Som nævnt ovenfor arver Søren Kongs enke, Maren, sin mands almisseportion ved hans død i 1799. Hvad almissen består i ved vi ikke. Fattigvæsenets notater er her i slutningen af 1700-tallet yderst sparsomme; man får fornemmelsen af, at de nærmest er gået i stå. Men dette forhold får en dramatisk ændring i 1803, hvor en ny fattiglov indføres. I det allerførste notat efter denne lovs indførelse nævnes Maren Kong som almisselem af klasse 1, hvilket fortæller os, at hun har været i en særdeles vanskelig situation. Se her lovens beskrivelse af almisselemmer af klasse 1. Og i denne den første opgørelse over fattiglemmerne og deres behov efter 1803-lovens ikrafttræden ser vi, at Maren Kong  sammen med Maren Kløw tildeles 2td rug, 2td byg og 2Rdl om året. Hver af dem får således årligt det halve af denne portion:

Da Maren Kong dør i 1814 er hendes datter Dorthe Konge 52 år gammel og hun har de sidste fire år boet sammen med sin mor i Kristen Gades hus i Nors, hvor hun har fået et betragteligt tilskud fra fattigvæsenet til den årlige husleje. Se ovenfor.
I de næste 10 år ses der ikke noget om datteren i fattigvæsenets protokol, men i 1824 dukker hun igen op. Vi ved ikke, om hun da stadigvæk bor i Kristen Gades hus, men i december måned dette år figurerer hun igen i protokollen, idet hun ekstraordinært får tildelt 5 rd til husleje. Dette beløb får hun igen i 1825, 1826 og 1827.
I 1828 markerer et notat i fattigprotokollen en ændring i Dorthe Konges tilværelse. I notatet står der:

'Med Dorthe Konges Svigersøn Niels Madsbølle  blev ligele indgaaet accord, at han, som hidtil saa og for sidste Aar fra Maj til Maj 1830 beholder bemeldte Dorthe Konge for 2 Tønder Rug og 2 Tdr Byg og 5rbd Sedler at leveres ham 1 eller 2 Gange aarligen hvilket han herved tilstaaer med sin egenhændige Underskrivt - Niels Madsbøll'.

Svigersønnen  Niels Madsbøll er bosiddende i Hjardemål, hvor han formentlig siden 1817 har været gift med Dorthe Konges uægteskabelige datter Ane. Som det ses indgås der en aftale mellem fattigvæsenet og svigersønnen om at sidstnævnte for en aftalt betaling tager sig af Dorthe Konge '...som hidtil'. Dette må betyde, at Dorthe Konge allerede fra 1828 har boet hos sin datter og svigersøn. Nu aftales det så, at denne aftale forlænges til maj 1830.
Et andet fattigbogsnotat fra det samme år giver os en fornemmelse af, hvad der er årsagen til, at Dorthe Konge kommer under omsorg af sin familie. Her lyder det:

'Dorthe Konge i hendes Blindheds Tilstand fra Maj til Maj næste Aar efter Accord 2td rug, 2td byg, 5rd ... et Pr Træsko til hende 16s'

2td rug	2td byg	5rdl	1 par træsko

Dorthe Konges ophold i Hjardemaal hos datteren og svigersønnen kommer ikke til at vare til maj 1830, som aftalen lød, for i fattigprotokollen notater fra 1829 lyder det:

'Dorthe Konge, som tilforn var indtinget hos Niels Madsbøl i Hjardemaal, kom hertil i November, og nu har Omgang i Sognets district'.

Hvorfor opholdet ophører, kan der kun gisnes om, og for en nutidig betragtning beklages. Hun er nu 69 år og blind. Hvordan har det overhovedet kunnet lade sig gøre for en blind at transportere sig rundt i sognet for at få til føden, og måske også få nattely, på forskellige gårde i sognet? Har hun haft en hjælper?

Blindheden forhindrer dog ikke fattigvæsenet i fra november 1829 til og med 1838, altså i ni år at lade hendes almisse være 'kost på omgang i sognet'. I samme periode ses hun derfor ikke at få nogen korn-almisse. Hun får derimod forskellige andre almisse-goder. Se herunder:



I 1834 ses Dorthe Konge at bo på en gård hos enken Karen Marie Jensdatter og hendes to voksne og ugifte børn. Herfra sker så hendes omgang i sognet:



I 1835 ses et kryptisk notat i fattigprotokollen: 'Dorthe Konge skal fra 1ste April tage Omgang i Tved Sogn'. Der er imidlertid ikke nogen forklaring på, hvorfor denne forandring sker. Måske har hun fået nyt ophold et sted i Tved.


I løbet af året 1838 ses det, at Dorthe Konge endnu en gang skifter bosted. Fra dette tidspunkt tales der ikke længere om omgangs-almisse, og korn- og pengealmisse ses igen tildelt hende. I fattigprotokollen udtrykkes den nye situation således i forbindelse med optegnelsen af udgifter for 1838:

'Dorthe Konge indtinget hos Jens Bojesen ......... i 21 dage á 12s  -    2rd 3m 12s'.

Og hos Jens Bojesen og hans kone Maren Andreasen forbliver den blinde Dorthe Konge 'indtinget af fattigvæsenet' resten af livet, hvilket vil sige i 10 år.
To år efter indgåelsen af aftalen ses de tre nu samboende personer i folketællingen i Nors i 1840:

 I 1845 flytter Jens Bojesen og hans kone til Hjardemaal Klit, og Dorthe Konge samt hendes almisse flytter med. I fattigprotokollen er overflytningen markeret med dette notat:

 Vi finder dem i Kirkebogens afgangsliste på overflytningstidspunktet:

I de de sidste 10 år af Dorthe Konges liv andrager almissen som nævnt igen en korn-almisse suppleret med et pengebeløb og diverse ekstraordinære ting. Se herunder:

Den 2. maj 1848 døde Dorthe Konge i Hjardemaal.
Efterfølgende blev der noteret i fattigprotokollen:
'Det anmeldtes, at afdøde Dorthe Konges Efterladenskaber vare bragte til Jens Frost. Sogneforstanderskabet fandt, at det var rigtigt at opbevare hendes Sengeklæder indtil videre, for mulig at komme andre Fattige til Nytte, og at sælge de øvrige Sager paa 2den.....sedag, hvorom der kunde skee Bekjentgørelse Dagen forud ved ......... i Nors Skolestue.' –

Til Projekt Nors forside	Til Fattigprotokol 1 Til Fattigprotokol 2	Til almisselemmerne, grafisk opstillet
		Til almisselemmerne, alfabetisk opstillet