Der er dog, i modsætning til de fleste lodsejere, for Poul Kiils vedkommende ingen hartkornsopgørelse, som kunne fortælle noget om størrelsen på det sted, som han formodes at drive, så han er sikkert husmand uden jord.
Og 14 år senere, ved folketællingen i 1801, ser vi ham netop omtalt som 'Jordløs Huusmand'.

FT 1801 - Nors Sogn - Nors Bye
23de	Poul Christensøn Ane Kirstine JensDaatter Christen Pouelsøn Jens Ane Karen Pouelsd:	Mand Hands Kone } } } Deris Børn }	57 47 12 7 9 2	i 1ste Egteskab	Jordløs Huusmand

Da han i år 1800 dukker op i fattigprotokollen er hans og familiens livssituation meget dårlig, så dårlig at fattigkommissionen af egen drift, ser det ud til, giver ham en hjælp på 5skp mel fra et opstået almisse-overskud. Sognepræsten udtrykker i protokollen, at hjælpen skal gives til 'Poul Kiil til hands mange Børn', som er den 11-årige Christen, den 8-årige Ane, den 6-årige Jens og den kun 6 måneder gamle Karen. Og i fattigprotokollen oplistes der 9 steder, hvor Poul Kiil kan hente sine 5 skp mel.

Det er sandsynligt, at Poul Kiil og hans børn også i 1801 får en almisseportion, der ligner den, de fik i år 1800, men den 7. februar 1802 udfærdiges en ny ligning, hvor Poul Kiil ikke er nævnt. Det er derfor sandsynligt, at familien først i 1803 og efter indførelsen af det nye reglement for fattigvæsenet, igen kommer i betragtning som værdigt trængende almisselemmer, og her udtrykkes det, i overensstemmelse med en klar holdningsændring overfor fattige børnefamilier, at 'Poul Kiil huus-Mand har 2 smaa Børn til hvis Opfødning hand behøver understøttelse', og familien tildeles på årsbasis 4td byg og 2rd. Og nu ser det ud til at Poul Kiil og hans familie også i de følgende år modtager denne almisse, og den 22. januar 1807 suppleres den endog med med endnu en overskuds-almisse.
Poul Kiel selv når dog ikke at få nogen væsentlig udbytte af den større almisse, for midt i maj måned samme år dør han og begraves med fattigvæsenets hjælp den 23. maj 1807.
Til gavn for den nu ekstra nødstedte familie reagerer fattigvæsenets kommission allerede den 6. juni, hvor det blev '...andmældt og vedtaget, at dend Poul Kiil, som døde i May, og hvis Jordefærd Provsten bestyrede med 4rd udlæg, tillagte Almisse, beholder hands Enke som dend meeste Tiid ligger i Sengen af en besynderlig Svaghed'.
Ved den lejlighed får vi så endnu et indtryk af den elendighed som karakteriserer familien, hvor det nu beskrives, at enken Ane Kierstine er syg og for det meste sengeliggende. På det tidspunkt er børnene heldigvis blevet større. Christen er nu blevet 20, Ane 17, Jens 14 og Karen 9 år gammel, og det må formodes, at de tre ældste børn er i tjeneste på steder udenfor hjemmet.
Selv om det sikkert forholder sig sådan for de ældste børns vedkommende, bliver der taget hånd om enken Ane Kierstine, for i året 1809 tildeles hun 5skp rug, 4td 6skp byg og 2rd, desuden 5rd til 'adskillige Fornødenheder' og 3rd til 'bemeldte Enkes 2de Døttre til linned', og det følgende år, i 1810, optages hun som almisselem af klasse 1, hvilket fortæller, at hun er særdeles hårdt ramt, så hårdt at også hendes yngste datter Karen optages som almisselem, dog af klasse 2.
At Ane Kierstine er så hårdt ramt, at hun ikke på nogen måde kan tage sig af sin yngste datter, viser endnu et tiltag, nemlig dette, at Karen får lov til 'Kost ved Omgang' indtil man kan skaffe hende et arbejde, en hjælpeforanstaltning, som hun tildeles sammen med en anden yngre person, Søren Kristian, ofte omtalt som 'Skrolledrengen'. Og de får begge arbejde allerede i foråret 1810. Den 10-årige Karen hos præsten i Vester Vandet, Hr. Birk, og selv mens hun gør tjeneste der, og senere da hun kommer i tjeneste i Nors Præstegård, forsyner fattigvæsenet hende med træsko og med klæder, en hjælp der fortsætter indtil hendes konfirmation i 1815.
Det ser således ud til, at der fra fattigvæsenets side iværksættes en betydelig hjælp til den utvivlsomme stakkel Ane Kierstine og hendes yngste datter. Se herunder en opstilling af hjælpen:

1808
	4skp rug,                                       4td byg,                                                 2rd
1809
	5skp rug                                 4td 6skp byg                                   2rd                                              5rd til adsk: Fornødenheder        3rd til linned til 2de døttre
1810
	2td rug	4td byg	24rd	Povel Kiils Karen til Linned  2rd 32s
1811
	Povel Kiils Enke til Føde, Husleye og Pleje 2td rug, 4td byg, 24rd.			Povl Kiils Karen til Lerred og Klæde 12rd 84s
1812
	Povl Kiils Enke til Ophold og Pleje f: h: A:2td rug, 4td byg, 24rd			Karen Kiil til Klæde Fornødenheder 13rd 80s
1813
	Poul Kiils Enke for hele Aaret 2td rug, 4td byg, 24rd			Povl Kiils Enkes Kuur og Medikamenter 36rd	Karen Kiils til Linned og 1 Tørklæde 15rd
1814
	Povl Kiils Enke til Ophold og Pleje f:h:Aaaret 2td rug, 4td byg, 24rd
1815
	Povl Kiils Enke for hele Aaret: 2td rug, 4td byg, 24rd			Karen Kiils Konfirmationsklæder 21rd 24s
1816
	Povl Kiils Enke for hele Aaret    2td rug, 4td byg, 24rd
1817
	Povl Kiils Enke for hele Aaret    2td rug, 4td byg, 24rd

Ane Kierstine når ikke at få glæde af hele 1817-almissen for 'den 3. Mai døde  Ane Kierstine Jensdatter, Almisselem Poul Kiils Enke af Vorring'. 
I fattigprotokollen noteredes: '...Forandringer og Dødsfald  vare i afvigte Qvartal ike indfaldne  - uden Povl Kiils Enkes Dødsfald -Hun døde i forrige Maj Maaned og blev begravet den 11 i samme Maaned - hendes ringe og ubetydelige Efterladenskaber bleve overladte den Afdødes Søstersøn Jens Thon i Vorring, hos hvilken hun i de 2 sidste Aar havde havt stadigt  Ophold og god og kjærlig Pleje - imod at bemeldte Jens Thon paatog sig Begravelsesomkostningerne' 

Mærkværdigvis ses der i kirkebøgerne ikke noget notat om Ane Kierstines død.

Om Poul og Ane Kierstines børn:

Christen Om Christen vides, at han i 1821 i et kirkebogsnotat, hvor han er fadder til søsteren Anes datters dåb, beskrives som 'Tjenestekarl af Schinnerup'. I 1822 vies han i Vigsø til Maren Kirstine Christensdatter Krog, datter af Christian Levisen Krogh. Parret får to børn: i 1822 sønnen Lars Peter, der dør som 5-årig og i 1824 datteren Ane Christine. Ved begge børnenes dåb noteres det, at parret bor i Bjerre i Vigsø Sogn. I 1826 benævnes han ved søsteren Anes andet barns dåb som 'Ungkarl Christen Poulsen Kiil af Hjardemaal'. Benævnelsen 'Ungkarl' er jo på det tidspunkt forkert, og muligvis er stedbetegnelsen Hjardemaal det også. I 1834 ses familien i folketællingen i Vigsø, hvor den på det tidspunkt 49-årige Christen beskrives som 'Dagleier og Husmand med Jordlod'. Hos sig har parret den nu 9-årige datter og Marens 78-årige far, '..der af dem forsørges'. I de næstfølgende folketællinger ses ingen af dem i Vigsø. Hvor de befinder sig vides ikke. I en folketælling langt senere - i 1860 - Nors Sogn - ses en person, hvis navn og alder svarer til Christens. Denne person opholder sig i sognets fattighus, er 63 år, født i Nors og er enkemand. Måske er det Christen Poulsen Kiil. Yderligere oplysninger har det ikke været muligt at finde.

Ane Ud over, at det i fattigprotokollen nævnes, at Ane som 18-årig i 1809 sammen med sin søster Karen får fattigvæsenets hjælp bestående af 3rd til linned, så ved vi intet om Anes liv før hun i 1821 nedkommer med en uægte datter, som kaldes Ane Kirstine, utvivlsomt efter Anes mor. Kirkebogsnotatet i forbindelse med dåben lyder: ‘d: 18 November – Ane Kirstine uægte barn – Moderen Ane Povelsdatter Kiil opholdende sig hos Husmand Søren Kjær i Vorring og udlagt Barnefader Ungkarl Jens Jensen Klov Tjenende Gaardmand Christen Pedersen i Vorring. Ingen af disse har begaaet Leiermaal tilforn. -Daab: Hjemme d: 18 November i Kirke d: 16 December – Faddere: Pigerne Karen Povelsdatter Kiil tjenende Udflytter Gaardmand Jens Knudsen og Ane Elsebeth Sørensdatter tjenende Gaardmand Jens Pedersen af Vorring, Tjenestekarlene Christen og Jens Poul[sen] Kiils Sønner af Schinnerup og Kaastrup’. I 1826 gentager historien sig. Ane får endnu et uægteskabeligt barn: ’14 Januar – Jens uægte – Moderen Ane Poulsdatter Kiil opholdende sig hos Gaardmand Peder Clemmensen i Vorring, udlagt barnefader Jens Jensen Klov, Tærsker i Hinding, begge have en gang tilforn begaaet Leiermaal sammen. –Daab:  Hjemme d: 14 Januar i Kirke d: 24 Marti Langfredag – Faddere: Pigerne Mettecoline Christensdatter af Nors og Karen Poulsdatter af Aasberggaard, Hytteboer Jens Poulsen Kiil af Ballerum og Ungkarl Christen Poulsen Kiil af af Hjardemaal. - Efter to børnefødsler med den samme far, - ungkarlen Jens Jensen Klov - ville det vel have været naturligt, om Ane var blevet gift med børnenes far. Sådan går det ikke, og på grund af manglende oplysninger får vi ikke at vide hvorfor. I stedet gifter Ane sig i 1831 med den 77-årige Jens Christensen Mariager. Selv er hun 40 år. Eften 13 års ægteskab dør hendes mand i 1845. Fem år efter, ved folketællingen i 1850, ses Ane at bo i fattighuset i Nors, men ved den følgende folketælling, i 1860, bor hun hos sin søn, husmand Jens Jensen og hans familie. Ti år senere bor hun samme sted, kaldes nu Enke og almisselem. I 1868, den 15. maj, dør hun. Kirkebogsnotatet lyder: ’(død) 15de Mai – (begr. ) 21 Mai – Ane Poulsen – Almisselem og Enke efter Jens Christian Mariager Almisselem i Hinding – 83 Aar’

Jens Se biografien om Jens og hans familie her

Karen Der er allerede her ovenfor gjort rede for den store almisse, der bliver datteren Karen til del i årene 1810-1815. Hendes sidste almisse ser ud til at være tøjet til hendes konfirmation. Fra det tidspunkt er der imidlertid et forløb på 20 år, hvorom vi intet ved, men det sandsynligste er, at hun har haft tjeneste forskellige steder indensogns og udensogns. I 1835 dukker hun imidlertid igen op, nemlig i Hillerslev kirkebog, hvor følgende notat kan læses i listen over vielser: ’Huusmand og Enkemand Anders Michelsen 36 Aar af Hillerslev har havt de naturlige Kopper – Pige Karen Poulsdatter 37 Aar af Hillerslev har havt de naturlige Kopper – Som Forlovere underskriver Peder Sørensen, Christen Jensen [Nygd] -Viet i Kirken d: 29de November 1835 – Lyst 1ste Gang d: 15de November 1835.’ Fra et tidligere ægteskab har Anders den 7-årige søn Michel Christian og den 4-årige Ane Margrethe og sammen får de i de følgende år børnene Johan (1836), Peder Christian (1839) og Dorthe Marie (1842), alle født i Hillerslev. I 1840 ses familien i folketællingen: FT 1840 - Hillerslev Sogn 34 , t Huus Anders Michelsen Karen Poulsen Michel Christian Andersen Ane Margrethe Andersen Johan Andersen Peder Christian Andersen 40 40 12 9 4 1 gift gift ugift ugift ugift ugift Huusmand og Dagleier Hans Kone } } } deres Børn } På et ukendt tidspunkt efter datteren Dorthe Maries fødsel i 1842 må familie være flyttet til Sennels, hvorfra Anders oprindelig kom, og her ses de i folketællingerne 1845, 1850, 1855 og 1860. I næsten alle folketællingerne benævnes Anders som 'Huusmand og Dagleier', men i 1855 kaldes han 'Grdmand og Husfader og dagleier', for i 1860 at få betegnelsen 'Huusfader og Huusmand'. Er han mon en kort overgang steget op i den sociale rangfølge og blevet gårdmand  for derefter at falde tilbage til den lidet misundelsesværdige husmandsstatus? Et kirkebogsnotat med en tragisk vedføjelse fra listen 'Døde Mænd' fra 1862 kunne tyde på det:     1     14 Februar      23 Februar Anders Mikkelsen [.......]        Huusmand af Sennels           Faderen afd: Mikkel Larsen af Senn   61½  6   -   92 Hængte sig Hvad der efter Anders' død blev af Karen Poulsdatter vides ikke.

 

Til Projekt Nors forside	Til Fattigprotokol 1 Til Fattigprotokol 2	Til almisselemmerne, grafisk opstillet
		Til almisselemmerne, alfabetisk opstillet