Anders Christensen Hares dod 1709 Inger Mikkeldatters dod 1706 chrandharedod1729 marenaklitdod1735 sorenogbirggift1740 sorenaharedod1772 ingerchare1707 dorethe1711 dorethedod1775 dorethegift1743 dodfodt1744 maren1745 dorethegift1752 chrAharegift1707 chrPhare1714 jensSdaldod1758 doretheGift1760 doretheGift1771 jepAdod1769 AndersChrHare1714 AndersChrHareDod1714 AndersChrHare1716 AndersChrHareDod1781 AndersChrHarGift1745 MarenLVdod1786 MarenLV1722 VoldborgChristensdatterHare1722 VoldborgGift1745 KarenVestergaardAndersdatterhare1747 KarenVestergaardAndersdatterHareGift1771 ChrPoulsenbunch1728 Chr Poulsen Bunch Dod 1781 Maren Andersdatter Hare 1748 Inger Marie Andersdatter Hare 1752 Inger Marie Andersdatter Hare dod 1775 Mette Marie Andersdatter Hare 1754 Chr og Laurits Anderson Hare 1764 Chr Sorenson Hare 1744 Chr Sorenson Hare dod 1797 Chr Sorenson Hare Gift 1771 Anders Sorenson Hare 1747 Anders Sorenson Hare 1747 Jens Sorenson Hare 1751 Anders Christian Christenson Hare 1772 Anders Christian Christenson Hare dod 1772 Soren Christensen Hare 1773 Maren Christensdatter Hare 1775 Birgitte Christensdatter Hare 1777 Anna Marie Christensdatter Hare 1779 Karen Christensdatter Hare 1782 Thomas Christensen Hare 1784 Thomas Christensen Hare dod 1784 Ane Christensdatter Hare dod 1786 Birgitte Christensdatter dod 1781 FT 1787 fam 16 i Sonderby FT 1801 fam 16 i Sonderby
Christen Sørensøn Hare og hans enke Christiane Thomasdatter

Christen Sørensøn Hare tilhører en slægt, som med de varierende navne 'Hare', 'Haar', 'Har', Hahr' og 'Hari' forgrener sig i både Nors og Tved sogne. Herunder ses de forekomster af slægten, som kan verificeres af kirkebøgernes, fattigprotokollens og folketællingernes notater. Årstal med gul farve linker til det originale dokument. Den grønne baggrundsfarve markerer slægtens forekomst i Nors sogn og den blå baggrundsfarve slægtens forekomst i Tved Sogn. Således ses det, at Christen Sørensøn Hares far, Søren Andersøn Hare, er født i Nors. Han gifter sig imidlertid med Birgitte Christensdatter i Tved og parret slår sig efterfølgende ned i Tved, hvor deres børn og børnebørn fødes.
Beskrivelsen af Christen Sørensøn Hare fortsætter under det aktive anetræ.



Christen Sørensøn Hare er, som det kan ses af det ovenstående anetræ, ældste barn af den Søren Hare, der ved sit giftermål flytter til Tved. Af fattigprotokollens notater ses det, at Christens far, Søren Hare, i 1756 er husmand i Tved med et hartkorn på 0-1-1-2, og det er vel sandsynligt, at Christen arver sin fars husmandslod ved dennes død i 1772. I hvert fald ses Christen, hans kone Christiane og tre af deres døtre i folketællingen i 1787 at bebo et husmandssted i Sønderby.
Om deres tilværelse som husmandsfamilie kan vi kun ane, men i november 1797, da Christen er 52 år gammel fortæller et fattigbogsnotat, at

'Dend Almisse portion; som var tillagt dend Afdøde Lem Maren Sørensdttr er nu tildeelt  dend Huus-arme og blinde Christen Sørensøn Hare i Tved-Sogn'.

Hvis Christen på et tidspunkt har arvet sin fars husmandslod, så må han altså på et andet  tidspunkt have mistet det, for nu kaldes han den 'husarme' og ydermere den 'blinde' Christen Sørensøn Hare. Og så elendige er hans forhold altså, at fattigkommissionen nu tildeler ham 'afdøde Maren Sørensdatters almisse portion'.
Det er usikkert, hvad denne 'almisse portion' består i (se dette notat fra gennemgangen af fattigvæsenets regnskab), men en form for støtte får han altså. Dog kun kortvarigt, for allerede året efter noteres det i protokollen, at

' I Tved-Sogn er Almisse Lem Christen Hare død, hands Efterladenskab udredede hands Jordefærd, dend vacante Almisse portion bliver tillagt den ældgamle Søren Kong'.
Og således går 'den vacante Almisse portion' endnu en gang hurtigt videre i arv til en anden af de trængende i sognet.
Se her kirkebogsnotatet om 53-årige Christen Sørensøn Hares død.

Christiane Thomasdatter

Men hvad bliver der af hans 49-årige enke, Christiane Thomasdatter?
Umiddelbart ses det ikke, at hun understøttes af fattigvæsenet i årene efter Christens død. I folketællingen 1801, fire år efter hans død ses det, at hun bor hos datteren Maren, Marens mand Anders Michelsen (Horboe), der er husmand og Tømmermand og deres 1-årige søn Christen, der sikkert er opkaldt efter sin morfar. På husmandsstedet ses også hendes 24-årige datter og søster til Maren. Og her bliver hun sikkert boende på aftægt indtil sin død. I hvert fald beskrives hun som sådan i fattigprotokollen indtil 1814, men først fra 1811 ses hun at modtage almisse, dog ikke uden problemer for hende,  for hendes første anmodning om hjælp, der fremsættes i januar, afvises. Men allerede i marts måned gentager hun sin anmodning, som denne gang modtages positivt.
I de næste 16 år fra 1811 og til sin død i1826 optræder hun som  fast modtager af almisse i klasse 3. Almissens størrelse svinger en smule med en stigende tendens, og i 1826 når Christiane kun at få udbetalt en del af sin almisse, da hun  dør i juni måned.

1811 1812-1815 1816-1819 1820-1825 1826
1td byg 4skp rug 1td byg/årl 2skp rug 1td byg/årl 4skp rug 2td byg/årl

 I forbindelse med dødsfaldet skrives der i fattigprotokollen i juni 1826:
'3., Dødsfald og Forandring - Ing - uden Almisselem Enken Christianes dødsfald - om hvis begravelse og Efterlad:skaber i sin Tid skal gives behørig Rigtighd '-
Og under regnskaberne for 1826 står der senere:
7., For afg: Almisselem Christianes Efterladenskaber hermed Bilag No 1

Samt:
Enken Christianes begrav: Omkostninger     -  3rdl 42s   Bil No 2
Ingen af de nævnte bilag findes dog i fattigprotokollen.





Til Projekt Nors
forside

Til Fattigprotokollen
 Til almisselemmerne, grafisk opstillet
Til almisselemmerne, alfabetisk opstillet