Thoger og soph viet 1782 Soph daab 1759 soph dod 1836 chr daab 1782 niels daab 1785 niels dod 1785 niels chr daab 1786 niels chr dod 1787 Peder Mollers daab 1790 niels daab 1794 zidsel maries daab 1786 chr daab 1801 poul og marie viet 1813 Poul daab 1780 Poul dod 1826 marie daab 1788 maren daab 1813 chr. to daab 1815 To Chr daab 1817 And Chr daab 1819 Else Ma daab 1821 Jens daab 1823 Sidsel Marie daab 1826 Kirstine Marie daab 1831
Thøger Christensen Kløjgaard

Gult markerede årstal linker til originale dokumenter

Thøger Christensen, som uvist af hvilken grund får kaldenavnet 'Kløjgaard', bliver i 1782, i Skinnerup viet til Sophia Kristina Andersdatter. I vielsesnotatet siges det, at han er af Øster Vandet, men han er ikke fundet døbt her. Om Sophia, derimod, vides det, at hun er født og døbt i Skinnerup i 1759.
Parret får i Skinnerup deres første barn,Christen, i 1782, men det næste, Niels, er født og kort efter død i Tved, så den lille familie må være flyttet til Tved mellem de to første børns fødsel, og her lever de størsteparten af deres liv.
I folketællingen i 1787 ses familien at opholde sig et sted i Nørby i Tved,...

FT 1787 - Tved Sogn - Nørby
9 - Thøger Christens::
Sophie Andersdtr:
Christ: Thøgers:		 Mand
hands Kone
deris Søn		 32.
29
5 -		 i 1 ægteskab

  -    -    -    -		 huusmand
og Nat:Soldat
  -    -    -    -

..., men 14 år senere, ved den næste folketælling ses de, efter en afstikker til Hjardemaal, hvor datteren Zidsel Marie fødes, at være flyttet til Ballerum.

FT 1801 - Tved Sogn - Ballerum Bye
7de Thøger Christensen
Sophie Andersdaatter
Peder Møller
Niels
Zidsel Marie		 Mand
hands kone		 45
42
10
7
4		 i 1ste Eg-
teskab		 Huus Mand
uden Jord

Og her ses det ved indførelsen af det nye fattigreglement i 1803, at Thøger Christensen anerkendes som almissetrængende. I den første store oplistning af almisselemmer nævnes '..Thøger Christensøn til 2 smaae børns Føde' og efterfølgende tildeles familien en almisseportion på 2td byg.

I de følgende år berettes der i fattigprotokollen om flere hændelser, der kunne pege på, at Thøger Christensen måske ikke har været den letteste person at omgås. I 1805 samles fattigkommissionen således i præstegården for at forholde sig til en uoverensstemmelse mellem Thøger Christensen og en række bønder, som var blevet pålagt at betale ham almisse. I protokolreferatet lyder det således:
'...SogneFogden Christen Horboe andmældte, at Kaastrup Mænd nægtede at give Thøger Christensøn dend Almisse dem var paalagt, ...
Vi kender ikke sagens nærmere omstændigheder, men fattigkommissionen lader sagen gå videre til Amtsfattigdirektionen, som pålægger mændene fra Kaastrup at betale den almisse, som var dem pålagt.
I 1807 indtræffer en anden begivenhed, som måske, måske ikke, kan betegne Thøger Christensen som en lidet behagelig person. Hændelsen er beskrevet i fattigprotokollens notater fra kvartalsmødet i januar måned:
'...Dend gl: Jens Bash nu 85 Aar andmældte sig, at hand af [forlykte] omstændigheder var nødsaget til at afstaae sit iboende Stæd til Thøger Christens: og da hand med hustrue ikke nu kunde ernære sig, begiærede noget til Forsørgelse, hvilket commissionen bevilgede og tillagte ham dend Almisse portion, som Thøger hafde havt og nu frasagde sig.'
Detaljerne omkring denne hændelse er ikke ganske klare. For eksempel vides det ikke, hvilke 'forlykte' omstændigheder det er, som gør at Jens Bash er nødt til at sælge 'sit iboende Stæd' til Thøger Christensen. Ordet 'forlykte' er vanskeligt at læse, og betydningen af det kendes heller ikke, men det er klart, at situationen er til ugunst for Jens Bash. Af Skøde- og Panteprotokollen ses det, at Jens Bash sælger sit husmandssted på Ballerum til Thøger Christensen for 100 Rdl, et sted som han har ejet i 35 år. Og salget medfører dels at Jens Bash og hans kone må søge almisse dels at Thøger Christensen nu må afskrive sig den almisse han har fået siden 1803. De to familier bytter så at sige status.
For Jens Bash er situationen formentlig håbløs. Året efter mister han sin kone. Selv lever han endnu tre år, sikkert som indsidder hos Thøger Christensen på det sted han selv tidligere ejede. Se Jens Bash' hele biografi her. Og se en beskrivelse af husmandsstedet, der skifter ejer her.
En sidste anmærkning, der måske er betegnende for Thøger Christensens person:
I 1821 noteres det i fattigprotokollens regnskab under indtægts-punktet 'Frivill: Gaver m v:': '...Thøger af Ballerum en do for nægtet Omg: Bud  2m '. Der er her formentlig tale om, at Thøger Christensen er idømt en bøde, en mulkt, for at have nægtet at modtage en af de almisselemmer, som har fået tildelt omgangs-almisse (kost og måske ophold)  i et begrænser antal dage hos bedre bemidlede sogneboere.

Som det er beskrevet ovenfor ophører Thøger Christensen med at få almisse fra 1807, hvor han skifter status fra 'Husmand uden Jord' til 'Husmand med Jord'. Imidlertid ændres hans situation endnu en gang, denne gang i 1812, altså fem år efter købet af stedet på Ballerum, for da sælger han sit sted til sin kommende svigersøn Poul Andersen Kaastrup. Denne gang er salgssummen 500rdl. Der er altså sket en femdobling af prisen på det lille husmandssted på fem år. Ser vi her endnu et eksempel på Thøger Christensens personlighed? I hvert fald fører salget ikke til nogen lykke for svigersønnen, der må lade stedet gå på tvangsauktion i 1826 og derefter dør som kun 48-årig. Se biografien for svigersønnen Poul Andersen Kaastrup her.





Til Projekt Nors
forside
Til Fattigprotokollen		  Til almisselemmerne, grafisk opstillet
Til almisselemmerne, alfabetisk opstillet