Maren Christensdatter Mariager og hendes søn Anders Mariager
(1759 - 1833)                                                        (1784 - 1833)

Maren Christensdatter Mariager, født 1759, er yngste barn af Christen Christensen Mariager (o. 1699 - 1769) og Inger Nielsdatter Ugeldam (o. 1721 - 1789). Se Marens placering i familiens anetræ her.
Da Maren dukker op i fattigprotokollens notater i 1816 er hun altså 57 år gammel, og om hendes  liv før dette tidspunkt afslører kirkebøgerne kun, at hun som 24-årig i 1783 får et uægte barn, Anders, og at hun er fadder til tre af sin bror Jens' børn og til sin søster Voldborgs uægte barn. I folketællingen fra 1787 ser vi Maren boende hos sin bror Jens og dennes familie et sted i Hinding sammen med sin 66-årige mor, der er enke og sin nu 4-årige søn, Anders, og i 1801, hvor den næste folketælling finder sted bor hun alene i et 'leye Huus' i Nors.
I fattigprotokollen får vi fra 1816 og de næste 18 år et broget billede af fattiglemmet Maren og hendes problemer. Den 28. marts 1816 indfandt Jens Mariager sig til Fattigkommissionens forsamling i Nors Præstegård, men det gjorde også hans søster Maren,...  
'...som hidtil havde havt Huslye i en liden Hytte, tilhørende Søren Hyldgaard i Nors - hvilken Hytte nu var forfalden og Maren husvild. Søren Hyldgaard lovede at istandsætte bemeldte Hytte og give Maren Mariager Bolig og Ophold deri hen i Sommeren og næste Aar fra Nyeaar 1817-1818, imod at Kommissionen tilstaaer og betaler ham ved dette Aars Udgang  4rbd skriver fire Rixbdler N.V. og at han aldeles fritages for ordenlig Almissepaalæg for tilkommende Aar 1817'.

Det er vel sandsynligt, at det er det samme hus, hvori hun boede alene i 1801, at hun nu får løfte om at måtte bebo. Løftet gælder dog kun, som det ses, et kortvarigt ophold, og der går da også kun godt et år før husets ejer, Søren Hyldgaard, i juli 1817, '... meldte for Commissionen: at han ej vilde have Maren Mariager længere end til Nyeaar 1818 i det sit Hus, hvori hun hidtil nød Husleye - Maren Mariager meente at kunne og ville skaffe sig selv Huslye for næste Aar naar Commissionen vilde tilstaae hende en Hjelp til Huslye af 12 rbd N.V. - hvilket og Comissionen lovede og tilstod denne Maren Mariager'.

Det fremgår ikke af fattigprotokollen hvor, og om det lykkes Maren Mariager at finde et andet sted at bo. Fra fattigkommissionens møde i december 1818 ser vi, at '...Povl Søegrd og Maren Mariager forsynes med Huslye og Pleje til Fornødenhed efter Omgang - hvis de ej selv vide og finde bedre Lejlighed -'. Det ser altså ud til, at Maren, og hendes lidelsesfælle Poul Søgård får såvel 'Huslye' som 'Pleje til Fornødenhed' ved at fattigkommissionen arrangerer en liste med de steder i sognet, hvor de må opholde sig et bestemt antal dage. Desværre findes denne liste ikke i fattigprotokollen. Imidlertid ses det også i fattigvæsenets regnskaber for 1818, at der ekstaordinært afsættes et beløb på 12rd til 'Maren Mariagers Husleje for 1818', så mon ikke Maren har fundet et sted at bo.

Hvordan har hun været, Maren Mariager? Hvad har karateriseret hende? Hvordan har hun set ud? Svaret blæset i fortidens tåger, men noget giver dog næring til forestillingen om fattiglemmet Maren:
- det forhold, at Søren Hyldgaard ikke vil have hende boende længere i sin hytte kunne tyde på, at hun har været kontroversiel, og måske mere kontroversiel end de fleste.  I 1819 indkommer til fattigkommissionen den første af to klager om hende, idet det '...befandtes at Simon Smed af Hinding havde nægtet at antage de 2 Fattiglemmer, som have Omgang i Districtet scl : Povl Søegaard og Maren Mariager.' En tilsvarende dukker op i september 1820, hvor det '...Ved Commissionen blev anmeldt: at Niels Snedker af Hinding som og Povl Smed og Søren Christesen eller Christen Povlsen af Ballerum havde nægtet at modtage Maren Mariager en Dag paa Kost og Huus efter Omgang.'
- måske har hun været handicappet på flere måder: psykisk og adfærdsmæssigt og af de følgende beskrivelser af hendes almisse fremgår det, at hun sikkert også har været fysisk handicappet i hvert fald på benene.

Fra 1819 og indtil sin død i 1833 får Maren Mariager ud over sin ret til omgang 'paa Kost og Huus', som det udtrykkes herover tildelt mange forskellige ekstraordinære almisseydelser. Se herunder:

1819
Maren Mariager til Træskoe og et Tørklæde  1rd Peder Kudsk1) for Povl Søegaards og Maren Mariagers Cuur 4rd
1820
til et pr Træskoe 22s Maren Mariager til en Trøye 2rbd til Kuur 2Rbd 2m Maren Mariager 2rbd til Linnet  til et Klæde 1rd

1821

Klædesfornødenheder
(uspec)
Maren Mariager til et Forklæde 1rbd -1 Pr Træsk: 22s -1rbd 1m 6s 3rd 22s

1822

Maren Mariager til et Pr Træskoe 27s
1823



Adskillige Fornødenheder
Maren Mariager til Ermer og Træskoe 2m 6s ialt 9rbd - 1m - 14s Maren Mariager til Vadmels-Særk 1rd Maren Mariager til et ForKlæde 1rbd adskillige Fornødenheder  2rd 38s

1824
Farve
Det er ikke lykkedes at udrede, hvad Maren Mariager har skullet bruge farve til
Maren Mariager 1 Skjørt 3rd. 4 al Lerred 5m - Farve 21s    Træskoe 18s Beenkuur 4m  -  ialt 4rd 5m 7s
1825
Maren Mariager til adskilligt  - 5m 12s
Maren Mariager til Linned og andet 1rd 76s Maren Mariager til en Serk 5m

1826

Til Adskill: Fornødhdr
4m 4s
Maren Mariager til adskill: Klædesfornødhdr 2rd 10s
Maren Mariager til 2 al Lerred a 20s:   2m 8s Maren Mariager  3al til en Forklæde 3m 6s

1827


Maren Mariager 2½ Al Vadmel 1rd - 1 Forkl:  1rd 2m 8s
2 par Træsko og 1 µ uld


1828

Adskillige Klædesfornødenheder
1rbd  - -   11 skl  4 al Lerred  4m  til et Forklæde 3m 10s Pleje mv i Sygdom


1829



Syeløn til Stine Rimen



til adskillig Klædningshjælp
6m

I 1830 dukker Maren Mariagers Søn, Anders, der nu er blevet 47 år, op i fattigprotokollen. Han har sikkert haft sin tilværelse indtil da et sted i Tved, for da han introduceres som almisselem i Nors, noteres det i protokollen, at '...Med Begjering om Understøttelse ... have meldt sig og foreslaaes: Maren Mariagers Søn, Anders Mariager af Tved Sogn, hvor han hidtil stedse har havt Tjeneste. –'
Fattigprotokollens første notat om ham fortæller, at han i juni måned 1830 tildeles 4 alen vadmel, men i fattigvæsenets udgift for året ses han påført ekstaordinært 2rbd 80skl.
Almissenotaterne tyder på, at mor og søn fra1830 har et fælles liv. Måske bor de samme sted, og måske går de i fælleskab deres omgang i sognet.
I almisseoversigten herefter er derfor medtaget almisse-ydelserne til såvel mor som søn.

1830


Extraordinairt til Maren
Mariager til Klæde
1Rbd 67skl


Extraordinairt til Anders
Mariager til Klæde
2Rbd 80skl
4 Al Wadmel til Anders
Mariager - 10m



4 Al Lærred -  4m til
Maren Mariager
1831

4 al Wadmel a 3m 4s til Anders Mariager – 2rdl 1m



betalt Niels Bosens Kone for 2
Al Wadmel a 4m -  1rd - 2m  



1 µ sort uld 3m
Til en Særk:
Maren Mariager 2 Al: wadmel 4m Syel: og Traad 2m



1832




Maren Mariager til Klæders Fornødenheder
3Rbd 5m


hendes Søn Anders Mariager item
2Rbd 3m 8sk

Det må være et af skæbnens mærkelige påfund, som gør, at Maren Mariager og hendes absolut nærmeste - hendes uægte søn, Anders - kommer til at 'gå på omgang' sammen i årene 1830, 1831 og 1832.
Og mærkeligt også, at de begge dør i 1833. Hun som 73-årig den 7. januar og han som 49-årig den 3. Oktober.



1) Det er den kendte benbrudslæge Peder Kudsk, den senere Stine Kudsks svigerfar, som behandler begge de to omgangs-almisselemmer

 





Til Projekt Nors forside
Til Fattigprotokol 1

Til Fattigprotokol 2
 Til almisselemmerne, grafisk opstillet
Til almisselemmerne, alfabetisk opstillet