaster - 'Brøndgraver'
-kirkestævne - Ordbog over det Danske Sprog: ' møde paa ell. ved kirkegaarden af sognemændene om søndagen efter kirketid, hvor der oplæses forordninger, befalinger olgn., som angaar hver mand;'
-kjærv - se: -Trave
-Komparent el. Comp. -'Person der afhøres som vidne'.
 -Kongekjørsel med gevæhr: - 'Tvangskørsel i  krigsøjemed'.  'Udtrykket findes  kun én  gang i fattigprotokollen og vedrører den første søndag efter Hellig Tre  Konger 1765,  hvor et antal sognemænd nægter at deltage. Udtrykket dækker  uden tvivl over en  militærmanøvre, der afholdes nævnte dag i Østrild på grund af  den spænding, som er opstået mellem Rusland og Danmark omkring Ruslands aggressive holdning til Danmarks gottorpske besiddelser. Hændelsen afspejler  sikkert også den modvilje, som den udskrevne mandlige landbefolkning i al almindelighed nærede overfor  militærdeltagelse.
-Kong:T: - 'Kongetiende'. Ordbog over det Danske Sprog siger om Kongetiende: 1/3 af tienden, der efter reformationen, som afløsning af den middelalderlige  bispetiende,  ydedes kongen (staten), men senere ofte overgik på private  hænder.
-kornmål - rug og byg samt malt, mel og gryn opregnes i tønder; en tønde á  100kg / 139 liter, der indeholder 8 skæpper (skp. eller skpr.) á 12,5 kg / 17,4  liter, som hver indeholder 4 fjerdingkar (fjk.) á 3 kg / 4,5 liter, som hver indeholdt  3 album á 1kg / 1,5l.  Samme måleenheder, nu med betegnelsen ’hartkorn’  bruges også som mål for et jordareals bonitet og dermed som enheder, der  fortæller om en gårds størrelse, målt  på udbytte. Se: hartkorn.
-Kpr - ses i notaterne 1827, side 62a - sikkert forkortelsen for 'knipper' (af  tagrør).
-kærv el. kjærv - se: -Trave
-L:D: - (latin) 'laudate deus' - ‘Gud være lovet’.
-Last - 'byrde, økonomisk forpligtelse'.     Paa Omgangf8-
 -lat: eller latr eller lateris latin - gen. af latus (side) - ’ 'Summa lateris' betyder således 'sidens sum', altså summen af de på en side i et regnskab opførte poster, som skal overføres til næste side’.
-leilighed- 'formåen', 'evne'. Begrebet indføres i fattigprotokol 2 i 1832, hvor sogneboerne pålignes korn- og pengeydelser.
-Lib: Dat: (latinsk forkortelse for 'Liber Daticus') - Den Store Danske siger om den form af Liber Daticus, som her refereres til:
'I den evangelisk-lutherske kirke bruges liber daticus som betegnelse for kaldsbogen, der efter behov føres af sognepræsten og indeholder meddelelser af betydning for embedet.'
-ligning - 'skatteligning', 'afgift'
-lµ  - 'lispund - vægtenhed (7940g), der i transskriberingen angives som lµ'. Se  også -pund.
-loc eller loco af latin: locus - ’sted’; enkelte steder i betydn, 'i stedet for'.
-L.S. - af latin: 'locus sigilli' - 'Seglets plads'.
 -lysning -  Ordet forekommer bl.a. i 1810, side 164b, hvor Fattigvæsenet bevilger Johanne  Andersdatter Pyt 1 mark til 'Lysning'. Der er utvivlsomt tale om det, vi nutildags ville kalde 'belysning'. Måske er der slet og  ret tale om  (tælle)lys.
-løsholt - 'vandret tværstykke i bindingsværk'.
-malefikant - forbryder
-matriculs hartkorn - gårdens (matriklens) hartkornsangivelse, der oplyser om dens afgrødemæssige ydeevne og dermed om dens beskatningsgrundlag.
-membrum - 'afsnit'
-m.f.P. - forkortelse for: 'med ført Pen'.
 -mulct eller mulkt - ’bøde’. Se herom i regnskabsåret 1820.
-møgagning - 'gødningskørsel'
-mølleskyld -  Ordbog over Det Danske Sprog: 'det samme som hartkorn eller om skat, der svaredes af mølleskylds-hartkornet'.
-mønne - 'dække tagryggen (mønningen) paa et hus, ofte med græstørv (møntørv)'
 -møntørv el. møndtørv el. mønnetørv - 'græstørv til at dække og lukke rygningen på et stråtag.'

-neg - se: -Trave
-N.V. - 'navneværdi, normalværdi' - se også -S og penge
-N.B. eller NB - ’Nørby’ i Tved'. Ses også som 'nota bene' (latin): 'bemærk'.
-Nærliggenhed - 'Beliggenhed'
-næstafvigte - 'forrige'.
-Ombud -Ordbog over det Danske Sprog: 'et offentligt ell. af det offentlige overdraget hverv, som det er en borgerpligt at overtage'.
-ordenlig eller ordentlig eller ordentligen - ’foreskreven’, ’forskriftsmæssig’.
-overordenlig el. overordentlig - ’ekstraordinær’.

-P – ’pot’ ca. 1 liter.
-P.H. –  '?' nævnes side 73a.
-P.M. - '?' nævnes side 173b.
-p:m: - '?' - nævnes side 181b: 'efter Cancelliets p:m: af 23 febr:'  Der må være  tale om  en meddelelse eller afgørelse truffet af cancelliet.
-pr - ´par’.
-producere - 'fremlægge'
-pro parte virili - (latin) 'med den yderste formåen'
-provisorisk - 'foreløbig', 'midlertidig'.
-pund - µ - 'vægtenhed, der bruges i fattigprotokollens sidste år og angives med pundtegnet, som tilnærmelsesvist ser således ud: µ (et u med en streg over). Pundet (496,25g) er 1/16 af et lispund (7940g fra 1839 8000g).

-Qv, Qw: eller Qvrt: - ’kvartal’.
-Qv: Kours:- ’Kvartalskursen’. En kvartalsvis fastansat kurs for danske  pengesedler,  brugt ml. 1818-41.
-qvæstion - 'spørgsmål'

-Raling el. Raaling - 'Stuehus'
-Rasphuset - 'Rasphuset lå langs kanalen til Sankt Annægade i København, og her blev nogle af de groveste mandlige forbrydere fra hele landet indsat til  strafarbejde. Fangerne raspede – dvs. filede – farvetræ fra Vestindien til pulver, som efterfølgende blev brugt til farvning af uniformer og klæder til flådens  officerer og øvrige mandskab,  det såkaldte holmensklæde.' 
-Rbd, Rgbd, Rbdlr eller Rgsbd - ’rigsbankdaler’. 
-Rbp, Rgsbp eller Rgbp - 'rigsbankpenge'.
-Rbm - 'rigsbankmark' -  se: penge
-Rd, Rdl - 'rigsdaler'.
-rede og regnskab - ’redegørelse’.
-refusion - 'tilbagebetaling'!*)
 -remedering - 'afhjælpning'.
-repartere - 'fordele'
 -resolvere - 'beslutte'.
-retrovid (latin) - '’se tidligere'’.

-S. - Efter statsbankerotten i 1813 udtrykker 'S.', at et beløb skal beregnes af 'sølvværdien', som var større end den pålydende værdi, kaldet 'navneværdien' og markeret med 'N.V'.
 -s: A: - 'samme Anledning'
-saltflod - Herom siger Ordbog over det danske Sprog: 'Salt-flaad, et. (foræld.) kronisk, stærkt vædskende eksem'.
-S.B. eller SB - ’Sønderby’ i Tved.
-scl / sc - (latin: scilicet)- ’nemlig, underforstået’.
-sime eller simme - ’bånd af snoet halm til fastbinding af tækkemateriale’.  
-s, sk eller skl - ’skilling’ - se: penge
-skp eller skpr eller skpp   -'skæppe/skæpper' - se: -kornmål.
-skrolle - Ordbog over det Danske Sprog: 'en skrolle eller en skrulle er en person,  som  ikke er rigtig klog, er hidsig, ustyrlig, fuld af griller eller bærer sig tåbeligt ad'
-skudtørv - 'Tørv, som skæres i mosen'. I modsætning til de tørv, som æltes. (se også -fladtørv)
 -Sl - 'salig' dvs. død
-slagsyge  - 'apopleksi eller (nærmere) epilepsi (Ordbog over det Danske Sprog)
-slegfred - Ordbog over det Danske Sprog: 'kvinde, der samlever med en mand uden at være gift med ham'
-slegfredbarn - Ordbog over Det Danske Sprog: 'barn af en slegfred; uægte barn,..'
 -Sldrl - 'sletdaler' se: penge.
-slet- ses både i betydningen 'dårlig' (f.eks. i forbindelse med betalingsevne) og i betydningen 'ikke helt' eller 'ikke fuldt ud' (i forbindelse med en mængdeangivelse).
-slutter -'fangevogter, arrestforvarer'
-Sn - Forkortelse for 'en snes' (20 stk). Se også -bul
 -Specie el Spd el Spc – se: penge
-Spr. -'Sognepræst'
 -s. Qv. - ’samme kvartal’.
-S:T: - salve titulo (latin) ’med forbehold for titlens rigtighed’.
-S og T – ’Sedler og Tegn’. se: penge
-supra (latin) - ’ovenfor’.

-tater - 'sigøjner'.
-tavle - 'lille træplade, skuffe paa et skaft, hvorpaa menigheden under gudstjenesten lagde offerpengene til kirkens funktionærer ell. en skærv til  indsamlinger for fattige og  nødlidende; også om lille pose, klingbøjtel til samme  brug'. (fra Ordbog over det danske sprog) 4Lateris
-tavlepenge - se: -tavle.
-taxation - 'vurdering'.
-Td - ’tønde’ se: -kornmål
-Tegn - se: penge
-testere -'bevidne'
-tilforn - 'førhen', 'tidligere'.
-tinge - 'træffe aftale'.
-toe - 'vaske'.
-Tr: - '?', nævnes i forb. m. reparation af tag. Der er formentlig tale om
mængdemålet 'trave'. Se dette herunder.
-trave - Om dette begreb siger Den Store Danske: 'Trave, gammel dansk enhed for optælling af neg, som efter høst af korn, langhalm eller tækkerør var stillet op i hobe på marken. Der blev normalt talt 2-3 neg på en kærv og 20 kærve på en trave;...'
-TungMænd - 'begrebet nævnes fra 1812  flere gange, altid sidst i listen over pålignede ydelser af beboere i Ballerum i Tved. I notaterne, der dækker tiden fra 1817 til 1834 er begrebet 'Tung' eller 'Tungen' desuden nævnt adskillige gange.   Alt tyder på, at 'Tungmænd', der ét sted skrives 'TangMænd', betegner de to ejere af den største lod beliggende på den østligste selvstændige  matrikel-gruppe, benævnt 'Tanggaarden, matr. 1' i Tved sogn : Peder  Christensen Oddershede og Laurs Frendsen. (kilde: Sogneprototol, Tved sogn  1831 og Hartkornsextract, Tved Sogn)

-ubillig - 'urimelig'
 -ut - (latin) - ’ligesom’.
-ut prius  - (latin) - ‘som tidligere’.
-ut supra  - (latin) - ’som ovenfor’.

-v. eller v: eller vd - forkortelsen af det latinske 'vocito' : 'benævnes, kaldes', eller af det latinske 'vulgo dict' med samme betydning. Ses f.eks. side 173a: Anders Jacobsen v. Kallerup;  'Anders Jacobsen kaldet Kallerup'. Ses også i forbindelse med omregningen fra de nye Rigsbankdaler til de  tidligere Rigsdaler. Ses  desuden mange steder i betydningen 'ved', og enkelte steder i betydningen 'det vil sige'.
-vacant - 'fri', 'ubesat'.
-vanfør - 'defekt', 'deform', 'vanskabt'.
-ve - ses ofte som afslutning på et årstal, f.eks: 1770ve -  'sytten hundrede og halvfjerdsindstyve'
-venerisk sygdom - 'kønssygdom'.
-verte - (latin) - ’vend’.
-vid in fine - (latin) – ’se til slut’.
-vide el. vid. - (latin) -’se’  -
-vid: Lib. Dat. Pag 131 - 'Se Liber Daticus side 131'. Refererer utvivlsomt til den Liber  Daticus, som findes på Rigsarkivet fra Nors-Tved Pastorat.
-vindicere -'kræve tilbageleveret'
 -vist - ’bestemt’ eller ’fastlagt’.
 
-Xbris: 'December'.  (X: romertallet 10 - latin: decem; i den romerske kalender var december måned den 10. måned)
 -Xt: eller Xst: - ’Christian’. (af det græske 'krist(os))
 
-Øghøved - 'Hest'  jvf. Torsten Balle, der citerer Knud Aagaard: 'Øghøved er det almindelige Navn paa heste' i Historisk Årbog for Thy og Mors 1970.