| Christen
/ Kristen
Nielsen Hammer fødes den 22. februar 1764 i Vester Vandet.*
Hans
forældre er Niels Christensøn Hammer og Cathrine
Povelsdatter. * Vester Vandet Kirkebog 1764 opsl 103 Som 26-årig bliver han i 1790 gift med den fire år yngre Maren Christensdatter Horrebow, med hvem han i 1792 får sønnen Jens Christian og i 1794 sønnen Niels. På et tidspunkt efter den sidste søns fødsel flytter de fra Vester Vandet til Hinding i Nors, hvor vi finder dem i folketællingen 1801: Folketælling
1801 - Hinding
Vi finder også Christen Hammer på det gamle sognekort, hvor vi Hinding ser ham som ejer af en husmandslod, der tidligere har været i Anders Bunks besiddelse. Anders Bunk dør i 1806, så det har måske været i den forbindelse at husmandsstedet er blevet Christen Hammers
Stedet, som
Christen Hammer og
hans familie kommer til at bebo er et meget ydmygt sted. I
sogneprotokollen fra 1831 beskrives stedet som ’En bebygget Lod midt
i den vestre Deel af Byens (Hindings) Agermark (42960
kv.alen af dårlig kvalitet - taxt 10 af 24 mulige), og en Lod nordvestlig i Sognets
Klitfælled ved Hansted Sogn
(38990 kv.alen af kvalitet ½ og 0 af 24 mulige). I alt godt
5
tdr. land af en hartkornsstørrelse på
0-1-3-2¼.
Der kan ikke være tvivl om, at det har kostet slid og opfindsomhed at overleve på stedet. En af de muligheder, som det ser ud til at familien har udnyttet, er at have et plejebarn på kost. I fattigprotokollens notat fra 1803 siges det således om de personer, der i Hinding godkendes som almisselemmer af 3. klasse:' Ane Mariche Jensdttr. kand ey ernære sig - Jens Havre jordløs huus-mand har 2 smaa børn. Thomas Chren til 3de Børns Føde. Christen Hammer ligeledis. hd har p:t: J: Mariag: Dttr. Karen Traad - Lars [Søe]'. Der eksisterer desværre ikke noget regnskab for fattigvæsenet i 1803, men det er sandsynligt at Christen Hammer er blevet betalt med naturalier, sikkert rug og byg, for Jens Mariagers datter. Øjensynligt kan familien alligevel ikke klare sig, for i 1808 figurerer Christen Hammer igen i fattigprotokollen. Denne gang som regulært almisselem, der tildeles 1td byg og 1rdl i almisse. En utvivlsomt kærkommen hjælp i året hvor deres ældste søn konfirmeres. Året efter, 1809, får familien den samme almisse. Igen må den være velkommen, for Maren er blevet gravid. Hun føder i oktober måned en datter, der får navnet Marianne, men barnet dør i maj måned året efter. Måske er barnets død et tegn på, at situationen er blevet forværret for familien, for i 1810 tildeles de 2td byg og 1rdl. Sikkert igen kærkomment, for dette år konfirmeres den næstældste søn, Niels. I de følgende to år bibeholdes almissens størrelse og i det næstfølgende år, i 1813 sættes den endda op til 2td byg 4rdl. Sikkert en følge af statsbankerotten samme år. I juli måned dette år forøges familien igen, da Maren føder en datter der får sin mors navn, Maren, og så får vi i fattigprotokollen en antydning af endnu et problem, idet Christen Hammer får del i en udbetaling af 36rdl til 'Kur og Medikamenter'. Hvad det er, Christen døjer med, ses desværre ikke. I de følgende tre år får Christen Hammer fortsat udbetalt almisse, men derefter ophører almissen helt. At almissen ophører er usædvanligt. De allerfleste almisselemmer går i døden som sådanne. Men altså ikke Christen Hammer. Hvad der er sket ved vi ikke, men i 1816 er sønnen Jens Christian blevet 24, sønnen Niels 22 og datteren Maren er nu 3 år gammel. De to ældste børn er således forlængst blevet istand til at klare sig selv, og af fattigprotokollens notater ses det nu, at Christen Hammer ikke længere er almissenyder. Fra 1823 er han endog blevet almisseyder og bliver hvert år pålignet en ydelse på 1skp byg, i 1825 desuden 32s. Fattigprotokollens officielle del ophører i 1827, men af præstens private notater ses det, At Christen Hammer optræder som almisseyder indtil 1830, hvor også disse notater ophører. I denne del af fattigprotokollen kan det endog ses, hvem Christen Hammers pålignede naturalie- og pengeydelser går til. Det er ved hjælp af folketællingerne og kirkebøgerne muligt at følge Christen Hammer og hans familie endnu en tid. Således ser vi, at Christen og Maren i 1834 stadigvæk bor i Hinding. Børnene er flyttet, men nu huses et ægtepar som 'indsiddere' på stedet: Folketælling
1834 - Hinding
I folketællingen seks år senere, i 1840, er indsidderne flyttet. I stedet er Christen og Marens datter Maren og hendes mand, Claves Nielsen og deres lille datter, som forbøffende nok også hedder Maren, flyttet ind. Den nye generation har vel overtaget stedet og Christen og Maren er gået på aftægt. Gad vide, hvordan familien har fundet ud af de tre gange Maren? Kaldenavne har dog været, som det ses overalt i de arkiver, der har været grundlaget for dette projekt, et særdeles udbredt fænomen, så de har vel brugt udtryk som 'gammel Maren', 'ung Maren' og 'bette Maren'. Folketælling
1840 - Hinding
To år senere dør Christen og Maren med en uges mellemrum. De begraves den samme dag på kirkegården ved Nors Kirke. I kirkebogsnotaterne står der: Nors Kirkebog:døde mænd, opsl 6: 1842-død: 1ste Mai–begr: 13 Mai–Christen Nielsen Hammer–Huus-Aftægtsmand i Hinding–79 Nors Kirkebog:døde kvinder, opsl 8: 1842-død: 7 Mai–begr: 13 Mai-Maren Christensen–Aftægtskone og Enke efter Christen Nielsen af Hinding-74
|
