| Ole
Larsøn, Ole Kong, Ole Larsøn Kong eller Ole
Printz ses første gang i fattigprotokollen i Nors-Tved i
1803. Han er da 10 år gammel, døbt
første søndag efter påske i Hillerslev
Kirke og beskrives som vanfør. Ole er så vidt vides eneste overlevende barn af Lars Sørensøn Konge (Søn af Søren Nielsen Kong og Maren Christensdatter) og Anne Nielsdatter, der blev gift i Hillerslev* i 1786. Familieforholdene ser ud til at være præget af, at faderen, Lars Konge, ikke har boet hjemme. Allerede året efter giftermålet, i folketællingen fra 1787 ses det, at Anne Nielsdatter bor alene: *Hillerslev Kirkebog 1786 s.121b opsl. 103 Folketælling
1787 - Hillerslev
Hvad der er årsag til Lars Konges fravær vides ikke, måske har han arbejdet som soldat et andet sted i landet. Hans fravær er således totalt i de dokumenter, som kan fortælle om Anne Nielsdatters og hendes søn Oles tilværelse livet ud. Da Ole er blevet 8 år gammel, er han og moderen flyttet det afstandsmæssigt korte stykke fra Hillerslev til Nørby i Tved, hvor de ses i den næste folketælling fra 1801: Folketælling
1801 - Nørby - Tved
Som det kan ses af notatet, betegnes Ole her som almisselem, selv om hans person først dukker op i fattigprotokollen i 1803, hvor det noteres, at Ane Nielsdatter får '2td byg 1rdl til en vanfør drengs opfødning'. Der er ganske givet tale om, at han har et alvorligt handikap. Hvilket åbenbares imidlertid aldrig. Fra 1803 til 1809 er der ingen specifikke fattigbogs-notater, der kan fortælle om Ole og hans mor. Sognepræsten er i denne periode yderst sparsom med oplysninger, men noterer hvert år, at fordelingen af almissen er som vanlig, hvilket må tolkes således, at almissen er den samme år efter år. Men fra år 1809 sker der den besynderlige ændring, at Ane Nielsdatters navn ændres til Ane Frantzdatter. Umiddelbart er der ingen forklaring på denne ændring, men en slags forklaring ses ved at granske i Ane Nielsdatters herkomst. Hun fødes nemlig i Hillerslev i 1758 og døbes* 'Dom: 17ma post Trinit' som datter af 'Niels Frendsen og Hustrue Johanne Povels Datter' . * Hillerslev Kirkebog 1758 opsl. 30 nr 18 Hvad der får hende til at ændre sit navn fra det patronyme Nielsdatter og tage sin fars efternavn som model for det kun næsten enslydende Frantzdatter, vides ikke, men i alle de følgende dokumenter kaldes hun nu for Ane Frantzdatter. Fra 1810 nedsættes almissen uvist af hvilken grund til 1td byg og i 1811 tilføjes der ekstraordinært 3rdl til husleje. Dette år ses det iøvrigt, at Ane Frantzdatter og Ole er flyttet fra Nørby til Hinding, men præcist hvor de her kommer til at bo vides ikke. Og så sker der noget andet ekstraordinært, for ved fattigkommissionens kvartalsmøde i september indfinder Ane Frantzdatter sig. Hvad der her sker, ses af fattigbogens notat: 'Onsdagen d 25. September 1811..... Ved Kommissionen indfandt sig Ane Frantzdatter med begjering at hendes vanføre Søn Ole Larsen til hvilken hun tilforn havde nydt nogen Almisse understøttelse, fra denne Mikelsdagstider maatte antages hos Anders Skomager i Vorring til at lære skomagerprofessionen, paa det han i fremtiden paa en lovlig Maade kunde ernære sig - Denne begjering indvilligede Kommissionen og akorderede bemeldte Anders Skomager 1Td byg for hver Qvartal til næste Aars Mikelsdag - imod at Drengen træder i lære hos ham og ved ham faaer Føde og Ophold' - Mikkelsdag er den 29. september, så fire dage efter at Ane Frantzdatter har fremlagt sit forslag for Oles uddannelse for fattigkommissionen må vi gå ud fra, at Ole er vandret fra Hinding og det forholdsvise korte stykke til Vorring, hvor Anders Skomager boede. Desværre vides det, som sagt, ikke hvor i Hinding Ane og Ole boede, men på det gamle sognekort ses Anders Skomagers jordlod i Vorring
Som en følge af det indgåede læreforhold ses det, at fattigvæsenet i det kommende år 'anser det for fornødent' at udbetale 4td byg til 'Ane Frantsdatters Dreng, Ole.' Desværre går det ikke som forventet. Ole bryder sig ikke om skomageren og skomageren bryder sig ikke om Ole, og allerede efter et halvt år må læreforholdet afbrydes. I den forbindelse noteres det i fattigprotokollen: 'Da endelig den hos Anders Skomager i lære antagne Ole Larsen ike fandt sig fornøjet med Skomageren og Skomageren ike heller med ham - fandt Kommissionen bedst at adskille dem med fælleds Tyke - hvorhos dog blev tilstaaet: A: Skomager at beholde den 1Td Byg, som for tilstundende Qvartal var ham tillagt for Drengen.' Det prisværdige forsøg kommer altså til at koste fattigvæsenet 3td byg. Det fejlslagne projekt må også have været et problem for mor og søn, som ikke ses at få nogen almisse i hele 1812. Måske er det derfor vi året efter i 1813 ser, at Ane Frantzdatter engageres af fattigvæsenet til '...at opvarte Søren Konge i sin Sygdom i 14 dage a 3m' . De 14 dages pasning giver Ane Frantzdatter en samlet indkomst på 7rdl, hvilket ikke er nogen fyrstelig betaling, specielt ikke taget i betragtning, at 1813 var 'det gale pengeår', hvor landet gik bankerot. Men pengene må alligevel have lunet hos Ane Frantzdatter. Man kunne tænke sig, at når det er Ane Frantzdatter, der vælges til at passe Søren Konge, så er det på grund af et slægtskabsforhold imellem dem. Ane er jo gift med Lars Konge, hvis far faktisk hed Søren. Men den Søren Konge, som Ane Frantzdatter kommer til at passe, er den anden af de to Søren Konger, som ses i fattigprotokollens notater, og det er ikke lykkedes at finde det slægtskabsforhold, som meget vel kan være mellem Ane og hendes patient. I de følgende to år ses Ane og Ole ikke i fattigprotokollen. Hvordan de har klaret sig ved vi ikke. Men en forværring af deres forhold må være indtruffet, for i slutningen af år 1815 indfinder Ane Frantzdatter sig igen i fattigkommissionen: 'Med Begjering om nogen Almisseunderstøttelse for Aar 1816 haver anmeldt sig Ane Frantzdatter, Hytteboer i Hinding - formedelst hendes Søns, Oles syge og sengeliggende Tilstand'. Vi lægger mærke til, at mor og søn nu betegnes som 'Hytteboere' og at Ole nu er sengeliggende. Kommissionen bevilger en almisse som formentlig er på 2td byg, og af denne almisse udbetales der, kan vi regne ud, allerede i december måned 1815 4skp byg. Når dette kan sluttes, er det fordi Ole dør allerede den 29. december. Den 7. januar 1816 begraves han på kirkegården i Nors. Fattigkommissionens efterfølgende notater fra marts måned fortæller den hjerteskærende historie om Oles død: 'Overordenlige Udgivter: vare blot 11 rbd betalte for Ole Larsen v. Printzs Ligkiste' og længere nede på siden: 'Ovenmeldte Ole Larsen død og begraven ved Nyaarstide. Han ejede og efterlod intet uden det han gik og stod udi - hvilket var saare ringe og ubetydeligt - hvorfor intet deraf blev forauctioneret men overladt hans Moder, som i hans langvarige og smertelige Sygdom havde plejet og opvartet ham:' I kirkebogen blev der skrevet: 'Død:Decmbr d 29 – begr:Januar d 7 – Ole Larsen Konge v. Prindtz – Skofliker Opholdende sig hos Moderen i Hinding - 25 aar'. Som det kan ses af kirkebogsnotatet kaldtes Ole for 'Prindtz'. Hvorfor vides ikke. Men kunne det være en morsomhed; han var jo søn af en 'Konge'? Efter Oles død ses hans mor endnu én gang i fattigprotokollen. I 1820, hvor hun figurerer ganske kort i sognepræstens private notater. Han skriver her: 'NB Ane Frantzdttr i Janv: Qv bek: 2rbd' - : Ane Frantzdatter i januar kvartal bekommen 2rbd. I august måned samme år dør hun. Kirkebogen skriver: 'død:25 August – begr:3. September – Ane Frantzdatter – Indsidder i Hinding – 62 aar -'
|
