curtz

Bent Nielsen Curtz er 53 år da han bliver sognepræst i Nors og Tved den 23. marts 1759. Bag sig har han 25 års virke som residerende kapellan i Thisted og sognepræst i Skinnerup og er to gange enkemand.
Første ægteskab var med Elisabeth Sophie Pedersdatter Toldorph, datter af sognepræst i Kjølstrup ved Odense, Peder Toldorph og Hedevig Pedersdatter Bagger. Et ikke helt almindeligt giftermål kan man få fornemmelsen af. Det skete nemlig i København, i Helligåndskirken. Om vielsen siger kirkebogen under datoen 13. okt. 1739:

'... Vellærde Hr. Benth Nielsen Curtz, SognePræst til Schinderup Meenighed og Residerende Capellan i Tisted n: k: og Jfr Elisabeth-Sophia Toldorph; Efter Kongl: Allernaad: Tilladelse Copulerede i brudens stiftfaders Sr Buchholtzes, kongens Fiolongs huugs i Compagnie strædet; for brudgommen gav skriftlig Caution Hjl. Rasmus Vibye SognePr. til Justedal i Norge, og for bruden ligeledes Velbemeldte Sr Buchholtz, begge henlagte hos Kongebrevet'.

Elisabeth Sophie Toldorph dør efter 7 års ægteskab og fire børnefødsler.
Fire år senere gifter han sig igen. Denne gang med den 30-årige Kirstine Marie Jensdatter Hvistendahl, datter af sognepræsten i Helligsø-Gettrup, Jens Madsen Hvistendahl og Ida Svendsdatter Kirketerp. Vielsen foregår i Nykøbing på Mors.
Med Kirstine Marie får han to døtre. Samme år, som det sidste barn fødes, indtræffer der en hændelse, mens biskoppen er på visitats i sognet. Før Bent Curtz når at påbegynde kirketjenesten, bliver han syg og besvimer foran alteret. ’…hæftig syg var han..’ bemærkede biskoppen, der selv måtte forrette gudstjenesten, mens Bent Curtz blev hjulpet hjem til Thisted.
I 1755 bliver Bent Curtz enkemand for anden gang, da Kirstine Marie i november måned dør.
Da Bent Curtz ankommer til præstegården i Nors har han således seks børn med sig:
den 18-årige Niels¹ (f.1740), den 16-årige Else Pedersdatter² (f.1742), den 15-årige Hedevig Bager³ (f. 1743) og den 13-årige Anne P. Lassen⁴ (f. 1745). Andet ægteskab var med Anne Kirstine Jensdatter Hvistendahl, der døde i Thisted i 1755 og med hvem han har den 7-årige datter Elisabeth Sophia⁵ og den 5-årige Ida Kirketerp⁶ . Vi må altså forestille sig, at Nors præstegård med hans indflytning bliver fyldt med de mange børn; et forhold helt anderledes end i Begtrups tid, idet han ikke havde efterkommere.

¹ ..., som må være rejst til Christianssand kort efter ankomsten til Nors, da han herfra bliver student i 1763. I 1766 bliver han teologisk kandidat og tre år senere, d. 29. dec.1769, bliver han personlig kapellan i Nors hos sin far, og her er han formentlig til faderen dør i august 1780 og han selv d. 8. nov. samme år bliver sognepræst i Snedsted. Mens han opholder sig i Nors bliver han d. 17. okt. 1777 gift med Maren Klein, og i Nors får parret året efter deres første barn, Henrik, .
² ..., som måske ikke bliver gift. Vi finder hende i al fald hele faderens præstetid i Nors som en meget ofte benyttet fadder; 'Præstens ældste datter Else bar barnet'. Og 'den 3. Dec (1800) blev jomfr: Curtz beg. 59 aar', står der i kirkebogen.
³ ..., som ligesom sin storesøster er en meget brugt fadder i faderens præstetid. Den 18. okt. 1782 bliver hun i Nors Kirke viet til Sr. Niels Nandrup.
⁴ ..., som ligesom sine ældre søstre ofte ses som fadder i sognet. Om Anne P. Lassen vides kun, at hun som 30-årig dør i Ålborg. Budolfi kirkebog (maj 1774) siger: 'Anne Larsen Curtz til Ole Holts beg. Budolfi Kirke ...30'.
⁵ ..., som i 1781 bliver gift med Forvalter Andreas Cortnum i Frøslev senere Nykøbing på Mors, med hvem hun får syv børn. Dør 1822 i Flade på Mors.
⁶ ..., som i 1783 bliver gift med Ole Balleby i Frøslev på Mors. Ægteparret får formentlig ingen børn. Ida ender sine dage som aftægtskone hos sin søster Elisabets søn Niels Byrgesen Cortnum på Strandbjerggård ved Struer.

Bent Curtz var født i Ålborg, formentlig i august måned 1705 og døbt i Budolfi Kirke d. 3. september. Ved dåben kaldes han blot 'Bent', men i arkiverne altid 'Bent Curtz' eller Bent Nielsen Curtz. Hvor navnet 'Curtz' kommer fra vides ikke. Allerede i 1708 finder man forældrene, købmand Niels Bentzen og hans kone Else Pedersdatter i Thisted, hvor de fik yderligere fire børn.
Bent Curtz, deres ældste barn, vender imidlertid på et tidspunkt i sin ungdom tilbage til Ålborg, hvor han som 18-årig bliver student. Tre år senere, i 1726, bliver han teologisk kandidat. Hvor han befinder sig i de næste otte år vides ikke, men derefter, fra 1734, er han som nævnt i Thisted.

Om tiden i Thisted har vi et sparsomt udsagn fra hans egen hånd, idet han ved overtagelsen af embedet i Nors-Tved skriver om fattigvæsenet:
'Ved Embedets Tiltrædelse udj Nors og Tveed som skeede d. 10. Junij 1759, da Jeg efter 25ve Aars Møysomlig, dog Velsigned Kirke-Tienestes Arbeyde i Thyestad og Schinnerup af Guds Naade og eftter Min Konges Villie udj Min Alders 55de Aar, som dend 4de Sognepræst fra Schinnerup til Nors herhen var kaldet d. 23. Marty 1759, forefandt Jeg de Fattiges Væsen udj Nors og Tveeds Sogner saaleedes... '
Om den møjsommelige tid i Thisted skriver Herluf Juul-Sørensen i Historisk Årbog for Thisted Amt 1944:
'Det møjsommelige kan i høj Grad have hængt sammen med de økonomisk set ringe Kaar, han i Thisted var henvist til. I Biskop Br. Brorsons Visitatsberetning af 1739 bemærkes, at han led Mangel „ved sit lille, lave Brød“. Skinnerup Sogn, hvorfra den væsentligste Del af Indtægterne skulde ydes, kaldes i Skattemandtalsaaret 1743 „et lidet, fattigt Sogn“. Biskop Brorson siger videre i ovf. cit. Visitatsberetning ang. Forholdene i Thisted, at „Præstens Indtægter af denne liden By er og liden og uvis og bestaar i Gotfolks egen Villie, saa det falde ham tungt at subsistere med Kone og smaa Børn“. Han ejede en Karriol, men ingen Hest. Af Tjenestefolk havde han en Amme og en Pige. – Men Thisted-Tiden var ogsaa Aar med „Velsigned Kirke-Tienestes Arbejde“. Alt tyder paa, at C. har været en from og nidkær og dygtig Præst. Den besindigt pietistiske Biskop Brorson omtaler ham anerkendende ved samtlige Visitatser. Han og Sognepræsten Peder Cortsen var begge flittige i deres Gerning og „opbyggelige Sjælesørgere i Lærdom og Levnet“. Han prædikede til Biskoppens fulde Tilfredshed, „evangelisk“, „opbyggeligt“ og „vel“ og forrettede sit Embede med megen Nidkærhed. Om hans Liv anføres, at det var kristeligt og opbyggeligt.'

Om tiden i Nors og Tved også har været 'møysommelig' ved vi ikke, men det har uden tvivl været et avancement at komme fra stillingen som residerende kapellan og sognepræst i Skinnerup til embedet som sognepræst i Nors og Tved. Men Bent Curtz var jo enkemand og alene med en stor børneflok. At dette har været tungt for ham vidner en bønskrivelse, som han i 1761 sender til kongen. Heri beder han allerunderdanigst om at måtte undgå '... at udstaae Kirckens Disciplin,...' idet tungsindighed, store fristelser og anfægtelser, samt sorg over sin kones død fra seks umyndige børn har påvirket ham i en grad, så han i halvandet år har glemt at gå til alters. Kongen imødekommer hans anmodning, men skriver i sin benådning, at Bent Curtz skal '...for slig hands Forseelse erlegge til Fattige PræsteEnker der i Stiftet en Mulckt af Tiuve Rixdaler'.Vi har desværre ikke Bent Curtz egen bønskrivelse, som han via biskop Brorson i Ålborg må have sendt til kongen. Men vi har den fornemt udførte svarskrivelse fra kong Frederik den Femte med dennes egenhændige underskrift.

23.3.1759 - Bent Nielsen Curtz - 1780