'Da Nors Sogn - velsignet være Gud - for nærværende Tiid har ikkun Een Almisse Lehm, neml: Maren Smed i Wording, som forhen har faaet sin halve Portion Almisse i Korn neml: 1 tønd: Ruug Meel 2½ skp: Malt, og 2 skppr Gryn, saa er det fornøden at samme Almisse nu Herefter bliver Lignet i Penge, hvilket og skeede d: 13de Decem: 1769 saaledes: 1 tønde [Meel] beregnet til 2 Rdr 5m, 2½ skp: Malt à tønd: 10m er 3m 2s, 2 skeppe Gryn 5m giør 4 Rdr 1m 2s. Nok nyder Hun i Penge af de 2 Rdr, som Søegaards Eiere aarlig svarer til Sognets Fattige 4m; Denne sin tillagte Deel, som bliver i alt 4 Rdr 5m 2s, haver Hun at lade indkræve aarlig i 2de Terminer halv Deelen til Nye Aars Dag, den øvrige halve Deel til St:Hans Dag hos følgende': (Se her, hvem der pålignes pengene)
Maren Smed må altså to gange i året 1770 besøge de 57 i listen nævnte almisse-ydere for at få sin tildelte portion.

Ovenstående tekst er hentet fra protokollens side 19, der fortæller om det eneste almisselem i året 1770 - og om det forhold, at 'det er fornøden' at almissen dette år lignes i penge i stedet for i korn. Desværre får vi ikke at vide, hvorfor almissen ikke kan erlægges i korn. Måske har der været tale om misvækst?

                                                Som teksten fortæller, bliver sognets udgift da: 4 Rd 5m 2s  

Ud over denne udgift pålignes husmændene i 1770 en mindre pengeskat, da de 'efter Billighed bør contribuere noget aarlig til Sognets Huus Arme'. (Se notatet her) Men der ses i protokollen ikke noget notat, der fortæller, hvilke almisselemmer, denne pengeskat kommer til gode.

....herudover ses, at der er indbetalt herredskassepenge for 1769 og 1770: ialt 3 Rd 1 sk. (Se notatet)