Liv, ægteskaber og børn | Kirkebøger | Død |
Bent Nielsen Curtz liv, ægteskaber og børn |
||||||||
Bent
Nielsen Curtz er 53 år da han bliver sognepræst i
Nors
og Tved den 23. marts 1759. Bag sig har han 25 års virke som
residerende kapellan i Thisted og sognepræst i Skinnerup og
er to
gange enkemand.
Første ægteskab var med Elisabeth Sophie Pedersdatter Toldorph, datter af sognepræst i Kjølstrup ved Odense, Peder Toldorph og Hedevig Pedersdatter Bagger. Et ikke helt almindeligt giftermål kan man få fornemmelsen af. Det skete nemlig i København, i Helligåndskirken. Om vielsen siger kirkebogen under datoen 13. okt. 1739: '...
Vellærde Hr. Benth
Nielsen
Curtz, SognePræst til Schinderup Meenighed og Residerende
Capellan i
Tisted n: k: og Jfr Elisabeth-Sophia Toldorph; Efter Kongl: Allernaad:
Tilladelse Copulerede i brudens stiftfaders Sr Buchholtzes, kongens
Fiolongs huugs i Compagnie strædet; for brudgommen gav
skriftlig
Caution Hjl. Rasmus Vibye SognePr. til Justedal i Norge, og for bruden
ligeledes Velbemeldte Sr Buchholtz, begge henlagte hos Kongebrevet'.
Elisabeth
Sophie
Toldorph dør efter 7 års
ægteskab og fire børnefødsler.Fire år senere gifter han sig igen. Denne gang med den 30-årige Kirstine Marie Jensdatter Hvistendahl, datter af sognepræsten i Helligsø-Gettrup, Jens Madsen Hvistendahl og Ida Svendsdatter Kirketerp. Vielsen foregår i Nykøbing på Mors. Med Kirstine Marie får han to døtre. Samme år, som det sidste barn fødes, indtræffer der en hændelse, mens biskoppen er på visitats i sognet. Før Bent Curtz når at påbegynde kirketjenesten, bliver han syg og besvimer foran alteret. ’…hæftig syg var han..’ bemærkede biskoppen, der selv måtte forrette gudstjenesten, mens Bent Curtz blev hjulpet hjem til Thisted. I 1755 bliver Bent Curtz enkemand for anden gang, da Kirstine Marie i november måned dør. Da Bent Curtz ankommer til præstegården i Nors har han således seks børn med sig: den 18-årige Niels1 (f.1740), den 16-årige Else Pedersdatter2 (f.1742), den 15-årige Hedevig Bager3 (f. 1743) og den 13-årige Anne P. Lassen4 (f. 1745). Andet ægteskab var med Anne Kirstine Jensdatter Hvistendahl, der døde i Thisted i 1755 og med hvem han har den 7-årige datter Elisabeth Sophia5 og den 5-årige Ida Kirketerp6 . Vi må altså forestille sig, at Nors præstegård med hans indflytning bliver fyldt med de mange børn; et forhold helt anderledes end i Begtrups tid, idet han ikke havde efterkommere. 1 ..., som må være rejst til Christianssand kort efter ankomsten til Nors, da han herfra bliver student i 1763. I 1766 bliver han teologisk kandidat og tre år senere, d. 29. dec.1769, bliver han personlig kapellan i Nors hos sin far, og her er han formentlig til faderen dør i august 1780 og han selv d. 8. nov. samme år bliver sognepræst i Snedsted. Mens han opholder sig i Nors bliver han d. 17. okt. 1777 gift med Maren Klein, og i Nors får parret året efter deres første barn, Henrik, . 2 ..., som måske ikke bliver gift. Vi finder hende i al fald hele faderens præstetid i Nors som en meget ofte benyttet fadder; 'Præstens ældste datter Else bar barnet'. Og 'den 3. Dec (1800) blev jomfr: Curtz beg. 59 aar', står der i kirkebogen. 3 ..., som ligesom sin storesøster er en meget brugt fadder i faderens præstetid. Den 18. okt. 1782 bliver hun i Nors Kirke viet til Sr. Niels Nandrup. 4 ..., som ligesom sine ældre søstre ofte ses som fadder i sognet. Om Anne P. Lassen vides kun, at hun som 30-årig dør i Ålborg. Budolfi kirkebog (maj 1774) siger: 'Anne Larsen Curtz til Ole Holts beg. Budolfi Kirke ...30'. 5 ..., som i 1781 bliver gift med Forvalter Andreas Cortnum i Frøslev senere Nykøbing på Mors, med hvem hun får syv børn. Dør 1822 i Flade på Mors. 6 ..., som i 1783 bliver gift med Ole Balleby i Frøslev på Mors. Ægteparret får formentlig ingen børn. Ida ender sine dage som aftægtskone hos sin søster Elisabets søn Niels Byrgesen Cortnum på Strandbjerggård ved Struer. Bent Curtz var født i Ålborg, formentlig i august måned 1705 og døbt i Budolfi Kirke d. 3. september. Ved dåben kaldes han blot 'Bent', men i arkiverne altid 'Bent Curtz' eller Bent Nielsen Curtz. Hvor navnet 'Curtz' kommer fra vides ikke. Allerede i 1708 finder man forældrene, købmand Niels Bentzen og hans kone Else Pedersdatter i Thisted, hvor de fik yderligere fire børn. Bent Curtz, deres ældste barn, vender imidlertid på et tidspunkt i sin ungdom tilbage til Ålborg, hvor han som 18-årig bliver student. Tre år senere, i 1726, bliver han teologisk kandidat. Hvor han befinder sig i de næste otte år vides ikke, men derefter, fra 1734, er han som nævnt i Thisted. Om tiden i Thisted har vi et sparsomt udsagn fra hans egen hånd, idet han ved overtagelsen af embedet i Nors-Tved skriver om fattigvæsenet: 'Ved Embedets Tiltrædelse udj Nors og Tveed som skeede d. 10. Junij 1759, da Jeg efter 25ve Aars Møysomlig, dog Velsigned Kirke-Tienestes Arbeyde i Thyestad og Schinnerup af Guds Naade og eftter Min Konges Villie udj Min Alders 55de Aar, som dend 4de Sognepræst fra Schinnerup til Nors herhen var kaldet d. 23. Marty 1759, forefandt Jeg de Fattiges Væsen udj Nors og Tveeds Sogner saaleedes... ' Om den møjsommelige tid i Thisted skriver Herluf Juul-Sørensen i Historisk Årbog for Thisted Amt 1944: 'Det møjsommelige kan i høj Grad have hængt sammen med de økonomisk set ringe Kaar, han i Thisted var henvist til. I Biskop Br. Brorsons Visitatsberetning af 1739 bemærkes, at han led Mangel „ved sit lille, lave Brød“. Skinnerup Sogn, hvorfra den væsentligste Del af Indtægterne skulde ydes, kaldes i Skattemandtalsaaret 1743 „et lidet, fattigt Sogn“. Biskop Brorson siger videre i ovf. cit. Visitatsberetning ang. Forholdene i Thisted, at „Præstens Indtægter af denne liden By er og liden og uvis og bestaar i Gotfolks egen Villie, saa det falde ham tungt at subsistere med Kone og smaa Børn“. Han ejede en Karriol, men ingen Hest. Af Tjenestefolk havde han en Amme og en Pige. – Men Thisted-Tiden var ogsaa Aar med „Velsigned Kirke-Tienestes Arbejde“. Alt tyder paa, at C. har været en from og nidkær og dygtig Præst. Den besindigt pietistiske Biskop Brorson omtaler ham anerkendende ved samtlige Visitatser. Han og Sognepræsten Peder Cortsen var begge flittige i deres Gerning og „opbyggelige Sjælesørgere i Lærdom og Levnet“. Han prædikede til Biskoppens fulde Tilfredshed, „evangelisk“, „opbyggeligt“ og „vel“ og forrettede sit Embede med megen Nidkærhed. Om hans Liv anføres, at det var kristeligt og opbyggeligt.' Om tiden i Nors og Tved også har været 'møysommelig' ved vi ikke, men det har uden tvivl været et avancement at komme fra stillingen som residerende kapellan og sognepræst i Skinnerup til embedet som sognepræst i Nors og Tved. Men Bent Curtz var jo enkemand og alene med en stor børneflok. At dette har været tungt for ham vidner en bønskrivelse, som han i 1761 sender til kongen. Heri beder han allerunderdanigst om at måtte undgå '... at udstaae Kirckens Disciplin,...' idet tungsindighed, store fristelser og anfægtelser, samt sorg over sin kones død fra seks umyndige børn har påvirket ham i en grad, så han i halvandet år har glemt at gå til alters. Kongen imødekommer hans anmodning, men skriver i sin benådning, at Bent Curtz skal '...for slig hands Forseelse erlegge til Fattige PræsteEnker der i Stiftet en Mulckt af Tiuve Rixdaler'.Vi har desværre ikke Bent Curtz egen bønskrivelse, som han via biskop Brorson i Ålborg må have sendt til kongen. Men vi har den fornemt udførte svarskrivelse fra kong Frederik den Femte med dennes egenhændige underskrift.
|
||||||||
Curtz' kirkebøger |
||||||||
Bent Curtz' kirkebogsførsel er eksemplarisk: overskuelig og med en enkel og letlæselig håndskrift. Da han ankommer til de to sogne fortsætter han i de første par år sin forgængers notatpraksis, men så ser det ud til, at han vil ændre stil og begynder sine egen kirkebøger, som han tilbagefører til sin ankomst og først afslutter efter sine 22 år som sognepræst, da han i 1781 dør. De nye kirkebøger er bl. a. bemærkelsesværdig ved deres iøjnefaldende titelblad og ved at der i indholdsfortegnelsen under punkt 6 er taget forbehold for, at der i sognene vil kunne forekomme situationer, hvor personer skal publice absolveres for '...Horeri, Hexeri eller andre Sager'. At hekeri er medtaget som en mulighed fortæller, hvilken tid vi befinder os i. I 1759 lever der stadigvæk folk i Nors og Tved, som kan huske 'Besættelsen i Thisted'. Der bliver dog aldrig i Bent Curtz tid brug for at påtale hekseri. |
||||||||
Et
godt eksempel på overskueligheden i Bent Curtz' notater
finder
man i notat
nr
3626,
som er en udførligt beskrivelse af den publice absolvering,
som
Else Lauritzdatter måtte gennemgå i Nors Kirke den
5.
december 1759 efter at hun havde slået sit
førstefødte barn ihjel i en
fødselspsykose. Drabet medførte en omfattende retssag ved herredret, landsret og højesteret og derefter, som nævnt, en offentlig syndsforladelse. Hele den omfattende sag er beskrevet i bogen 'Et Barnemord i Thy', Forlaget Knakken. Og herunder Bent Curtz kirkebogsnotat: |
||||||||
I Bent Curtz' kirkebogsnotater er der et besynderligt fravær af konfirmationsoptegnelser. Ikke et eneste konfirmationsnotat finder man. Hans forgænger Hans Chr. Begtrup har fra konfirmationens indførelse i 1736 og til han dør i 1759 noteret ikke mindre end 27 større eller mindre grupper af konfirmerede. Men fra 1759 ses ikke et eneste konfirmationsnotat. Først med Bent Curtz efterfølger, og allerede i dennes første år som sognepræst optages konfirmationsnotaterne igen i kirkebogen. Kan man forestille sig, at der i Curtz' 22 år som sognepræst i de to sogne slet ikke har været afholdt konfirmation? Næppe. Men måske har Curtz ført en særlig konfirmationsprotokol. |
||||||||
Død | ||||||||
I
Historisk Årbog for Thisted Amt 1921 beretter P.L.Hald
om en indskrift i en blyplade, som blev fundet i Nors Kirke.
Lærer A.C.Jensen afskrev tavlens tekst således: I Håb om en ære Fuld opstandelse giemmes herunder Støvet og Levningerne af den Welærværdige og Hoyædle nu Salige Guds Mand Herr Bent Curtz, Proust og Sognepræst for Nors og Tveed Menigheder. Føed i Ålborg År 1702. Hans Fader var den Velædle Mand Fordums Negotiant i Thisted Niels Bentzon hans Moder den Velædle Else Peders Datter. Efter at hand havde været i Egteskab i 7 År med Elisabeth Sophia Toldorph og Aulet 1 Søn og 3 Døtre. I 2det Egteskab 4 År med Anne Kierstine Hvirtendahl. Med hende aulet 2 Døtre. Er hand efter 46 Års Embede som lærere i Kirken befriet fra ald sin Arbeid ved en salig Død og dette Livs Elendighed 12. Augusty 1780. EPITAPHIUM. I denne Graf er skiult Provst Curts trætte Been her han lagt Sin Stav og hue gandske ned Den Stav omvundet er med himmelsk Palmegreen og huen med en Krands, som ey at visne veed. Den Himmel Søde Mund, som fra en oplyst Hierne med Honning Nectar flød tilstoppes her med Jord. En From Gudfrygtig mand veltalenhedens Kierne Oprigtig eye god får neppe liig i nor En mand der villig af enhver må høyt beagtes men af hans Børn i sær der næppe trøstes kand. En Aron i sin Mund, sagtmodig som en Moses så Rare Dyder var hos denne rare Mand. Forvoven Ønske Kand hans liige neppe finde han mage var om Sonst at ville ønske sig så stor en Skatt har da den liden Kiste inde og hvad den har dett har nu verden neppelig. Kort sagt Gudsfrygt og Dyd den gamle troen . . . som ey at svige veed er samlet her . . . |